Til forsiden

Danskundervisning på nettet for lettere øvede

Kender du nogen, som gerne vil i gang med at lære dansk allerede nu, eller som gerne vil vide lidt mere om det at være medborger i Danmark? I oversigten nedenfor kan du se, om der allerede er et relevant online danskundervisningstilbud. Nogle af de eksisterende online-tilbud henvender sig til begyndere og andre til lettere øvede. Et par af tilbuddene koster penge at benytte.

Listen over undervisningstilbud er ikke fuldkommen. Hvis du kender til andre online danskundervisningstilbud, som kunne være relevante for en bred gruppe udlændinge, skal du være velkommen til at kontakte Integrationsministeriet for at få opdateret listen.

Pil Danmark til daglig

Hvordan lever en almindelig familie i Danmark, og hvordan fungerer en dansk arbejdsplads? Det giver e-læringsmaterialet 'Danmark til daglig' bl.a. svar på.

Programmet kan bl.a. bruges i undervisningen af voksne udlændinge på sprogcentre mv.

'Danmark til daglig' indeholder en lang række øvelser og opgaver og tager udgangspunkt i konkrete hverdagssituationer i hjemmet, på arbejdspladser mv.

Pris: Gratis

Pil Dansk på arbejde

'Dansk på arbejde' er til danskindlæring i tilknytning til en arbejdsplads. Der er opgaver til 'før', 'under' og 'efter' et praktikophold eller arbejde.
Temaerne er:

  • Ny på job
  • Start og slut
  • Pauser
  • Instruktioner
  • Sikkerhed,
  • Løn og ansættelsesforhold.

Der er cases fra industri, lager og hjemmeplejen.

Målgruppen for 'Dansk på arbejde' er udlændinge, som kan samtale om kendte emner på to mandshånd og læse lettere tekster.

Pris: Gratis

Pil Vort fælles sprog

Vort fællessprog består af en række kontrastive grammatikker, dvs. sammenligninger mellem dansk grammatik og andre sprogs grammatik.

Vores fællessprog er oversat til ti sprog og indeholder sprogsammenligninger på de ti sprog. Der er fokus på de mest elementære ligheder og forskelle.

Pris: Gratis

Pil Dansk ABC

DanskABC er målrettet til brugere med minimum 3-6 måneders danskundervisning bag sig.

Pris: 399 kr. pr. år

Pil Lægedansk

Denne lydudgave af bogen SUBJEKTIVT OG OBJEKTIVT skal lette tilegnelsen af den trykte udgave af bogen, som omhandler de to hovedbestanddele af journalføringen. SUBJEKTIVT for sygehistorien og OBJEKTIVT for den lægelige rapportering af de kliniske fund.

Da det danske sprog, og dermed også lægefagligt dansk, rummer den største afstand mellem skriftlig og talt form blandt de europæiske sprog, er formålet med lydudgaven, at læger med en fremmedsproglig baggrund skal kunne benytte lydudgaven af bogen som udtalevejledning under brug af den trykte udgave. Den skal dermed i højere grad anvendes som et opslagsværktøj og ikke i første række som grundlag for en lydoplæsning fra første til sidste side.

Pris: Gratis

Pil Grammar-explorer - a multimedia online grammar

Grammar Explorer gør grammatikøvelser underholdende og interessante ved at anvende en bred vifte af indlæringsteknikker. Kursisten bliver grundigt instrueret undervejs, hvilket gør Grammar Explorer særligt velegnet til selvstudier.

Pris: Gratis. Men registrering af påkrævet.
a

PilNetdansk

Netdansk er en virtuel skole, der tilbyder danskundervisning til personer med længerevarende skolebaggrund. Undervisningen foregår på nettet. Alligevel har du kontakt til og kommunikerer med både dine medkursister og lærere. Det foregår via forum, chat, webkonferencer og private beskeder.

Undervisningen i Netdansk tager udgangspunkt i dine behov og er fortrinsvist baseret på materialer fra nettet. Opgaverne udarbejdes løbende, og ud fra dine og dine medkursisters behov og interesser. Alle opgaver vurderes og kommenteres af dine lærere og medkursister.

I Netdansk foregår undervisningen på et hold. Du kommunikerer med dine medkursister og dine lærere, men bestemmer selv hvornår og hvordan. Du arbejder med sproget, når det passer dig. Du kan vælge de opgaver, der passer netop til dig. Du kan vælge det antal lektioner om ugen, som passer ind i dine øvrige aktiviteter.

Pris: Har du ikke mere danskuddannelsesret eller bor du uden for Danmark er prisen for undervisning i Netdansk 80 kr./11 Euro pr. lektion.

Begyndere

Find danskundervisning på nettet for begyndere  



Senest opdateret: 16-02-2011
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Beskæftigelsesministeriets del af Udlændingeservice > Mail og direkte telefonnumre