Informationspakke om det danske samfund til arbejdskraftindvandrere
Integrationsministeriet har ved en prækvalifikation udbudt opgaven vedrørende udarbejdelse af en informationspakke om det danske samfund til arbejdskraftindvandrere.
Formålet med informationspakken er at oplyse arbejdskraftindvandrerne og deres familier om det danske samfund og derved bidrage til en bedre integration. Den udbudte opgave er opdelt i to: en brugerundersøgelse og en informationspakke.
Brugerundersøgelsen skal afdække, hvilke type information udenlandske arbejdstagere og deres familie efterspørger, og hvordan denne information bedst kan formidles til målgruppen. På grundlag af brugerundersøgelsen fastlægges informationspakkens nærmere indhold, ligesom det fastlægges hvordan informationspakken kan nå ud til målgruppen.
På baggrund af prækvalifikationen er fire prækvalificerede virksomheder opfordret til at afgive tilbud på løsning af opgaven senest den 15. september 2008.
Det kan oplyses, at de fire prækvalificerede virksomheder i vilkårlig rækkefølge er:
- Konsortiet Foreningen Nydansker og NIRAS
- Konsortiet Life In Denmark og Klartekst
- Rambøll Management A/S
- COWI A/S
Det forventes, at der kan indgås aftale vedrørende varetagelse af opgaven primo oktober 2008.
Relevante dokumenter