Pigeklubber og drengeklubber
Pige- og drengeklubber giver unge – særligt nydanskere – mulighed for under trygge og uformelle rammer at mødes med venner og veninder. Klubberne drives af frivillige, og mødet med både de unge og voksne frivillige giver bl.a. mulighed for at skabe netværk.
"Det er rigtig hyggeligt at være i drengeklubben. Vi ser film, afholder turneringer og har mulighed for at tale alvorligt med en voksen. Og så er det rart at lave noget fornuftigt frem for at hænge ud på gaden" (Drenge i drengeklub) |
På de unges præmisser
De unge, der deltager i klubberne, har ofte stor medbestemmelse over hvad, de har lyst til at give sig i kast med, hvilket skaber gode betingelser for, at de har lyst til at deltage i klubberne.
I pigeklubber kan aktiviteterne eksempelvis spænde fra ture i teateret til smykkeværksteder, hvor der i drengeklubber typisk fokuseres mere på sportsaktiviteter såsom fodbold, basket og ture i naturen.
Drengeklubber i udsatte boligområder har betydet mindre hærværk og graffiti, fordi de fungerer som et effektivt alternativ til gaden, viser erfaringer fra Dansk Flygtningehjælp, som både organiserer pige- og drengeklubber.
Hvordan holder man som klub fast på de nydanske deltagere?
Integrationsministeriet har udgivet metodekataloget "Hold fast i nydanske medlemmer", som giver praktiske værktøjer og viser cases fra den virkelige verden om, hvordan man bedst muligt fastholder nydanske medlemmer i sin forening – herunder også pige- eller drengeklubber.
Der er også udgivet undervisningsværktøjer, hvilke tager fat på en lang række forskellige udfordringer frivillige aktiviteter kan stå overfor – lige fra at skabe en mangfoldig og rummelig forening til at holde fast i frivilligstyrken og rekruttere nye medlemmer.
Kampagnen 'Brug for alle unge' tilbyder også hjælp til oprettelse af pige- og drengeklubber. Læs mere her.
Lokal kvinde som ambassadør for pigeklub gav pote
I Viborg allierede man sig med en lokal nydansk kvinde, der gik med fra dør til dør, bankede på hos pigernes familier og virkede som ambassadør for en pigeklub under projektet "Springbrættet". Pigeklubben fandt til en start sted i lokaler, der stødte op til et sykursus for nydanske kvinder – på den måde fik kvinderne/mødrene et indtryk af pigeklubben som ufarlig.
Denne måde at organisere pigeklubben på blev afgørende for succesen og førte bl.a. til, at pigeklubben senere fik egne lokaler.