Til forsiden

Frivillig integrationsindsats

Foreningslivet som døråbner til det danske samfund

I Danmark er der en lang tradition for foreningsliv og frivilligt engagement.

Dét at deltage i civilsamfundet, enten som medlem, bruger eller frivillig giver den enkelte adgang til fællesskaber og netværk og mulighed for at styrke egne kompetencer. Alt sammen noget som kan få betydning i forhold til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og i livet generelt. Nydanske børn, unge og voksnes deltagelse i civilsamfundet kan således fungere som døråbner til det danske samfund.



Drenge der løber

Civilsamfundet er afhængigt af frivillige, fordi…

De frivillige er helt centrale aktører i indsatsen for at fremme integrationen i det danske samfund - blandt andet på grund af deres frivillige engagement.

Ifølge en undersøgelse fra 2005 havde omkring 35 % af den samlede befolkning udført frivilligt arbejde i foreningslivet inden for det sidste år, hvor det tilsvarende tal for nydanskere var omkring 20 %. Nyere tal er imidlertid på vej. Potentialet for at få flere nydanskere ind i foreningslivet – både som medlemmer og frivillige - er dermed til stede. Når forskellige typer af frivillige mødes opstår der en synergi og der skabes nye idéer, hvilket kan bidrage til, at aktiviteter i foreningslivet udvikles og styrkes - derfor er mangfoldighed i frivilliggruppen en styrke.

Læs om strategien "Mangfoldigt Foreningsdanmark – Integration gennem foreningslivet"

Bliv klogere på det frivillige integrationsarbejde

Gå på opdagelse i de forskellige indsatsområder inden for den frivillige integrationsindsats, hvor der også linkes til andre frivillige foreninger og organisationers materialer og erfaringer inden for det givne område.

Få konkret inspiration og vejledning…

Hvordan gør vi?

Dette spørgsmål er udgangspunktet for 13 undervisningsværktøjer og fem metodekataloger til frivillige foreninger og organisationer, der ønsker at styrke deres integrationsindsats.

De 13 undervisningsværktøjer byder på konkrete redskaber, sjove øvelser, inspirerende cases og løbende henvisninger til relevante hjemmesider. De er rettet henholdsvis idrætsforeninger og sociale frivillige foreninger, som på kun to timer kan komme fra idé til praksis inden for de 13 forskellige temaer. Undervisningsværktøjerne er blevet testet i 20 foreninger og organisationer.

Integrationsministeriet har ligeledes ønsket at videreformidle nogle af de mange erfaringer, der allerede er gjort på det frivillige integrationsområde, hvilket har resulteret i fem metodekataloger, der spænder over fem forskellige relevante emner. De byder på metoder og redskaber, der løbende eksemplificeres gennem cases fra den virkelige verden, og guider frivillige foreninger og organisationer, der gerne vil styrke integrationsindsatsen, sikkert på vej.



Senest opdateret: 22-07-2011
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre