Udbud af opgave: Uddannelse af mentorer og kommunale medarbejdere i forbindelse med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
I 2009 fik Integrationsministeriet tilsagn fra EU til et 3-årigt pilotprojekt om afradikalisering. Integrationsministeriet igangsatte på den baggrund og i samarbejde med Københavns kommune, Århus kommune, Østjyllands Politi og Politiets Efterretningstjeneste(PET) projektet "Afradikalisering – målrettet intervention". Projektet understøtter implementeringen af initiativ 1 i regeringens handlingsplan "En fælles og tryg fremtid".
Nedenstående opgave udbydes i forbindelse med udviklingen af mentorkorps i Århus- og Københavns kommune. Konceptet for mentorordninger understøtter igangværende forebyggelsesinitiativer i Århus- og Københavns kommune og Østjyllands Politi.
Opgaven
Med henblik på gennemførelsen af mentorforløb i Århus- og Københavns kommune skal der udvikles to praktiske mentorredskaber samt tilrettelægges to forskellige (men sammenhængende) undervisningsforløb.
Overordnet er leverandørens opgaver:
- At udvikle, gennemføre og evaluere to uddannelsesforløb med henblik på at opkvalificere mentorer og kommunale medarbejdere til at kunne håndtere og "nå" de unge i målgruppen på en konstruktiv og engagerende måde. Der skal afvikles: 1) uddannelsesforløb for ca. 15 mentorer af to omgange (i alt ca. 30 mentorer) og 2) uddannelsesforløb for ca. 6-10 kommunale medarbejdere af én omgang.
- At udvikle to praktiske mentorredskaber. Herunder en personlig plan og et kortlægningsredskab som skal indgå i kompetenceudviklingsdelen af uddannelsesforløbene.
a. En personlig plan er et redskab, som har til formål at hjælpe den enkelte unge med at sætte sig mål og realisere sine mål. En personlig plan kan bruges til at hjælpe den unge i at "rykke sig" væk fra voldelige ekstremistiske holdninger og fokusere på mere positive mål i livet.
b. En kortlægning er et redskab, som har til formål at støtte mentoren i at forstå den unges livssituation og på den baggrund udarbejde en personlig plan.
- At afdække uddannelsesmålgruppernes behov i forbindelse med tilrettelæggelse af uddannelserne.
- At udvikle træningsmanualer samt diverse træningsmateriale til brug i fremtidige uddannelsesforløb.
Tilbudsfrist
Tilbud skal være Integrationsministeriet i hænde senest mandag den 31. maj 2010 kl. 12.00.
Yderligere informationer
Den samlede opgave samt de krav, der stilles, er uddybet i opgavens kravspecifikation og udbudsbetingelserne.
Spørgsmål til udbudsmaterialet og anmodninger om supplerende oplysninger skal være Integrationsministeriet i hænde senest den 17. maj 2010. Henvendelser, der modtages efter denne frist, kan ikke forventes besvaret. Ministeriet vil senest den 25. maj 2010 sende en besvarelse af eventuelle spørgsmål.
Spørgsmål og svar
spørgsmålene er besvaret i den rækkefølge INM har modtaget dem
Spørgsmål 1
Hvem har rettighederne til det træningsmateriale, der udvikles i forbindelse med udbuddet integrationsministeriet eller udvikleren?
Svar 1
Integrationsministeriet erhverver rettighederne til træningsmaterialet, der udvikles i forbindelse med udbuddet. Der henvises i øvrigt til punkt 16.1 og 16.2 i ”udkast kontrakt”, som er offentliggjort som en del af udbudsmaterialet.
Spørgsmål 2
På side 6 i udbudsbetingelserne skrives det, at der skal opgives en pris på afvikling af uddannelsesforløbene ”Derudover også deltagergebyr på hvert uddannelsesforløb efter endt kontrakt.” Betyder denne formulering, at I opererer med muligheden for efterfølgende at købe flere kurser af udvikleren? Hvis nej, hvorledes skal denne formulering så forstås?
Svar 2
I det tilfælde, at udvikleren foreslår en uddannelses-forankringsstrategi, som indebærer at udvikler (tjenesteyder) selv står for efterfølgende afvikling af uddannelserne, vil prisen på efterfølgende deltagergebyr være relevant viden for Integrationsministeriet og eventuelle andre interesserede aktører.
Spørgsmål 3
Hvilket niveau tænker I det udbudt på (AMU, academy, diplom…)? Det har ret stor betydning for uddannelsens omfang, om der skal være eksaminer, hvilke materialer osv.
Svar 3
Eftersom mentorkandidaterne højst sandsynligt allerede er beskæftiget i andet arbejde, hvorfra frigivelse til kursusdeltagelse kan være svært, formodes det, at mentoruddannelsen (og uddannelsen for kommunale medarbejdere) bør udbydes som korte kurser evt. ECTS point-givende. Dog er dette ikke afgørende.
Spørgsmål 4
Har ministeriet en overvejelse/forventning om hvilket antal dage pr. kursus, I anser for det optimale? Og herunder hvor mange ECTS point I tænker det skal udløse?
Svar 4
Det formodes at frigivelse (fra arbejde) til kursusdeltagelse af både mentorkandidater og kommunale medarbejdere kan blive problematisk, hvis uddannelsen er meget længere end af 5 dages varighed totalt. Der er dog intet i vejen for, at dagene deles op over en længere periode.
Spørgsmål 5
Med en professionsskole går vi ud fra, at I mener en Professionshøjskole eller det, der i dag kaldes et UC. Er det korrekt? Eller kan andre aktører også være i spil?
Svar 5
Det er korrekt, at vi mener en Professionshøjskole / UC. Men hvis udbyder mener at have en alternativ forankringsstrategi (dvs. evt. anden aktør), er dette også en mulighed.
Spørgsmål 6
I angiver at fordelingen af de 600.000 kr. skal ske således, at gennemførelsen af uddannelserne højst må kost 100.000 kr. Dertil kommer en række andre ønsker, som skal finansieres indenfor de 500.000 kr. – herunder også dagsforplejninger af kursister. Er det muligt at afvige fra pris-fordelingen af det samlede beløb, såfremt vi fortsat overholder de andre dele af udbuddet, og samlet set holder os inden for den maksimale ramme?
Svar 6
Det er ikke muligt at afvige fra prisfordelingen. Dog skal forplejninger indgå som udgift i forbindelse med gennemførelsen af uddannelserne sammen med udgifter for faciliteter. Beløbet på 100.000 kr. kan indeholde kursusfaciliteter, hoteludgifter og forplejning. Der henvises til vejledende maksimum priser for konferencer og seminarer, som anført under punkt 1.5.4 i Udbudsbetingelserne.
Spørgsmål 7
Spørgsmål vedr. punkt 1.4 i kravspecifikation. Der beskrives tre delområder, der tilsammen udgør helheden i uddannelsen. Vore to konkrete spørgsmål er: Hvilke grundlæggende forudsætninger/kompetencer og erfaringer har mentoren inden påbegyndt uddannelse? Hvad skal mentoren være i stand til efter at have fuldført uddannelsen?
Svar 7
Der henvises til punkt 1.3 i kravspecifikation vedr. målgruppen for uddannelsen af mentorer. Derudover kan det tilføjes, at det forventes, at mentorerne har en professionel tilgang til arbejdet som mentor. Der er ikke nedsat specifikke faglige forudsætninger for mentorerne, eftersom de vil blive udvalgt på baggrund af engagement og relevant erfaring. Dvs. mentorkandidaterne kan have forskellige erfaringer og uddannelsesbaggrunde.
Efter endt uddannelse, skal mentoren være i stand til at bruge kortlægningsredskabet og den personlige plan i et mentorforløb. Mentoren skal være i stand til at anvende sin viden om ekstremisme og radikalisering i forbindelse med at forstå den unge og den unges situation. Mentoren skal være afklaret med hans/hendes rolle i projektet og have viden om handlemuligheder i forbindelse med udredning, visitation og intervention. Der henvises i øvrigt til informationen under punkt 1.4 i kravspecifikation og til Svar 8 nedenfor.
Spørgsmål 8
Spørgsmål vedr. punkt 1.3 i kravspecifikation. Der står: Mentorerne skal støtte og rådgive den unge til at fravælge det ekstremistiske miljø og dermed støtte den unge i at fravælge et positivt alternativ. Vores spørgsmål er: betyder det, at den unge selv har ytret ønske om at komme ud af miljøet og videre med sit liv? Eller betyder det, at mentoren skal uddannes til at kunne skabe kontakt til den unge og gennem denne kontakt kunne motivere og inspirere den unge til et positivt alternativ?
Svar 8
Mentorordningen er en frivillig ordning, og det betyder, at den unge, der indgår i et sådant mentorforløb, har sagt ”ja” til en mentor. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at den unge specifikt har ytret ønske om at komme ud af miljøet eller ønske om at fravælge sine ekstremistiske holdninger. Det er sandsynligt, at mentorkandidaterne allerede har erfaring med, hvordan man generelt skaber kontakt til en ung for derefter at skabe en relation, hvor mentoren kan motivere og inspirere den unge. Efter uddannelsen er det dog vigtigt, at mentoren kan etablere rapport med unge fra målgruppen, opbygge en relation til den enkelte unge, for derefter at kunne motivere den unge til et ”flytte sig” og tage afstand fra ekstremismen. Der henvises i øvrigt til Svar 7 ovenfor.
Spørgsmål 9
Spørgsmål vedr. punkt 1.9 i kravspecifikation. Der står: Med henblik på fremtidig udbud af uddannelsesforløbene til andre aktører (f.eks. kommuner der arbejder med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme) skal uddannelsesforløbene udvikles indenfor lov om Åben Uddannelse. Vores opfattelse er, at oplægget hører Vi opfatter oplægget til at høre ind under korte kurser (et kort kursus skal vare mindst 30 undervisningstimer, fordelt over mindst 5 undervisningsdage og må højst vare 240 undervisningstimer (1-8 uger). Det kan fx dreje sig om efteruddannelse og andre erhvervsrettede kurser). Er det rigtigt opfattet?
Svar 9
Det er rigtigt opfattet.
Spørgsmål 10
Spørgsmål vedr. punkt 1.5.4 i Udbudsbetingelserne. Afvikling af de tre uddannelsesforløb må ikke overstige 100.000 kr. Det vil sige 33.333 kr. til hvert forløb. Her er vi i tvivl om, hvad beløbet indeholder og ønsker derfor dette udspecificeret. Det er vigtigt for os at vide dette, da længden af forløbene skal planlægges ud fra den økonomiske ramme. Som minimum under uddannelse nævnes 5 dage.
Svar 10
Beløbet på 100.000 kr. kan indeholde kursusfaciliteter, hoteludgifter og forplejning. Der henvises til vejledende maksimum priser for konferencer og seminarer, som anført under punkt 1.5.4 i Udbudsbetingelserne.
Spørgsmål 11
På s. 4 i udbudsmaterialet står, at mentorerne er udvalgt på baggrund af engagement og interesse og med indsigt i ungemiljøer. Er mentorerne faktisk udvalgt? Hvilken konkret målgruppe er / skal de konkret vælges i forhold til. Kan der oplyses yderligere om mentorernes kompetencer og baggrund?
Svar 11
Nogle af mentorerne er allerede udvalgt. Det er sandsynligt, at mentorkandidaterne allerede har erfaring med, hvordan man generelt skaber kontakt til en ung for derefter at skabe en relation hvor mentoren kan motivere og inspirere den unge. Integrationsministeriet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om mentorernes kompetencer og baggrund.
Spørgsmål 12
Hvilken kategori af kommunale medarbejdere er primær målgruppe for uddannelsesforløbet for 6-10 medarbejdere?
Svar 12
De kommunale medarbejdere er embedsmænd, som beskæftiger sig med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme som en del af deres arbejde. Det kan forventes at de kommunale medarbejdere allerede har viden om forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Nogle af disse kommunale medarbejdere er tilknyttet SSP.
Spørgsmål 13
Af udbudsbetingelserne fremgår det under pkt. 1.4.2.2 og 1.4.2.3, at tilbudsgiver skal dokumentere økonomisk egnethed m.m. Hvis den ene part i et konsortium er etableret for under et år siden, hvordan forholdes så i forhold til kravene i punkt 1.4.2.3 om fremlæggelse af revisor erklæring samt af data for 3 år tilbage? Vil det være hensigtsmæssigt at lade denne part være underleverandør?
Svar 13
Nyetablerede virksomheder kan naturligvis ikke vedlægge regnskaber for 3 år. De skal så vedlægge det de kan. Ministeriet kan ikke svare på spørgsmålet om det er hensigtsmæssigt, men der er intet i vejen for at etablere et konsortium, hvori der indgår en nyetableret virksomhed.
Spørgsmål 14
I pkt. 1.4.2.3 står skrevet, at der skal leveres en erklæring fra bank, revisor eller lignende om, at der siden seneste godkendte regnskab ikke er indtrådt væsentlige ændringer i virksomhedens økonomiske situation. Det kan vi ikke levere fordi der siden sidste regnskabs erlæggelse er blevet solgt dele af virksomheden fra, ligesom der er foretaget andre reduktioner i virksomheden. Betyder det, at vi på forhånd er udelukket som tilbudsgiver?
Svar 14
Hvis man siden seneste regnskab har solgt en del af virksomheden, så er det sandsynligvis relevant for Ministeriet at vide det. Det betyder ikke, at tilbuddet a priori bliver fravalgt. Ministeriet vil foretage en vurdering om virksomheden er i stand til at udføre opgaven. Det betyder, at ændringerne i virksomhedens struktur og størrelse ikke i sig selv indebærer, at virksomheden ikke bliver valgt.
Spørgsmål 15
I udbudsbetingelserne til opgaven på side 3 under punkt 1.4.2.3 Tilbudsgivers økonomiske egnethed pind nummer to, har I indsat en formulering – sikkert en standard formulering - som lyder ”Erklæring fra ansøgers bank, revisor el. lign om, at der siden seneste godkendte regnskab ikke er indtrådt væsentlige ændringer i virksomhedens økonomiske situation”. Spørgsmålet går på, om vi som en selvejende institution under staten, også er forpligtet til at bede og betale vores revisor for en sådan erklæring, som tilbudsgiver? Da vores tilbud afgives i samarbejde med en professionshøjskole, er ovenstående betingelse en dobbelt udgift, der bliver påført statens institutioner.
Svar 15
Statsvirksomheder skal også vedlægge erklæring fra bank, revisor eller lignende om, at der ikke siden seneste godkendte regnskab er indtrådt væsentlige ændringer i virksomhedens situation. INM vil gerne bede om erklæringen, selv om der kun er gået kort tid siden sidste regnskab. Der er dog ingen formkrav til erklæringen, dvs. det kan være et par linjer fra revisor, bank eller lignende.