Synlige og ressourcestærke bydelsmødre
I København-bydelene Sjælør og Kgs. Enghave har man samlet en flok ressourcestærke kvinder, der som bydelsmødre skal forsøge at påvirke deres omgivelser til glæde for integrationen. Kvinderne lærer bl.a. at forholde sig til de risici, der kan være forbundet med rollen som bydelsmor.
Siden hun blev tilknyttet bydelsmødre-projektet i Sjælør og Kgs. Enghave 1. januar 2009, har Emily Hartz som projektleder haft nok at se til. Først det store arbejde med at lære bydelen at kende og skabe kontakter. Derpå med indsatsen for at hverve de bydelsmødre, som skal slå et slag for integrationen i det sydlige København.
"Jeg har været i kontakt med stort set alle, fra skolen over arabiske bedstemødre til den lokale marokanske madklub. Og det har været fantastisk at opleve, at der er enorm opbakning til projektet fra alle sider. Alle kunne med det samme se, at det var en god og oplagt idé, og alle ville gerne hjælpe med at føre den ud i livet," fortæller Emily Hartz.
Satser på kvinder i arbejde
På trods af entusiasmen var det i første omgang svært at hverve kvinder – bl.a. fordi projektet i udgangspunktet sigtede mod, at bydelsmødrene selv skulle stå uden for arbejdsmarkedet, ligesom den gruppe, som projektet sigter mod at hjælpe. Derfor besluttedes det i styregruppen, at man primært ville forsøge at hverve kvinder, der er i arbejde, og som er ressourcestærke.
"Det kan svært at overkomme en aktiv social indsats, hvis man f.eks. døjer med sygdom eller er alene med mange børn. Så vi satsede på kvinder i arbejde. Samtidig gjorde vi undervisningen lidt kortere og lagde den om aftenen, så kvinderne kunne deltage efter arbejdstid. Vi sørger også for aftensmad til dem," siger Emily Hartz.
Resultaterne viste sig nærmest med det samme. Nu er 12 kvinder fra tre kontinenter i gang med undervisningsforløbet, som de afslutter i slutningen af september. Fra helt nye unge mødre til en enkelt bedstemor. Godt halvdelen har en relevant faglig uddannelse, f.eks. inden for børnepasningsområdet.
Risici på dagsordenen
Bydelsmødrene modtager undervisning om danske samfundsforhold, børneopdragelse, kostvaner og meget andet, som de kan tage med ud i nærmiljøet og lære fra sig. Når bydelsmødrene mødes med hinanden, diskuterer de, hvordan de bedst kan være med til at påvirke deres lokalområde i en positiv retning. Og de diskuterer de risici, der er forbundet med bydelsmødre-rollen.
"Ved at sætte sig selv i spil og tage ansvar bliver de samtidig også meget synlige. De vil sandsynligvis komme på besøg i hjem med problemer, og derfor er de også nødt til at tage stilling til risikoen for sladder og i værste fald trusler. Det er ubehageligt, men det er en udfordring, de er nødt til at forholde sig til," siger Emily Hartz.
Samme pandekager som dronningen
Emily Hartz vurderer, at projektets store styrke er, at det på konkret vis tager udgangspunkt i kvindernes hverdag og det, der ligger dem mest på sinde – nemlig hvordan de støtter deres børn bedst muligt, så børnene får en god fremtid og bliver velintegrerede i det danske samfund.
"Bydelsmødrene ligger inde med stor viden på integrationsområdet. Og de er med til helt konkret at bygge bro mellem kulturer. Det gælder om at få den viden ind i integrationsindsatsen. Mange af kvinderne laver i forvejen en masse socialt arbejde, for eksempel i den lokale kvindeklub, hvor de er vant til at hanke op i dem, der ikke har det så let," fortæller Emily Hartz.
"Bydelsmødrene ser sig selv som del af det boligsociale arbejde, skole/hjem-samarbejdet og så videre. Og projektet skal anerkende dem for det, de kan og gør. Derfor er det også vigtigt, at de får et diplom til sidst, og at de bliver budt på pandekager på rådhuset. Selv om det kan virke banalt, er det bekræftende at vide, at man får pandekager efter samme opskrift som dronningen og fodboldlandsholdet i 1992. Symbolværdien er vigtig," påpeger Emily Hartz.
Emily Hartz kan kontaktes på tlf. 41 17 76 70 eller på emily.bydelsmoedre@gmail.com