Sønderbromødre danner netværk for integration
I Horsens-bydelen Sønderbro er udvalgte nydanske kvinder rollemodeller og hjælper integrationen på vej. Kvinderne kaldes Sønderbromødre og skal udvide deres netværk for derigennem at styrke både sig selv og andre nydanskere.
"Hun er en rigtig Sønderbromor". Sådan kan det lyde på gaderne i Horsens om kort tid, når nydanske kvinder begynder at bruge deres netværk til bl.a. at tage på hjemmebesøg og holde foredrag for at hjælpe integrationen i deres lokalområde. Inspirationen er hentet fra det tyske Stadtteilmütter-projekt, som med succes er blevet afprøvet i Berlin.
I Horsens-kvarteret Sønderbro er målet i første omgang, at 12-13 kvinder uddannes til Sønderbromødre – og kvalificerer sig til at fungere som mentorer for andre kvinder i deres lokalområde. Sønderbromødrene vejleder om bl.a. kost og ikke mindst børns udvikling – herunder sprogudvikling, og hvornår det f.eks. er bedst for børn at møde i børnehaven om morgenen og hvorfor.
Personlig udvikling
Projektkoordinator Barbara Pedersen fra Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 har brugt meget energi på at afsøge området for potentielle Sønderbromødre. P.t. er otte kvinder klar til at påbegynde uddannelsen. Barbara Pedersen mener, at forløbet både vil være gavnligt for integrationen i Sønderbro som sådan – og være udviklende for Sønderbromødrene selv.
"Projektet vil virke motiverende for deres personlige udvikling. At hjælpe andre kan højne selvværd og selvtillid, og det vil være gavnligt for kvinderne personligt. De oplever, at de kan noget, som de måske ikke selv troede. Og så kan projektet være med til at udvide deres netværk," mener Barbara Pedersen.
Mangler ikke viljen
Processen med at hverve kvinder til projektet har været drøj. Det er ikke viljen eller lysten til frivilligt socialt arbejde, der mangler i det socialt belastede Sønderbro-kvarter. Men det kræver visse ressourcer, at løfte rollen som Sønderbromor. Og de, der har mange ressourcer, har ikke tid, bl.a. fordi undervisningen ligger om morgenen og midt på dagen, hvor de typisk er på arbejde.
"Det hænger sammen med, at vi på den ene side søger Sønderbromødre blandt kvinder på overførselsindkomst, og samtidig forventer af kvinderne, at de skal kunne dansk på ret højt niveau – ellers har de vanskeligheder med at følge uddannelsen. Det er et indbygget paradoks, som gør det svært at finde bydelsmødre. Men vi vælger at fokusere på det, kvinderne kan, frem for det, de mangler. Bydelsmødrene har for eksempel en stor fordel i, at de taler samme sprog som de kvinder, de skal vejlede," siger Barbara Pedersen.
Øje for de langsigtede gevinster
En vigtig del af uddannelsen til Sønderbromor er de netværk, der opstår undervejs. Fra september planlægges ugentlige møder i Sønderbromødregruppen, hvor der bliver plads og tid til at diskutere snart sagt alt mellem himmel og jord.
"Når vi skaber plads til kvinderne, er det nemmere for dem at udvide og bevare netværk på kryds og tværs med hinanden, med os og med de kvinder, de skal ud at besøge. Vores opgave er at formidle, at et bredt netværk kan give bonus, og at man måske derigennem kan komme ud på arbejdsmarkedet. Kvinderne får øje på de langsigtede gevinster ved at deltage," siger Barbara Pedersen.
Barbara Pedersen kan kontaktes på tlf. 76 26 12 13 eller på bs.pedersen@yahoo.dk