Bydelsmødre slås for foreningslivet

Foreningslivet mangler nydanskere. Det skal en række stærke randrusianere være med til at lave om på som bydelsmødre. Bydelsmødrene i Randers kommer selv fra Nordbyen eller områder i nærheden. De fleste har kurdiske eller tyrkiske rødder, alle er født uden for Danmark, og alle står i øjeblikket uden for arbejdsmarkedet.

Det bliver bydelsmødrenes opgave at opsøge andre nydanske kvinder for at diskutere hverdagen i Danmark og relevante hverdagsemner såsom børneopdragelse, skole/hjem-samarbejde, sund kost, eller prævention. Målet er at inddrage kvinderne og deres familier i samfundet, som de ellers ofte er isoleret fra. Inspirationen er hentet fra det tyske Stadtteilmütter-projekt, som har været en succes syd for grænsen.

Flere kvinder og børn i foreninger

Foruden at banke på døre, aflevere visitkort og på andre måder forsøge at få hul igennem til de mange nationaliteter i deres lokalområde, er det også tanken, at bydelsmødrene skal fungere som mentorer for andre nydanske mødre og deres børn og især motivere flere til at benytte eksisterende foreningstilbud og selv tage initiativ til nye foreninger.

"For selv at erfare, hvad det kræver, har bydelsmødrene besluttet at danne en husholdningsforening med særlig fokus på motion. Den er centreret om helt almene ting som syning og gymnastik. Det er en måde at vise andre på, at der er mulighed for at møde andre i stedet for altid at være alene hjemme," forklarer projektleder Ayse Oral fra Boligorganisationen Møllevænget & Storgaarden.

Gode danskkundskaber nødvendige

Ayse Oral og hendes kolleger er bevidst gået efter at hverve kvinder med gode danskkundskaber. Det hænger sammen med, at både kursusundervisningen og den fremtidige kontakt med bl.a. kommunen vil foregå på dansk.

"Desuden er vi gået efter nogle kvinder, som har erfaringer med at stå på egne ben, som har gået i skole, har taget kurser eller har været i job. De er vant til at bruge deres netværk, og de viser engagement. Det er vigtigt, for det duer ikke, at de siger 'nu har jeg fået mit diplom, nu er jeg færdig som bydelsmor'. Vores største udfordring udover sproget er at holde på de kvinder, vi har. Det kan vi sikre os ved at gøre undervisningen interessant," mener Ayse Oral.

Stor interesse om projektet

Første runde af undervisningsforløbet begynder i efteråret 2009. Men allerede under forårets infodage stod det hurtigt klart, at interessen for projektet var stor.

"Vi har besluttet, at vi max vil have 10 kvinder med i første runde. Men der var mindst 15 kvalificerede, der meldte sig. Flere af kvinderne arbejder om formiddagen, for eksempel med rengøring, og vi havde planlagt at lægge undervisningen netop om formiddagen. Så gav det sig selv, at vi kunne sortere dem fra. Men vi måtte love, at de kommer med i næste omgang, hvis vi lægger undervisningen om eftermiddagen," fortæller Ayse Oral.

Børnene i centrum

Noget at det, der trækker de nydanske kvinder til, er muligheden for at lære mere om, hvordan deres børns hverdag ser ud, og hvordan de skal forholde sig, hvis de for eksempel bliver indkaldt til møde i skolen, eller når børnene nærmer sig teenage-alderen.

"Børnene betyder meget for kvinderne. Men som det er nu, mangler de viden om, hvordan de hjælper deres børn bedst muligt i det danske samfund, og de mangler et netværk at trække på. Det er det, vi prøver at lave om på," siger Ayse Oral.

Ayse Oral kan kontaktes på tlf. 42 14 86 03 eller på ao-integration@hotmail.com