Jobtræningen begynder i det etniske køkken

EUC Syds nye kvindeprojekt, som i daglig tale er kendt som Det etniske køkken, drejer sig om udvikling af såkaldte grundforløbspakker med fokus på branding og kvalificering af arbejdsledige unge nydanskere. Det er målet, at grundforløbspakkerne kaster lærepladser af sig til de kvindelige kursusdeltagere.

"Vi lærer eleverne, hvordan det danske samfund og arbejdsmarkedet er skruet sammen. Og vi tilbyder at klæde dem så godt på, at de med tiden selv kan starte virksomhed eller kommer i arbejde. Det er i første omgang de helt unge, der er vores primære målgruppe. Og Sønderborg har ikke mange tilbud af den her art til unge piger, især ikke til piger med anden etnisk baggrund end dansk. Så vi giver svar på et behov der er derude," forklarer projektleder Simona Corda.

Madlavning og ernæring som afsæt

I projektet er der helt særlig opmærksomhed på mad, foruden undervisning om hygiejne, økonomi, samfundsforhold samt et erhvervsrettet iværksætterkursus. Mandag, tirsdag og fredag er kvinderne i sving i køkkenet. Onsdag står miljøet på skoleskemaet og de hensyn til miljøet, man bør tage, når man laver mad. Kvinderne lærer også om informationsteknologi og tekstbehandling, og torsdag er motion og ernæring i fokus.

"Vi tager udgangspunkt i, at kvinderne hjemmefra er vant til at stå meget i køkkenet. Det kan være, det er en fordom, og så kan vi blive nødt til at ændre fokus på et senere tidspunkt. Men det er altså derfor, vi har madlavning og ernæring som afsæt, og det er derfor, vi kalder projektet Det etniske køkken," fortæller Simona Corda.

Starter efter nytår

I de første faser af projektet har Simona Corda og hendes kolleger koncentreret indsatsen om at få identificeret relevante samarbejdspartnere. Kvinderne rekrutteres bl.a. via Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), og projektholdet har desuden kontakt til jobcentre og sprogskoler. Efter planen påbegynder de første 25 elever kurset i januar 2010.

Projektholdet har også indledningsvis arbejdet med, hvordan et typisk grundforløb struktureres. Grundforløbspakkerne kan f.eks. være af varierende længde – enten 20, 30 eller 40 uger afhængigt af kvindernes individuelle behov. Det er en vigtig pointe i projektet, at det netop er den enkelte kvindes muligheder og styrker, der er styrende for tilrettelæggelsen, fortæller Simona Corda.

Elevernes familier tages med på råd

"Det handler om at opsætte målsætninger og at sammensætte uddannelsen, så tingene passer sammen. Vi fokuserer for eksempel meget på ikke kun at inddrage kvinderne, mens også deres familier i projektet. Det er vigtigt, at der er opbakning hele vejen rundt, så vi undgår frafald. I den forbindelse er det også en fordel, at projektet kun er for kvinder, for det giver tryghed for mange af kvindernes mænd".

"Mennesker fra for eksempel Mellemøsten er ofte mere relationsfokuserede end danskere, så et fælles forløb for nydanske kvinder er en god indgang for os til at finde kvindernes styrker og fokusere på dem, inden vi sender eleverne ud på arbejdsmarkedet. Jeg tror, at den personlige kontakt vil hjælpe flere til at komme i arbejde," siger Simona Corda.

Simona Corda kan kontaktes på tlf. 51 31 47 78 eller på sc@eucsyd.dk
Udvikling af grundforløbspakker med fokus på branding og kvalificering af kvinder med anden etnisk baggrund