Til forsiden

Fra bænken til banen

Projektet ”Fra Bænken til Banen” startede tilbage i 2003 for at få flere i uddannelse og arbejde.

Brøndby IF
Taylan blev tilknyttet projektet ”Fra bænken til banen” i 2004. Projektet har givet ham flere sejre. Han har blandt andet arbejdet som servicemedarbejder hos Føtex og fungeret som lønnet medarbejder på projektet ”Fra bænken til banen”. Taylan har sideløbende afsluttet gymnasiet og vil nu læse jura.

Formålet med projektet er at formidle kontakt om f. eks. fritidsjob og lærepladser mellem klubbens mere end 350 sponsorer og unge spillere af anden etnisk baggrund end dansk.

Sponsornetværket involverer også de professionelle spillere i BrøndbyIF, der hjælper med at motivere de unge og åbne de rigtige døre hos sponsorerne. Siden projektets start er der blevet formidlet 181 jobs – en succesrate som på et tidspunkt betød, at klubben måtte rekruttere unge uden for klubben for at klare sponsorernes efterspørgsel.

Brøndby I.F.'s fokus på at bruge foreningslivet som indslusning til erhvervslivet er tidligere blevet beskrevet i Integrationsministeriets nyhedsbrev 'I job nu' og i Integrationsministeriets Integrationsnøgle til kommunerne.



Senest opdateret: 11-05-2007
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre