Til forsiden

Integration af etniske foreninger 2009

Projektets formål er gennem fælles aktiviteter og uddannelse at skabe samarbejde, gensidig forståelse og indsigt i danske demokratiske spilleregler, værdier og normer mellem Herning Frivillig Centers medlemsforeninger og etniske minoritetsforeninger i Herning Kommune.
Projektets hovedaktiviteter er oplysningsaktiviteter/uddannelsesaktiviteter der har fælles interesse for HFC medlemsforeninger og etniske minoritetsforeninger (eks. uddannelse af
Sundhedsformidlere - for. bestyrelser - netværk.

Tilskudsmodtager


Herning Frivillig Center


Region


Midtjylland


Kommune


Herning


Beskrivelse


Projektet har til formål at skabe relationer mellem etnisk danske foreninger og etniske foreninger med medlemmer af anden etnisk baggrund end dansk.
Projektet ønsker at skabe/fremme personlige relationer mellem danske og personer af anden etnisk herkomst end dansk og mellem personer med forskellige etniske herkomster.
At skabe kendskab til vore fælles og forskellige værdier og normer gennem gensidig læring.
Netværksopbygning så deltageren har mulighed for at bruge hinanden/foreningerne og således udnytte fælles kompetencer der kan udnyttes til at gennemføre oplysnings- og uddannelsesforløb og oplysningstiltag af fælles interesse.
At uddanne en gruppe personer fra de etniske foreninger som "sundhedsformidlere" inden for forskellige sygdomsområder, hvor vore etniske medborgere er overrepræsenteret med
og ved hjælp af instruktører fra det etniske danske foreningsmiljø og kommuners sundshedsafdeling. Videre at uddanne en gruppe af personer fra det etniske miljø som gymnastik instruktører, vægtstop og rygestop instruktører og en gruppe som svømmeinstruktører for at knytte "viden om" og aktiviteter sammen.
At skabe successhistorier til at skabe grobund og platform for at forskellige kulturer kan mødes og i fællesskab skabe den integration der skal være bærende for det foreningsmæssige fælleskab vi har i Herning Frivillig Center. Målgruppen har været de frivillige foreninger og grupperinger i Herning Kommune - dvs. foreningeren under HFC og de foreninger/grupperinger af anden etnisk herkomst der ikke på starttidspunktet var medlemmer af HFC. Succeskreteriet har været at få flest mulige at de etnisk baserede foreninger som medlemmer og få en grad af integration igang i foreninger og personer.
Alle nævnte tiltag er gennemført og virker/arbejder stadig
Der har endvidere været holdt samlinger og kurser i foreningsoprettelse - foreningsdrift - og ledelse, Demokratiforståelse - Foreninglivets historie i Danmark.


Resultater og erfaringer


Projektet har gennemført 2 opstartskonferencer og efterfølgende ialt 5 samlinger hvor projektdeltagere og deres foreninger har været repræsenteret. Der er afholdt ialt 5 undervisningsforløb i perioden- uddannelse af sundhedsformidlere - uddannelse af vægtstop instruktører - uddannelses af rygestop instruktører - uddannelse af gymnastikinstruktører - uddannelse i foreningsdannelse og foreningsdrift, samt kurser i Demokrati, demokrati i foreninger og foreningslivets historie i Danmark.
Der har deltaget tæt ved 350 mennesker i det samlede forløb, ca 1/3 danske og ca. 2/3 af anden etnisk herkomst end dansk.
Der har været tæt samarbejde med b.la. Gigtforeningen, Diabetesforeningen, hjertesagen, hjenersagen, Hjælp til selvhjælp, Patienforeningernes information, Social og Sundhedsskolen i Herning, Herning kommunes sundhedsafdeling og Herning Frivillig Center.

Der er udarbejdet og fremstillet et komplet sæt materialer for undervisning af sundhedsformidlere fra de etniske miljøer.

I kontakten til de etniske medborgere har det klart vist sig at det er den personlige kontakt der skal være den primære frem for avis annoncer, skriftlige udsendelser mv. Det har klart været en af projektets styrker at vi har kunnet trække på en lang række "rollemodeller"/ ambassadører der har fortalt om vort projekt i de etniske miljøer - efterfulgt af personlige møder og samtaler med de enkelte grupper / enkelte personer.

Erfaringer har ligeledes været at afstanden mellem de forskellige etniske gruperinger eks. tyrkere versus tamiler ofte er større end mellem eks. tyrkere versus danskere men også at der over tid gennem samtale og opnået tillid opnåes et stærkt fællesskab i en gruppe af blandet etnicitet.

Målet om øget integration, hvor frivillige foreninger og personer af dansk etnisitet og anden etnicitet end dansk arbejder sammen om fælles mål, gennem accept af og forståelse af vore forskellige normer og værdier er helt klart nået, således at vi gennem kendskab og venskab har fundet ud af at vi på trods af forskellige værdier og normer alligevel er meget mere "ens" end vi troede hvad angår ønsker for og til et godt liv, foreningsarbejde, uddan-
nelse mv.

Vi har ligeledes bevist satset på en kombination af unge og ældre - sammen - og har haft den glæde at flere og flere unge, via deres etniske foreninger nu kommer i Herning Frivillig
Center.

En yderligere anbefaling er at man skal gøre sig klart at integrationsarbejde rækker langt videre end en projektperiode, integrationsarbejde er en livslang investering for samfundet, det frivillige foreningsliv og for den enkelte - men heldigvis er udbyttet det hele værd.





Formidling og forankring


Resultaterne at formidlet gennem artikler i nyhedsposten, Kommunens social og sundhedsudvalg, kommunens sundhedsafdeling, landets øvrige frivilligheds centre, social og sundhedsskolen. Projektet er forsat forankret i HFC, som en integreret del i vort daglige arbejde, projektgrupperne mødes stadig (kvartalsvis) og øgningen af etnisk baserede frivillig foreninger i HFC er pænt stigende.


Projektets aktiviteter





Beskrivelse af tilskudsmodtagers samarbejdsparter og organisatoriske placering


Overordnet ansvarlig HFC, styregruppe HFC, Kommunens sundhedsafdelingen, social og sundhedsskolen samt 3 medlemmer fra de etniske foreninger.
HFC ansvarlig for gennemførsel af foreningsdannelse, forenings drift, demokrati forstålelse
og foreningslivets historie.
HFC ansvarlig for gymnastik instruktører, Kommunens sundshedsafdeling i samarbejde med social og sundhedsafdelingen, samt 4 foreninger har leveret instruktører og ekspertise til
sundhedsformidler uddannelsen.
HFC har været ansvarlig for den samlede administration, regnskab og ledelse og koordinereing af projektet.


Supplerende materiale (vedhæftninger)


Evaluering af projektets hovedaktivitet.pdf



Kontaktperson


Ulrik Binderup Larsen, telefon: 97213090, e-post: ulrik[snabel-a]Herningfrivilligcenter.dk


Senest opdateret: 09-11-2011
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre