Til forsiden

Dialog og fremme af ligebehandling

Dialogen med de etniske minoriteter er vigtig. De grupper, der er direkte berørte af regeringens politik på området, skal høres, og skal så vidt muligt inddrages i de demokratiske beslutningsprocesser.

Piger på rulletrappe
Derfor har integrationsministeren igangsat forskellige aktiviteter, der har fokus på at sikre dialogen de etniske minoritetsgrupper.

Det er gennem dialogen, vi finder forståelse for forskelligheden, og det er herigennem, at vi kan opnå tolerance og sammenhæng i samfundet.

Integrationsministeren har bl.a. igangsat følgende dialoginitiativer:

  • Dialog med indvandrerkvinder
    Den direkte dialog har to formål:
     
    1) at ministeren via en direkte dialog med kvinderne får en viden om, hvilke barrierer kvinderne selv oplever med hensyn til arbejdsmarkedet og integration i det hele taget og
     
    2) at kvinderne får information om de eksisterende muligheder for eksempelvis snusepraktik, opkvalificering, uddannelse og andre relevante tilbud.
       
  • Dialog med erhvervslivet, hvor ministeren besøger en række virksomhederne for at lytte til deres erfaringer og anbefalinger til ministeriet og på baggrund heraf kan indgå i en dialog om, hvordan man – set fra virksomhedernes synspunkt – kan styrke samarbejdet med kommunen om etniske minoriteters integration på arbejdsmarkedet. 
      
  • Dialog med kommunerne med det formål at drøfte med kommunerne, hvordan de integrationspolitiske instrumenter, indsatsområder og muligheder tilpasses de lokale forhold med fokus på politiske drøftelser af indsatsen og herunder den praktiske kommunale/lokale tilrettelæggelse af indsatsen.




Senest opdateret: 30-06-2006
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration