Programbestyrelsen
Som led i implementeringen af Strategi mod ghettoisering nedsatte regeringen en programbestyrelse for perioden 2004–2008 for at skabe konstruktive rammer for en dialog mellem alle aktører og gennemføre strategiens konkrete initiativer. Programbestyrelsens mandat fremgik af
Kommissorium for Programbestyrelsen vedrørende regeringens strategi mod ghettoisering.
Programbestyrelsens sammensætning
Ud over formanden blev Programbestyrelsen sammensat af to repræsentanter fra den almene boligsektor, en repræsentant fra erhvervslivet og tre repræsentanter fra den kommunale verden. Medlemmerne af programbestyrelsen blev udpeget efter drøftelse med Boligselskabernes Landsforening, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommune og Dansk Industri/Dansk Byggeri.
Programbestyrelsen havde i perioden 2004-08 følgende sammensætning:
- Jørgen Nue Møller, formand
- Direktør Gert Nielsen, medlem, Boligselskabernes Landsforening
- Direktør Birte Flæng Møller, medlem, Helsingør Boligselskab
- Afdelingschef Eva Kartholm, medlem, Dansk Byggeri
- Chefkonsulent Anne Marie Larsen, medlem, Århus Kommune
- Administrationschef for Borgmestersekretariatet Leif Hansen, medlem, Odense Kommune
- Planchef Holger Bisgaard, medlem, Københavns Kommune (til januar 2008)
- Kontorchef Simon Kjær Hansen, medlem, Københavns Kommune (fra april 2008)