Kvarterløftstrategien

Kvarterløft var helhedsorienteret, dvs. baseret på en koordineret og integreret indsats. De forskellige indsatser på i princippet alle sektorområder skulle gensidigt understøtte hinanden og projektets overordnede formål. Dette krævede koordinering på tværs af forvaltningerne i kommunen og krævede, at der var mod til at turde udfordre traditionelle løsninger, strukturer og organiseringer, hvis resultatet skulle blive vellykket.

Kvarterløft inddrog de lokale kræfter i området. Herved tænktes der på borgerne, lokale institutioner og foreninger, virksomheder, kirkelige netværk m.v. Der lagdes i den forbindelse betydelig vægt på dialogen mellem borgere og eksperter. Der eksperimenteredes endvidere med nye former for borgerinddragelse, herunder også med elektroniske innovationer. I mange områder spillede en folkeligt funderet økologisk indsats en betydelig rolle.

Kvarterløft lagde op til indgåelse af partnerskaber, dvs. et forpligtende samarbejde mellem offentlige myndigheder og institutioner indbyrdes og mellem det offentlige og den private sektor. Det kunne dreje sig om inddragelse af private foreninger (idrætsklubber, handelsstandsforeninger mv.) eller helt nye veje i samarbejdet mellem den offentlige og private sektor.

Inspiration fra udlandet

De problemer, kvarterløftprojekterne var rettet imod, er ikke et unikt dansk fænomen. Tilsvarende problemer omkring belastede byområder og negative udviklingsspiraler findes i de fleste større europæiske byer. På grund af de fælles problemer er der stor gensidig interesse for at udveksle erfaringer. Nogle af de vigtigste inspirationskilder er projekter i Nederlandene, Tyskland, Skotland og England.

De ideer, som forener både de danske og udenlandske projekter, er den integrerede, helhedsorienterede tilgang, betoningen af beboerinddragelse og offentligt–privat samarbejde samt fokus på et afgrænset byområde. Det gælder også, at indsatsen er massiv, men midlertidig, og skal gøre området selvkørende fremover.

Erfaringer fra Nederlandene og Skotland

I Nederlandene har man gennem de sidste 10 år arbejdet med integrerede boligsociale programmer. I 1994 blev der lanceret en storbypolitik med et handlingsprogram for en række større byer. Programmet har til formål at styrke det sociale og økonomiske grundlag for byerne som helhed. Imellem regeringen og byerne er der indgået kontrakter, der omfatter fastlagte målsætninger, men de konkrete planer for gennemførelsen foregår decentralt, typisk gennem beboerinddragelse.

I Skotland har man haft succes med en model for genopretning af byområder, der inddrager både beboere, frivillige organisationer, offentlige institutioner og erhvervsorganisationer i et samarbejde i faste partnerskabsmodeller. I England har man samordnet midler og støtteordninger fra 5 ministerier til genopretning af belastede boligområder.

Interesse for danske erfaringer

Kvarterløftindsatsen forsøgte at sikre, at de udenlandske erfaringer kom de danske kvarterløft til gode. Imidlertid har man fra udlandets side også vist interesse for de danske kvarterløft. Danmark har tilført kvarterløft en betydelig vægt på borgerinddragelse, som har inspireret andre lande.

En række udenlandske ministre har været på besøg i Danmark, f.eks. den tyske bolig- og trafikminister og den engelske boligminister. Repræsentanter fra kvarterløftarbejdet i Danmark har også været i udlandet for at fortælle om de danske erfaringer. Danmark var desuden arrangør af en stor international konference om kvarterløft og helhedsorienteret byfornyelse, som blev afholdt den 5.-7. september 2001 i København.