Byer for alle
Byer for Alle var en videreførelse af Byudvalgets program, Nye Modelområder, der havde til formål at vende udviklingen i udsatte boligområder ved hjælp af offentlige-private partnerskaber.
Et lokalt partnerskab betød, at man etablerede forpligtende samarbejder mellem offentlige og private aktører, hvor deltagerne, inden for lovens rammer, kunne træffe selvstændige beslutninger omkring områdets fremtidige udvikling.
Ideen til modelområderne opstod på baggrund af evalueringen af Regeringens Byudvalgs første periode fra 1993-98, som pegede på et tydeligt behov for bedre samarbejdsmodeller på tværs af kommunale forvaltninger og mellem offentlige og private parter med henblik på at stoppe forslumningsprocesser i udsatte by- og boligområder.
De såkaldte modelprojekter under Byer for Alle-indsatsen blev gennemført i udvalgte udsatte boligområder i hhv. Høje-Taastrup, Randers, Ishøj, Karlebo og Københavns Kommune (Tingbjerg-Utterslevhuse) i perioden 2002-2007. Kendetegnet for områderne var en stor andel af flygtninge og indvandrere, lave indkomster og en høj andel personer uden for arbejdsmarkedet. Hovedkonklusionen i COWI’s evaluering af 'Byer for Alle' var, at indsatsen havde haft en betydelig lokal virkning på beskæftigelsen blandt indvandrere i de fem udsatte boligområder i perioden 2002-2007.
Det overordnede formål med Byer for Alle var at styrke beskæftigelsesindsatsen og den lokale velværd i udsatte by- og boligområder samt videreudvikling af brugen af lokale partnerskaber som model for den områdebaserede indsats. En af målsætningerne i den forbindelse var bl.a. udvikling af nye metoder for inddragelse af private virksomheder og civilsamfundet.
I modsætning til Kvarterløftprojekterne, hvor der også var afsat midler til fysiske forbedringer, skulle midlerne under Byer for Alle udelukkende anvendes til at støtte beskæftigelses- og uddannelsesfremmende initiativer, fritidsaktiviteter og andre integrationsprojekter.
Byer for Alle blev finansieret af satspuljemidler på i alt 57 mio. kr.