Samarbejde med biblioteker
Siden 2007 har Integrationsministeriet samarbejdet Styrelsen for Biblioteker og Medier om, at bruge biblioteker i integrationsarbejdet. Samarbejdet har bl.a. resulteret i etablering af en lang række lektiecafeer og online lektiehjælp. På det seneste er samarbejdet udvidet med en række nye tiltag, bl.a. mentorordninger, sprogcafeer, IT-caféer (//Nethood) og bydelsmødreprojekter på biblioteker.
Rapporten ”Medborgerskab i Danmark”, der blev offentliggjort i august 2011 viser, at biblioteket bliver flittigt brugt af nydanskere. Det fremgår af rapporten, at 83 % af efterkommere af indvandrere inden for et år har brugt biblioteket. For indvandrere er tallet 72 %, mens det for etniske danskere er 65 %.
Arbejdsgruppen bag rapporten anbefaler blandt andet, at biblioteker og andre relevante kultur- og fritidstilbud placeres i udsatte boligområder med henblik på at styrke medborgerskabet.
Rapportens konklusioner understreger således vigtigheden af at fortsætte det gode samarbejde mellem Integrationsministeriet og Styrelsen for Biblioteker og Medier.
Rapporten er udarbejdet af regeringens tværministerielle arbejdsgruppe for bedre integration. Du kan læse rapporten
her. Se også
Ugens tal
Samarbejdsaftalerne mellem Integrationsministeriet og Styrelsen for Biblioteker og Medier
Integrationsministeriet og Kulturministeriet har indgået ny samarbejdsaftale gældende for perioden 2010-12.
Fra 2007-2009 har samarbejdet mellem bibliotekssektoren og Integrationsministeriet været formaliseret med samarbejdsaftalen af 9. november 2006.
En mere udførlig beskrivelse kan du læse i selve aftalen (PDF).
Eksempler på samarbejde med biblioteker
Klik på de enkelte indsatser for at læse mere.