Tag plads i førerhuset
Tag plads i førerhuset – Nydanskere som chaufførressource i godstransporten er DTL - Dansk Transport og Logistiks projekt. DTL er brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej og bane, som har 3.100 transportvirksomheder som medlemmer.
Projektet skal skaffe mere kvalificeret arbejdskraft til branchen gennem ansættelse af nydanske chauffører.
Formålet med projektet er at skabe jobmulighed i transporterhvervet for 150 ledige nydanskere med særligt fokus på unge fra de udsatte boligområder, at bryde den barriere, at nydanskere ikke af egen drift søger beskæftigelse i vognmandserhvervet, hvor der er ledige stillinger samt tilgængelige muligheder for at starte egen virksomhed, og at bryde beskæftigelsesflaskehalse i transporterhvervet.
Partnerskabet består af DTL, Vestegnssamarbejdets seks Jobcentre fra syv kommuner (Albertslund, Høje-Taastrup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner) og Foreningen Nydansker.
Herudover er der etableret et godt samarbejde med Transport UddannelsesCenter (TUC), som har kendskab til branchen, målgruppen og deres gode erfaringer med afklaringskurser til kommende chauffører, hvilket har vist sig at kunne spare både kommuner og virksomheder for ressourcer i jagten på den gode match mellem medarbejder og virksomhed.
Der udviklet et mentorkoncept, der er skræddersyet til transportbranchen med øje for chaufførerne uddannelsesniveau, jargon etc. Konceptet er udviklet i tæt samarbejde med udvalgte vognmænd og chauffører og DTL medarbejdere, der både har bidraget med input til guide, uddannelses- og mentorforløb.
DTLs folder "Godt på vej mod fremtiden – en guide til mentorforløb", er et redskab til fastholdelse af nye medarbejdere. Du kan læse om projektet på DTL´s hjemmeside.