Til forsiden

Team Succes

Team Succes er et af de boligsociale projekter, der modtager økonomisk støtte fra Integrationsministeriets By- og boligsektion.

Piger får lektiehjælp

Foreningen Team Succes’ formål er at hjælpe unge med anden etnisk baggrund end dansk med at undgå kriminel adfærd og i stedet bruge deres ressourcer og potentiale positivt. De unge hjælpes til at opnå følelsen af succes i deres liv, således at de kan blive forbilleder for andre personer med anden etnisk baggrund end dansk samt en ressource for samfundet.

Team Succes’ målgruppe er unge i folkeskolens 7-10 klasse samt unge på ungdomsuddannelserne bosiddende i Løget by eller i Finlandsparken i Vejle.

Initiativet består af følgende delelementer:

  1. Lektiehjælp fem gange om ugen 
  2. Eksamenstræning to gange om måneden
  3. Personlig udvikling med fokus på kommunikation, konflikthåndtering, personlig ledelse og gruppearbejde
  4. Hjælp til jobsøgning
  5. Studieture til ind- og udlandet

Foreningen stiller krav til de unges disciplin og adfærd. De fysiske rammer er præget af kontormiljølignende lokaler, og indeholder hverken TV-spil eller lign. mhp. yderligere at motivere de unge til at tage deres fremtid alvorligt. Der foregår endvidere et meget intensivt og bredt informationsarbejde vedr. initiativet.

Alle fem bestyrelsesmedlemmer i foreningen befinder sig på ungdomsuddannelserne, hvilket er med til at sikre, at initiativet ikke opfattes som endnu et kommunalt projekt, men at det er unge selv, der står bag på alle initiativets stadier.

Læs mere om indsatsen

Foreløbige resultater:

Team Succes har udviklet en ny metode til at fremme unges faglige såvel som personlige udviklingsmuligheder. I løbet af de første to projektår har 82 unge gennemført et 10 måneders projektforløb hos Team Succes, 77 procent af disse har fået et fritidsjob og karaktergennemsnittet for de unge steg fra 5,4 til 6,9 for eleverne i folkeskolen samt fra 6,1 til 6,9 for eleverne på ungdomsuddannelserne. Derudover valgte samtlige unge i 9. Klasse at fortsætte på en ungdomsuddannelse (STX, HHX eller HTX). Endeligt har ingen af de unge været i kontakt med politi, SPP eller andre myndigheder i forbindelse med kriminelle handlinger.



Senest opdateret: 20-10-2010
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre