Til forsiden

Futbol de Calle

Futbol de Calle er et af de boligsociale projekter, der modtager økonomisk støtte fra Integrationsministeriets By- og boligsektion.    

Drenge spiller fodbold

De Calle er en non-profit forening som er stiftet i 2008. Foreningen har til formål at igangsætte socialt opsøgende integrationsindsatser med øje for videndeling samt lokal forankring.

Futbol de Calle er et socialt opsøgende integrationsprojekt under de Calle. Projektet tager udgangspunkt i fodbold på gaden og at man gennem fodbold kan lave en koordineret og målrettet indsats, og være med til at løfte og udvikle et udsat boligområde til en mere positiv fremtid.

Futbol de Calle afholder 6-9 fodboldstævner i et boligområde. I 2009 var Futbol de Calle i Valby (Akacieparken), Nørrebro (Mjølnerparken & Haraldsgadekvarteret), Brønshøj (Tingbjerg) og Amager (Holmbladsgadekvarteret).

I 2010-11 kommer Futbol de Calle ud til Valby (Akacieparken & Sjælør), Nørrebro (Mjølnerparken & Haraldsgadekvarteret), Brønshøj-Husum (Tingbjerg & Voldparken), Amager (Holmbladsgadekvarteret & Urbanplanen).

Projektets målgruppe er tredelt:

  1. Primær målgruppe: socialt udsatte børn og unge 9-18 år
  2. Sekundær målgruppe: lokale aktører og positive rollemodeller
  3. Tertiær målgruppe: forældre og frivillige.

Et vigtigt tema i Futbol de Calles arbejde er, at der på sigt sker en lokal forankring af projektet i boligområdet. Derfor er alle lokale aktører inviteret med som samarbejdspartner, når Futbol de Calle rykker ind i et boligområde.

Læs mere om indsatsen

Foreløbige resultater:

Futbol de Calle afholdte i 2009 31 indledende stævner, fem finalestævner og to futsalstævner. 4515 deltog i de indledende stævner, 645 deltog i de fem finalestævner og 250 deltog i de to futsalstævner. 95 procent af deltagerne havde anden etnisk baggrund end dansk, 75 procent var drenge og 25 procent var piger.

Læs Futbol de Calles årsrapport 2009 (PDF)



Senest opdateret: 20-10-2010
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre