Til forsiden

Projekt 'Flere praktikpladser' og det nationale 'Kodeks for flere praktikpladser'

Aktuelt er der omkring 16.000 nye almene boliger på tegnebrættet. Samtidig er der frem til 2016 sat 21 milliarder kroner af til at renovere eller rive eksisterende almene boliger ned, så især udsatte boligområder kan få et løft. I de næste år vil der således blive skabt mange arbejdspladser i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver i den almene boligsektor.

Det er oplagt, at man i den forbindelse skaber uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for især unge med bopæl i et almene boligområder. Til det formål lancerede BRF-kredit i starten af 2011 projektet Flere praktikpladser.  Projektet realiseres med økonomisk støtte fra Integrationsministeriet og i et tæt samarbejde mellem en række boligorganisationer, byggevirksomheder, Dansk Byggeri, Rockwool Fonden, tekniske skoler og BRF-kredit. 

Projekt 'Flere praktikpladser' har to hovedindsatsområder. For det første forsøger de involverede parter gennem konkret handlen at skabe ny praktikpladser samt andre beskæftigelsesmuligheder. For det andet agter parterne i sensommeren 2011 at lancere et  nationalt 'Kodeks for flere praktikpladser'. Med en underskift på dette kodeks signalerer boligorganisationer, bygge- og anlægsvirksomheder samt andre interessenter, at de ønsker at påtage sig et socialt medansvar for skabelsen af uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver.  

Læs mere på om projekt Flere praktikpladser.



Senest opdateret: 23-08-2011
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre