Til forsiden

Temadag om ”Gode sprogmiljøer i dagtilbud”, sept 2011

I samarbejde med Odense Kommune holder Integrationsministeriet tirsdag d. 27. september en temadag om inklusion og sprogtilegnelse i dagtilbud. Der er dog et begrænset antal pladser, hvorfor der max kan deltage seks medarbejdere fra hver partnerskabskommune.

Udvikling af sproget har stor betydning for alle børns udvikling og muligheder for uddannelse. Temadagen sætter derfor fokus både på forhold, der gælder for sprogtilegnelse generelt og på forhold, som har særlig betydning for tosprogede børn.

Med udgangspunkt i Odense Kommunes erfaringer vil dagen veksle mellem mere overordnede oplæg og erfaringsudveksling om praksis på tværs af partnerskabskommunerne.  

Velkomst v. Rådmand Stina Willumsen, Odense Kommune, og projektkoordinator Karen Binger Holm, Integrationsministeriet

Oplæg om inklusion: ”Inklusion, integration, anerkendelse – når fanen skal holdes højt” v. selvstændig psykologisk konsulent Basim Osman  

Oplæg om sprogindsatsen i Odense Kommune v. konsulent Lillian Andersen, Odense Kommune 

Oplæg om sprogarbejdet i Børnehuset Ejerslykke Børnehave med fokus på social inklusion v. daglig pædagogisk leder, Anne Øberg, Ejerslykke Børnehave  

Oplæg om sprogudvikling ”At understøtte børns sprogtilegnelse – hvad siger forskningen?” v. lektor, ph.d. Anders Højen, Institut for Sprog og Kommunikation, SDU  

Temadagen afholdes d. 27. september 2011 kl. 10-15.30 i ”Salen”, Ørbækvej 100, 5220, Odense SØ. Dagen er forbeholdt medarbejdere i Integrationsministeriets partnerskabskommuner. 



Senest opdateret: 25-08-2011
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre