Til forsiden

Introduktion til arbejdspladsen

Der er mange måder at introducere en ny medarbejder til arbejdspladsen. Her er nogle gode råd til, hvad der kan være vigtigt at huske, når en ny medarbejder starter.

Sørg for at så mange praktiske ting som muligt er på plads, inden den nye medarbejder møder på første arbejdsdag. For at den nye medarbejder skal føle sig velkommen, er det vigtigt, at hans eller hendes plads er klar allerede første dag.

Det kan være, den nye skal bruge:

  • Skrivebord
  • Stol
  • Computer
  • Telefon
  • Bordlampe
  • Navneskilt (på bord eller ved dør)
  • Værktøj
  • Skab

Der kan også være en lang række ting, den nye medarbejder skal have udleveret den første dag. Det kan fx være:

  • Visitkort
  • Mobiltelefon
  • Relevante e-mailadresser (egen og andres)
  • Relevante telefonnumre (egen og andres)
  • Personalehåndbog
  • Kode til alarmsystem
  • Nøgler og adgangskort
  • Arbejdstøj
  • Sikkerhedsudstyr
  • Nøgler m.v. til firmabil
  • Medarbejderhåndbog

Start gerne den første dag med morgenmad og præsentationsrunde. På den måde viser I interesse for den nye medarbejder og signalerer, at I er glade for, at han eller hun er startet i virksomheden.

Sørg for at den nærmeste chef er til stede, og at alle øvrige medarbejdere er samlet. Så behøver den nye medarbejder kun at præsentere sig selv én gang. En god start kan have stor betydning for, hvordan den kommende tid former sig.

I løbet af de første par dage vil den ny medarbejder have behov for:

  • At blive vist rundt på virksomheden
  • At høre om virksomhedens
    • Historie
    • Udvikling
    • Værdier
    • Kultur
    • Forretningsopgaver
    • Mål og visioner

Kort sagt: Hvordan arbejder vi her, hvad er vigtigt for os, hvad arbejder vi med og hvor er vi på vej hen?

    • At få en introduktion til virksomhedens eller afdelingens uskrevne regler og omgangstone
    • At få at vide
    • Hvilke opgaver han/hun skal løse nu og på sig
    • Hvordan opgaverne er prioritere
    • Hvilke deadlines der er
    • Hvornår og hvordan der afholdes personalemøder
    • Oplysninger om kurser
    • Hvilken kompetence han/hun har
    • Hvad ledelsen forventer af ham/hende
    • Hvem han/hun skal samarbejde med både internt og eksternt
    • Hvilke kvalitetskrav der er
    • Hvornår han/hun skal deltage i møder, kurser m.v.
    • Hvordan den videre introduktion kommer til at forløbe
  • At få en introduktion til virksomhedens IT-systemer:
    • Tidsregistrering
    • Kalender
    • Kørselsregnskab
    • Kvalitetssikring
    • Viden-/kompetencedatabase m.v.


    • At få information om virksomhedens
      • Rutiner
      • Traditioner
      • Regler
      • Forretningsgang
      • Deadlines
      • Telefonsystemer mv.

Kort sagt: Hvad gør vi, hvad gør vi ikke, hvordan gør vi det?

    • At få information om:
      • Forsikringer
      • Pension
      • Tillidsrepræsentant
      • Medarbejdergoder mv.
  • At blive sat ind i forskellige ordninger og arrangementer, herunder
    • Kørselsordninge
    • Kaffe- og madordninge
    • Fællesarrangementer (fx sport, fredagsøl, personalefester)
    • Frokost- og rygepauser

Fordel oplysningerne over nogle dage, så den nye medarbejder ikke drukner i informationer på sin første dag, hvor alting er nyt og forvirrende.

Den ny medarbejder må ikke blive overladt til sig selv de første dage. Det er vigtigt, at den ny medarbejder oplever, at han/hun er højt prioriteret. Den, der introducerer, skal være den "gode vært/værtinde" – den, der tager den ny "gæst" til bords og sørger for, at den ny "gæst" føler sig godt tilpas.



Senest opdateret: 06-12-2007
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre