Til forsiden
Mentorordninger

Gode råd til brug af mentorer

Mentorordninger er et effektivt redskab, når ledige nydanskere skal have hjælp til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det viser erfaringer fra virksomheder og mentorer. 


Disse resultater er først og fremmest til glæde for den enkelte borger, som får en ny chance, men er også en gevinst for arbejdsgiverne, der får loyale medarbejdere. Desuden er vellykket integration på arbejdsmarkedet et gode for os alle, da flere i arbejde gavner samfundsøkonomien.

På denne side kan du hente inspiration samt råd og vejledning. Til højre finder du links til de største mentornetværk i Danmark og brochuren 'Vejen til arbejde...via en mentor'.

Mød en fyrtårnsvirksomhed

Mød en mentor

Sådan gør du som arbejdsgiver

Sådan gør du som jobkonsulent

Tjekliste for mentorer

De gode erfaringer skal udbredes

Integrationsministeriet gennemfører informationskampagne om mentorordninger for at udbrede de gode erfaringer med brug af mentorer og øge brugen af mentorordninger. Målet er at gøre kommuner og virksomheder opmærksomme på mulighederne for at opnå støtte til en mentor og for at anvende ulønnede, frivillige mentorer.

Informationskampagnen gennemføres på baggrund af firepartsaftalen om integration indgået i december 2006 mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter.

Integrationsministeriet har som led i kampagnen gennemført fem regionale en-dags kurser for jobcentre og virksomheder i foråret 2008. Hvis du ønsker oplysninger om oplægsholdere og kursusindhold kontakt Edith Jager Andersen, Beskæftigelseskontoret, eda@inm.dk

Kontakt

Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse



Senest opdateret: 25-06-2008
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration