Kompetenceafklaring
Afklaring af realkompetencer og vurdering af medbragte udenlandke uddannelser
Realkompetencer:
Kompetenceafklaring af udlændinges realkompetencer, dvs. medbragte personlige og faglige kompetencer i form af bl.a. arbejdserfaring, kan ske gennem afdækkende samtaler, arbejdsprøvning i virksomheder eller egentlige afklaringsforløb.
Håndbogen Den gode modtagelse - giver idéer til, hvordan integrationsindsatsen og i den forbindelse kompetenceafklaringen af nyankomne udlændinge omfattet af integrationsloven kan tilrettelægges systematisk og effektivt.
Arbejdsmarkedsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet står for de to landsdækkende redskaber: En afklaringsskabelon og et kompetencekort, som kan bruges til at sætte kompetenceafklaringen i system og give udlændingen et skriftligt bevis gennem det udfyldte kompetencekort. Find afklaringsskabelon og kompetencekort.
Specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats (SEBI) fungerer som helpdesk i forhold til kompetenceafklaring.
I Undervisningsministeriets regi er der ligeledes mulighed for at få papir på medbragte realkompetencer. Læs mere om realkompetencevurdering.
Medbragte udenlandske uddannelser:
Styrelsen for International Uddannelse under Videnskabsministeriet foretager vurdering af formelle udenlandske uddannelser. Styrelsen for International Uddannelse tager ved vurderingen stilling til, hvad den udenlandske uddannelse svarer til i Danmark, dvs. uddannelsesniveau og så vidt muligt fagområde.
Styrelsen for International Uddannelses guide til vurdering og anerkendelse
Kompetencen til at godskrive udenlandske uddannelseskvalifikationer, så de helt eller delvist erstatter en dansk uddannelse, ligger hos den enkelte uddannelsesinstitution.