Til forsiden

Fastholdelsesturne

Der er et enormt integrationspotentiale i små og mellemstore virksomheder. Disse virksomheder har sjældent integrationspolitikker eller mangfoldighedsstrategier, der er med til at sikre arbejdsfastholdelse af nydanske medarbejdere. Til gengæld har undersøgelser og erfaringer fra en besøgsrunde til mere end 1.300 virksomheder i 2006 og 2007 vist, at virksomhederne er interesserede i at blive bedre til at skabe den gode arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, udnytter deres fulde potentiale, udvikles og avancerer på lige fod.

Udfordringen er, at de små og mellemstore virksomheder ofte hverken har tid eller råd til at opsøge de aktuelle informationer om muligheder for hjælp og støtte i integrations- og fastholdelsesprocessen - f.eks. i relation til faglig og sproglig opkvalificering eller etablering af mentorordninger.

Der ligger med andre ord en opgave for kommuner og jobcentre i at sikre bedre information til virksomhederne om redskaber, støtte og finansiering til integration og fastholdelse af nydanske medarbejdere. En del af løsningen kan være etablering af en fastholdelsesturné i samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd, hvor erfarne konsulenter afvikler besøg hos en række små og mellemstore virksomheder i lokalområdet.


Fakta

Fastholdelsesturne 2008

  • Foreningen Nydansker har i 2008 gennemført en fastholdelsesturné til 100 virksomheder i Københavns Kommune i samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd (LBR).
  • Du kan finde mere information om indsatsen på Foreningen Nydanskers hjemmeside


Senest opdateret: 02-05-2011
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre