Ledelse af mangfoldighed i offentlige virksomheder
Projekter der arbejder med mangfoldighedsledelse i offentlige virksomheder
MIKS (Mangfoldighed i kommuner og stat)
Projektets formål er:
- At tilskynde det offentlige til i højere grad at arbejde systematisk med mangfoldighed og integration.
- At styrke offentlige ledere i strategi og ledelse af mangfoldighed
- At der ansættes flere med anden etnisk baggrund end dansk i kommuner og på statslige arbejdspladser.
Projektet tager afsæt i syv offentlige institutioner - 4 ministerier og 3 større kommuner fordelt geografisk på landsdelene. Der fokuseres på topledelse, talentprogram og internationale erfaringer. Desuden lægges der vægt på, at de syv deltagende institutioner kan virke som rollemodeller for andre.
Der gennemføres en række aktiviteter, blandt andet:
- Et forskningsprojekt med analyse af ledelse af mangfoldighed i udvalgte institutioner.
- Nedsættelse af et "Board af offentlige topledere".
- Nedsættelse af et ”Board af offentlig ansatte med anden etnisk baggrund end dansk.
- Et talentprogram for offentligt ansatte med anden etnisk baggrund.
- En konference: "Offentlige ledere viser vejen – mod mere mangfoldighed og integration".
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Personalestyrelsen og Kommunernes Landsforening, og støttes med 1.242.595 kr.
Kontaktpersoner:
- Karen Overgaard Jørgensen (Personalestyrelsen), telefon: 33 92 25 81, e-post: koj@perst.dk
- Anders Christian Dyhr (Kommunernes Landsforening), telefon: 33 70 35 57, e-post: acd@kl.dk
MOVE - Ledelse af Mangfoldighed i Offentlige Virksomheder – med Etnicitetsfokus
Projektets formål er at frembringe viden og erfaringer om, hvordan mangfoldighedsstrategier kan udvikles og implementeres på offentlige arbejdspladser.
Projektets hovedaktiviteter er rekruttering af 10 virksomheder, analyse af den enkelte virksomheds behov, kompetenceudvikling inden for mangfoldighedsledelse og implementering af nye mangfoldighedstiltag.
De 10 ledere og offentlige virksomheder/institutioner rekrutteres til et forløb, hvor mangfoldighedsstrategier omsættes til praksis, og der skabes synlige resultater. Virksomhedernes implementeringsprocesser understøttes af handlingsplaner og allerede udviklede procesværktøjer.
Der ydes konsulentbistand og gennemføres 3 udviklingsseminarer for de deltagende virksomheder i projektperioden. Resultaterne skal formidles gennem en webbaseret drejebog og videreformidles via en afsluttende konference.
Projektet gennemføres af Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI) i samarbejde med Foreningen Nydansker, og støttes med 700.000 kr.
Yderligere oplysninger fås hos projektets kontaktperson: