Rekruttering af nydanskere
Ønsker virksomheden at ansætte nydanskere, gælder det om at tænke mangfoldigheden ind fra starten. Virksomheden bør for eksempel vise sin indstilling allerede i annonceringen efter nye medarbejdere, og der er mange andre effektive måder at rekruttere på end den traditionelle jobannonce.
Men hvilken form man end vælger, handler det om at få nydanskere med de rette kvalifikationer til at interessere sig for virksomheden. Virksomheden bør være opmærksom på, at nydanskere måske ikke er helt fortrolige med den danske måde at søge job på, at ikke alle taler flydende dansk - og at andre rekrutteringskanaler, end dem man plejer at anvende, kan være velegnede.
Gode råd om rekruttering