Gode råd og løsninger i praksis
Det kan indebære udfordringer for virksomheden at møde det mangfoldige arbejdsmarked. Udfordringerne løses først og fremmest gennem klare udmeldinger fra ledelsen. Der er ingen endegyldige facitlister, men der er gode råd at hente fra andre virksomheder.
Nedenfor vises eksempler på nogle virksomheders håndtering af specifikke problemstillinger:
1. Ønske om at bede i arbejdstiden
Nogle virksomheder vælger at stille f.eks. deres mødelokale til disposition for medarbejdere, der ønsker at bede. Direktør Jens Erik Christiansen udtrykker Arrivas holdning således: "Vi ser ikke noget problem i, at vores medarbejdere beder i arbejdstiden, så længe det ikke er til gene for andre medarbejdere".
Det er forskelligt, hvorvidt medarbejderne selv betaler for tiden, hvor de beder, eller det gøres i f.eks. pauser. Nogle virksomheder, hvor medarbejderne betaler, sidestiller det med virksomhedens rygepolitik, hvor medarbejderne også selv betaler.
2. Ønske om særlig påklædning
Flere virksomheder oplever et ønske om f.eks. brug af tørklæde og ser ingen problemer heri. Terminalchef Torben Mølby fra Christiansfeld Mejericenter forklarer: "Så længe medarbejderne ikke er til fare for sig selv i forbindelse med arbejde ved maskiner, må de være iklædt, hvad de ønsker – dog under hensyn til fødevaremyndighedernes krav".
Nogle virksomheder, som kræver, at alle medarbejdere bærer en særlig hovedbeklædning, for eksempel en kasket, vælger, at medarbejdere gerne må have et tørklæde under.
3. Frokostordning
Virksomheder med frokostordning vælger i nogle tilfælde at have et varieret frokostbord. "Til frokost har vi et stort pålægsbord, salatbord og en varm ret. Er den varme ret f.eks. svinekød, så må de, der ikke spiser det, tage noget andet end den varme ret den dag. Der er nok mad til, at man kan sammensætte et godt måltid uden", siger personalechef Annette Storm, Dynaudio.
Terminalchef Torben Mølby, Christiansfeld Mejericenter, supplerer: "Vores kantine sørger for, at der altid er mulighed for at få mad, der dækker alles behov – uanset om man er vegetar eller ikke spiser svinekød".
4. Særlige helligdage
Mange virksomheder følger i hovedtræk den danske ferielovgivning. Fridage herudover bytter medarbejderen sig til eller betaler selv. Andre vælger at give fridage omkring f.eks. Ramadanen, hvis den pågældende medarbejder i stedet arbejder i julen.
Nogle virksomheder holder en juleafslutning i arbejdstiden, hvor alle medarbejdere deltager.
5. Deltagelse i sociale arrangementer
Det er erfaringen hos mange virksomheder, at nydanskere deltager i alle sociale arrangementer. Dog er der en tendens til, at kun nydanske mænd deltager ved julefrokosten. Erfaringen fra virksomheder, der holder julefrokost med ægtefælle, viser, at stort set alle deltager.
Nogle virksomheder vælger at tage særlige hensyn ved julefrokosten; ”vi tager særlige hensyn til medarbejdere med en muslimsk tro på den måde, at vi sørger for, at der f.eks. er oksekød og salat ved julefrokostbordet”, forklarer direktør Peter Thane, Lammefjords Grønt.
Nogle virksomheder anbefaler at forklare nye medarbejdere, hvad sociale arrangementer betyder for det kollegiale fællesskab. Det kan f.eks. være personaleforeningens opgave.
6. Ønske om lang sommerferie
Flere virksomheder oplever, at nydanskere har et ønske om en lang (op til 6 uger) sommerferie.
Direktør Jens Erik Christiansen, Arriva, udtaler: "Hvis nydanskere arbejder i julen og nytåret, så har de mulighed for at optjene en lang 6 ugers sommerferie hos os".
Andre virksomheder med højsæson i sommerperioden vælger at have en maksimum grænse på 3 uger i højsæsonen. Udenfor perioden må medarbejderne gerne "spare op" og tage 6 ugers samlet ferie.
Nogle virksomheder, hvor medarbejderne selv skal stå for ferieplanlægningen, oplever, at dialog og samtale er vigtig for at opnå en forståelse for nydanskeres ønske om en lang sommerferie. I de få tilfælde hvor planlægningen ikke går op, vælger de fleste af disse virksomheder at tage ekstra hensyn, så der findes en løsning.
7. Sygedage
Flere virksomheder oplever ikke, at nydanskere har mange sygedage. Som direktør Peter Thane fra Lammefjords Grønt udtrykker det: "Vi oplever ikke et større antal sygedage hos nydanskere – tværtimod! Og barnets første sygedag er næsten ikke eksisterende hos vores nydanske medarbejdere."
Samtidig oplever mange virksomheder, at nydanskere er glade for at have et arbejde, og det afspejles i sygestatistikken. Som terminalchef Torben Mølby, Christiansfeld Mejericenter udtrykker det: "Vi oplever, at nydanskere har færre sygedage. De er glade for at have et arbejde og vil ikke miste det."
Hos visse virksomheder har man dog set mange sygedage i starten hos nydanskere. Her hjælper en snak om konsekvenserne ved for meget fravær. Nogle virksomheder har nu indført det som en fast del af oplæringsprocessen.
Hos Arriva forklarer direktør Jens Erik Christiansen, at man generelt har haft fokus på antallet af sygedage hos alle medarbejdere: "Vi oplever, at åbenhed og et godt arbejdsmiljø med respekt, fællesskab og dialog resulterer i færre sygedage blandt alle medarbejdere!"
8. Brug af modersmål på arbejdspladsen
En del virksomheder har den politik, at "vi snakker dansk på arbejdspladsen", mens nydanskere hos andre virksomheder gerne må tale modersmålet indbyrdes. Hos Christiansfeld Mejericenter har man valgt en kombination, som terminalchef Torben Mølby forklarer: "Nydanskere må gerne tale deres modersmål med hinanden, hvis de er alene sammen. Men så snart der er personer tilstede, der ikke forstår sproget, så taler alle dansk. Det bliver respekteret og forstået af alle."
De fleste virksomheder udtrykker, at det vigtigste er at have en klar holdning, på den måde undgås problemer. Igen er det en god ide at være åben og forklare nydanskere, at det kan virke ubehageligt ikke at vide, hvad de snakker om, når de taler modersmål. Når regler bliver forklaret og begrundet, bliver de sædvanligvis også respekteret og overholdt.
9. Kvaliteten af dansk
Flere virksomheder oplever, at nydanskere ikke taler godt nok dansk. Nogle vælger derfor at tilbyde danskundervisning for eksempel én gang om ugen eller to timer om ugen som supplement til det dansk, de lærer på arbejdspladsen. Andre vælger at betale danskundervisning til nydanskere uden for arbejdstiden.
Nogle virksomheder vælger at sætte nydanskere til et arbejde, der passer til deres sprogkvaliteter. Efterhånden som sproget bliver bedre, kan de få andre arbejdsopgaver. Andre virksomheder skriver særligt vigtige ting på nydanskeres modersmål.
Visse virksomheder har en særlig introduktionsplan, som alle medarbejdere skal vise, de har forstået. Nogle nydanskere får den introduceret en ekstra gang som følge af sproglige eller kulturelle vanskeligheder.
10. Omgangstonen på arbejdspladsen
Der er ikke tegn på, at nydanskere har problemer med omgangstonen på arbejdspladsen. De fleste kender den danske ironi, når de starter i virksomheden. Kollegaer er som regel gode til at forklare eventuelle misforståelser.
Som direktør Peter Thane fra Lammefjords Grønt udtrykker det: "Nydanskerne skal lige lære folk at kende, så falder de helt naturligt ind og bruger samme humor og ironi som de andre medarbejdere", og, slår han fast: "Tag ikke særlige hensyn!"
11. Særlige samarbejdsvanskeligheder
Det kan i starten være vanskeligheder med at arbejde på tværs af køn for nogle nydanskere. Almindelig tilvænning løser som regel problemet.
Nogle virksomheder har oplevet, at faste medarbejdere har haft svært ved at samarbejde med nydanskere. Her er det vigtigt at have en klar holdning i ledelsen og tage fat om problemet med det samme gennem en samtale med den pågældende medarbejder.
Nogle virksomheder har oplevet manglende respekt for kvindelige ledere. Igen kan en klar holdning fra ledelsen og en samtale med den pågældende medarbejder løse problemet.
12. Reaktion fra virksomhedens kunder
Flere virksomheder oplever positive reaktioner fra kunderne. Kunderne ser, at der er tale om en virksomhed, der tager socialt ansvar og har stor rummelighed.
De nydanske medarbejdere, der har direkte kundekontakt, skal kunne føre en dialog på dansk.
Det afsluttende råd
Råd til virksomheder uden nydanskere:
Terminalchef Torben Mølby, Christiansfeld Mejericenter, har én anbefaling: "Man skal ikke tænke så meget over det – bare gøre det!"