KulturMødet
Skal der tales dansk på arbejdspladsen – eller er det i orden at kommunikere på modersmålet indbyrdes? Vil nydanske medarbejdere gerne have tilbudt bederum – eller er de trætte af folk, der viser særhensyn? Og hvordan forholder man sig som leder af en multietnisk medarbejderskare til mediedebatten om tørklæder og tegninger?
Det mødtes ledere og ansatte fra 10 mangfoldige virksomheder i Danmark mandag d. 16. juni 2008 for i fællesskab at debattere.
Anledningen var "KulturMødet", hvor virksomhedsledere, nydanske medarbejdere og deres danske kolleger var samlet for at udarbejde konkrete råd om god arbejdspladskultur til hinanden.
Torben Møller-Hansen, direktør for Foreningen Nydansker bød velkommen: ”Efter at have været ude på 2.000 virksomheder kan jeg sige, at lederne for længst er kørt med på integrationstoget, de kender overordnet til mentorordninger osv. En del har bare ikke prøvet at have nydanskere ansat endnu og tror, at det er besværligt. Det, vi skal i dag, er, at hjælpe dem over det sidste stykke.”
Den opfordring tog deltagerne til sig, og dagen mundede ud i en række gode råd: "Gør ikke forskel," lød nydanskernes råd til virksomhedslederne bl.a., mens virksomhedslederne rådede nydanskerne til at deltage i det sociale liv på arbejdspladsen.
Konklusionen på dagen blev, at nydanskere og gammeldanskeres forventninger til god arbejdspladskultur faktisk ikke ligger ret langt fra hinanden:
"Hvor er det egentlig sjovt, at vores forventninger til hinanden er så lige. Normalt fokuserer vi altid på forskellene, men jeg synes, det er slående, at vi har de samme forventninger til dem, som de har til os," sagde deltager Steen Veigaard fra Midtvask.
 "Erhvervslivet finder de små elegante løsninger på det, som andre udråber som meget store problemer. Nogle steder er det ja til tørklæder – andre steder er det nej. Hovedsagen er at man finder ud af hvor man står, så alle medarbejdere ved, hvad de har at arbejde ud fra."
Torben Møller-Hansen. Foreningen Nydansker. |
 "Hvis vi er en mangfoldig arbejdsplads – er vi en bedre arbejdsplads. I dag er der ingen, der er i tvivl om, at det giver en bedre omgangstone og et bedre arbejdsmiljø, hvis der er både mænd og kvinder på en arbejdsplads. Sådan er det også med nydanskere."
Court Møller. Beredskabsstyrelsen.
(På billedet ses Imad Seoud). |
 "Hos Midtvask ansætter vi medarbejdere fra så mange forskellige lande som muligt. Det giver mangfoldighed – og det er godt for det sociale. Der er altid noget at tale om."
Steen Veigaard, Midtvask. |
 "Når man er på en arbejdsplads, følger man reglerne på stedet – og på Rigshospitalet bruger man operationshuer i stedet for tørklæder pga. hygiejnen. Når nydanske kvinder søger job hos os, spørger jeg: ’Bærer du tørklæde?’ Ja.. ’Kan du tage det af?’ Nej.. ’Så kan jeg desværre ikke ansætte dig’. Min egen mor tager også tørklædet af, når hun går på arbejde."
Meliha Sariboga, ISS. |
 "Under en stor licitation hørte jeg engang en adm. direktør sige: ’Jeg vil have en leverandør, der behandler medarbejderne ordentligt’. Det blev ikke det billigste tilbud, der vandt, men den mest troværdige leverandør. Så batter det noget."
Pernille Lundvang, vaskerichef i Midtvask. |
 "Mange nydanskere har et stort netværk. De kender nogen, der kender nogen. Lige pludselig fik vi en masse ansøgere."
Karsten Seeberg, leder i Jyske Bank. |
 "Vi kan ikke lide at blive forskelsbehandlet. Vi er nøjagtig lige så dygtige – og nøjagtig lige dårlige som alle andre – derfor vil vi behandles ligesom dem".
Artyom Fefer, Jyske Bank. |