9 Økonomi og forbrug
Styr på privatøkonomien
Indtægter og udgifter
Din private økonomi er din eventuelle formue, dine indtægter og dine udgifter. Indtægter kan være løn, indtægt fra selvstændig virksomhed eller økonomisk hjælp fra det offentlige. Udgifterne kan være husleje, varme, el, mad, tøj, og hvad du ellers har brug for. Du skal betale skat af indtægter og overskud af egen virksomhed.
Konto i banken
Elektroniske overførsler
Stadig flere beløb bliver overført elektronisk til modtagerens bankkonto. Det gælder for eksempel løn, kontanthjælp, børnebidrag og pension. Derfor er det nødvendigt at have en bankkonto.
Automatisk betaling af regninger
Du kan gå ind i en hvilken som helst bank og oprette en konto. Hvis du har en bankkonto, kan du aftale, at dine regninger bliver betalt automatisk direkte fra kontoen.
Du kan for eksempel oprette en budgetkonto til betaling af faste udgifter som husleje, el, varme og telefon.
Hævekort
Når du har konto i en bank, får du et hævekort, som du kan bruge til at hæve penge i banken og i bankens pengeautomater.
Hvis banken vurderer, at din økonomi er til det, kan du få et dankort. Med det kan du hæve penge i alle bankers pengeautomater og de fleste butikker, og du kan bruge det til at betale med i de fleste butikker. Du får en pin-kode, som du skal bruge i automater og butikker. I nogle butikker skal du i stedet skrive under på en kvittering.
Mange banker tilbyder et kombineret Visa/Dankort. Med et Visakort kan du betale og hæve penge over det meste af verden.
Lån og kredit i pengeinstitutter
Krav om fornuftig økonomi
Bankerne giver gerne lån og kredit til deres kunder. Men de kræver, at du har en stabil indkomst og en fornuftig økonomi. Banken vil vurdere din økonomi og bede om at se for eksempel lønsedler og din slutopgørelse fra SKAT.
Banklån eller kassekredit?
Hvis du har en økonomi med regelmæssige indtægter, men midlertidigt har brug for ekstra penge til at købe for eksempel møbler, er et almindeligt banklån som regel den bedste løsning.
Er du selvstændig erhvervsdrivende med uregelmæssige indtægter, kan det være nyttigt at have en kassekredit. En kassekredit er en aftale mellem dig og banken om, at du får mulighed for at hæve op til et bestemt beløb på din bankkonto, selvom der ikke er penge på kontoen. Du skal være opmærksom på, at renterne på en kassekredit er høje.
Undersøg mulighederne
Prisen på lån og kreditter er forskellig fra bank til bank. Og renternes størrelse afhænger af den type lån, du vil have. Derfor kan det godt betale sig at undersøge, hvor du kan få lånet billigst.
Økonomisk rådgivning
I de fleste pengeinstitutter kan du få rådgivning om din økonomi.
Selv om banken sikkert giver en god og saglig rådgivning, skal du huske, at den ikke er en uafhængig rådgiver, men en privat, kommerciel virksomhed der skal tjene penge.
Revisor til det komplicerede
Hvis du har en kompliceret økonomi, for eksempel fordi du er selvstændig og driver forretning, bør du kontakte en revisor.
Må ikke kræve dansk statsborgerskab
Banker må ikke stille krav om, at du har dansk statsborgerskab for at låne dig penge.
Forretninger må ikke kræve, at du har dansk statsborgerskab, for at du kan leje eller købe på kredit. Men de må gerne kræve, at du har fast indtægt og adresse i Danmark.
Leje og køb på kredit
Mange forretninger tilbyder kunderne at leje især dyre varer. Det kan for eksempel være køleskab, fryser, fjernsyn og computere.
Forlader du landet, inden du har betalt din gæld, kan virksomhederne inddrive pengene via lokale inkassofirmaer, som de samarbejder med.
Kontokort
Mange forretninger har kontosystemer, som gør det muligt at købe på kredit i den pågældende forretning. Det er den enkelte forretning, der vurderer, om du kan få et kontokort til en konto hos den.
Køb på kredit
Andre tilbyder, at du kan købe på kredit. Så låner du i princippet pengene til en bestemt rente. Du skal være opmærksom på, at renten kan være meget høj. Samtidig skal du betale gebyr, når du opretter lånet.
Gennemgå kontrakten grundigt
Hvis du lejer eller køber på kredit, skal du skrive under på en kontrakt, som gør rede for betingelserne. Det er vigtigt, at du læser - eller får forklaret - kontrakten grundigt, så du ikke risikerer ubehagelige overraskelser.
Hvis kontrakten brydes
Hvis du ikke betaler renterne og afdragene på din gæld, risikerer du at blive registreret som dårlig betaler. Det betyder, at du ikke kan leje eller købe på kredit igen - hverken hos den, du skylder penge, eller andre steder.
Forsikringer
Private forsikringer
Du kan beskytte dig selv og din familie ved hjælp af private forsikringer.
Der findes mange forsikringsselskaber og mange typer forsikringer. Fra livs- og ulykkes- og ansvarsforsikringer til husstands-, syge- og bilforsikringer.
Selskaberne har forskellige priser og vilkår, som det kan være svært at overskue. Det er ikke altid, at den dyreste forsikring er den bedste.
Du bør tage stilling til, hvilke forsikringer, du har brug for, hvor stor dækningen skal være, og hvor stor en selvrisiko du vil have.
Lovpligtige forsikringer
Nogle forsikringer har man pligt til at have. Du skal have en brandforsikring, hvis du ejer en bolig. Og du skal have ansvarsforsikringer, hvis du har hund, bil, motorcykel eller knallert. Ansvarsforsikringerne dækker skader på andre personer end dig selv.
Familieforsikring
Alle forsikringsselskaber tilbyder en familieforsikring, som gælder for alle familiemedlemmer, der bor på samme adresse. Den gælder også børn under 21 år, der bor alene. En familieforsikring omfatter dækning for indbo, ansvar og retshjælp.
Indboforsikring
En indboforsikring dækker, hvis for eksempel familiens møbler, tøj eller computere bliver stjålet, ramt af vandskade, brænder eller bliver ødelagt ved hærværk.
Ansvarsforsikring
En ansvarsforsikring dækker, hvis et familiemedlem kommer til at skade andre personer eller andre personers ting.
Retshjælpsforsikring
En retshjælpsforsikring betaler i visse tilfælde omkostningerne ved private retssager. Læs mere på www.forsikringsoplysningen.dk.
Forbrugerrettigheder
Reklamation inden 24 måneder
Som forbruger har du rettigheder, der skal beskytte dig mod at blive snydt. Ifølge købeloven har du for eksempel ret til at få byttet eller repareret en vare, der har en fejl - eller som ikke lever op til det, sælgeren har lovet. Du skal blot henvende dig til sælgeren senest 24 måneder, efter at du har købt varen. Du skal medbringe kvitteringen. Og så må du ikke være skyld i fejlen.
Garanti
Når du køber for eksempel elektriske apparater eller større ting, kan det være, at du får en garanti med. Det er en service, som forhandleren giver, og den træder ikke i stedet for købelovens bestemmelser. Men forhandleren kan vælge at give en garanti. En garanti skal stille dig bedre end købelovens klageret, der giver dig ret til at klage i to år og måske få varen byttet eller repareret.
Hvis du fortryder
Du har ikke ret til at bytte en vare, bare fordi du fortryder at have købt den. Alligevel kan det lade sig gøre i en del butikker. Nogle steder kan du få pengene tilbage. Andre steder får du et tilgodebevis på beløbet eller mulighed for at bytte varen til en anden vare i butikken.
Deklaration og mærkning
Du har ret til at få oplyst indholdet i de fødevarer, du køber, hvornår de er fremstillet, og hvor længe de er holdbare. Der findes en række forskellige ordninger om mærkning og kontrol af fødevarer. Det kan for eksempel være en garanti for, at en vare er fremstillet økologisk. Andre varer end fødevarer mærkes for, om de er for eksempel miljøvenlige eller energibesparende.
Ø-mærket
Ø-mærket anvendes i forbindelse med fødevarer og planter. Mærket betyder, at varen er statskontrolleret økologisk. Det vil sige, at der ikke er brugt bekæmpelsesmidler i produktionen, på nær få undtagelser, for eksempel svovl. Kunstgødning er forbudt, hvis mindst 80 procent af foderet til husdyrene er økologisk.
Svanen
Svanen er Nordisk Ministerråds miljømærke for produkter, der ikke er fødevarer, for eksempel vaskepulver, rengøringsmidler og toiletpapir. Mærket viser, at varerne er blandt de mindst miljøbelastende i den pågældende varegruppe.
Energimærkning
Energimærkningen er en obligatorisk, fælles europæisk mærkning af forskellige hårde hvidevarer, el-ovne, biler, og lyskilder, det vil sige el-pærer, halogenlamper, lysstofrør m.m. A-mærket viser, at produktet har det mindste energiforbrug sammenlignet med tilsvarende produkter.
Klagemuligheder
Hvis du ikke mener, at du er blevet behandlet retfærdigt af en forretning eller sælger, når du har klaget over deres produkt, kan du klage til Forbrugerklagenævnet* eller til et privat klage- og ankenævn. Du skal betale et gebyr, når du afleverer klagen. Hvis du får medhold i din klage, får du pengene igen. Du kan læse mere om dine klagemuligheder på www.forbrug.dk.
Det danske skattesystem
Alle betaler skat
Alle, der bor i Danmark, skal betale skat, hvis de har en indtægt. Det gælder også, hvis du er:
- Arbejdsløs og modtager kontanthjælp fra staten eller dagpenge fra din a-kasse.
- Studerende og modtager SU, Statens Uddannelsesstøtte.
- Pensionist og får folkepension.
- Arbejder i udlandet eller har en indtægt fra udlandet, men bor i Danmark.
- Har din egen virksomhed.
Til stat og kommune
Det danske skattesystem fungerer på den måde, at alle privatpersoner betaler skat af deres indtægt til stat og kommune. Hvis du ejer en ejendom, skal du betale ejendomsskat. Medlemmer af Folkekirken betaler kirkeskat. Virksomhederne betaler selskabsskat. Hvis du har kapitalindtægt, for eksempel fra investeringer i værdipapirer, skal du betale skat af den.
Indirekte skatter
Foruden indkomstskat betaler vi indirekte skatter i form af moms, hver gang vi køber en vare eller en serviceydelse. Desuden betaler vi afgifter på en række varer som biler, benzin, alkohol og tobak.
Muligheder for fradrag
Nogle udgifter kan trækkes fra indkomsten, inden skattemyndighederne beregner skatten.
Det er for eksempel renteudgifter til gæld, udgifter til fagforeningskontingent, arbejdsløshedsforsikring og børnebidrag og udgifter til transport i forbindelse med arbejde. Det kommer dog an på, hvor langt du har til arbejde. Desuden får alle et særligt personfradrag, som ikke er knyttet til nogen bestemt udgift.
Selvangivelse
Hvis du er lønmodtager, bliver skatten automatisk trukket fra din løn, inden du får den udbetalt.
Du skal hvert år udfylde en selvangivelse, som skal indeholde oplysninger dels om dine indtægter, dels om de fradrag, du har. Du modtager selvangivelsen i marts, og har du ændringer til den, skal de være indleveret senest 1. maj. Du kan rette oplysningerne på et skema, der følger med, og sende det til SKAT. Du kan også rette via telefonen eller internettet på www.skat.dk.
Du får så en årsopgørelse, der viser, hvor meget du har betalt i skat, og om du skal efterbetale eller har penge til gode.
SKAT ved det meste
Især for lønmodtagere gælder det, at skattemyndighederne, SKAT, allerede har mange af oplysningerne, fordi SKAT får oplysningerne fra virksomheder, banker og lignende. Det gælder som regel også de udgifter, du kan trække fra. Men det kan være, at du selv skal gøre opmærksom på nogle af de fradragsberettigede udgifter - for eksempel udgifter til transport.
Hvis du lige er kommet til Danmark
Hvis du lige er kommet til landet, skal du henvende dig til et skattecenter og få en forskudsopgørelse og et skattekort. Der findes 30 skattecentre fordelt over hele landet. På www.skat.dk kan du se, hvilket skattecenter, du hører til.
Skattens størrelse
Hvor meget, du skal betale i skat, afhænger af din indkomst og dine fradrag. Dertil kommer, at skatteprocenterne er forskellige fra kommune til kommune.
Skatteprocenten stiger med indtjeningen
Skattesystemet er progressivt. Det betyder, at jo mere man tjener, des højere er ens trækprocent - det vil sige den procentdel af indkomsten, man som udgangspunkt skal betale i skat. Formålet er, at dem der tjener mest også skal betale mest til løsningen af de fælles opgaver i samfundet.
Selvstændige
Hvis du er selvstændig, skal du selv sørge for at betale din skat. Du skal udfylde en selvangivelse, som du skal aflevere inden 1. juli. Du skal samtidig aflevere et regnskab, som skal være godkendt af en revisor.
Hvis du er selvstændig og momsregistreret, skal du betale moms og afgifter af de varer, du sælger. Du skal selv sørge for at føre regnskab og få det godkendt af en revisor.
Jeg kan lide det danske system
Nevzat Ibisi kom til Danmark fra Makedonien i 1990. Han er uddannet som lærer og underviser børn med mange forskellige etniske baggrunde.
"I begyndelsen var der meget der undrede mig, fordi meget var så anderledes end i Makedonien. Men jeg kan godt lide det danske system, hvor man betaler skat og til gengæld har gratis sygehuse og skoler. Det danske skolesystem er rigtig godt. Børnene er med til at bestemme mange ting. Det er positivt, for så bliver de mere selvstændige og ansvarlige over for sig selv og fællesskabet."