Undervisning i kultur- og samfundsforhold
På denne side kan du læse om, hvordan undervisningen i indhold og sprog kan integreres, og hvordan der kan etableres en undervisning, der både øger sprogbeherskelsen og indsigten i kultur- og samfundsforhold ved at invitere til eftertanke og refleksion.
Med bekendtgørelse nr. 1014 af 10. december 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er der ikke blot opstillet sproglige mål for de tre danskuddannelser, men også beskrevet undervisningsindhold: på hvert modul er der skitseret undervisningstemaer inden for domænerne arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab.
Desuden beskrives i alt fire konkrete undervisningsforløb:
To i begynderundervisningen, hvor temaerne er 'Arbejdsliv i Danmark' (Danskudannelse 2, modul 2) og 'Bolig og naboskab' (Danskuddannelse 3, modul 1).
To forløb på Danskuddannelse 2, modul 5, hvor temaerne er 'Velfærdssamfundet og dets finansiering' og 'Ligestilling'.
Da undervisningen altid skal tilrettelægges under behørig hensyntagen til den aktuelle kursistgruppes behov og forudsætninger, skal det understreges, at de fire forløb ikke bør kopieres fra ende til anden, men snarere kan tjene til inspiration, ligesom de mange opgaver skal betragtes som eksempler.
Forløbene er gennemført på Ishøj Sprog- og Integrationscenter. Afdelingsleder Tove Rasmussen har stået for den generelle beskrivelse og sproglærerne Eva Willemann og Hanne Rose Larsen for de konkrete forløb og beskrivelserne heraf. Lektor Karen Lund, DPU, har været konsulent på opgaven.
Eksempler
Herunder en række eksempler til temaer i undervisningen i kultur- og samfundsforhold. Til hvert tema findes en lærerevejledning og et opgavesæt.
Materialekataloger til undervisning i kultur- og samfundsforhold