Sprogbehovsanalyser – Undervisere

Sprogbehovsanalyser skal danne grundlag for en væsentlig del af danskundervisningen på de arbejdsmarkedsrettede kurser, både når det drejer sig om kurser for deltagere i arbejde og om kurser for ledige. De overordnede mål der er opstillet for kurset danner afsæt for at lave sprogbehovsanalyserne, og formålet med disse sprogbehovsanalyser er at kunne opstille konkrete arbejdsrettede mål og delmål for undervisningen.

Der kan være tale om to typer af sprogbehovsanalyser til to typer kurser.

Sprogbehovsanalyser til kurser for deltagere i arbejde:

Sprogbehovsafdækning på virksomheden før kursusstart
Løbende sprogbehovsafdækning på virksomheden

2. Sprogbehovsanalyser til kurser for ledige med og uden praktik:

Sprogbehovsafdækning før kursusstart i forhold til de konkrete kommunikative mål med kurset, fx jobsamtale eller jobannoncelæsning
Sprogbehovsafdækning på eventuelle praktikpladser.

Det er udbyderes og underviseres erfaring at der er behov for indbyrdes at diskutere tilrettelæggelse og fordeling af arbejdsopgaver samt fastlægge arbejdstid til at lave sprogbehovsanalyser.

Klare aftaler med projektledelsen giver underviseren de bedste forudsætninger for at lave sprogbehovsafdækningen på virksomhed eller praktikplads.

Besøg på virksomheder før kursusstart

Det er vigtigt at underviser besøger virksomheden i deltagernes arbejdstid før kursusstart for at lave den første sprogbehovsafdækning, og det er her vigtigt at der er klare aftaler om hvor, hvornår og hvordan sprogbehovsanalyserne skal forløbe:

Aftaler med kontaktperson på virksomhed om besøg på virksomheden
Aftaler om hvor, hvornår og hvordan sprogbehovsanalyserne finder sted
Udveksling af kontaktdata mellem medarbejdere/kontaktperson og underviser

Skagerrak Fiskefabrik, AOF Hjørring Daghøjskole

”Inden kursets opstart har sprogcenteret besøgt virksomheden for at få indblik i hvilke sprogkompetencer der mere præcist efterspørges af medarbejderne. Via samtaler med linjeførere blev underviseren eksempelvis bekendt med relevante kommandoer og ordrer der bliver givet ved de enkelte maskiner, samt de typiske problemstillinger der er ved hver maskine.

Underviseren fik en guidet tur på de to fabrikker, hvor der blev taget en række billeder af de relevante maskiner og arbejdssituationer.”

Aftaler om løbende sprogbehovsindsamling

Det er god praksis løbende at indsamle eksempler på kommunikationssituationer og arbejdssprog til danskundervisningen. Det kan være en ny arbejdsseddel der skal udfyldes, eller en instruks der ikke er forstået. Danskundervisningen bliver på den måde målrettet og konkret anvendelig og motiverende for deltagerne i forhold til deres sprog- og vidensbehov på virksomheden.

Der er behov for at:

Deltagerne på kurset, deres kolleger og ledelsen fokuserer på de aktuelle videns- og sprogbehov som opstår undervejs i forløbet.

Der er behov for at lave aftaler med medarbejdere på virksomheden angående:

kommunikation om nye sprogbehov
hvornår, hvor og hvordan kommunikationen foregår

Der er behov for at lave aftaler med kursisterne om:

at de også selv registrerer sprogbehov
hvordan de registrerer sprogbehov (fx ved at indsamle materialer, registrere i logbog eller via mobil)

Ålholmskolen, rengøring, Sprogcenter Nordsjælland

”Underviser mødes regelmæssigt med servicelederne, så de kender hinanden godt. Det er almindeligt at servicelederne kommer forbi undervisningslokalet med et ønske om at få et sprogligt problem fra en arbejdssituation på dagsordenen i danskundervisningen. ”

Generelt arbejdsmarkeds-forberedende forløb

For kurser der forbereder til arbejdsmarkedet, er det god praksis at indkredse og prioritere de sprogbehov der skal arbejdes med i danskundervisningen. Det skal indkredses hvilke forhold det er vigtigt at kursisterne kan forstå, læse, skrive og tale om, i forhold til fx jobsøgning.

Der er behov for at danskunderviseren:

Mødes med jobcenter eller projektleder for at indkredse og prioritere sprogbehov på baggrund af de overordnede mål
Indsamler materialer til sprogbehovsanalysen
Foretager sprogbehovsanalysen og begynder at fastlægge hvilke konsekvenser det har for opstilling af undervisningsmål og undervisningsplanlægning.

Kom Thit-forløbet, Sprogcenter Vejle

”Dansksprogligt er det målet at alle deltagere efter kurset er i stand til på enkel vis at præsentere sig selv og sine kvalifikationer over for en arbejdsgiver. For at nå hertil ønskes det desuden opnået at deltagerne kan orientere sig i stillingsannoncer i forskellige medier (aviser, internet, på jobcentret) og på baggrund heraf kan udarbejde enkle standardansøgninger og et tidssvarende cv.”

Metode til sprogbehovsanalyser

Sprogbehovsindsamlingen på arbejdspladsen kan med fordel bestå af:

Interview med nøglepersoner om:

- hvilke arbejdsfunktioner medarbejderen varetager eller skal varetage
- hvor det kniber med kommunikationen mellem kolleger/leder og medarbejder
- hvilke videnområder de anser for de vigtigste for at medarbejderen kan fungere på arbejdspladsen.

Observation af arbejdssituationer med vægt på forskellige typer af kommunikationssituationer. (tale-, lytte-, læse-, skrivebehov i de enkelte arbejdssituationer)
Interview med kursister om hvilke kommunikationssituationer de skal fungere i, hvad de består af, og hvad der volder dem vanskeligheder
Indsamling af autentiske materialer
Analyse af det indsamlede materiale
Udvælgelse af eksempler til undervisningstilrettelæggelse

Planlægning af sprogbehovsafdækning på arbejdspladsen

Det er god praksis at gøre sig klart hvilke sprogbehov der kan være tale om, før virksomheden besøges.

Det er vigtigt at lave en plan over:

Hvilke nøglepersoner der skal interviewes
Hvilke arbejdsfunktioner der skal observeres
Hvilke kommende deltagere på kurset der skal interviewes
Hvilke materialer der skal indsamles

Under observation af arbejdsfunktioner er det en god ide på forhånd at have lavet en plan over hvad man skal have afdækket:

Hvilke typer kommunikation er der tale om? Fx instruktion, besked, dialog?
Hvem kommunikerer med hvem om hvad?
Hvad skal deltageren kunne tale om og på hvilken måde?
Hvad skal deltageren kunne forstå?
Hvad skal deltageren kunne skrive eller udfylde?
Hvor foregår kommunikationen?
Hvordan foregår kommunikationen – hvad er det for noget sprog der konkret bruges i den givne sammenhæng?
Hvad skal man vide for at kunne kommunikere i den givne situation?

På forhånd bør man som underviser overveje hvordan observationer og interview fastholdes, fx vha.:

logbog med noter
fotos
video eller lydoptagelser

Hvidovre Kommunes plejehjem, AOF Sprogcenter Vestegnen

Sprogbehovsobservationerne indeholdt følgende elementer:

Samtaler med ledelse om deres oplevelser af indsatsområder
Samtaler med teamledere om deres oplevelse af indsatsområder
Samtaler med de kommende deltagere om deres behov i forhold til indlæring af sprog og andet
Observationer på plejehjemmene med indsamling af feltnoter om arbejdsgange, beboerhåndtering, personalemøder, pausesnak mv.

Kontakt mellem underviser og virksomhedsrepræsentant

Det er nyttigt at have løbende kontakt til virksomhedens kontaktperson fordi underviseren her kan anvende viden og erfaringer fra undervisningen i konkrete anbefalinger og idéer til initiativer på arbejdspladsen. Underviseren opnår dermed en interessant dobbelt kulturformidlerrolle som både formidler til kursisterne og som kontaktperson til selve arbejdspladsen.

Sprogcenter Randers i samarbejde med Randers Kommune

”Underviseren på et kursus udbudt af Sprogcenter Randers inden for ældreplejeområdet har oplevet fordelen i den dobbelte kontakt med både kursister og arbejdsplads i forbindelse med udarbejdelsen af en rengøringsliste, hvor både kursisternes og arbejdspladsens ønsker, forbehold og muligheder blev taget i betragtning.”