Til forsiden

Offentlige ydelser til arbejdstager eller ægtefælle

Kommunerne har pligt til at indberette udbetaling af offentlig hjælp til forsørgelse til udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende familiemedlemmer.

Bopælskommunen skal underrette Udlændingeservice om udlændinge, der har opholdstilladelse som arbejdstager eller som medfølgende familie til en arbejdstager, og som modtager offentlig hjælp til forsørgelse, jf. Udlændingelovens § 44 e, stk. 2.

Kommunen skal således orientere Udlændingeservice, hvis en ansøgning om offentlige ydelser imødekommes. Indberetningerne skal sikre, at Udlændingeservice får kendskab til udenlandske arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der ikke er selvforsørgende, og hvor opholdstilladelsen derfor vil kunne inddrages, jf. Udlændingelovens § 9 a, stk. 3.

Det forudsættes, at kommunen i relevante sager i medfør af de almindelige forvaltningsretlige regler vil vejlede om de mulige opholdsretlige konsekvenser (inddragelse af opholdstilladelse) af en ansøgning om offentlig hjælp til forsørgelse fra en udlænding, der har opholdstilladelse som arbejdstager eller medfølgende familie til en arbejdstager.

Kommunen skal anvende dette indberetningsskema til brug for indberetningen.

Yderligere information kan fås ved at kontakte Udlændingeservice på tlf. 35 30 85 55.

Senest opdateret: 20-08-2010
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingeservice
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre