Til forsiden

Arrangementer

Her kan du holde dig opdateret om kommende og afholdte arrangementer fra Integrationsservice.
 
Vi opfordrer dig også til at bruge aktivitetskalenderen på portalenIntegrationsviden – viden der virker, som giver dig et overblik over andre aktørers aktiviteter på integrationsområdet.  

  • Temamøder om kompetenceafklaring 2011 – maj og juni
  • Kursusrække om den gode modtagelse i 2011 – april, maj og juni 

Temamøder om kompetenceafklaring 2011

Integrationsservice afholder 2 regionale temamøder om kompetenceafklaringen af nyankomne flygtninge og indvandrere.

En tidlig og systematisk afklaring af nyankomne flygtninge og indvandreres kompetencer kan åbne døren til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne hurtigt får kortlagt, hvilke kompetencer de nyankomne har.

Integrationsservice har netop udgivet folderen 'Kompetencer i fokus', hvor vi har samlet nogle gode råd og erfaringer med kompetenceafklaring i kommuner, virksomheder og sprogcentre.

På temamøderne om kompetenceafklaringen, vil der være fokus på følgende temaer:

  • Lancering af folderen 'Kompetencer i fokus'
  • Introduktion til værktøjer og redskaber
  • Styrkelse af indsatsen om kompetenceafklaring
  • Gode erfaringer og fordelene ved kompetenceafklaring
  • Fokus på højtuddannedes kompetencer

Temamøde 28. april 2011
Tid: Kl. 12.00 – 16.00
Sted: Høje-Taastrup
Quality Hotel Høje Taastrup
Carl Gustavs Gade 1
2630 Taastrup
(Frokost inkluderet)

Temamøde 9. juni 2011
Tid: 10.00 – 14.00
Sted: Horsens
Scandic Bygholm Park
Schüttesvej 6
8700 Horsens
(Frokost inkluderet)

Programmet er under udarbejdelse og vil bestå af oplæg fra Integrationsservice og fra forskellige aktører, der har erfaring med kompetenceafklaring i praksis.

Kontakt og tilmelding
Kontaktperson er Hamiyet Kaya, mail: hky@inm.dk eller tlf.: 22 56 22 98 og Bettina F. Pedersen, mail: bfp@inm.dk eller tlf.: 22 56 22 99.

Elektronisk tilmelding senest 1 uge før mødet til hky@inm.dk

Kursusrække om den gode modtagelse i 2011

En god modtagelse af nye borgere, som får opholdstilladelse som flygtninge i Danmark, har afgørende betydning for, om de hurtigt kan blive aktive og deltagende medborgere.

Integrationsservice indbyder kommunale medarbejdere til at deltage i en kursusrække om den gode modtagelse af nyankomne, herunder uledsagede mindreårige. Kurserne henvender sig dels til alle praktikere, som i det daglige arbejder med integration, dels til ledere med ansvar for planlægning og organisering af integrationsindsatsen.

Kurserne vil indeholde oplæg om blandt andet de lovgivningsmæssige rammer, overgivelse fra center til kommune og inddragelse af frivillige i modtagelsen.

På alle kurserne vil de valgte temaer blive belyst dels gennem faglige oplæg ved medarbejdere fra ministerier, Udlændingeservice, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og kommuner samt relevante fag- og videnspersoner med erfaringer på området og dels gennem konkrete diskussioner og videndeling.

Den gode modtagelse af flygtninge, del 1:

På kursusdagen, der afholdes i Vejle d. 13/4-2011, i Odense d. 14/4-2011 og i Roskilde d 5/5-2011, er der fokus på:

  • De lovgivningsmæssige rammer for fordeling og visitation.
  • Flygtningeprofil og kvoterejser
  • Lovgrundlag for modtagelse og integrationsindsats.
  • Overgivelse fra center til kommune

Den gode modtagelse af flygtninge, del 2:

På kursusdagen, der afholdes i Vejle d. 12/5-2011, Odense d. 18/5-2011 og i Roskilde d. 23/5-2011, er der fokus på:

  • Den gode modtagelse i kommunerne
  • Inddragelse af frivillige i modtagelsen
  • En historie fra det virkelige liv
  • Integrationsservice opfordrer til deltagelse i både del 1 og del 2 for at få det optimale udbytte af kurserne.

Den gode modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge

På kursusdagen, der afholdes i Vejle d. 15/6-2011 og i Roskilde d. 22/6-2011, er der fokus på:

  • Det særlige lovgrundlag for uledsagede mindreårige
  • Den gode modtagelse i kommunerne
  • Inddragelse af frivillige i modtagelsen
  • Unge med traumer

Alle møder afvikles kl. 9-15. Endelige adresser og programmer udmeldes i god tid inden møderne.

Kontakt og tilmelding:

Kontaktperson er Bettina F. Pedersen, som træffes på bfp@inm.dk eller tlf.nr. 22 56 22 99 og Else-Marie Ringgaard, som træffes på emr@inm.dk eller tlf.nr. 21 67 82 86.

Elektronisk tilmelding til et eller flere af møderne senest 1 uge før mødet til emr@inm.dk.

Den gode modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge

På kursusdagen, der afholdes i Vejle d. 15/6-2011 og i Roskilde d. 22/6-2011, er der fokus på:

  • Det særlige lovgrundlag for uledsagede mindreårige
  • Den gode modtagelse i kommunerne
  • Inddragelse af frivillige i modtagelse
  • Unge med traumer

Alle møder afvikles kl. 9-15. Endelige adresser og programmer udmeldes i god tid inden møderne.

Kontakt og tilmelding:

Kontaktperson er Bettina F. Pedersen, som træffes på bfp@inm.dk eller tlf.nr. 22 56 22 99 og Else-Marie Ringgaard, som træffes på emr@inm.dk eller tlf.nr. 21 67 82 86.

Elektronisk tilmelding til et eller flere af møderne senest 1 uge før mødet til emr@inm.dk.



Senest opdateret: 31-05-2011
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre