3. Tilbud til indvandrere, der modtager kontant- eller starthjælp
SPØRGSMÅL:
Sker der opfølgning på integrationskontrakter, og udarbejdes der jobplaner for ledige kontant- eller starthjælpsmodtager – og tilmeldes arbejdsmarkedsparate kontant- eller starthjælpsmodtagere til jobcentrene?
Er aktiveringen af ledige kontant- eller starthjælpsmodtagere målrettet sikring af ordinær beskæftigelse?
Anvendes muligheden for aktivering og praktik i privat virksomhed?
Gør kommunen brug af mulighederne for at sikre ledige kontant- eller starthjælpsmodtagere vejledning og opkvalificering i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – også i relation til gruppen af ledige kontant- eller starthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed?
Bliver ledige unge mellem 18 og 25 år, der kan gennemføre en uddannelse, pålagt at komme med forslag til og søge ind på en uddannelse?
Efterlever kommunen sin forpligtelse til at trække i eller lukke for kontant- eller starthjælpen i forbindelse med ulovligt fravær eller ved afvisning af åbne jobtilbud?
Gør kommunen brug af mulighederne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 78 og 101) om støtte til mentorer på arbejdspladsen – herunder også til uddannelse af mentorer?
Tilbyder kommunen vejledning til hjemmegående familiesammenførte udlændinge, der gerne vil ud på arbejdsmarkedet?
SVAR:
De udlændinge, som ikke er omfattet af integrationsloven, og som modtager kontant- og starthjælp, er som danskere omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis der er tale om en udlænding, der tidligere har indgået i et introduktionsprogram under integrationsloven, vil den pågældende stadig være omfattet af sin integrationskontrakt, idet denne varer, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Kommunen skal for alle kontanthjælpsmodtagere tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til kontanthjælpsmodtagerens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Såfremt opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at kontanthjælpsmodtageren bringes tættere på arbejdsmarkedet.
Kommunen kan – som over for nyankomne udlændinge - give tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik samt ansættelse med løntilskud. Endvidere kan kommunen med henblik på at styrke introduktionen til en arbejdsplads yde støtte til en mentor. Ledige udlændinge, der modtager starthjælp, kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge, kan som led i aktivering tilbydes danskundervisning af henholdsvis kommunen og jobcetrene.
| Hvad skal man tro på: Det, der bliver sagt, eller den enkeltes ressourcer? |
|---|
Mange sagsbehandlere i kommunerne kommer ud for klienter, der ikke mener sig i stand til at varetage et arbejde eller som måske bare har givet op. Men langt de fleste har flere ressourcer, end de selv er klar over. Det kan man være bedre til at se i nogle kommuner end i andre. Beskæftigelsesministeriet har i forlængelse af regeringens handlingsplan ’Flere i arbejde’ foretaget et serviceeftersyn af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Serviceeftersynet viser, at der er stor forskel på kommunernes vurdering af, hvor mange af de indvandrere, der modtager kontanthjælp, der er arbejdsmarkedsparate. I nogle kommuner vurderes omkring halvdelen af indvandrerne på kontant- og starthjælp at være arbejdsmarkedsparate, mens man i andre kommuner vurderer, at der ikke er en eneste arbejdsmarkedsparat indvandrer i kommunen. Beskæftigelsesministeriets undersøgelse vurderer, at den dårlige arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere fra ikke-vestlige lande blandt andet hænger sammen med den kommunale arbejdsmarkedsindsats for gruppen.
Men det er ærgerligt for både kommunen og kommunens indvandrere, hvis man ikke i kommunen prioriterer arbejdsmarkedsindsatsen over for indvandrerne. Det er nemlig en indsats, der virker! Beskæftigelsesministeriets undersøgelser viser, at aktivering virker – også for indvandrere. Den største effekt opnås ved at give løntilskudsjob til ikke-arbejdsmarkedsparate indvandrere på kontant- eller starthjælp. Et privat løntilskudsjob øger sandsynligheden for at forlade offentlig forsørgelse med hele 40 pct. – den tilsvarende effekt for danske dagpengemodtagere er 32 pct. Beskæftigelsesministeriets analyser peger altså på, at aktivering i den private sektor rummer et stort potentiale for at få flere i beskæftigelse. Det er derfor vigtigt, at kommunerne tilbyder kontinuerlig aktivering til alle indvandrere, der modtager kontant- eller starthjælp – både de arbejdsmarkedsparate og de ikke-arbejdsmarkedsparate, således at ingen svigtes og overlades til passiv lediggang. |
Der er – ligesom for nyankomne udlændinge - uddannelsespligt over for unge ledige mellem 18-24 år, der modtager kontant- eller starthjælp, og kommunen skal derfor være opmærksom på, at unge start- eller kontanthjælpsmodtagere ofte vil skulle pålægges at komme med forslag til en eller flere relevante uddannelser, som de kan søge ind på.
Kommunen har ansvaret for, at kontant- og starthjælpsmodtagere henvises til jobcenteret, såfremt kommunen vurderer, at den pågældende er arbejdsmarkedsparat, dvs. ikke har andre problemer end ledighed. Når den pågældende er tilmeldt jobcenteret, stilles der en række krav til den enkelte. Hvis jobcenteret ikke mener, at den pågældende lever op til disse krav, skal kommunen foretage en vurdering af, om den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne rådighedsvurdering har betydning for, om der skal trækkes i kontant- eller starthjælpen eller ej.
Fra 1. januar 2007 blev kommunens og AF’s beskæftigelsesindsats samlet i de lokale jobcentre. Kommunen har her fået en oplagt mulighed for at se på, om aktiveringen er god nok, eller om der er steder, hvor den kan forbedres.
Retur til checkliste