2. Introduktionsprogram, -introduktionsperiode og integrationskontrakter
SPØRGSMÅL:
Udfærdiges integrationskontrakter til tiden og foretager kommunen i den forbindelse kompetenceafklaring? Bliver der fulgt op på integrationskontrakter til tiden?
Hvor effektiv er den danskundervisning, kommunen tilbyder?
Sikres det, at personer, der modtager danskundervisning, indplaceres på rette niveau fra starten, og at ingen befinder sig længere på et trin end nødvendigt?
Hjælpes udlændingen fortløbende med beskæftigelsesrelateret kompetenceafklaring, herunder med at få vurderet eventuelle medbragte kvalifikationer ved Styrelsen for International Uddannelse om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter?
SVAR:
Kommunen skal efter integrationsloven tilbyde et integrationsprogram til de flygtninge og familiesammenførte, der ikke stammer fra EU/EØS-landene eller Norden, som kommunen overtager ansvaret for. Introduktionsprogrammet skal have en varighed på op til tre år (introduktionsperioden) og omfatter danskuddannelse og aktive tilbud.
Introduktionsperiodens kan have en varighed på mindre end tre år, hvis en udlænding er eller bliver selvforsørgende og har gennemført sin danskuddannelse, men kommunen vil dog på ny skulle tilbyde udlændingen et introduktionsprogram, hvis den pågældende inden for tre-års perioden igen skulle komme i en situation, hvor den pågældende ikke er selvforsørgende og anmoder om introduktionsydelse.
Introduktionsprogrammets indhold skal senest en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen fastlægges i en integrationskontrakt, og kommunen skal følge op på kontrakten hver tredje måned. Det er vigtigt, at kommunerne overholder disse frister, så den enkelte udlænding fra starten bliver tilbudt det introduktionsprogram, som den pågældende har behov for, og programmet løbende justeres ud fra udlændingens individuelle forhold.
| Ved du, om din kommune overholder integrationslovens bestemmelser om integrationskontrakter mv.? |
|---|
| Undersøgelser foretaget for Integrationsministeriet viser desværre, at kun lidt over halvdelen af kommunerne udarbejder integrationskontrakter til tiden, dvs. inden for en måned, efter at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen. Samtidig får kun lidt over halvdelen af kommunerne tilmeldt alle arbejdsmarkedsparate modtagere af introduktionsydelse til AF og sikret, at der udarbejdes et CV i Job- og CV-banken. |
Kommunen skal tilbyde de udlændinge, som modtager introduktionsydelse, en kombination af danskuddannelse, vejledning eller opkvalificering, virksomhedspraktik og/eller ansættelse med løntilskud.
Kommunen skal også tilbyde de udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, et introduktionsprogram, som dog kun skal omfatte danskuddannelse. Det vil sige, at en udlænding der i introduktionsperioden er eller bliver selvforsørgende fortsat skal tilbydes danskuddannelse. En udlænding kan f.eks. blive selvforsørgende ved påbegyndelse af uddannelse eller ordinær beskæftigelse. En udlænding betragtes i det hele taget som selvforsørgende, hvis udlændingen ikke modtager introduktionsydelse, dvs. også hvis udlændingen i introduktionsperioden forsørges af andre.
Kommunen har ansvaret for danskuddannelse til voksne. Danskuddannelse er et af de vigtigste elementer i kommunernes integrationsindsats. Det er i mange dagligdagssituationer og i langt de fleste arbejdssammenhænge nødvendigt med et vist kendskab til dansk. Det er også nemmere at få danske venner og bekendte, når man kan dansk.
De udlændinge, der modtager danskuddannelse, skal indplaceres på tre forskellige niveauer alt efter deres forudsætninger.
Danskuddannelse 1 er tilrettelagt for kursister, som ikke kan læse og skrive på deres modersmål, og latinske analfabeter, som ikke behersker et europæisk skriftsystem.
Danskuddannelse 2 er tilrettelagt for kursister, som har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.
Danskuddannelse 3 er tilrettelagt for kursister, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund. Du kan finde flere oplysninger i publikationen ’Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.’.
Fælles for de tre danskuddannelser er, at undervisning i kultur- og samfundsforhold har en central plads i uddannelserne ved siden af den rent sproglige undervisning. Hver danskuddannelse er opdelt i 6 moduler. Eneste forudsætning for at rykke op på næste modul er, at man består den interne modultest eller afsluttende danskprøve. En særligt hurtig kursist kan derfor godt rykke op til næste modul før tid, hvis kursisten består den nødvendige test eller prøve.
Kommunen skal tilrettelægge danskuddannelsen fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold. Danskuddannelsen må aldrig være til hinder for, at udlændingen kommer i beskæftigelse eller følger en uddannelse. Det kan f.eks. betyde, at kommunen skal sørge for, at udlændingen kan få danskundervisning om aftenen, så udlændingen kan gå på arbejde om dagen.
Undervisningen i dansk kan foregå på kommunale sprogcentre og andre offentlige eller offentligt godkendte uddannelsessteder, ved private sprogcentre samt andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller job på en privat eller offentlig virksomhed. Kommunen kan samtidig lade udbyderne af danskuddannelse formidle job og praktikpladser, samt løse andre integrationsopgaver efter aftale med kommunen.
Kommunen har altså stor frihed i forhold til den konkrete tilrettelæggelse af introduktionsprogrammet og kan f.eks. vælge at tilbyde fagrelateret danskundervisning på arbejdspladsen i forbindelse med virksomhedspraktik eller ansættelse.
Inspiration til den nærmere tilrettelæggelse af introduktionsprogrammer kan blandt andet findes i Integrationsministeriets publikation ”Integrationens ABC”, og det er også muligt at få hjælp eller idéer hos Integrationsministeriets Integrationsservice.
| Er man konsekvent nok i din kommune? |
|---|
| Er man konsekvent nok i din kommune? En undersøgelse foretaget for Integrationsministeriet viser, at kun 61 % af de kommunale sagsbehandlere anvender økonomiske sanktioner, hvis arbejdsmarkedsparate modtagere af introduktionsydelse ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. De fleste af de sagsbehandlere, der ikke overholder reglerne om økonomiske sanktioner, tager enten en holdningsbearbejdende samtale med den enkelte udlænding eller giver en skriftlig advarsel til den enkelte om, at ulovligt fravær ikke accepteres. |
Kommunen har et stort ansvar for at sikre, at deltagerne i introduktionsprogrammerne, rent faktisk møder op til de fastsatte aktiviteter – det være sig danskuddannelse eller anden aktivering. Kommunen skal derfor forholdsmæssigt nedsætte ydelserne for de udlændinge, der udebliver fra de aktiviteter, der er fastsat i deres integrationskontrakt, og kommunen skal i yderste konsekvens helt stoppe hjælpen til udlændingen, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle helt afviser at deltage.
Det kan også få betydning for en udlændings mulighed for at få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, om pågældende deltager i sit introduktionsprogram. Dette gælder uanset om den pågældende modtager hjælp fra kommunen eller ej.
Fra 1. marts 2006 har der været uddannelsespligt for unge ledige i alderen 18-24 år. Kommunen skal derfor pålægge en ung ledig udlænding, der modtager introduktionsydelse, at komme med forslag til en eller flere relevante uddannelser, som udlændingen kan søge ind på. Den unge udlænding skal inden for en rimelig frist, som kommunen fastsætter, søge ind på uddannelsen, påbegynde og gennemføre uddannelsen. I modsat fald har det konsekvenser for udlændingens introduktionsydelse.
Udannelsespligten gælder dog ikke, hvis udlændingen har problemer ud over ledighed, allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn, eller efter hvis kommunen vurderer, at udlændingen ikke vil være i stand til at gennemføre uddannelsen.
Retur til checkliste