1. Kommunens generelle integrationspolitik
SPØRGSMÅL:
Har kommunen formuleret en overordnet integrationspolitik?
Har kommunen oprettet et lokalt integrationsråd?
Har kommunen overblik over sammensætningen af udlændinge og efterkommere i kommunen og deres situation, herunder hvor mange udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og udlændinge og efterkommere der er/ikke er i beskæftigelse?
Hvordan sikres samarbejdet mellem de kommunale forvaltninger?
Har kommunen fastsat målsætninger om ansættelse af etniske minoriteter i kommunen?
SVAR:
Undersøgelser har vist, at en af de vigtigste forudsætninger for en vellykket integrationsindsats er, at kommunen formulerer en overordnet integrationspolitik, der nyder opbakning fra både den politiske ledelse og de kommunale medarbejdere, der beskæftiger sig med integrationsindsatsen. Det er samtidig afgørende, at den overordnede integrationspolitik følges op af en ledelsesmæssig prioritering af integrationsindsatsen.
Kommunen kan eventuelt inddrage sit lokale integrationsråd i udarbejdelsen eller tilpasning af den overordnede integrationspolitik. Det er frivilligt for hver enkelt kommune, om kommunen vil oprette et integrationsråd, men erfaringerne viser, at det er gavnligt for integrationsindsatsen i kommunen at oprette et integrationsråd, blandt andet fordi det mindsker afstanden imellem kommunalbestyrelsen og de etniske minoriteter med bopæl i kommunen.
Du kan finde flere oplysninger om oprettelse af integrationsråd på Rådet for Etniske Minoriteters hjemmeside
| Er der en tydelig politisk prioritering af integrationsindsatsen i din kommune? |
|---|
En undersøgelse foretaget for Integrationsministeriet om integrationsindsatsen i kommunerne viser, at kommunernes sagsbehandlere har stor indflydelse på det daglige integrationsarbejde. Det, der giver mest succes i integrationsindsatsen, er fleksible, men professionelle sagsbehandlere, der løbende efteruddannes og opnår specialisering på integrationsområdet. I de kommuner, hvor lokalpolitikerne bakker op om integrationsarbejdet, og hvor kommunen har en klar politisk linie vedrørende integrationspolitikken, overholder sagsbehandlerne i højere grad integrationslovens bestemmelser. Det er derfor vigtigt, at politikere og administrative chefer i kommunerne tydeliggør kommunens forventninger til sagsbehandlerne og prioriterer, at sagsbehandlerne bakkes op i integrationsarbejdet. |
Den overordnede integrationspolitik skal som et minimum opfylde udfordringen med at få ledige udlændinge og efterkommere, der modtager introduktionsydelse, kontant- eller starthjælp, i arbejde eller i gang med en uddannelse.
| Har din kommune en strategi for forbedring af integrationsindsatsen? |
|---|
| Som led i kommunalreformen bliver AF og den kommunale beskæftigelsesindsats fra 1. januar 2007 samlet i de lokale jobcentre. Reformen skaber både rammerne for og en oplagt mulighed for, at der kan arbejdes med professionalisering af beskæftigelsesindsatsen – også over for nyankomne udlændinge. |
Kommunen kan her gå foran med et godt eksempel og udarbejde målsætninger for andelen af kommunens ansatte, der skal være udlændinge eller efterkommere. Staten har f.eks. en målsætning om, at 4 % af alle ansatte skal være indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (dvs. fra andre lande end lande i Norden, EU, Nordamerika, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten).
Integrationsloven indeholder ud over regler, der regulerer boligplacering af flygtninge og introduktionsprogrammet for nyankomne udlændinge, også en bestemmelse om, at kommunen kan iværksætte en almindelig integrationsindsats med det formål at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Også anden lovgivning indeholder særlige bestemmelser, der tager sigte på bedre integration.
Kommunens overordnede integrationspolitik bør derfor også forholde sig til andre udfordringer, såsom sprogstimulering af tosprogede børn, undervisningen i folkeskolen, vejledningen af unge og en eventuel særlig integrationsindsats i boligområder, hvor der er en høj koncentration af udlændinge og efterkommere.
Kommunerne vil også kunne inddrage hensynet til integration på andre områder. For eksempel kan kommunen arbejde for at øge deltagelsen af etniske minoriteter i det fritids- og foreningsliv, der tilbydes i kommunen. Kommunen kan også hjælpe med til, at kommunens borgere mødes på tværs af etnisk oprindelse. Der er intet til hinder for, at kommunen støtter kulturelle arrangementer eller fritids- og foreningsliv, der bringer kommunens indbyggere sammen på tværs af etnicitet og baggrund.
Kommunalbestyrelsen skal også i sin politik være opmærksom på, at den ikke må udsætte sine borgere for usaglig forskelsbehandling på grund af deres etnicitet.
Retur til checkliste