7. Boligområdet
SPØRGSMÅL:
Er der udsatte boligområder i kommunen? Er der områder i kommunen, der har risiko for at udvikle sig til udsatte boligområder?
Benytter kommunen sig af Integrationsministeriets indsats i forhold til udsatte boligområder?
Bruger kommunerne redskaberne i forhold til anvisning til belastede boligområder?
SVAR:
I flere kommuner er der en tendens til, at udlændinge og efterkommere bor i bestemte almene boligområder med en høj procentdel af personer, der er uden for arbejdsmarkedet. Disse områder kan både have fysiske mangler og er ofte præget af en mangel på fritidstilbud og andre aktiviteter til områdets børn og unge.
| Er der problemer i udsatte boligområder i din kommune? |
|---|
Integrationsministeriet støtter konkrete integrationsinitiativer i de mest udsatte boligområder, bl.a. ved at fremme kriminalitetsforebyggende aktiviteter, indføre lektie-hjælpsordninger, forbedre forholdene på de lokale skoler og styrke det frivillige arbejde. Der gives f.eks. støtte til projekter som Natteravne, hvis primære formål er at medvirke til at skabe større lokal tryghed og at hjælpe børn og unge til øget livsglæde. Natteravnene består af frivillige mænd og kvinder, der på gaden i lokalområdet observerer og eventuelt hjælper unge med problemer og derved fungerer som rollemodeller for de unge. Der er også blevet iværksat en ekstra indsats for at få unge i områderne til at få sig et fritidsjob, så de fra en tidlig alder får en arbejdsmoral og lærer at tage ansvar. Integrationsministeriet støtter også initiativer, der er med til at skabe særlige beskæftigelsesmuligheder for personer i udsatte boligområder, da disse områder er karakteriseret ved at være præget af en meget høj arbejdsløshed. Der gives også støtte til iværksættelse af idrætsprojekter, der kan få børn og unge i udsatte boligområder til at dyrke sport og få et aktivt fritidsliv. |
Mange af de udlændinge, der bor i disse områder, lever samtidig mere eller mindre isoleret fra det omgivende samfund – og for manges vedkommende måske uden at ville det. Andre kommuner har boligområder, hvor der er risiko for, at de nævnte problemer kan opstå. Det kan derfor i mange kommuner være nødvendigt, at der udarbejdes en strategi for, hvordan udviklingen i de udsatte boligområder kan vendes, og hvordan beboerne kan sikres bedre forhold og bedre integration med det omgivende samfund.
Der er med den eksisterende lovgivning en række forskellige muligheder for at påvirke beboersammensætningen i almene boliger direkte gennem udlejningen.
| Har din kommune en strategi for den boligsociale indsats? |
|---|
Selvom beboersammensætningen i et boligområde i et vist omfang beror på forhold, som er udenfor kommunens indflydelse, viser erfaringen, at den kommunale indsats kan have stor betydning. Anvendelse af udlejningsreglerne bærer især bærer frugt, når det er en del af en helhedsorienteret indsats, der bl.a. også kan prioritere øget beskæftigelse, kriminalitetsforebyggelse eller fysiske forbedringer af boliger og udearealer. En række steder (f. eks. Avedøre Stationsby, Ishøj, Brøndby Strand m.v.) har man således vendt en negativ udvikling ved aktivt at søge at styre beboersammensætningen og ved en generel boligsocial indsats. |
Kommunen har med hensyn til almene boliger mulighed for at kræve, at op til hver 4. bolig i en boligorganisation anvendes til kommunal anvisning. Kommunen og boligorganisationerne kan også aftale, at helt op til 100 pct. af boligerne bliver stillet til rådighed for kommunal anvisning. Når kommunerne anviser boliger, skal der foretages en vurdering af den boligsøgendes behov, men der kan også tages hensyn til beboersammensætningen i den enkelte boligafdeling. F.eks. kan kommunen tilstræbe, at der kommer flere ressourcestærke beboere i den enkelte boligafdeling,
Fleksibel udlejning har siden 2000 givet kommuner og boligorganisationer mulighed for at aftale kriterier, der kan give bestemte grupper af boligsøgende fortrinsret på ventelisten til almene boliger. Det kan være pendlere, studerende, personer med beskæftigelse i kommunen eller andre grupper, som kan bidrage til at skabe en bredere beboersammensætning i en boligafdeling. Fleksibel udlejning kan også anvendes til at fremme et bestemt miljø i boligafdelingen, fx et ældre- eller studiemiljø ved at give fortrinsret til disse grupper.
Siden 1. juni 2005 har kommunerne endvidere haft mulighed for at benytte sig af kombineret udlejning i nogle bestemte boligområder, hvor der er en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet. Kombineret udlejning er en ordning, der giver mulighed for at afvise personer fra at få en bolig i området, når den boligsøgende i længere tid har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Kommunen skal i stedet anvise de boligsøgende en anden passende bolig i et andet område.
Socialministeriet offentliggør hvert år en liste over de boligområder, hvor kombineret udlejning kan anvendes. Listen er blandt andet tilgængelig på Socialministeriets internetportal ’www.Social.dk’.
Retur til checkliste