Den arbejdsmarkedsrettede integrationsindsats
Integrationslovens formålsbestemmelse understreger, at nyankomne udlændinge er mennesker med evner og ressourcer, der skal udnyttes, således at de bliver deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere, og at et af de vigtigste midler hertil er, at de hurtigst muligt opnår beskæftigelse.
Integrationslovens bestemmelser om de enkelte tilbud er derfor møntet på at give kommunerne redskaberne til og mulighed for at tilrettelægge en fleksibel og virksomhedsrettet indsats, hvor formålet med at give tilbud er, at den enkelte udlænding hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
Virksomhederne spiller således en central rolle i integrationsprocessen, og en meget vigtig del af de kommunale medarbejderes arbejde er dermed også samspillet med virksomhederne.
I Integrationsministeriets 'Vejledning om introduktionsprogrammet efter integrationsloven' er der eksempler på, hvordan kommunerne kan inddrage virksomhederne i integrationsarbejdet.
Derudover findes der inspiration i
Integrationsministeriets Erfaringsbase.
De enkelte arbejdsmarkedsrettede tilbud
Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 23 give udlændinge, der modtager introduktionsydelse, tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud og i forbindelse hermed støtte i form af en mentorfunktion.
Der kan derudover gives tilbud om danskuddannelse efter lovens § 21 og § 22, jf. kapitel 8.
Kommunalbestyrelsen kan herudover efter en konkret vurdering give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, beskæftigelsesrettede tilbud. Det er frivilligt for den enkelte at tage imod tilbuddet
Tilbud skal sammen med danskuddannelse indgå som led i udlændingens generelle introduktion til det danske samfund, herunder det danske arbejdsmarked.
I Integrationsministeriets 'Vejledning om introduktionsprogrammet efter integrationsloven' er en nærmere beskrivelse af de enkelte tilbud.