Til forsiden

De sammenhængende bånd

'De sammenhængende bånd' er et integrationsfagligt film- og undervisningsmateriale, som henvender sig til studerende på social- og integrationsfaglige uddannelser og til integrationsmedarbejdere, som arbejder med integration i praksis.

'De sammenhængende' bånd kan ses, høres og bruges af alle med interesse i emnet integration.

Der er lavet 7 film, som kredser om centrale begreber og fænomener i integrationsarbejdet. Der er lagt vægt på de nye medborgeres oplevelser og reaktioner i mødet med Danmark. Filmene er lavet som dokumentarisk reportage med cases fortalt af unge og voksne med anden etnisk baggrund end dansk. Reportagen er suppleret med interviews med lokale aktører og integrationsfaglige medarbejdere. Cases er baseret på rekonstruktioner af hændelsesforløb, som de er fortalt og oplevet af medborgerne og integrationsmedarbejderne.

'De sammenhængende bånd' er samlet af Syddansk Universitet, Center for Kunst og Videnskab i samarbejde med professor Dominique Bouchet og dokumentarfilm instruktør Anja Dalhoff. Projektet er støttet af Egmontfonden, Undervisningsministeriet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet – samt Integrationsministeriet.

Baggrundsmateriale og opgavesæt til filmene kan downloades fra Syddansk Universitets hjemmeside.

De sammenhængende bånd præsenteres gennem

identitet
Traumer
Fordomme
Respekt og anerkendelse
Kulturelle misforståelser
medborgerskab
socialisation



Senest opdateret: 10-05-2011
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Beskæftigelsesministeriets del af Udlændingeservice > Mail og direkte telefonnumre