Vejledning til arbejdsgivere
Hvis man som arbejdsgiver i Danmark ønsker at ansætte en udenlandsk statsborger, har man ansvar for at sikre sig, at udlændingen har ret til at arbejde i Danmark.
Tredjelandsstatsborgere, dvs. personer, som er statsborgere i lande uden for Norden, EU/EØS samt Schweiz, skal have en arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark. De fleste, som har en opholdstilladelse, har også ret til at arbejde. Som arbejdsgiver skal man dog være opmærksom på, at udlændinge godt kan have lov til at opholde sig i Danmark uden at have ret til at arbejde.
Læs mere om ophold og arbejde
Visse grupper har kun begrænset ret til at arbejde. Dette gælder først og fremmest studerende på videregående uddannelser og personer, som opholder sig i Danmark på Working Holiday-ordningen.
Læs mere om studerende på videregående uddannelser
Læs mere om Working Holiday-ordningen
Udlændinge, som opholder sig kortvarigt i Danmark på et besøgsvisum, har normalt ikke ret til at arbejde. I visse tilfælde kan en udlænding dog udføre arbejdsrelaterede aktiviteter i Danmark under et visumbesøg, dvs. uden at have opholds- og arbejdstilladelse.
Læs mere om visum eller arbejdstilladelse
En udlænding, som har ansøgt om en opholds- og arbejdstilladelse men endnu ikke har modtaget den, må ikke begynde at arbejde i Danmark. Dog gælder der særlige regler for udenlandske arbejdstagere, som har opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af Positivlisten eller Beløbsordningen, og som skifter job. De må normalt gerne begynde på det nye job, mens deres ansøgning bliver behandlet.
Læs mere om Positivlisten
Læs mere om Beløbsordningen
Kontaktpersonordningen
Hvis man repræsenterer en virksomhed med udenlandske ansatte, kan man få tildelt en kontaktperson i Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, som kan vejlede om lovgivning og retningslinjer på erhvervsområdet.
Læs mere om kontaktpersonordningen
Hvordan ser en opholdstilladelse ud, og hvad omfatter den?
En opholdstilladelse gives i form af et opholdskort, som er et plastikkort i kreditkortformat. Opholdstilladelser udstedt før den 20. maj 2011 kan også være givet som en opholdssticker (et mærkat) indsat i udlændingens pas.
Det fremgår af både opholdskort og opholdssticker, om udlændingen har ret til at arbejde i Danmark. Det fremgår også af opholdskort/-sticker, hvor længe tilladelsen er gyldig.
Vær opmærksom på, at en arbejdstilladelse kan indeholde visse begrænsninger. Der kan være en begrænsning i forhold til antal tilladte arbejdstimer. Fx må studerende på videregående uddannelser højst arbejde 15 timer om ugen (dog fuld tid i juni, juli og august). En arbejdstilladelse kan også være begrænset til én bestemt arbejdsgiver. Det betyder, at arbejdstilladelsen kun gælder det konkrete job, som tilladelsen er givet til.
Vær opmærksom på, at et eSkattekort ikke er bevis for, at man har ret til at arbejde. Et sundhedskort (sygesikringsbevis) er heller ikke bevis for en gyldig opholds- eller arbejdstilladelse. Bemærk også, at en arbejdstilladelse udstedt i et andet Schengenland (herunder Sverige) ikke giver ret til at arbejde i Danmark.
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har udfærdiget en folder, som beskriver, hvordan en dansk opholds- og arbejdstilladelse ser ud, og hvad du som arbejdsgiver skal være opmærksom på, når du ansætter udenlandsk arbejdskraft.
Se folder om opholdskort (pdf)
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du lovligt kan beskæftige en given udlænding, kan du altid kontakte Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering eller Udlændingestyrelsen.
Konsekvenser af ulovligt arbejde – for arbejdsgiver og udlænding
En udlænding skal have en fornøden tilladelse for at arbejde i Danmark. Det gælder i forhold til både lønnet og frivilligt/ulønnet arbejde.
Hvis en udlænding arbejder uden fornøden tilladelse, kan han/hun blive straffet og risikerer desuden at blive udvist af Danmark med indrejseforbud. Arbejdsgivere, der beskæftiger udlændinge uden fornøden tilladelse eller i strid med tilladelsens betingelser, kan straffes med bøde – i størrelsesordenen 10.000-20.000 kr. pr. ansat pr. påbegyndt måned – eller fængsel i op til 2 år.
Reglerne gælder for både virksomheder og private, fx private husstande, der ansætter rengøringshjælp.
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering gennemfører løbende indsatser for at sikre efterlevelse af udlændingelovgivningen, blandt andet gennem kontrol af løn- og ansættelsesvilkår i tilknytning til udlændinges ophold.
Hvis man bliver opmærksom på ulovligt arbejde, kan man kontakte politiet.