Tal og fakta

0. Indledning

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udgiver i samarbejde med Udlændingeservice 3 årlige publikationer med hovedtitlen ”Tal og Fakta”. Publikationerne dækker 3 centrale områder:

• ”Tal og fakta på udlændingeområdet”, der giver et overblik over status for og udviklingen i antal ansøgninger og tilsagn om opholdstilladelse i Danmark.
  
  
• ”Tal og Fakta – befolkningsstatistik om udlændinge”, der beskriver den demografiske udvikling for udlændinge i Danmark.
  
  
• ”Tal og Fakta – udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet”, der beskriver udlændinges integration på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

Det er anden gang, at ”Tal og Fakta – udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet” udgives.

Formålet med Tal og Faktapublikationerne er at give et overblik over den nyeste, overordnede statistik på området. Publikationerne skal betragtes som opslagsværker og indeholder derfor kun i begrænset omfang tolkninger af de viste tal.

Tabellerne i ”Tal og Fakta – udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet” bygger hovedsagligt på de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har adgang til via Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Som supplement indgår desuden tal fra andre databaser og registre, eksempelvis Undervisningsministeriets statistikdatabaser (www.uddannelsesstatistik.dk)^[1].

[1] Det skal bemærkes, at afrundinger af tallene kan bevirke, at tallene i en tabel ikke summer til totalen. Desuden kan der være mindre forskelle mellem tabellernes tal pga. afvigelser i de bagvedliggende tal.

1. Sammenfatning

I dette kapitel fremhæves de væsentligste konklusioner fra ”Tal og Fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet”.

Uddannelse

• 10 pct. af alle elever i folkeskolen er nu tosprogede (skoleåret 2006/2007).
• I Ishøj Kommune, der har den højeste andel tosprogede elever, er 45 pct. af eleverne tosprogede.
• Af de 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var 39 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne i skoleåret 2005/2006 i gang med en ungdomsuddannelse.
• Blandt de 16-19-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande var 54 pct. af mændene og 57 pct. af kvinderne i gang med en ungdomsuddannelse.
• Antallet af unge der får en praktikpladsaftale er steget, og væksten i antallet af aftaler har særligt været høj for unge indvandrere og efterkommere.
• Blandt de 20-24-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var 19 pct. af mændene og 21 pct. af kvinderne i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2005/2006. Det er for begge køn mere end en fordobling siden 2000/2001.
• For de 20-24-årige efterkommere fra ikke-vestlige landes vedkommende var 20 pct. af mændene og 30 pct. af kvinderne i gang med en videregående uddannelse.

Uddannelse og arbejdsmarked

• Flere og flere indvandrere og efterkommere får arbejde eller går i gang med en uddannelse. Fra 2005 til 2006 er godt 7.000 flere indvandrere og godt 2.000 flere efterkommere kommet i beskæftigelse eller uddannelse.
• De højeste beskæftigelsesfrekvenser for 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande findes blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse, mens den for danskere findes blandt personer med en lang videregående uddannelse.
• Indvandrere og efterkommere får i høj grad arbejde på et niveau, der svarer til den uddannelse, der er taget i Danmark. Blandt personer med en lang videregående uddannelse har 72 pct. af indvandrerne og 73 pct.af efterkommerne et job, der kræver viden på højeste niveau eller et lederjob på øverste plan. For danskere med en lang videregående uddannelse er andelen 72 pct.
• Blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse har 84 pct. af indvandrerne og 88 pct. af efterkommerne et job, der kræver viden på højeste niveau eller mellemniveau, eller et lederjob på øverste niveau. Dette svarer til niveauet for danskere.

Arbejdsmarkedstilknytning

• Fra 1997 til 2006 er 60.294 flere 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kommet i arbejde. Det svarer til mere end en fordobling.
• Pr. 1. januar 2006 var 109.576 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i arbejde svarende til en beskæftigelsesfrekvens på 50 pct.
• Både beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen er højere blandt mænd end kvinder, og højere blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande end blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
• Blandt de større grupper af indvandrere har mændene fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien samt kvinder fra Thailand de højeste beskæftigelsesfrekvenser.

Personer uden for arbejdsstyrken

• Af de 218.038 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder er 93.513 personer uden for arbejdsmarkedet. Der er især mange kvinder uden for arbejdsmarkedet. Gruppen omfatter bl.a. førtidspensionister og selvforsørgede, men også kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet – fx fordi de har andre problemer end ledighed eller er i gang med et beskæftigelsestilbud.

Tema: Beskæftigelsesindikatoren

• Danmarks Statistik har i 2007 lanceret en ny beskæftigelsesindikator, der giver et mere aktuelt billede af beskæftigelsessituationen end den gængse beskæftigelsesstatistik. Beskæftigelsesindikatoren giver et billede af, hvordan det aktuelt går med antallet fuldtidsbeskæftigede.
• Ifølge den nye beskæftigelsesindikator er antallet af fuldtidsbeskæftigede indvandrere og efterkommere steget med henholdsvis 9 pct. og 19 pct. fra 2006 til 2007.
• De største stigninger i beskæftigelsen er sket blandt mænd fra Afghanistan og Somalia, og blandt kvinder fra Iran og Afghanistan.

2. Definition af udlændinge i Danmark

I denne publikation tages der udgangspunkt i den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik, og som anvender begreberne indvandrere, efterkommere og danskere. Desuden anvendes betegnelsen udlændinge som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. Opdelingen af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen i indvandrere, efterkommere og danskere, er baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere fremgår af faktaboks 2.1 nedenfor.

Som det fremgår af faktaboksen, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er en udlænding, der er født i Danmark.^[2] Desuden fremgår det, at statsborgerskab er uden betydning for den statistiske definition af indvandrere og efterkommere. Det betyder, at også indvandrere og efterkommere, der opnår dansk statsborgerskab, stadig optræder som indvandrere og efterkommere i statistikken. I faktaboks 2.2 nedenfor gives en række eksempler på, hvornår en person statistisk set betragtes som indvandrer, efterkommer eller dansker. Der tages udgangspunkt i oplysninger om personens forældre.

[2] Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at personen har opholdstilladelse i Danmark og således er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge.

Det er væsentligt at understrege, at Danmarks Statistiks begreber baserer sig på en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere. Denne tager ikke hensyn til, hvorvidt den enkelte er integreret i det danske samfund eller ej. Det betyder på den ene side, at der i den statistisk definerede gruppe af indvandrere og efterkommere indgår personer, der har boet i Danmark i en lang årrække, og som synes fuldt ud integrerede i samfundet. På den anden side kan der i gruppen af danskere indgå personer, som ikke syner integrerede i det danske samfund. Den statistiske definition anvendes kun i forbindelse med udarbejdelsen af statistikker, og har hverken nogen juridisk eller værdimæssig betydning. Alle danske statsborgere har samme rettigheder, uanset deres statistiske herkomst.

Definition af vestlige og ikke-vestlige lande

I ”Tal og Fakta – udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet” indgår der i hovedparten af analyserne oplysninger om udlændinges oprindelsesland. Der anvendes følgende grupperinger af oprindelseslandene:

I ”Tal og fakta”-publikationerne består gruppen af vestlige lande altså af kategorierne EU15, de nye EU-lande, resten af Norden og andre vestlige lande. Alle øvrige lande betegnes ikke-vestlige lande.

Integrationsindsatsen i Danmark har i en årrække primært været rettet mod udlændinge fra ikke-vestlige lande, idet denne gruppe af udlændinge generelt har større vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse og få fodfæste på det danske arbejdsmarked end udlændinge fra vestlige lande. Dette kan bl.a. skyldes, at mange udlændinge fra ikke-vestlige lande kommer fra lande, der både økonomisk og kulturelt adskiller sig markant fra Danmark. Dette fokus ændrer sig dog, efterhånden som gruppen af indvandrere fra vestlige lande vokser mere end gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande (jf. ”Tal og fakta – befolkningsstatistik om udlændinge”, side 2). Derfor vises der i denne publikation i vid udstrækning tal for udlændinge fra både vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande.

Dog fokuseres der i kapitlet om uddannelse særligt på indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Dette skyldes bl.a., at knap 8 ud af 10 efterkommere med ikke-vestlige baggrund er under 16 år mod knap 4 ud af 10 efterkommere med vestlig baggrund. Det betyder, at en stor del af de ikke-vestlige efterkommere stadig befinder sig i uddannelsessystemet.

[2] Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at personen har opholdstilladelse i Danmark og således er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge.

3. Uddannelse

I dette kapitel belyses, hvordan indvandrere og efterkommere klarer sig i uddannelsessystemet - bredt dækkende folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Til sidst i kapitlet ses også på, hvordan det går i forhold til de afsluttede uddannelser (højest fuldførte danske uddannelse).

3.1 Folkeskolen

På folkeskoleområdet har man i mange år brugt begrebet ”to-sprogede elever”. Antallet af tosprogede elever opgøres ved, at skolerne vurderer hvor mange af deres elever, der kommer fra hjem, hvor sproget i hjemmet ikke er dansk. Antallet af to-sprogede må således ikke forveksles med antallet af indvandrere og efterkommere, og det forhold at barnet er to-sproget, siger selvsagt ikke nødvendigvis noget om graden af integration.

Tabel 3.1 nedenfor viser udviklingen i antallet og andelen af tosprogede elever i folkeskolen i perioden 1997/1998 til 2006/2007.

Det fremgår af tabellen, at andelen af tosprogede elever i folkeskolen steg jævnt fra 1997/1998 til 2004/2005, mens tallet siden er stagneret omkring 10 pct. I skoleåret 2006/2007 var der således 59.876 tosprogede elever i de danske folkeskoler, hvilket svarer til 10,1 pct. af eleverne.

I figur 3.1 nedenfor ses de 10 kommuner, der – efter kommunalreformen – havde den største andel af tosprogede elever i folkeskolen.

Som det ses, har Ishøj Kommune med 45,2 pct. tosprogede elever landets største andel af tosprogede elever i folkeskolen. Hovedparten af de ti kommuner med flest tosprogede elever ligger i Hovedstadsregionen.

3.2 Igangværende uddannelse

Dette kapitel ser på de personer, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

I nedenstående faktaboks 3.1 gives en oversigt over hvilke uddannelser, der medregnes til de forskellige kategorier.

Som det fremgår af boksen, er de gymnasiale uddannelser altså ikke erhvervskompetencegivende, men kun adgangsgivende i forhold til en videregående uddannelse.

3.2.1 Ungdomsuddannelserne

I dette afsnit ses der nærmere på udviklingen på ungdomsuddannelserne. Tabel 3.2a og 3.2b viser henholdsvis antallet og andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere på de forskellige ungdomsuddannelser.

Tabel 3.2a og 3.2b viser, at både indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har styrket deres tilknytning til uddannelsessystemet fra skoleåret 1995/1996 til 2005/2006.

I skoleåret 2005/2006 var 2.701 16-19-årige mænd med indvandrerbaggrund i gang med en ungdomsuddannelse, svarende til 39 pct. af alle indvandrere i denne aldersgruppe. Det er en stigning på 18 procentpoint siden skoleåret 1995/1996. For de 16-19-årige indvandrerkvinders vedkommende var 2.488 kvinder i 2005/2006 i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket svarer til 40 pct. af alle 16-19-årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande. Her er stigningen på 19 procentpoint siden 1995/1996.

For efterkommernes vedkommende er stigningen for mænd og kvinder på henholdsvis 13 og 8 procentpoint, således at 54 pct. eller 2.326 mænd og 57 pct. eller 2.404 kvinder var i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2005/2006.

I figur 3.2 ses nærmere på de erhvervsfaglige uddannelser. Figuren viser andelen af 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på de erhvervsfaglige uddannelser, fordelt efter fag.

Det fremgår af figuren, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande inden for de erhvervsfaglige uddannelser er størst inden for sundhed, service samt handel og kontor. På hovedparten af fagene ligger andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande mellem 5 og 8 pct.

Tabel 3.3 viser indvandreres og efterkommeres valg af erhvervsfaglige studieretning. Tabellen viser bl.a., at mænd primært vælger uddannelse indenfor handel og kontor, bygge og anlæg samt jern og metal. Desuden finder man en del indvandrermænd fra vestlige lande inden for jordbrug og fiskeri. Blandt kvinderne udgør både sundhed og handel og kontor store grupper.

3.2.2 Praktikpladser

I dette afsnit ses der nærmere på udviklingen i praktikpladser. Overordnet set skelnes der mellem praktik på en erhvervsvirksomhed og skolepraktik. Skolepraktikken er for de elever, der ikke har indgået nogen aftale med en virksomhed, eller har mistet en aftale.

Tabel 3.4 nedenfor viser antallet af igangværende praktikpladsaftaler på en virksomhed i perioden 2003-2007, fordelt på henholdsvis indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere.

Antallet af igangværende praktikpladsaftaler er steget fra 2003 til 2007, både for indvandrere og efterkommere samt for danskere. Det fremgår også, at indvandrere og efterkommeres andel af det samlede antal praktikpladsaftaler er øget fra 5,3 pct. i 2003 til 6,2 pct. i 2007. Figur 3.3 neden for viser et indeks for denne udvikling.

Tabel 3.5 nedenfor viser udviklingen i antallet og andelen af elever, der er i gang med en skolepraktik i perioden.

Det fremgår af tabellen, at antallet af elever, der er i skolepraktik, er faldet markant fra 2003 til 2007. Alene fra 2006 til 2007 er 1.714 færre elever i skolepraktik, svarende til et fald på 41 pct. For indvandrere og efterkommere er faldet på 46 pct. Det fremgår dog også, at indvandrere og efterkommere udgør en større andel af de elever, der er i skolepraktik, i 2007 end i 2003.

3.2.3 De videregående uddannelser

I dette afsnit ses der nærmere på udviklingen på de videregående uddannelser. Tabel 3.6a og 3.6b nedenfor viser henholdsvis antallet og andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en videregående uddannelse i skoleårene 1995/1996, 2000/2001 og 2005/2006.

Tabellerne viser, at flere er i gang med en videregående uddannelse i 2005/2006 end i 1995/1996, både hvad angår indvandrere, efterkommere og danskere, og for både mænd og kvinder. I 2005/2006 var 1.985 20-24-årige indvandrermænd svarende til 19 pct. i gang med en videregående uddannelse mod 700 20-24-årige i 2000/2001. Det svarer til mere end en fordobling af antallet af mandlige indvandrere på de videregående uddannelser. Indvandrerkvinderne har oplevet en tilsvarende stor stigning, idet 2.175 20-24-årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i 2005/2006 var i gang med en videregående uddannelse mod 823 i 2000/2001.

Blandt de 20-24-årige efterkommere var 598 mænd og 845 kvinder i gang med en videregående uddannelse i 2005/2006. Det svarer til henholdsvis 20 og 30 procent af aldersgruppen.

Det skal dog bemærkes, at en vis andel af indvandrerne på de videregående uddannelser er unge, der er kommet til Danmark netop for at tage en uddannelse eller dele af en uddannelse. Der er ikke helt præcise tal for dette. Ved at se på hvor længe de unges har opholdt sig i Danmark, kan man imidlertid danne sig et indtryk af, hvor stor en andel af indvandrerne på de videregående uddannelser, der kun har været i landet i en begrænset periode, og derfor formentlig er kommet til Danmark for at tage en uddannelse. I tabel 3.7 ses derfor fordelingen på opholdstid for 20-24-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande på mellemlange og lange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser. Korte videregående uddannelser er ikke medtaget.

Som det fremgår af tabellen, har omkring 6 ud af 10 20-24-årige studerende fra ikke-vestlige lande på de mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelserne opholdt sig i Danmark i 10 år eller mere. Dette indikerer, at der her ikke er tale om store grupper af studerende, der er kommet til Danmark for at tage en uddannelse. På de lange videregående uddannelser er billedet dog omvendt. Her har 52 pct. været i Danmark i 2 år eller derunder.

For så vidt angår efterkommere omfatter denne gruppe alene unge født i Danmark. Her er der altså ikke den samme problematik med opholdstid på spil. Men for efterkommerne må det igen bemærkes, at næsten 8 ud af 10 efterkommere fra ikke-vestlige lande stadig er under 16 år, og dermed ikke er inkluderet i den relevante aldersgruppe af studerende på videregående uddannelser. Vi vil derfor først om nogle år have et klart billede af, hvordan efterkommerne klarer sig i uddannelsessystemet.

Opsummering: Igangværende uddannelse i alt

I tabel 3.8 og figur 3.4 vises udviklingen blandt alle 16-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der samlet set er i gang med en folkeskole-, ungdoms- eller videregående uddannelse.

Som det fremgår af figuren, er andelen af både indvandrere og efterkommere, der er i gang med en uddannelse, steget fra 2001 til 2006, mens samme andel af danskerne er mere konstant. Det har betydet, at flere efterkommere end danskere var i gang med en uddannelse i 2006.

3.3 Fuldført uddannelse

I dette afsnit ses der nærmere på indvandrere og efterkommeres højeste fuldførte uddannelse i Danmark.

Tabel 3.9a og 3.9b nedenfor viser højeste fuldførte danske uddannelse for 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt for danskere, opdelt på køn.

Det fremgår, at efterkommernes danske uddannelsesniveau er højere end indvandrernes, idet flere efterkommere end indvandrere har gennemført en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Sammenholder man dette med danskeres uddannelsesniveau, er efterkommernes uddannelsesniveau dog stadig lavere end dette. Denne forskel forklares bl.a. af, at mange efterkommere endnu ikke er gamle nok til at have passeret igennem hele uddannelsessystemet. Som tidligere nævnt er næsten 8 ud af 10 efterkommere fra ikke-vestlige lande under 16 år. Det må derfor forventes, at fordelingen vil forskyde sig i positiv retning, når en større andel af efterkommerne er gamle nok til at have fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, især i betragtning af at flere efterkommere end danskere i dag er i gang med en uddannelse, jf. figur 3.5.

I den følgende tabel ses også på højeste fuldførte danske uddannelse, her opdelt på aldersgrupperne 26-29-årige, 30-39-årige og 40-64-årige.

4. Uddannelse og arbejdsmarked

Dette kapitel belyser sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Først ses nærmere på de unges adfærd efter endt ungdomsuddannelse. Derefter ses på arbejdsmarkedstilknytning i forhold til dansk uddannelse samt på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet. Kapitlet afrundes med at se på graden af match mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsestype.

4.1 Unge i gang med en uddannelse og/eller i arbejde

Tabel 4.1 viser hvor mange af de 20-24-årige indvandrere og efterkommere, der enten er i gang med en uddannelse eller er i arbejde – og hvor mange der ikke er aktive.

Det fremgår af tabellen, at andelen af 20-24-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande, der står uden for arbejdsstyrken og ikke er i gang med en uddannelse, er lavere end andelen af indvandrere i samme gruppe. For både unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande gælder det dog, at de i højere grad end unge danskere både er uden for arbejdsstyrken og uddannelsessystemet, idet 9 pct. af danskerne tilhører denne gruppe mod henholdsvis 30 pct. af indvandrerne og 16 pct. af efterkommerne.

For både de unge danskere, indvandrere og efterkommere gælder det, at flere samlet set er i gang med en uddannelse frem for at være i beskæftigelse.

4.2 Arbejdsmarkedstilknytning og højeste fuldførte danske uddannelse

I tabel 4.2a ses på arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i forhold til højeste fuldførte danske uddannelse. Tabel 4.2b viser erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens og arbejdsløshed i forhold til højeste fuldførte danske uddannelse.

Det fremgår af tabellerne, at tilknytningen til arbejdsmarkedet varierer, alt efter uddannelsesniveauet. Eksempelvis findes de højeste erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser for personer med en dansk videregående uddannelse, mens personer uden uddannelse eller uddannelsesoplysninger derimod har de laveste erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser.

4.3. Udvikling i tilknytning til arbejdsmarked og/eller uddannelsessystem

Tabel 4.3a nedenfor viser udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet for de 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Det ses, at der særligt for indvandrere er sket en stigning i andelen af 16-64-årige, der er tilknyttet arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet. Alene fra 2005 til 2006 er godt 7.000 flere indvandrere fra ikke-vestlige lande kommet i uddannelse eller beskæftigelse. For efterkommere er der tale om en stigning på godt 2.000 personer.

I tabel 4.3b fokuseres der på de unge indvandrere og efterkommere mellem 16 og 24 år. Det fremgår af denne tabel, at der også for de unge har været en stigning for indvandrernes vedkommende.

Blandt de unge indvandrere er andelen, der er i beskæftigelse og/eller uddannelse, steget fra 66 pct. til 70 pct. fra 2005 til 2006. For efterkommernes vedkommende er der tale om en stigning på 2 procentpoint, fra 82 pct. til 84 pct.

4.4 Match mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsestype

I dette afsnit ses der på, hvorvidt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der har taget en dansk uddannelse, finder arbejde i overensstemmelse med deres uddannelsesniveau.^[3] Der fokuseres på lønmodtagere. I tabel 4.4a og 4.4b fokuseres der på personer med en lang, videregående dansk uddannelse, idet der ses på, i hvilken type job disse personer finder beskæftigelse. I tabel 4.5a og 4.5b ses på personer med en mellemlang, videregående dansk uddannelse og den type af job, som disse personer bestrider.

Det ses, at der er en høj grad af match mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsestype, idet 70 pct. af indvandrerne og 73 pct. af efterkommerne med en lang, videregående dansk uddannelse besidder et job, der forudsætter viden på højeste niveau. Dette ligger endda over niveauet for danskere, idet ’kun’ 66 pct. her har et job, der forudsætter viden på højeste niveau. Dette modsvares dog af, at en større andel af de højtuddannede danskere besidder et lederjob, end det er tilfældet for indvandrere og efterkommere. Den næststørste gruppe udgøres for både indvandrere, efterkommere og danskere af personer med et job, der kræver viden på mellemniveau. Det betyder altså, at personer med en lang, videregående dansk uddannelse i væsentlig grad finder et job, der svarer til deres kvalifikationer.

Nedenfor ses fordelingen på beskæftigelsestype for personer med en mellemlang, videregående dansk uddannelse.

Mønsteret er her det samme som i tabel 4.4a og 4.4b, idet hovedparten af de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der har fuldført en mellemlang, videregående dansk uddannelse, har et job, der forudsætter viden på mellemniveau. Desuden har en betragtelig andel et job, der forudsætter viden på højeste niveau, dvs. et job, der faktisk ligger over uddannelsesniveauet. I alt har 88 pct. af efterkommerne og 84 pct. af indvandrerne et lederjob på højeste plan eller et job, der kræver viden på højeste niveau eller mellemniveau.

[3] Data stammer fra RAS, dvs. den ordinære, registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Pga. koblingen af oplysninger om både uddannelsesniveau og beskæftigelsestype er der i de følgende tabeller en relativt stor gruppe af personer med uoplyst uddannelsesniveau.

5. Arbejdsmarkedstilknytning

Dette kapitel fokuserer på arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere. Der ses på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet, på arbejdsmarkedstilknytning i forhold til køn og oprindelsesland og endelig på, hvordan de beskæftigede fordeler sig på erhverv.

I arbejdsmarkedsstatistikken opereres med en række begreber som beskæftigelsesfrekvens, erhvervsfrekvens, arbejdsløshed mv. I faktaboks 5.1 nedenfor er angivet, hvordan de mest almindelige begreber opgøres.

5.1 Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen 1997-2006

I tabel 5.1a ses, at beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget fra 49.282 i 1997 til 109.576 i 2006. Det svarer til, at 60.294 flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er kommet i arbejde, hvilket er mere end en fordobling.

Tabel 5.1b viser udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen samt arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i perioden 1997 til 2006. Det ses, at erhvervsfrekvensen er steget med 8 procentpoint, beskæftigelsesfrekvensen er steget med 14 procentpoint, og arbejdsløsheden er faldet med 19 procentpoint i perioden.

5.2 Arbejdsmarkedstilknytningen fordelt på oprindelsesland og køn

I tabel 5.2.1 ses arbejdsmarkedstilknytningen blandt 16-64-årige mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere. Det ses, at beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen generelt er højere blandt mænd end blandt kvinder, og at indvandrere og efterkommere fra vestlige lande har højere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser og lavere arbejdsløshed end indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

I tabel 5.2.2a og 5.2.2b ses arbejdsmarkedstilknytningen 1. januar 2006 for indvandrere og efterkommere fra de otte ikke-vestlige og vestlige oprindelseslande med flest indvandrere og efterkommere i Danmark. Tabellerne er opdelt på mænd og kvinder.

Tabel 5.2.2a viser, at blandt de otte udvalgte ikke-vestlige oprindelseslande er beskæftigelsesfrekvensen højest blandt mandlige indvandrere og efterkommere med oprindelse i Pakistan og Tyrkiet og lavest blandt mænd fra Somalia. Ser man i stedet på de otte udvalgte vestlige oprindelseslande, ser man, at beskæftigelsesfrekvensen er højest blandt indvandrere og efterkommere med oprindelse i Holland og lavest for indvandrere og efterkommere, der stammer fra Island.

I tabel 5.2.2b ses det, at blandt kvinderne fra ikke-vestlige lande er det kvinder med oprindelse i Thailand og derefter Bosnien-Hercegovina og Jugoslavien, der har den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens de kvinder, der har den laveste beskæftigelsesfrekvens, er fra Irak. Ser man i stedet på kvinderne fra de otte udvalgte vestlige oprindelseslande, ser man, at beskæftigelsesfrekvensen er højest blandt indvandrere og efterkommere med oprindelse i Sverige og lavest for kvinder med oprindelse i Nordamerika.

5.3 Beskæftigede fordelt på erhverv

Tabel 5.3 viser, hvordan mandlige og kvindelige beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordeler sig på de forskellige erhverv.

6. Personer uden for arbejdsstyrken

I dette kapitel ses nærmere på den gruppe af borgere i den erhvervsdygtige alder – 16-64-årige - der står uden for arbejdsmarkedet. De grupper, der rent statistisk registreres som uden for arbejdsmarkedet, omfatter en meget bred gruppe. Det kan både være unge studerende, der er på vej mod arbejdsmarkedet, personer der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken, fx på grund af barsel, sygdom eller aktiveringstilbud, personer der forsørges af ægtefælle, samt personer der permanent er tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet og fx modtager førtidspension.

Kontanthjælpsmodtagere vil som udgangspunkt være registreret som ledige, og indgår dermed i antallet af arbejdsløse. Nogle grupper af kontanthjælpsmodtagere har imidlertid andre problemer end ledighed, såsom sygdom eller manglende sprogkundskaber, og vil ikke være registreret som ledige. Disse vil derfor indgå i gruppen af personer uden for arbejdsstyrken. Tilsvarende vil nogle kontanthjælpsmodtagere, der er i gang med aktive tilbud, heller ikke indgå som registreret ledige.

6.1 Personer uden for arbejdsstyrken fordelt på køn og oprindelsesland

Det ses i tabel 6.1, at den største andel af de personer, der står uden for arbejdsstyrken, blandt indvandrerkvinderne er selvforsørgende, mens det blandt indvandrermændene er førtidspensionister. For efterkommernes vedkommende er den største andel af personer uden for arbejdsstyrken studerende. Endelig ses det, at den største andel uden for arbejdsstyrken blandt danskerne er førtidspensionister.

6.2 Personer uden for arbejdsstyrken fordelt på opholdstid

Tabel 6.2 viser, hvor mange indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande der er uden for arbejdsstyrken, set i forhold til hvor længe de har været i Danmark.

Ser man på den andel, som indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken udgør ud af alle indvandrere og efterkommere, fordelt på opholdstid, ses det, at jo længere tid man har været i landet, desto lavere er sandsynligheden for at være uden for arbejdsstyrken. Denne tendens er vist i figur 6.1.

6.3 Personer uden for arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesniveau

I dette afsnit ses på uddannelsesniveauet for gruppen af personer uden for arbejdsstyrken. Der ses på både dansk og medbragt uddannelse.

Statistikken vedrørende indvandreres medbragte uddannelse er anderledes end mange øvrige statistikker, da der ikke eksisterer noget centralt register, hvor disse oplysninger er samlet. I faktaboks 6.1 nedenfor beskrives, hvordan oplysninger om medbragt uddannelse er indsamlet.

Tabel 6.3 viser fordelingen på højest fuldførte danske uddannelse for de 25-64-årige kvindelige og mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er uden for arbejdsstyrken. Desuden ses højest fuldførte udenlandske uddannelse for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande uden for arbejdsstyrken.

Tabellen viser bl.a., at kun få indvandrere uden for arbejdsstyrken har taget en dansk uddannelse. Det ses også, at hovedparten af indvandrerkvinder med en udenlandsk uddannelse alene har en grundskoleuddannelse, mens mændenes medbragte uddannelsesniveau i højere grad varierer.

7. Tema: Den nye beskæftigelsesindikator

Grundet den store efterspørgsel efter ny og opdateret statistik om udlændinges beskæftigelse har Danmarks Statistik udarbejdet en beskæftigelsesindikator for indvandreres og efterkommeres beskæftigelse.

Beskæftigelsesindikatoren, der udregnes på baggrund af fuldtidsbeskæftigede, giver en indikation om den nyeste udvikling indenfor beskæftigelsen. Statistikken viser udviklingen i beskæftigelsen i perioden 1. januar 2003 til 1. januar 2007. I boksen nedenfor beskrives detaljerne omkring udregningen af den nye beskæftigelsesindikator.

Det er altså vigtigt at holde sig for øje, at man ikke kan sammenligne antalsforudsætningerne i den nye beskæftigelsesindikator med de gængse beskæftigelsesstatistikker, samt at indikatoren er en beregnet størrelse og derfor kun kan bruges som en foreløbig pejling af udviklingen på arbejdsmarkedet, indtil beskæftigelsesfrekvensen bliver offentliggjort.

Tabel 7.1 viser antallet af fuldtidsbeskæftigede 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere pr. 1. januar 2007. Det ses, at indikatoren blandt alle grupperne er større blandt mænd end kvinder, samt at den er væsentligt højere blandt personer fra vestlige end ikke-vestlige lande.

Tabel 7.2 viser udviklingen i beskæftigelsesindikatoren blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fra 1. januar 2003 til 1. januar 2007. Det ses tydeligt, at væsentligt flere indvandrere – omregnet til fuldtid - er kommet i arbejde fra 2003 til 2007. Således er knap 17.000 flere indvandrere fra ikke-vestlige lande kommet i fuldtidsbeskæftigelse i perioden, svarende til en stigning i beskæftigelsesindikatoren på 5 procentpoint. Indikatoren er til sammenligning stort set uændret blandt danskere og efterkommere. Sidstnævnte på trods af, at over 3.000 flere efterkommere fra ikke-vestlige lande er kommet i fuldtidsbeskæftigelse i perioden. Når indikatoren ikke er steget tilsvarende, skyldes det, at antallet af efterkommere er steget proportionelt med antallet af fuldtidsbeskæftigede.

I tabel 7.3a og 7.3b ses udviklingen fra 1. januar 2003 til 1. januar 2007 opdelt på køn og oprindelsesland. Det ses, at der er stor forskel de enkelte lande imellem, ligesom de mandlige indvandrere og efterkommere generelt har en væsentligt højere beskæftigelsesindikator end kvinderne. Det ses endvidere, at der især blandt nogle af landene har været en meget markant vækst. Således er beskæftigelsesindikatoren f.eks. steget med henholdsvis 14 og 21 procentpoint blandt somaliske og afghanske mænd. Tilsvarende ses en stigning på 7 og 10 procentpoint blandt somaliske og afghanske kvinder.

Endelig ses i tabel 7.4 udviklingen i beskæftigelsesindikatoren for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt på regioner. Det ses, at indikatoren blandt både indvandrere og efterkommere er højest i Region Hovedstaden, og at regionen med den laveste indikator er Region Nordjylland. Endvidere ses, at der er væsentligt større forskelle mellem regionerne, når man ser på efterkommere end indvandrere, og at andelene af fuldtidsbeskæftigede stiger mere blandt indvandrerne end efterkommerne uafhængigt af region.