| Forside || Indholdsfortegnelse || Søg || Til bund || Forrige side || Næste side |
 
Kolofon
Hele publikationen uden grafik
Hele publikationen med billeder og grafik
Hele publikationen i PDF

2. Definition af udlændinge i Danmark

I denne publikation tages der udgangspunkt i den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik, og som anvender begreberne indvandrere, efterkommere og danskere. Desuden anvendes betegnelsen udlændinge som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. Opdelingen af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen i indvandrere, efterkommere og danskere, er baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere fremgår af faktaboks 2.1 nedenfor.

Faktaboks 2.1: Statistisk definition af indvandrer, efterkommer og dansker

En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og er født i Danmark.¹ Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark.

Hvis personen ikke er dansker, er vedkommende:

  • indvandrer, hvis personen er født i udlandet
  • efterkommer, hvis personen er født i Danmark.

¹ Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis vedkommende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis vedkommende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis vedkommende er udenlandsk statsborger født i Danmark.

Som det fremgår af faktaboksen, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er en udlænding, der er født i Danmark.[2] Desuden fremgår det, at statsborgerskab er uden betydning for den statistiske definition af indvandrere og efterkommere. Det betyder, at også indvandrere og efterkommere, der opnår dansk statsborgerskab, stadig optræder som indvandrere og efterkommere i statistikken. I faktaboks 2.2 nedenfor gives en række eksempler på, hvornår en person statistisk set betragtes som indvandrer, efterkommer eller dansker. Der tages udgangspunkt i oplysninger om personens forældre.

[2] Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at personen har opholdstilladelse i Danmark og således er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge.

Faktaboks 2.2: Eksempler på, hvornår kategorierne indvandrer, efterkommer og dansker anvendes
Person Personens
fødested
Personens
statsborger-
skab
Forældrenes
fødested
Forældrenes
statsborger-
skab
Personens
statistiske
tilhør
A Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Indvandrer
      Mor: Tyrkiet Mor: Tyrkisk  
B Tyrkiet, 1951 Dansk Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Indvandrer
      Mor: Danmark Mor: Tyrkisk  
C Danmark, 1972 Tyrkisk Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Efterkommer
      Mor: Tyrkiet Mor: Dansk  
D Danmark, 1975 Dansk Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Dansker
      Mor: Danmark Mor: Dansk  
E Danmark, 1995 Dansk Far: Danmark Far: Dansk Dansker
      Mor: Danmark Mor: Tyrkisk  
 

Det er væsentligt at understrege, at Danmarks Statistiks begreber baserer sig på en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere. Denne tager ikke hensyn til, hvorvidt den enkelte er integreret i det danske samfund eller ej. Det betyder på den ene side, at der i den statistisk definerede gruppe af indvandrere og efterkommere indgår personer, der har boet i Danmark i en lang årrække, og som synes fuldt ud integrerede i samfundet. På den anden side kan der i gruppen af danskere indgå personer, som ikke syner integrerede i det danske samfund. Den statistiske definition anvendes kun i forbindelse med udarbejdelsen af statistikker, og har hverken nogen juridisk eller værdimæssig betydning. Alle danske statsborgere har samme rettigheder, uanset deres statistiske herkomst.

Definition af vestlige og ikke-vestlige lande

I ”Tal og Fakta – udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet” indgår der i hovedparten af analyserne oplysninger om udlændinges oprindelsesland. Der anvendes følgende grupperinger af oprindelseslandene:

Faktaboks 2.3: Definition af vestlige og ikke-vestlige lande

EU15: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU før 1. maj 2004. EU15 inkluderer Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

Nye EU-lande: De tolv lande, der blev medlemmer af EU pr. 1. maj 2004 og pr. 1. januar 2007. De nye EU-lande inkluderer Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien.

Resten af Norden: Island og Norge.

Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten.

Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande

I ”Tal og fakta”-publikationerne består gruppen af vestlige lande altså af kategorierne EU15, de nye EU-lande, resten af Norden og andre vestlige lande. Alle øvrige lande betegnes ikke-vestlige lande.

Integrationsindsatsen i Danmark har i en årrække primært været rettet mod udlændinge fra ikke-vestlige lande, idet denne gruppe af udlændinge generelt har større vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse og få fodfæste på det danske arbejdsmarked end udlændinge fra vestlige lande. Dette kan bl.a. skyldes, at mange udlændinge fra ikke-vestlige lande kommer fra lande, der både økonomisk og kulturelt adskiller sig markant fra Danmark. Dette fokus ændrer sig dog, efterhånden som gruppen af indvandrere fra vestlige lande vokser mere end gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande (jf. ”Tal og fakta – befolkningsstatistik om udlændinge”, side 2). Derfor vises der i denne publikation i vid udstrækning tal for udlændinge fra både vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande.

Dog fokuseres der i kapitlet om uddannelse særligt på indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Dette skyldes bl.a., at knap 8 ud af 10 efterkommere med ikke-vestlige baggrund er under 16 år mod knap 4 ud af 10 efterkommere med vestlig baggrund. Det betyder, at en stor del af de ikke-vestlige efterkommere stadig befinder sig i uddannelsessystemet.


[2] Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at personen har opholdstilladelse i Danmark og således er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge.

 | Forside || Indholdsfortegnelse || Søg || Til top || Forrige side || Næste side |


Denne side er kapitel 2 af 7 til publikationen "Tal og fakta".
Version nr. 1.0 af 20-12-2007
Publikationen kan findes på adressen http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/statistik/tal_og_fakta/2007/tal_og_fakta_november2007/index.htm
© Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2008