| Forside || Indholdsfortegnelse || Søg || Til bund || Forrige side || Næste side |
 
Kolofon
Hele publikationen uden grafik
Hele publikationen med billeder og grafik
Hele publikationen i PDF

1. Befolkningsstatistik

Dette kapitel omhandler befolkningsstatistik og indledes med en status over antallet af udlændinge i Danmark, deres statsborgerskab og herkomst. Dernæst ses på udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark samt vandringer foretaget af udlændige de seneste år. I de efterfølgende afsnit ses på opholdstiden for indvandrere, naturalisationer samt sammensætningen af gruppen af udlændinge med hensyn til køn og alder.

Kapitlet indeholder endvidere en beskrivelse af udlændinges ægteskabsmønstre, hvilket er en opfølgning på tilsvarende analyser i tidligere års årbøger om udlændinge i Danmark.

Kapitlet afsluttes med en beskrivelse af den geografiske fordeling af udlændinge samt en demografisk fremskrivning af antallet af udlændinge i Danmark frem til 2050.

1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark

Pr. 1. januar 2005 var der i alt 452.095 udlændinge i Danmark. Dette svarer til 8,4 pct. af hele befolkningen på 5.411.405 personer, jf. tabel 1.1 og 1.2. De 452.095 udlændinge fordeler sig på 343.367 indvandrere og 108.728 efterkommere. Dette svarer til henholdsvis 6,3 og 2,0 pct. af den samlede befolkning i landet. Blandt udlændinge med bopæl i Danmark har 131.532 oprindelse i et vestligt land, mens 320.563 har oprindelse i et ikke-vestligt land. Dette svarer til henholdsvis 2,4 og 5,9 pct. af den samlede befolkning.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.1''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.1''

Indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere med udenlandsk baggrund. 42,5 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark har dansk statsborgerskab. Blandt indvandrerne er 34,7 pct. danske statsborgere, mens 66,9 pct. af efterkommerne har dansk statsborgerskab. Dermed udgjorde den samlede andel af befolkningen med dansk statsborgerskab 95,1 pct. pr. 1. januar 2005.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.2''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.2''

1.2 Oprindelseslande

I tabel 1.3 ses en oversigt over indvandrere og efterkommere grupperet ud fra oprindelsesland. Tabellen viser, at 70,9 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i et ikke-vestligt land. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør dermed 29,1 pct. af befolkningsgruppen. Blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande har flertallet oprindelse i de EU-lande, som var medlemmer af EU inden udvidelsen i 2004. Tabellen viser desuden, at 85,5 pct. af alle efterkommerne i Danmark pr. 1. januar 2005 havde oprindelse i et ikke-vestligt land.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.3''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.3''

Et mere detaljeret billede af indvandreres og efterkommeres oprindelse ses i tabel 1.4. Tabellen er en oversigt over de 20 lande, hvorfra der pr. 1. januar 2005 var flest indvandrere og efterkommere i Danmark.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.4''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.4''

Det fremgår af tabellen, at Tyrkiet er det land, som flest indvandrere og efterkommere har oprindelse i. I alt har 54.859 indvandrere og efterkommere oprindelse i Tyrkiet. Således udgør de tyrkiske indvandrere og efterkommere 12,1 pct. af alle udlændinge i Danmark. Den relativt høje andel af tyrkiske indvandrere og efterkommere kan forklares ved, at Danmark i 1960’erne og 1970’erne modtog mange tyrkiske gæstearbejdere. Disse gæstearbejdere har siden enten stiftet familie i Danmark eller fået deres børn til Danmark ved familiesammenføring. Dette har resulteret i, at andelen af tyrkiske efterkommere udgør 22,0 pct. af alle efterkommere i landet. Efterkommere fra Libanon udgør den anden største gruppe af efterkommere, svarende til en andel på 9,3 pct. af samtlige efterkommere i landet.

Tabel 1.4 viser endvidere, at gruppen af personer med irakisk oprindelse er den næststørste gruppe blandt indvandrere og efterkommere og udgør 5,8 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Personer fra Tyskland er den tredjestørste gruppe og udgør 5,6 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark.

1.3 Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark

Siden 1980 er der sket en markant stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. figur 1.1. Den samlede stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i perioden fra 1980 til 2005 er 195,6 pct., svarende til at antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark er øget med 299.137 personer fra 152.958 personer i 1980 til 452.095 personer i 2005.

I 1980 udgjorde indvandrere og efterkommere 3,0 pct. af befolkningen i Danmark. I 1995 var antallet af udlændinge vokset til 5,3 pct. af befolkningen. Siden 1995 er antallet af udlændinge vokset med 173.636 personer, svarende til at antallet af indvandrere og efterkommere pr. 1. januar 2005 udgjorde 8,4 pct. af befolkningen i Danmark.

De seneste 10 års udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark fordeler sig således, at der mellem 1995 og 2000 kunne observeres en stigning på 35,8 pct. svarende til 99.703 personer, mens stigningen mellem 2000-2005 lå på 19,6 pct. svarende til 73.933 personer.

Figur 1.1: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 1980-2005

Figur 1.1: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 1980-2005

Figuren viser, at det hovedsageligt er en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der har bidraget til udviklingen i løbet af de seneste 25 år. Mens antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande alene er vokset med 30.235 personer, svarende til 19,8 pct. i hele perioden, er antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vokset med 268.902 personer eller 520,5 pct. Væksten i antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande kan således forklare 90 pct. af den samlede stigning i antallet af udlændinge fra 1980 til 2005.

I figur 1.2 er angivet den årlige vækst i antallet af indvandrere og efterkommere i perioden 1990 til 2005. I denne periode lå den gennemsnitlige årlige vækst i antallet af indvandrere og efterkommere på 5,1 pct. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har haft den største gennemsnitlige årlige vækst i perioden på henholdsvis 6,4 pct. og 9,8 pct.

Figur 1.2: Årlig vækst i antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på vestlige og ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 1990-2005

Figur 1.2: Årlig vækst i antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på vestlige og ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 1990-2005

Den årlige vækst i antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande var på sit højeste mellem 1995 og 1996, hvor stigningen var 17,4 pct. Væksten skyldtes især, at Danmark midt i 1990’erne modtog mange asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien og i 1995 gav opholdstilladelser til 16.091 personer fra Bosnien-Hercegovina. Herudover fik et stigende antal indvandrere fra Irak opholdstilladelse i Danmark i sidste halvdel af 1990’erne, hvilket også kan forklare den relativt høje årlige vækst i antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande i denne periode.

Omvendt var den årlige vækst i antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande på sit laveste mellem 2004 og 2005, hvor væksten lå på 1,5 pct., svarende til 3.459 personer. Dette ligger i forlængelse af en periode med en faldende vækst i antallet af indvandrere, startende i 2002. Mellem 2001 og 2002 lå den årlige vækst på 6 pct., mellem 2002 og 2003 på 4 pct. og mellem 2003 og 2004 på 2,3 pct. Mellem 2004 og 2005 observeres den laveste vækst i antallet af indvandrere siden 1983, hvor et tilsvarende vækstniveau kunne observeres.

Samme tendens ses for efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor væksten er aftaget til 8,1 pct. mellem 2001 og 2002 og til 6,6 pct. mellem 2002 og 2003. Væksten er yderligere aftaget mellem 2003 og 2004, hvor den lå på 5,4 pct. Mellem 2004 og 2005 lå væksten på 4,5 pct., hvilket er den laveste vækst i den beskrevne periode fra 1990 til 2005.

Sammenlignes antallet af udlændinge fra de lande, hvorfra flest indvandrere og efterkommere har oprindelse, pr. 1. januar 2004 med 1. januar 2005, er der flere tilfælde, hvor antallet af personer er faldet. Fx er antallet af somaliske indvandrere i Danmark faldet med 550 personer, og for udlændinge fra det tidligere Jugoslavien og Bosnien-Hercegovina er nedgangen på henholdsvis 317 og 303. Der er også tale om et lille fald i antallet af indvandrere og efterkommere fra Pakistan, Libanon og Iran. I alt er der nedgang for seks ud af de ti lande, som har flest indvandrere og efterkommere i Danmark.

Den årlige vækst i antallet af udlændinge fra vestlige lande lå i perioden 1997 til 2000 på mellem 3,4 pct. og 0,9 pct. Siden år 2000 er den årlige vækst atter steget til 2,0 pct. mellem 2004 og 2005, svarende til at antallet af udlændinge fra vestlige lande voksede med 2.572 personer fra 2004 til 2005.

1.4 Vandringer

I dette afsnit beskrives antallet af vandringer til og fra Danmark, der er foretaget af indvandrere og efterkommere i årene fra 1996 til 2004. Det skal bemærkes, at kapitlet belyser antallet af personer, der er indvandret/udvandret og ikke antallet af indvandringer/udvandringer. En person tæller således kun én gang på trods af, at personen er ind- og udvandret flere gange i samme periode.

Årbogens opgørelse over indvandringer omfatter to grupper af personer: personer fra et EU- eller EØS-land samt personer fra det øvrige udland. Disse to grupper er omfattet af to regelsæt vedrørende anmeldelse af flytning til Danmark. Personer fra et EU- eller EØS-land har pligt til at anmelde et ophold, der varer mere end seks måneder, hvorimod personer fra det øvrige udland har pligt til at anmelde ophold varende mere end tre måneder. Hvis en person har opholdt sig i Danmark i henholdsvis seks og tre måneder, vil personen som udgangspunkt blive CPR-registret og dermed indgå som indvandret.

Personen bliver registreret som udvandret, så snart flytning er anmeldt til bopælskommunen og registreret i CPR-registeret. Som udgangspunkt skal ophold i udlandet på over seks måneder altid anmeldes som fraflytning til udlandet.

Figur 1.3 illustrerer, at antallet af årlige nettoindvandringer (dvs. indvandringer fratrukket udvandringer) i perioden 1999 til 2001 var stigende blandt indvandrere og efterkommere. I 2001 lå antallet af nettoindvandringer på 17.147. Siden 2001 er nettoindvandringen aftaget og udgjorde 9.438 i 2004. Dette fald kan dels henføres til et fald i antallet af nyankomne indvandrere i forhold til 2001, dels til en stigning i antallet af udvandrede indvandrere og efterkommere på 2.454 fra 2001 til 2004. Det samlede fald i nettoindvandringer mellem 2001 og 2004 udgjorde 45 pct.

Figur 1.3: Udviklingen i antallet indvandrere og efterkommere, der er vandret ind og ud af Danmark i perioden 1996–2004

Figur 1.3: Udviklingen i antallet indvandrere og efterkommere, der er vandret ind og ud af Danmark i perioden 1996–2004

1.5 Opholdstid

Figur 1.4 viser opholdstiden for indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande (dvs. fra de ikke-vestlige lande, hvor de fleste indvandrere og efterkommere har oprindelse i). Det fremgår af figuren, at en stor andel af pakistanerne, tyrkerne, jugoslaverne samt iranerne har opholdt sig i landet i mere end 15 år.

Mange indvandrere fra Irak, Bosnien-Hercegovina samt Somalia har derimod opholdt sig i Danmark i en kort årrække.

Blandt de undersøgte indvandrergrupper har tyrkere og pakistanere relativt set opholdt sig længst i Danmark. 58 pct. af tyrkerne og 57 pct. af pakistanerne har opholdt sig i Danmark i mere end 15 år. Ser man derimod på andelen af indvandrere, der har opholdt sig i landet i mere end 10 år, er andelen højest for indvandrere fra Libanon. 80 pct. af indvandrerne fra Libanon har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år.

Somaliere og irakere er de indvandrergrupper, som relativt set har opholdt sig kortest tid i Danmark. 43 pct. af irakerne og 24 pct. af somalierne har opholdt sig i Danmark i mindre end 5 år.

Figur 1.4: Opholdstid for indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 2005

Figur 1.4: Opholdstid for indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 2005

1.6 Naturalisationer

Af figur 1.5 fremgår antallet af naturalisationer de seneste ti år, dvs. antallet af personer som har opnået indfødsret (dansk statsborgerskab) ved lov i perioden fra folketingsåret 1995/1996 frem til folketingsåret 2004/20057.

Børn, som har opnået indfødsret sammen med deres forældre, fremgår ikke af figuren. Endvidere fremgår udlændinge, som har opnået indfødsret på anden måde end ved naturalisation, herunder ved adoption eller ved afgivelse af en erklæring herom, ikke af figuren8.

Figur 1.5: Udviklingen i naturalisationer, folketingsåret 1995/1996–2004/2005

Figur 1.5: Udviklingen i naturalisationer, folketingsåret 1995/1996–2004/2005

Søjlerne i figuren viser, at antallet af naturalisationer er vokset fra 3.488 i folketingsåret 1995/1996 til 9.316 i folketingsåret 2001/2002. I folketingsåret 2002/2003 er antallet af naturalisationer faldet til 2.125, hvorefter antallet af naturalisationer atter er vokset, og i folketingsåret 2004/2005 er 6.203 personer blevet naturaliseret.

Faldet fra folketingsåret 2001/2002 til 2002/2003 skyldes en skærpelse af retningslinierne for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvorefter bl.a. opholdskravet, længden af karenstider som følge af begået kriminalitet og kravet om dokumentation for en ansøgers danskkundskaber mv. blev ændret.

1.7 Alders- og kønsfordeling blandt indvandrere og efterkommere

Indvandreres og efterkommeres aldersfordeling afviger væsentligt fra aldersfordelingen blandt danskere. Alders- og kønsfordelingen blandt danskere og indvandrere samt blandt danskere og efterkommere vises i figur 1.6 og 1.7.

Figur 1.6 viser, at andelen af 15 til 49-årige er højere blandt indvandrere end blandt danskere. For danskere udgør andelen af personer i alderen 15 til 49 år 45,4 pct., hvorimod denne andel udgør 67,9 pct. blandt indvandrere. Når man ser på andelen af personer i de unge aldersklasser, er den lavere blandt indvandrere end blandt danskere. Denne forskel i aldersfordelingen skyldes især, at indvandrergruppen pr. definition omfatter personer født i udlandet, hvoraf relativt få kommer til Danmark som børn. Figuren viser endvidere, at andelen af personer over 55 år er lavere blandt indvandrere end blandt danskere.

Hvad angår kønsfordelingen, er den blandt indvandrere noget skæv i de midterste aldersintervaller. I aldersgruppen 35 til 44-årige er der en lille overvægt af mænd, hvorimod i aldersgruppen 25 til 34-årige er der en overvægt af kvinder. Både blandt danskere og indvandrere ses en højere andel af kvinder i den højeste aldersgruppe.

Figur 1.6: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og danskere, pr. 1. januar 2005

Figur 1.6: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og danskere, pr. 1. januar 2005

Figur 1.7 illustrerer, at der blandt efterkommere er en betydelig overvægt af børn og unge, mens der er få efterkommere, der er over 30 år. Således var 91,9 pct. af alle efterkommere under 30 år pr. 1. januar 2005. 88.030 efterkommere svarende til 81,0 pct. var under 20 år, og 87,1 pct. var under 25 år.

Den høje andel af efterkommere under 30 år er især udpræget blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Her er 87,1 pct. under 20 år og 93,2 pct. under 25 år. Efterkommere fra ikke-vestlige lande udgjorde 6,1 pct. af hele befolkningen i alderen 0-19 år. Når indvandrere fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen 0 til 19 år medregnes, udgør indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 8,8 pct. af hele befolkningen i Danmark under 20 år. Det skal ses i forhold til, at antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 5,9 pct. af hele befolkningen i Danmark.

Figur 1.7: Den procentvise aldersfordeling blandt efterkommere og danskere, pr. 1. januar 2005

Figur 1.7: Den procentvise aldersfordeling blandt efterkommere og danskere, pr. 1. januar 2005

1.8 Udlændinges ægteskabsmønstre

Sidste års årbog om udlændinge indeholdt en omfattende analyse af udlændinges ægteskabsmønstre. Analysen fokuserede på udlændinges ægteskabsmønstre med særlig henblik på at vurdere, om indførelsen af de nye regler på familiesammenføringsområdet (lov nr. 365 af 6. juni 2002 med ikrafttræden den 1. juli 2002) havde påvirket udlændinges ægteskabsmønstre.

I denne årbog følges op på sidste års analyse af lovændringernes betydning for udlændinges ægteskabsmønstre. Datagrundlaget i denne årbog er dog bedre end i de tidligere årbøger, idet der nu indgår tal for hele 2003 og 2004. Dette gør det muligt at danne sig et mere omfattende billede af lovændringernes betydning på længere sigt.

De overordnede betingelser for at få en ægtefælle til Danmark fremgår af faktaboks 1.1.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Faktaboks 1.1''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Faktaboks 1.1''

Nedenfor præsenteres først et generelt billede af udlændinges ægteskabsmønstre i Danmark i 2004, hvor antallet af viede udlændinge opgøres, og køns- og aldersfordelingerne beskrives. I forlængelse heraf beregnes den hyppigste vielsesalder for personer, der har indgået ægteskab i 2004.

Efterfølgende undersøges udviklingen i antallet af viede personer i perioden fra 2001 til 2004 med hovedvægt på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift med en person bosat i udlandet.

Det gælder for hele afsnittet, at det er antallet af viede personer og ikke antallet af vielser, der er omfattet af undersøgelsen. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at hvis en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark, vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt personen selv meddeler de danske myndigheder, at han/hun er blevet gift.

Ægteskabsmønstre blandt udlændinge i Danmark i 2004

I 2004 er i alt 70.751 personer i Danmark blevet gift, jf. tabel 1.5. Heraf er 93,1 pct. danskere, 2,6 pct. indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 4,3 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Tabellen viser endvidere den andel, som de viede personer udgør af samtlige personer i de respektive befolkningsgrupper. Det ses, at 0,6 pct. af alle efterkommere fra ikke-vestlige lande blev gift i 2004. Gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige lande har indgået færre ægteskaber i 2004, end gruppens størrelse i befolkningen tilsiger. Denne lavere frekvens kan bl.a. forklares med alderssammensætningen blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor 70,8 pct. var under 15 år pr. 1. januar 2005.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.5''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.5''

Den procentvise aldersfordeling blandt danskere og udlændinge fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande, der blev gift i 2004, er vist i figur 1.8. Det fremgår af figuren, at udlændinge fra ikke-vestlige lande generelt blev gift i en tidligere alder i 2004 end udlændinge fra vestlige lande og danskere. Den hyppigste alder for indgåelse af ægteskab var 25 år for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Blandt danskere og udlændinge fra vestlige lande lå den hyppigste vielsesalder på henholdsvis 29 år og 30 år.

Figur 1.8: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og efterkommere samt danskere, der er blevet gift i 2004

Figur 1.8: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og efterkommere samt danskere, der er blevet gift i 2004

Tabel 1.6 viser den hyppigste alder for personer, der er blevet gift i 2004, fordelt på herkomst og køn. Tabellen viser, at den mest hyppige vielsesalder for efterkommere fra ikke-vestlige lande i 2004 var lavere end for andre grupper. Dette gør sig både gældende for mænd og kvinder. Sidste søjle i tabellen viser den mest hyppige vielsesalder for mænd og kvinder samlet set. Også i denne opgørelse var den mest hyppige vielsesalder lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Den er dog kun ét år lavere end for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det skal tilføjes, at oplysningerne i denne tabel skal tages med forbehold, da forskellen mellem antallet af gifte personer i forskellige aldersgrupper er ganske lille.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.6''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.6''

Den lavere hyppigste vielsesalder blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt danskere kan bl.a. forklares med, at de generelt har en anderledes aldersprofil end danskerne. Især blandt efterkommere er andelen af unge langt højere end blandt danskere, hvilket kan have en direkte effekt på den hyppigste vielsesalder. Ud over alderssammensætningen kan en anden kulturel baggrund samt andre traditioner og normer angives som forklaring på den lavere hyppigste alder for indgåelse af ægteskab blandt indvandrere og efterkommere. Det skal endvidere tilføjes, at danskere ofte lever sammen i et parforhold, før de indgår ægteskab, hvilket også kan have indflydelse på vielsesalderen.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.7''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.7''

Tabel 1.7 viser antallet af viede personer i forskellige aldersintervaller fordelt på herkomst. Det fremgår af tabellen, at de fleste ægteskaber bliver indgået af personer som er 35 år eller derover. Dette gælder imidlertid ikke blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Her ligger det mest hyppige aldersinterval for vielser mellem 20 og 24 år. Hele 45,4 pct. af de viede efterkommere fra ikke-vestlige lande var mellem 20 og 24 år, da de blev gift i 2004. Det ses endvidere, at 92,4 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande var under 30 år, da de blev gift i 2004.

Ægteskabsmønstre før og efter ændringer af familiesammenføringsreglerne

Tabel 1.8 viser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blev gift i henholdsvis 2001, 2003 og 2004, giftede sig med en dansker, en indvandrer eller efterkommer bosat i Danmark eller med en person bosat i udlandet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.8''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.8''

Formålet med at udvælge årene 2001, 2003 og 2004 er, at det vurderes, at disse år bedst illustrerer de mulige effekter af ændringen i udlændingelovgivningen. Mellem 2001 og 2004 kan der observeres et markant fald i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som har indgået ægteskab med en person bosat i udlandet. I 2001 blev 2.552 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande gift med en person bosat i udlandet, mens antallet er faldet til 1.229 i 2004. Dette svarer til et fald på 51,8 pct.

Denne reduktion kunne tyde på en sammenhæng mellem antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande, der gifter sig med en person bosat i udlandet, og de skærpede betingelser for at få en ægtefælle til Danmark.

Ud over faldet i antallet af vielser med personer bosat i udlandet, er andelen af indvandrere og efterkommere, der er blevet gift med en person bosat i udlandet, også blevet lavere. I 2001 indgik 62,7 pct. af de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blev gift, ægteskab med en person bosat uden for Danmark. I 2004 er denne andel faldet til 40,0 pct.

Det fremgår endvidere af tabellen, at mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i højere grad gifter sig med en person bosat i udlandet end kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. 48,3 pct. af mandlige indvandrere og efterkommere, der blev gift i 2004, indgik ægteskab med en person bosat i udlandet i 2004, mens det samme gjorde sig gældende for 31,6 pct. af kvinderne.

I modsætning til antallet af indgåede ægteskaber med personer bosat i udlandet, er antallet af vielser mellem indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bosat i Danmark steget fra 2001 til 2004. Mellem 2001 og 2004 kunne der observeres en stigning i antallet af indgåede ægteskaber med en indvandrer bosat i Danmark fra 705 til 877 personer (stigning på 24,4 pct.), jf. tabel 1.8. Endvidere lå stigningen i antallet af personer, der gifter sig med en efterkommer, på 62,3 pct. Denne udvikling skal ses i lyset af, at det samlede antal personer fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift, er faldet med 24,5 pct. fra 2001 til 2004. Reduktionen i antallet af personer, der er blevet gift med en person bosat i udlandet kan være blandt hovedforklaringerne på dette fald. Det skal også tilføjes, at det samlede antal af gifte indvandrere og efterkommere er lidt højere i 2004, end det var i 2003.

Tabel 1.9 viser udviklingen i den hyppigste ægteskabsalder fra 2001 til 2004, dvs. før og efter ændringen af udlændingeloven. For indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande lå den hyppigste alder ved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet på 20 år i 2001, jf. tabel 1.9. Efter en stigning til 25 år i 2003, lå den hyppigste alder for indgåelse af ægteskab for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på 24 år i 2004. Denne stigning i den hyppigste alder ved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet indikerer, at de skærpede ægtefællesammenføringsregler, herunder især 24-års reglen, kan have påvirket beslutningen om indgåelse af ægteskab.

Denne ændring i ægteskabsmønsteret fremgår også ved sammenligning af udviklingen i den hyppigste alder for indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet og den hyppigste alder for indgåelse af ægteskab med en person bosat i Danmark. For indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som blev gift med en indvandrer bosat i Danmark, lå den hyppigste vielsesalder på 26 år, både i 2003 og 2004. Ved indgåelse af ægteskab med en efterkommer lå den hyppigste vielsesalder på 19 og 239 år i 2004 og på 22 år i 2003. For indvandrere og efterkommere, som er blevet gift med en dansker i 2004, lå den hyppigste alder på 26 år, hvilket er lavere end i 2003 (29 år) og i de forrige år. Dermed er den hyppigste vielsesalder vokset mest blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der giftede sig med en person bosat i udlandet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.9''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.9''

Figur 1.9 viser andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der i alderen under og over 24 år er blevet gift med enten en person bosat i udlandet eller en person bosat i Danmark.

Figur 1.9: Andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande1 i alderen under 24 år eller 24 år og derover, der er blevet gift i 2001, 2003 og 2004, fordelt på ægtefællens baggrund

Figur 1.9: Andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande1 i alderen under 24 år eller 24 år og derover, der er blevet gift i 2001, 2003 og 2004, fordelt på ægtefællens baggrund

Det ses af figuren, at andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande, der gifter sig med en person bosat i udlandet, er faldet markant mellem 2001 og 2003. Til gengæld ligger andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande, der har giftet sig med en person bosat i udlandet, på omtrent samme niveau i 2003 og 2004. Dette gælder både indvandrere og efterkommere under 24 år og indvandrere og efterkommere i alderen 24 år og derover.

Ovenstående tal bekræfter således fortsat, at de skærpede betingelser for at få en ægtefælle til Danmark, herunder 24-års-reglen, har ændret ægteskabsmønstrene blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande markant. Især er andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der gifter sig med en person bosat i udlandet, faldet væsentligt.

1.9 Geografisk fordeling af indvandrere og efterkommere i Danmark

Dette afsnit omhandler den geografiske fordeling af udlændinge i Danmark pr. 1. januar 2005. Først belyses fordelingen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande i Danmark. Herefter redegøres der for fordelingen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og de ti kommuner med den største andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande angives. Endelig beskrives, i forlængelse af årbogens tema, hvordan 0-15-årige udlændinge fra ikke-vestlige lande fordeler sig i forhold til kommunernes samlede antal børn og unge inden for denne aldersgruppe.

Figur 1.10 illustrerer den geografiske fordeling af udlændinge fra vestlige lande i procent af kommunernes indbyggertal. Det fremgår af figuren, at fordelingen er skæv, og at flest udlændinge fra vestlige lande er bosat i Sønderjylland, i hovedstadsområdet, langs Nordsjællands østkyst samt i større bykommuner.

En væsentlig forklaring på, at der i Sønderjylland er en relativ stor koncentration af udlændinge fra vestlige lande er selvsagt, at mange tyskere bor i dette område. Fx udgør tyskere 83 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra vestlige lande i Bov Kommune, som med sine 11,5 pct. udlændinge fra vestlige lande er den kommune, der har den største andel af udlændinge fra vestlige lande. Forklaringen på den store andel af udlændinge fra vestlige lande i Nordsjælland er, at der bor en stor andel af nordmænd og svenskere, samt at mange EU borgere og nordamerikanere er bosat her.

Figur 1.10: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2005

Andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande i de danske kommuner fordeler sig således: I 182 kommuner ligger andelen på under 2 pct. I 75 kommuner udgør indvandrere og efterkommere fra vestlige lande mellem 2 og 4 pct., mens deres andel ligger på over 4 pct. i 14 kommuner.

Til sammenligning lå kommunernes andel af udlændinge fra ikke-vestlige lande mellem 0 og 25,2 pct. af indbyggertallet pr. 1. januar 2005. Heraf havde 114 kommuner en befolkningsandel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på under 2 pct., i 97 kommuner lå andelen mellem 2 og 3,9 pct., i 50 kommuner lå andelen mellem 4 og 9,9 pct., og 10 kommuner havde en andel på over 10 pct.

Den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er vist i figur 1.11. Figuren viser, at befolkningsandelen varierer meget imellem kommunerne. Det skyldes, at de fleste indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i dag er bosat i hovedstadsområdet og i større bykommuner. Omvendt har mindre landkommuner en lille andel af udlændinge fra ikke-vestlige lande. Blandt årsagerne til den ujævne fordeling skal det fremhæves, at mange af de indvandrere, som bor i hovedstadsområdet og i de større danske byer, kom til landet før integrationsloven fra 1999, og dermed før reglerne om boligplacering trådte i kraft. Der er også andre forhold, som kan have betydning for den geografiske fordeling af udlændinge, herunder antallet af almene boliger i kommunen, fertilitet, kulturelle fællesskaber og familiemæssige bånd. I forlængelse heraf ses der, i kapitel 3, bl.a. nærmere på boligplaceringen af flygtninge, mens kapitel 4 bl.a. omhandler befolkningssammensætningen i udsatte boligområder.

Figur 1.11: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2005

Figur 1.11: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2005

Tabel 1.10 viser de ti kommuner, som pr. 1. januar 2005 havde den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i forhold til kommunernes indbyggertal. Herudover viser tabellen, hvilken andel de 0-15-årige udlændinge fra ikke-vestlige lande udgør af alle 0-15-årige i de ti kommuner.

Ishøj er med sine 25,2 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande den kommune i Danmark, som har den højeste koncentration af udlændinge fra ikke-vestlige lande i forhold til indbyggertallet. I 2005 er mere end hver fjerde af kommunens borgere således en udlænding fra et ikke-vestligt land.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.10''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.10''

Sammen med Ishøj udgør Brøndby og Albertslund Kommuner de tre kommuner i Danmark, som havde flest udlændinge fra ikke-vestlige lande i forhold til kommunernes indbyggertal pr. 1. januar 2005. Disse kommuner havde endvidere den største andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen 0 til 15 år, idet mere end hver fjerde af de 0-15-årige i Albertslund og Brøndby Kommuner og mere end hver tredje af Ishøj Kommunes unge under 16 år var indvandrer eller efterkommer fra et ikke-vestligt land.

Blandt kommunerne i tabellen har Brøndby Kommune i perioden 1995 til 2005 oplevet den største tilvækst i andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande. Andelen er her vokset med 8,4 procentpoint siden 1995. Til sammenligning har den gennemsnitlige vækst i andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande i de ti viste kommuner været på 5,4 procentpoint i den beskrevne periode.

Figur 1.12 viser den geografiske fordeling af 0 til 15-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af alle 0 til 15-årige i kommunerne. I dag har i alt 30 kommuner en befolkningsandel på under 2 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen 0 til 15 år. Den tilsvarende befolkningsandel ligger mellem 2 og 3,9 pct. i 138 kommuner, mens 76 kommuner har en andel på 4 til 9,9 pct. Endelig har 27 kommuner en befolkningsandel af udlændinge fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen på over 10 pct. De to kommuner, der har den største andel af indvandrere og efterkommere i alderen 0 til 15 år, er Brøndby og Ishøj med en andel på henholdsvis 30,8 og 34,6 pct.

Figur 1.12: 0-15-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af alle 0-15 årige i kommunerne, pr. 1. januar 2005

Figur 1.12: 0-15-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af alle 0-15 årige i kommunerne, pr. 1. januar 2005

1.10 Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark

Danmarks Statistik udarbejder årligt en række fremskrivninger over udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Disse fremskrivninger bygger på forudsætninger om en række mere eller mindre forudsigelige forhold såsom fremtidig indvandring, udvandring, fertilitet (dvs. fødselshyppighed), dødelighed mv. De her præsenterede fremskrivninger bygger på forudsætninger, der fremgår af faktaboks 1.2.

Den største usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne knytter sig til forudsætningerne om fertilitet og vandringer. Ved 2005-fremskrivningen benyttes der to sæt forudsætninger, svarende til to befolkningsgrupper: indvandrere fra ikke-vestlige lande og alle øvrige befolkningsgrupper under ét. For indvandrere fra ikke-vestlige lande sættes fertiliteten i 2005 til 2,3, og det forudsættes, at den vil falde til 2,1 i 2030 for derefter at blive konstant. For alle øvrige befolkningsgrupper sættes fertiliteten i 2005 til 1,79. Det forventes endvidere, at fertiliteten for alle øvrige befolkningsgrupper vil stige til 1,80 i 2030 og derefter bliver konstant.

I befolkningsfremskrivningerne tages der højde for den faldende indvandring, bl.a. som resultat af stramningerne i udlændingepolitikken. Det betyder, at der i 2005 forudsættes at ske en indvandring på 11.000 indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvilket er lavere end i de foregående år. Udviklingen i indvandringen er påvirket af forskellige økonomiske og politiske faktorer, hvilket er årsagen til, at fremskrivningernes resultater bør fortolkes med større varsomhed, jo længere ud i fremtiden man ser.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Faktaboks 1.2''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Faktaboks 1.2''

Ifølge Danmarks Statistiks fremskrivninger, jf. tabel 1.11, vil hele befolkningen i Danmark vokse fra 5.411.405 personer i 2005 til 5.499.263 personer i 2050. Dette er en stigning på 1,6 pct. Mens det forudsættes, at antallet af danskere vil falde med 5,1 pct., vil antallet af udlændinge fra vestlige og ikke-vestlige lande vokse med henholdsvis 33,1 pct. og 92,3 pct. Dermed vil andelen af danskere udgøre 85,6 pct. af befolkningen i 2050 mod 91,6 pct. i 2005. Dette svarer til et fald på 6 procentpoint.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.11''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.11''

Ifølge prognosen vil indvandrere og efterkommere således udgøre 14,4 pct. af hele befolkningen i 2050. Andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande vil i Danmark vokse med 0,8 procentpoint og i 2050 udgøre 3,2 pct. af hele befolkningen. En større stigning vil kunne observeres blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Her vil andelen af befolkningen stige fra at udgøre 5,9 pct. i 2005 til at udgøre 11,2 pct. i 2050. Det er omtrent dobbelt så mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande som i 2005.

En generelt lavere gennemsnitsalder blandt indvandrere end blandt danskere indebærer, at relativt flere indvandrere end danskere er i den erhvervsaktive alder. Som vist i figur 1.13, udgør andelen af indvandrere fra vestlige lande i alderen 16 til 64 år således 79,9 pct. af alle indvandrere fra vestlige lande, mens 85,5 pct. af samtlige indvandrere fra ikke-vestlige lande ligger i denne aldersgruppe. Den tilsvarende andel blandt danskere ligger på 64,5 pct.

Figur 1.13: Udviklingen i andelen af 16-64-årige fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 1980-2050

Figur 1.13: Udviklingen i andelen af 16-64-årige fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 1980-2050

Det fremgår af figur 1.13, at både andelen af danskere og indvandrere i den erhvervsaktive alder vil falde frem til 2050. Det skønnes, at faldet vil være mest markant blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor andelen vil blive reduceret til 72,7 pct., hvilket svarer til et fald på 12,8 procentpoint i forhold til 2005. På trods af denne reduktion, vil andelen af 16-64-årige blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande stadig være større end blandt danskere og indvandrere fra vestlige lande. Andelen af personer i den erhvervsdygtige alder vil i 2050 udgøre 56,3 pct. for danskere og 71,6 pct. for indvandrere fra vestlige lande.

Omvendt var kun få efterkommere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder pr. 1. januar 2005. Figuren viser, at andelen af 16-64-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande vil vokse markant frem til 2050 for at udgøre 62,2 pct. af alle efterkommere fra ikke-vestlige lande. I 2005 er kun 20,8 pct. af efterkommere fra ikke-vestlige i den erhvervsaktive alder. Dermed vil andelen af efterkommere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder være højere i 2050 end den tilsvarende andel af danskere.

Tabel 1.12 viser befolkningsfremskrivningen fra 2005 frem til 2050 for 16-64-årige fordelt på herkomst og oprindelseslandegrupper. Det forventes, at der i alt vil være 320.761 færre personer i den erhvervsaktive alder i 2050, hvilket indebærer, at andelen af 16-64-årige vil udgøre 58,1 pct. af hele befolkningen. I dag er 65,0 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.12''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.12''

Faldet i antallet af personer i den erhvervsaktive alder kan henføres til en markant reduktion i antallet af danskere i alderen 16 til 64 år frem til 2050. Det forventes, at antallet af danskere i den erhvervsaktive alder i 2015 og 2050 vil være faldet med henholdsvis 4,0 pct. og 17,2 pct. i forhold til 2005. Antallet af udlændinge fra vestlige lande i alderen 16 til 64 år vil derimod vokse med 18,9 pct., mens antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder vil vokse med 97,8 pct. Det skønnes således, at der vil ske en fordobling i antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder i perioden 2005 til 2050.

Faldet i antallet af danskere i den erhvervsaktive alder, mens antallet af udlændinge i samme aldersgruppe vokser frem til 2050 betyder, at antallet af udlændinge i den erhvervsaktive alder udgør en stadig større andel af hele befolkningen i alderen 16 til 64 år. 17,0 pct. af personer i den erhvervsaktive alder vil i 2050 være indvandrere eller efterkommere. Den tilsvarende andel ligger i dag på 9,0 pct.

1.11 Repatriering

I dette afsnit ses der nærmere på kommunernes repatrieringsindsats, som har til formål at støtte udlændinges repatriering i forbindelse med rejse til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Rammerne for indsatsen reguleres af repatrieringsloven, som blev vedtaget i 1999 og trådte i kraft den 1. januar 200010. Repatrieringsloven gælder for flygtninge, familiesammenførte til flygtninge eller familiesammenførte til andre. Loven omfatter ikke personer, som har dansk statsborgerskab eller statsborgerskab i et af de nordiske lande, i et EU-land, et EØS-land eller i Schweiz. Dog kan integrationsministeren efter ansøgning beslutte, at udlændinge med ønske om at repatriere, som ikke er omfattet af loven, kan anses som omfattet af repatrieringsloven.

Repatrieringslovens formål er at give udlændinge det bedst mulige grundlag for at tage stilling til og eventuelt beslutte sig for at repatriere. Endvidere skal loven støtte udlændinges repatriering. Loven sætter med det udgangspunkt rammerne for, hvornår og hvorledes der ydes økonomisk støtte i forbindelse med udlændingenes tilbagevenden til deres hjemland eller tidligere opholdsland.

I de tilfælde, hvor udlændingen ikke har midlerne hertil, skal kommunen ifølge repatrieringsloven yde hjælp til repatriering i form af støtte til hjemrejse, hjælp til etablering i hjemlandet eller i det tidligere opholdsland, hjælp til sygeforsikring samt transport af eller køb af beskæftigelsesfremmende udstyr mv. Endvidere kan kommunen efter ansøgning yde en månedlig reintegrationsbistand til udlændinge, der opfylder en række betingelser, jf. afsnittet nedenfor om regler for hjælp til repatriering.

I det følgende beskrives reglerne for hjælp til repatriering nærmere, hvorefter der ses på, hvor mange personer der har modtaget hjælp til repatriering i de seneste år. Endelig belyser afsnittet aktiviteten i forhold til reintegrationsbistanden.

Regler for hjælp til repatriering

Kommunen forestår udbetaling af hjælp til repatriering, efter at udlændingen har ansøgt herom, såfremt udlændingen ikke selv har midler hertil. I faktaboks 1.3 er de forskellige typer udgifter, som kommunerne kan yde tilskud til, anført.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Faktaboks 1.3''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Faktaboks 1.3''

Der kan modtages hjælp til repatriering én gang. Den enkelte udlænding kan i den forbindelse modtage økonomisk støtte til mere end én af de angivne udgiftstyper.

Kommunen kan træffe beslutning om, at repatrieringsydelsen skal tilbagebetales, hvis særlige grunde taler herfor, som fx hvis udlændingen har givet urigtige oplysninger eller ikke har gjort et oprigtigt forsøg på at repatriere.

Regler for reintegrationsbistand

I henhold til repatrieringsloven kan kommunerne efter ansøgning yde en løbende månedlig reintegrationsbistand, hvis den pågældende udlænding opfylder en række betingelser, herunder betingelsen om at være over 65 år eller være berettiget til at modtage førtidspension. Det er også muligt at få tilkendt repatrieringsbistand, hvis man er fyldt 55 år og på grund af sin helbredstilstand eller lignende ikke vurderes at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet eller tidligere opholdsland.

Reintegrationsbistanden kan enten gives i en femårig periode eller som en livslang ydelse. Muligheden for, at kommunerne kan yde reintegrationsbistand som en livslang ydelse, er indført med den ændring af repatrieringsloven, som trådte i kraft den 1. januar 2004. Den livslange månedlige ydelse er 80 pct. af satsen for den månedlige ydelse i den femårige periode.

Reintegrationsbistandens størrelse skal afspejle prisniveauet i hjemlandet eller tidligere opholdsland, som den enkelte udlænding ønsker at vende tilbage til. Alt efter hvilket land, der er destination for den enkeltes repatriering, udbetales en ydelse, som størrelsesmæssigt hænger sammen med det pågældende lands prisniveau. De lande, hvor det er muligt at repatriere til, er således opdelt i fire landegrupper med fire tilhørende forskellige ydelsessatser.11 Det resulterer i følgende satser for reintegrationsbistanden.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Faktaboks 1.4''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Faktaboks 1.4''

Udviklingen på repatrierings- og reintegrationsbistandsområdet

Figur 1.14 viser, at der er væsentlige forskelle fra år til år med hensyn til, hvor mange der vælger at repatriere og modtage hjælp efter repatrieringsloven, og til hvilke lande de repatrierer. Årsagerne hertil skal søges i forholdene i de pågældende hjemlande, flygtningestrømmes udspring og verdenssituationens udvikling gennem tiden.

Figur 1.14 Antal repatrieringer fra Danmark, der modtog hjælp til repatriering, fordelt på oprindelsesland, 2000-2004

Figur 1.14 Antal repatrieringer fra Danmark, der modtog hjælp til repatriering, fordelt på oprindelsesland, 2000-2004

Figuren viser antallet af repatrierede, der modtog hjælp til repatriering, fordelt på udvalgte oprindelseslande i perioden 2000 til 2004. Det fremgår, at antallet af repatrieringer var størst i 2004, hvor 267 personer vendte tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. I 2004 udgjorde udlændinge fra Irak mere end halvdelen af samtlige repatrierede, ligesom irakerne udgjorde en betragtelig andel i 2003. Det til forskel fra årene 2000 og 2001, hvor udlændinge fra Bosnien-Hercegovina udgjorde den største andel af det samlede antal repatrierede. Det fremgår desuden, at somaliernes andel af de repatrierede er faldet i perioden fra 2002 til 2004, mens personer fra Afghanistan i 2004 er repatrieret i mindre omfang end i 2003.

Ifølge oplysninger fra Dansk Flygtningehjælp er der registreret 66 repatrierede udlændinge i første halvår 2005. I denne periode udgjorde irakerne den største gruppe og udlændinge fra Bosnien-Hercegovina den næststørste gruppe.

Antallet af reintegrationsbistandsmodtagere fordelt på landegrupper er angivet i tabel 1.13. Som nævnt i faktaboks 1.3 udbetales der forskellige satser afhængigt af landegruppe samt, om ydelsen udbetales i en femårig periode eller som en livslang ydelse. Hovedparten af de reintegrationsbistandsmodtagere, som tabellen omfatter, er tildelt støtte efter den femårige ordning. Dette skyldes hovedsageligt, at det først blev muligt at ansøge om reintegrationsbistand efter den livslange ordning pr. 1. januar 2004.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.13''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 1.13''

Tabellen viser, at der primært udbetales reintegrationsbistand til udlændinge, som er repatrieret til lande inden for landegruppe 2, herunder Bosnien-Hercegovina og Iran.

Siden repatrieringsloven trådte i kraft, har der ikke været eksempler på, at udlændinge er tildelt reintegrationsbistand efter satsen hørende til landegruppe 4, som bl.a. omfatter Australien og USA.

Figur 1.15 viser antallet af personer fordelt på alder, der, ifølge oplysninger fra Den Sociale Sikringsstyrelse12, modtog reintegrationsbistand i perioden 2000 til 2004. Figuren viser, at antallet af reintegrationsbistandsmodtagere er steget siden indførelsen af repatrieringsloven pr. 1. januar 2000. Det skyldes bl.a., at den første femårige ydelsesperiode, som fulgte af lovens ikrafttræden, først kunne konstateres at være fuldt indfaset pr. 1. januar 2005.

Figur 1.15: Antallet af udlændinge, som modtog reintegrationsbistand, fordelt på alder, 2000-2004

Figur 1.15: Antallet af udlændinge, som modtog reintegrationsbistand, fordelt på alder, 2000-2004

Som det fremgår af figuren, er de fleste modtagere af reintegrationsbistand 65 år eller derover. Disse personer fordeler sig nogenlunde ligeligt på køn. Et år efter den del af reintegrationsloven, som vedrører den livslange ydelsesperiode, trådte i kraft den 1. januar 2004, modtog ca. 9 pct. af alle reintegrationsbistandsmodtagerne støtte efter lovens bestemmelser herom. Nyere opgørelser viser, at denne andel er stigende i 2005. Pr. 30. juni 2005 modtog 16 pct. af alle reintegrationsbistandsmodtagerne således den livslange ydelse.

Figur 1.16: Udlændinge, der modtog reintegrationsbistand, fordelt på repatrieringsland, 2000-2004

Figur 1.16: Udlændinge, der modtog reintegrationsbistand, fordelt på repatrieringsland, 2000-2004

Figur 1.16 angiver udviklingen fra 2000 til 2004 i antallet af personer i de fire største persongrupper blandt reintegrationsbistandsmodtagerne. I denne periode er langt de fleste udlændinge repatrieret til Bosnien-Hercegovina. De næststørste persongrupper af udlændinge er betydeligt mindre. Dette er personer, som er vendt tilbage til Iran eller Vietnam.


7 Statistikken omfatter også personer, som er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse med betingelse om løsning fra deres tidligere statsborgerskab. I praksis betyder dette, at disse personer skal løses fra deres tidligere statsborgerskab inden den ved loven fastsatte frist for at blive danske statsborgere.

8 Tidligere danske og nordiske statsborgere kan under visse betingelser opnå dansk statsborgerskab ved afgivelse af en erklæring herom over for et statsamt mv.

9 Antallet af indgåede ægteskaber var ens for personer i alderen 19 og 23 år.

10 Repatrieringsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 21. af 15. januar 2004.

11 For nærmere oplysninger om hvilke lande der indgår i de fire landegrupper, henvises der til bekendtgørelse nr. 28 af 21. januar 2004 om reintegrationsbistandens størrelse.

12 I løbet af 2004 blev alle reintegrationssager overdraget til Den Sociale Sikringsstyrelse fra kommunerne, som hidtil havde mulighed for at udbetale ydelsen. De sager, som kommunerne administrerede i perioden 2000 til 2003 er ikke omfattet af opgørelsen over sager, som danner grundlag for gennemgangen i dette afsnit. Imidlertid vurderes antallet af sager, som kommunerne varetog i perioden, at være meget begrænset.

| Forside || Indholdsfortegnelse || Søg || Til top || Forrige side || Næste side |

Denne side er kapitel 3 af 17 til publikationen "Årbog om udlændinge i Danmark 2005".


© Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2005
side || Indholdsfortegnelse || Søg || Til top || Forrige side || Næste side |

Denne side er kapitel 3 af 17 til publikationen "Årbog om udlændinge i Danmark 2005".

Publikationen kan findes på adressen http://www.inm.dk/publikationer/aarbog_udlaendinge_05/index.htm
© Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2005