5. Uddannelse

I dette kapitel ses nærmere på, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere er i færd med at uddanne sig og/eller har taget en uddannelse set i forhold til danskere.

For den enkelte udlænding og for samfundet er der betydelige fordele ved, at udlændinge gennem uddannelse tilegner sig kompetencer og sprogkundskaber. Det fremgår af dette kapitel, at der er en positiv sammenhæng mellem udlændinges arbejdsmarkedstilknytning og deres uddannelsesniveau, idet uddannelse generelt forbedrer mulighederne for at opnå beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Uddannelse kan således være med til at fremme integrationen af udlændinge i Danmark.

Udlændinges uddannelse og efterfølgende beskæftigelse har ikke alene betydning for den enkelte udlændings integration, men også for integrationen af dennes børn. En undersøgelse foretaget af Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark og Amternes og Kommunernes forskningsinstitut¹ viser, at den sociale arv bl.a. i form af forældrenes uddannelsesressourcer har betydning for, om deres børn påbegynder og fuldfører en uddannelse.² En forbedret integration af udlændinge i uddannelsessystemet vil således både være til gavn for den enkelte udlænding og dennes børn, hvilket vil gavne den danske samfundsøkonomi mange år frem i tiden.

I dette kapitel sættes først fokus på indvandrere og efterkommere, der er i gang med henholdsvis folkeskolen, en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For at få et dækkende billede af udlændinges uddannelsesniveau ses der efterfølgende nærmere på, i hvor stort omfang udlændinge falder fra ungdomsuddannelserne og de erhvervskompetencegivende uddannelser, og hvor mange udlændinge der har fuldført en uddannelse. I afsnittet om fuldført uddannelse belyses både udlændinges fuldførte uddannelse i Danmark og deres medbragte uddannelse fra hjemlandet.

Ud over beskrivelsen af udlændinges uddannelsesadfærd og uddannelsesniveau indeholder kapitlet en beskrivelse af sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytningen for udlændinge og deres niveau for fuldført uddannelse. Sidst i kapitlet findes en særlig analyse af udlændinge på social- og sundhedsuddannelserne.

5.1 Igangværende uddannelse i Danmark

I dette afsnit sættes fokus på de unge indvandrere og efterkommere, der er undervejs i det danske uddannelsessystem. Først ses nærmere på tosprogede elever i folkeskolerne, og dernæst sættes fokus på indvandrere og efterkommere, der er i færd med at tage en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Folkeskolen
På de følgende sider, der omhandler udlændinge i folkeskolen, anvendes begrebet tosprogede elever frem for begreberne indvandrere og efterkommere. Det skyldes, at der ikke forefindes registerdata for antallet af indvandrere og efterkommere i folkeskolen forud for 8. klassetrin.

Folkeskolen dækker over skoleundervisningen i den offentlige grundskole og omfatter ikke friskoler og private grundskoler. Analysen af tosprogede elever i folkeskolen er baseret på data fra Undervisningsministeriet og omfatter alle elever i folkeskolen, der kommer fra et hjem, hvor der fortrinsvis tales et andet sprog end dansk.³

I skoleåret 2003/2004⁴ var der 57.523 tosprogede elever i folkeskolen ud af et samlet elevtal i folkeskolen på 594.009 elever. Tosprogede elever udgjorde således 9,7 pct. af alle elever i folkeskolen i skoleåret 2003/2004.

Antallet af tosprogede elever i folkeskolen er steget igennem de sidste ti år, hvilket figur 5.1 illustrerer.

Antallet af tosprogede elever er steget fra 30.587 elever i skoleåret 1994/1995 til 57.523 elever i skoleåret 2003/2004, hvilket svarer til en stigning på 88 pct. på ti år. I samme periode er det samlede antal af elever i folkeskolen steget fra 512.415 elever til 594.009 elever, svarende til en stigning på 16 pct. Da antallet af tosprogede elever således procentuelt er vokset langt mere end det samlede antal af elever i folkeskolen i løbet af de sidste ti år, er der dermed sket en forøgelse i andelen af tosprogede elever i folkeskolen. Således udgjorde de tosprogede elever 6,0 pct. af det samlede antal elever i folkeskolen i skoleåret 1994/1995, mens andelen i skoleåret 2003/2004, som nævnt, var 9,7 pct.

Tosprogede elever med tyrkisk oprindelse udgør 20 pct. af de tosprogede elever i folkeskolen, og Tyrkiet er dermed det land, hvor de fleste tosprogede elever i folkeskolen har oprindelse. Herudover har mange af folkeskolens tosprogede elever oprindelse i Irak, det øvrige Mellemøsten, Somalia, Bosnien-Hercegovina og Pakistan.

Ligesom der er stor forskel på andelen af indvandrere og efterkommere i kommunerne, jf. kapitel 1 om befolkningsstatistik, er der også store forskelle på andelen af tosprogede elever i folkeskolen kommunerne imellem. Figur 5.2 viser de ti kommuner, hvor koncentrationen af tosprogede elever var størst i skoleåret 2003/2004.

Figuren viser, at de tosprogede elever i folkeskolen er koncentreret i kommunerne i hovedstadsområdet og i de større provinsbyer. De tosprogede elever i figurens ti anførte kommuner udgør tilsammen 38 pct. af alle tosprogede elever i Danmark. Ishøj Kommune er, med sine 46 pct. tosprogede elever i folkeskolen, den kommune med den største koncentration af tosprogede elever.

Ungdomsuddannelser
Ungdomsuddannelserne består af de almengymnasiale, de erhvervsgymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser.

De almengymnasiale uddannelser omfatter gymnasium, studenterkursus (hf) og højere forberedelseseksamen samt adgangskurser til videregående uddannelser. Uddannelserne er ikke i sig selv erhvervskompetencegivende, men giver adgang til de videregående uddannelser.

De erhvervsgymnasiale uddannelser omfatter højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) samt adgangseksamen til ingeniøruddannelser. Ligesom de almengymnasiale uddannelser giver disse ikke erhvervskompetence, men adgang til videregående uddannelser.

De erhvervsfaglige uddannelser er som de eneste ungdomsuddannelser i sig selv erhvervskompetencegivende. De erhvervsfaglige uddannelser omfatter ungdomsuddannelser, der foregår ved handelsskoler, tekniske skoler, landbrugs-, søfarts- samt social- og sundhedsskoler. Til de erhvervsfaglige uddannelser hører bl.a. erhvervsuddannelserne, herunder f.eks. håndværker-, service- og kontoruddannelser. Erhvervsuddannelserne består af et grundforløb og et hovedforløb, hvor grundforløbet ofte har teoretisk præget undervisning, mens hovedforløbet overvejende består af praktik. Dette forhold varierer dog væsentligt inden for de enkelte områder på erhvervsuddannelserne.

Tabel 5.1 viser, hvor stor en andel af de 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande der ved starten af skoleåret 2002/2003 var indskrevet på en ungdomsuddannelse.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 5.1: Andelen af 16–19-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på køn og uddannelsestype, skoleåret 2002/2003''

Tabellen viser, at indvandrere fra ikke-vestlige lande er meget svagt repræsenteret på de danske ungdomsuddannelser. Således er kun omkring halvdelen af de 16-19-årige unge indvandrere, der har afsluttet grundskolen, i gang med en ungdomsuddannelse. Efterkommere fra ikke-vestlige lande er langt bedre repræsenteret på ungdomsuddannelserne end indvandrerne, men andelen af efterkommere, der er indskrevet på en ungdomsuddannelse, ligger dog en smule lavere end andelen blandt danskere. I begyndelsen af skoleåret 2002/2003 var 69 pct. af de 16-19-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande i gang med en ungdomsuddannelse, mens den tilsvarende andel blandt danskere var 74 pct.

Det skal bemærkes, at der blandt efterkommerne er en relativt stor forskel i uddannelsesadfærden mellem kønnene, idet andelen af kvindelige efterkommere, der er i færd med at tage en ungdomsuddannelse, er større end andelen blandt mænd. Blandt de kvindelige efterkommere var 73 pct. i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2002/2003, mens andelen blandt mændene var 66 pct. Blandt indvandrere og danskere er andelen af mænd og kvinder, der i færd med at tage en uddannelse, omtrent den samme.

Figur 5.3 viser hvor stor en andel af de 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande med opholdsgrundlag som henholdsvis flygtning, familiesammenført til flygtning og familiesammenført til andre⁵, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Figuren omfatter kun de indvandrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar 1995, da der ikke findes valide data for opholdsgrundlaget for indvandrere, der har fået opholdstilladelse forud for denne dato.⁶

Figur 5.3 viser, at flygtninge fra ikke-vestlige lande i større omfang end familiesammenførte fra ikke-vestlige lande er i gang med en ungdomsuddannelse. Blandt gruppen af flygtninge var 50 pct. af mændene og 56 pct. af kvinderne indskrevet på en ungdomsuddannelse ved starten af skoleåret 2002/2003. Til sammenligning var andelen 15 pct. og 14 pct. blandt henholdsvis mænd og kvinder, der er blevet familiesammenført til en flygtning. Blandt familiesammenførte til andre var 33 pct. af mændene og 31 pct. af kvinderne i færd med at tage en ungdomsuddannelse i skoleåret 2002/2003.

Blandt udlændinge med forskellig oprindelse er der også stor forskel på, i hvor høj grad de unge uddanner sig, jf. tabel 5.2. Blandt indvandrere og efterkommere fra Somalia og Irak er der kun henholdsvis 30 pct. og 37 pct. af 16-19-årige unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Derimod er andelen af 16-19-årige, der er i færd med at tage en ungdomsuddannelse, væsentlig højere blandt indvandrere og efterkommere fra Bosnien-Hercegovina og Pakistan. Således er 78 pct. af de unge med oprindelse i Bosnien-Hercegovina og 67 pct. af de unge med pakistansk oprindelse i gang med en ungdomsuddannelse.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 5.2: Andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, der er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på uddannelsestype, skoleåret 2002/2003''

Tabel 5.3 viser indvandreres og efterkommeres samt danskeres fordeling på de faglige retninger på de erhvervsfaglige uddannelser.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 5.3: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på faglig retning på de erhvervsfaglige uddannelser, skoleåret 1992/1993 og 2002/2003''

Tabellen viser, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er lidt mere ensidige i deres valg af uddannelsesretning på de erhvervsfaglige uddannelser end danskere. Eksempelvis er over en tredjedel af udlændingene i gang med en handels- og kontoruddannelse, mens den tilsvarende andel blandt danskere er lidt over en fjerdedel.

Indvandrere og efterkommere vælger også i større omfang end danskere en sundhedsuddannelse. Blandt indvandrere og efterkommere på de erhvervsfaglige uddannelser valgte 14 pct. i skoleåret 2002/2003 en sundhedsuddannelse, mens andelen af danskere, der havde valgt en sådan uddannelse, var 11 pct.

Betragtes udviklingen fra skoleåret 1992/1993 til skoleåret 2002/2003, viser tabellen, at både udlændinges og danskeres valg af uddannelsesretning har ændret sig en del i de ti år, og at ændringerne har været i samme retning. Fra skoleåret 1992/1993 til 2002/2003 er andelen af både udlændinge og danskere, der vælger en handels- og kontoruddannelse, faldet. Andelen af danskere på handels- og kontoruddannelsen er dog faldet mere end andelen af udlændinge, der vælger denne uddannelse. Således var 44 pct. af udlændingene på de erhvervsfaglige uddannelser indskrevet på en handels- og kontoruddannelse i skoleåret 1992/1993, mens andelen var faldet til 36 pct. i skoleåret 2002/2003. Blandt danskere faldt den tilsvarende andel fra 41 pct. til 28 pct.

På sundhedsuddannelserne er andelen af både udlændinge og danskere derimod steget fra skoleåret 1992/1993 til 2002/2003. Blandt udlændinge på de erhvervsfaglige uddannelser er andelen, der vælger en sundhedsuddannelse, steget fra 6 pct. i skoleåret 1992/1993 til 14 pct. i skoleåret 2002/2003. Blandt danskere er andelen steget fra 7 pct. til 11 pct.

Videregående uddannelser
De videregående uddannelser er alle uddannelser, der i princippet kræver en afsluttet ungdomsuddannelse. De videregående uddannelser omfatter korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

De korte videregående uddannelser (kvu) varer i to til fire år med to år som det hyppigste. De korte videregående uddannelser omfatter bl.a. uddannelser til datamatiker og tandplejer. Herunder befinder sig tillige kortere former for efteruddannelser såsom merkonom osv.

Mellemlange videregående uddannelser (mvu) tager mellem tre og fire år. De mellemlange uddannelser omfatter bl.a. seminarie- og sygeplejeuddannelser.

Lange videregående uddannelser (lvu) er kandidatuddannelser, som tages på universiteter og højere læreanstalter. Som eksempler kan nævnes uddannelser til læge, jurist og civilingeniør.

Tabel 5.4 viser andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der ved starten af uddannelsesåret 2002/2003 var indskrevet på en videregående uddannelse.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 5.4: Andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en videregående uddannelse, fordelt på køn og uddannelsestype, uddannelsesåret 2002/2003''

I uddannelsesåret 2002/2003 var 13 pct. af de 20-24-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande i færd med at uddanne sig på en videregående uddannelse. Blandt 20-24-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere var den tilsvarende andel henholdsvis 27 pct. og 33 pct. Blandt efterkommere er andelen, der er indskrevet på en videregående uddannelse, således langt større end andelen blandt indvandrere. Andelen af efterkommere på de videregående uddannelser er dog fortsat mindre end andelen blandt danskere.

Tabel 5.4 viser endvidere, at en større andel af de kvindelige efterkommere end de mandlige efterkommere er i færd med at tage en videregående uddannelse. Dette mønster sås, som tidligere beskrevet, også på ungdomsuddannelserne, hvor de kvindelige efterkommere i højere grad end mændene er i færd med at tage en ungdomsuddannelse.

5.2 Frafald på uddannelserne

Det foregående afsnit har belyst, hvor stor en andel af de unge indvandrere og efterkommere, der er i færd med at tage en uddannelse i Danmark. Dette drejer sig både om indvandrere og efterkommere, der er i gang med grundskolen, en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det er dog ikke alle personer, der starter på en uddannelse, som siden hen gennemfører uddannelsen. Derfor vendes blikket nu mod udlændinges frafald på ungdomsuddannelserne og de erhvervskompetencegivende uddannelser. Til de erhvervskompetencegivende uddannelser hører de erhvervsfaglige uddannelser og de videregående uddannelser. Endvidere sammenholdes udlændinges frafald med frafaldet blandt danskere.

Dette afsnit om udlændinges frafald fra uddannelserne bygger på en forløbsanalyse, som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har foretaget for “Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark”, og som er beskrevet i publikationen “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”.

I forløbsanalysen følges uddannelsesforløbet frem til 2001 for de indvandrere⁷ og efterkommere fra mindre udviklede lande, der i årene 1984-1998 har forladt grundskolen. Som sammenligningsgrundlag følges også uddannelsesforløbet for hver tiende dansker, der i samme periode blev færdig med grundskolen. Dermed er det muligt at se, i hvor høj grad indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande i forhold til danskere påbegynder, fuldfører eller falder fra ungdomsuddannelser og erhvervskompetencegivende uddannelser.

Forløbsanalysen viser overordnet, at en stor andel af de unge indvandrere og efterkommere sammenlignet med de danske unge hverken får en ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels fordi færre påbegynder en uddannelse, men især fordi unge indvandrere og efterkommere ofte falder fra den uddannelse, de er påbegyndt. Tabel 5.5 viser frafaldet på ungdomsuddannelserne.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 5.5: Frafald på ungdomsuddannelserne''

Det fremgår af tabellen, at op mod dobbelt så mange udenlandske unge falder fra en ungdomsuddannelse sammenlignet med danske unge. Dette gælder både for efterkommere og indvandrere, der er kommet til landet som henholdsvis 0-5-årig og 6-12-årig. Efterkommere har på trods af deres opvækst i det danske skolesystem således et lige så højt frafald som indvandrere. Frafaldet er højest på de erhvervsfaglige uddannelser⁸, hvor omkring 60 pct. af de unge udlændinge falder fra. Dette tal omfatter endda ikke skift mellem uddannelser, f.eks. fra en erhvervsfaglig til en gymnasial uddannelse, hvis den unge ikke har været helt ude af uddannelsessystemet to år i træk uden at have afsluttet den igangværende uddannelse. Kun få af de udlændinge, der falder fra, påbegynder og fuldfører senere en ny ungdomsuddannelse.⁹

På de erhvervskompetencegivende uddannelser ses nogenlunde samme mønster som på ungdomsuddannelserne, idet frafaldet blandt udlændinge er omkring dobbelt så stort som blandt danskere. Det fremgår af tabel 5.6, at lidt over 25 pct. af de udlændinge, der påbegynder en videregående uddannelse, falder fra, mens det kun er tilfældet for knap 13 pct. af danskerne. Andelen af udlændinge, der falder fra en erhvervsfaglig uddannelse efter afsluttet ungdomsuddannelse, er på omkring 13 pct., mens den for danskere er knap 9 pct. Det skal dog bemærkes, at undersøgelsens tal om frafald på de videregående uddannelser er noget usikre, da de fleste indvandrere og efterkommere er så unge, at det endnu ikke er muligt at se, om de fuldfører eller falder fra en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 5.6: Frafald på de erhvervskompetencegivende uddannelser''

5.3 Fuldført uddannelse

I de foregående afsnit er der blevet sat fokus på de indvandrere og efterkommere, der er undervejs i det danske uddannelsessystem. I dette afsnit præsenteres indvandreres og efterkommeres fuldførte uddannelse. Som illustreret i det foregående afsnit har udlændinge et meget højt frafald fra ungdomsuddannelserne og de erhvervskompetencegivende uddannelser. På grund af dette høje frafald kan andelen af udlændinge, der er i færd med at tage en uddannelse, ikke give et retvisende billede af udlændinges uddannelsesniveau. Derfor sætter dette afsnit fokus på udlændiges fuldførte uddannelse for at få et dækkende billede af uddannelsesniveauet blandt indvandrere og efterkommere.

Indvandrernes uddannelsesniveau kan belyses ved både at se på den uddannelse, som indvandrerne har taget efter ankomsten til Danmark og den uddannelse, som de har taget i deres oprindelsesland. Derfor sondres der i det følgende mellem indvandreres højeste fuldførte danske uddannelse, og indvandreres højeste fuldførte uddannelse fra hjemlandet (medbragt uddannelse). For efterkommernes vedkommende belyses deres højeste fuldførte danske uddannelse.

I afsnittet om fuldført uddannelse fokuseres der på 25-64-årige indvandrere og efterkommere. Den nedre aldersgrænse på 25 år er fastsat på baggrund af, at personer under 25 år som udgangspunkt ikke har nået en alder, hvor de kan have fuldført en lang videregående uddannelse. Det skal endvidere bemærkes, at data om efterkommeres fuldførte uddannelse skal tolkes med en vis varsomhed, da der blandt gruppen af efterkommere er en betydelig overvægt af børn og unge, og dermed relativt få personer over 24 år. Som nævnt i kapitel 1 om befolkningsstatistik er 87,7 pct. af alle efterkommere under 25 år.

Dansk uddannelse
Tabel 5.7 giver et billede af det danske uddannelsesniveau blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 5.7: Højeste fuldførte danske uddannelse for 25–64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, pr. 1. januar 2003''

Det fremgår af tabel 5.7, at kun 10 pct. af indvandrerne i alderen 25-64 år fra ikke-vestlige lande har fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Til de erhvervskompetencegivende uddannelser hører de erhvervsfaglige uddannelser og de videregående uddannelser. Indvandrere er således betydeligt ringere uddannet end danskere, idet andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse til sammenligning er 66 pct. blandt danskere.

Efterkommernes uddannelsesprofil adskiller sig væsentligt fra indvandrernes, idet efterkommerne har et langt højere uddannelsesniveau end deres forældre. Dette hænger bl.a. sammen med, at efterkommerne i modsætning til indvandrerne er vokset op i Danmark og dermed har fulgt et almindeligt dansk undervisningsforløb.

Efterkommernes uddannelsesniveau er dog generelt lavere end danskernes. Således har 39 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande i alderen 25-64 år en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen blandt danskere, som nævnt, er 66 pct. Endvidere er der blandt efterkommerne 37 pct., der kun har en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse. Det skal sammenlignes med, at der blandt danskere er 27 pct. med en tilsvarende uddannelse.

Det skal bemærkes, at andelen af efterkommere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse er højere blandt de kvindelige efterkommere end blandt de mandlige efterkommere. Blandt indvandrere og danskere er billedet omvendt, om end andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse kun er en anelse højere blandt mænd end blandt kvinder.

Medbragt uddannelse
I dette afsnit flyttes fokus fra indvandreres uddannelse fuldført i Danmark til indvandreres udenlandske uddannelsesbaggrund.

Indvandreres medbragte kvalifikationer, som de har erhvervet i udlandet, har betydning for indvandrere, når de søger arbejde, søger ind på en uddannelse, eller når de vil færdiggøre en allerede påbegyndt uddannelse fra oprindelseslandet i Danmark. I faktaboks 5.1 beskrives proceduren for anerkendelse af udenlandske kvalifikationer i Danmark.

Dette afsnit vedrørende indvandreres medbragte uddannelse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indvandrere i Danmark i 1999 og 2000 samt efterfølgende registreringer af nyankomne indvandreres medbragte uddannelse. Der henvises til faktaboks 5.2 for en nærmere beskrivelse af datamaterialet om indvandreres medbragte uddannelse.

Statistikken om medbragt uddannelse omfatter ikke oplysninger om medbragt uddannelse for de indvandrere, der efter ankomsten til Danmark har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Dvs. at en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse i statistikken altid har forrang for en udenlandsk uddannelse, også i de tilfælde, hvor den medbragte uddannelse formelt set er på et højere niveau end uddannelsen taget i Danmark.

Tabel 5.8 giver et overblik over det medbragte uddannelsesniveau blandt 25-64-årige indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande, der ikke har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 5.8: Højeste medbragte uddannelse for 25–64-årige indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 2003''

Tabellen viser, at der er stor forskel på det medbragte uddannelsesniveau blandt indvandrere fra vestlige lande og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Kun 35 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse i deres hjemland, dvs. en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Til sammenligning er andelen 54 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Denne forskel afspejler bl.a., at uddannelsesniveauet i de mere udviklede lande generelt er højere end i andre dele af verden. Af tabellen ses det desuden, at 31 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande kun har medbragt en uddannelse på grundskoleniveau, og 23 pct. har ingen uddannelse eller uoplyst uddannelse.

Betragtes uddannelsesniveauet hos indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande, viser tabel 5.9, at der er en langt større andel af indvandrere fra Bosnien-Hercegovina og Jugoslavien end fra Tyrkiet og Somalia, der har medbragt en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt tyrkere har kun 16 pct. medbragt en erhvervskompetencegivende uddannelse, og blandt somaliere er andelen 23 pct. Til sammenligning er andelen 58 pct. for indvandrere med oprindelse i Bosnien-Hercegovina og 45 pct. blandt indvandrere med oprindelse i Jugoslavien.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 5.9: Højeste medbragte uddannelse for 25–64-årige indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 2003''

Figur 5.4 illustrerer den højeste medbragte uddannelse for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar 1995, fordelt på udvalgte opholdsgrundlag pr. 1. januar 2003. Figuren omfatter kun de indvandrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar 1995, da der ikke findes valide data for opholdsgrundlaget for indvandrere, der har fået opholdstilladelse forud for denne dato.¹⁰

Figuren viser, at flygtninge og familiesammenførte til andre i højere grad end familiesammenførte til flygtninge har en erhvervskompetencegivende uddannelse bag sig. Blandt flygtninge og familiesammenførte til andre har henholdsvis 28 pct. og 27 pct. medbragt en erhvervskompetencegivende uddannelse. For familiesammenførte til flygtninge er den tilsvarende andel 13 pct.

5.4 Fuldført uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning

I dette afsnit belyses sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytningen og indvandreres og efterkommeres niveau for henholdsvis fuldført medbragt uddannelse og fuldført dansk uddannelse.

Figur 5.5 viser arbejdsmarkedstilknytningen for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande opdelt på højeste medbragte uddannelse. Figuren omfatter ikke de indvandrere, der efter ankomsten til Danmark har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det fremgår af figuren, at indvandreres uddannelsesressourcer fra deres oprindelsesland har betydning for deres integration på det danske arbejdsmarked. Således har indvandrere med en medbragt erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse en større tilknytning til det danske arbejdsmarked end indvandrere, der har grundskolen eller en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte medbragte uddannelse. Det fremgår endvidere af figuren, at beskæftigelsesfrekvensen er højere for indvandrere med en medbragt erhvervsfaglig uddannelse end for indvandrere med en medbragt videregående uddannelse. Dette kan bl.a. hænge sammen med, at mange videregående uddannelser er meget landespecifikke og derfor kan være svære at bruge i andre lande på trods af, at der formelt set er tale om uddannelser med samme betegnelser og varighed.

Vendes blikket mod udlændinges højeste fuldførte danske uddannelse, viser tabel 5.10, at der også er betydelig variation i arbejdsmarkedstilknytningen blandt udlændinge med forskellige niveauer af dansk uddannelse. Tabellen viser, at der er en positiv sammenhæng mellem arbejdsmarkedstilknytningen og det danske uddannelsesniveau. Således er beskæftigelsesfrekvensen 55 pct. og 57 pct. for henholdsvis 25-64-årige indvandrere og efterkommere, der har den danske grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens beskæftigelsesfrekvensen tilsvarende er 76 pct. og 79 pct. for henholdsvis indvandrere og efterkommere, der har fuldført en dansk erhvervsfaglig uddannelse.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 5.10: Arbejdsmarkedstilknytning for 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande opdelt på dansk uddannelsesniveau, pr. 1. januar 2003''

Sammenholdes figur 5.5 og tabel 5.10 ses det, at indvandrere med en dansk uddannelse generelt har en større tilknytning til det danske arbejdsmarked end indvandrere med en medbragt uddannelse på et tilsvarende niveau. Der er således meget, der tyder på, at det er lettere for indvandrere at få fodfæste på det danske arbejdsmarked med en dansk uddannelse end med en tilsvarende medbragt uddannelse fra oprindelseslandet.

Rapporten “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, som er udarbejdet af Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, viser endvidere, at udlændinge har en højere beskæftigelsesfrekvens, hvis de har fuldført en uddannelse, end hvis de er faldet fra deres påbegyndte uddannelse.

5.5 Social- og sundhedsuddannelserne

I de senere år har regeringen og flere social- og sundhedsskoler iværksat en række initiativer for at tiltrække flere unge udlændinge til social- og sundhedsuddannelserne (SOSU-uddannelserne) og sikre, at indvandrere og efterkommere gennemfører deres påbegyndte SOSU-uddannelse.

I sommeren 2002 indførte regeringen muligheden for at give dispensation fra undervisningen i engelsk og/eller standpunktsbedømmelsen på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Dispensationsordningen omfatter de elever – uanset etnisk baggrund – der kan dokumentere, at de ikke i deres forudgående uddannelsesforløb har modtaget undervisning i engelsk eller kun har haft en så sporadisk undervisning i engelsk, at sprogfærdigheden må betragtes som helt mangelfuld. Hensigten hermed er at gøre ansøgermassen til uddannelsen bredere, og herunder især at kravet om engelskkundskaber ikke må være en barriere for optagelse af udlændinge.

Herudover har flere social- og sundhedsskoler i de senere år iværksat en række initiativer rettet mod udlændinge. Mange skoler har bl.a. i samarbejde med sprogcentre og kommunen tilrettelagt introduktionskurser, indslusningsforløb eller forkurser for udlændinge med henblik på at forberede dem til optag på SOSU-uddannelserne.

I 2004 har regeringen endvidere indført mulighed for, at der kan etableres særlige grundforløb til social- og sundhedsuddannelserne tilrettelagt for indvandrere og efterkommere med særlig vægt på danskundervisning. Desuden har regeringen i 2004 iværksat en kampagne, som har til formål at rekruttere og tiltrække flere unge udlændinge til SOSU-uddannelserne. Rekrutteringskampagnen består af en oplysningskampagne med informationsmateriale om uddannelserne og forslag til, hvordan social- og sundhedsuddannelsernes image kan forbedres. Informationsmaterialet er udarbejdet til unge udlændinge, til deres forældre og til skolevejlederne på folkeskolerne og social- og sundhedsskolerne. Derudover giver kampagnen ved hjælp af praktikordninger og målrettet pr-arbejde fra skolernes side de unge mulighed for at stifte bekendtskab med sundhedsuddannelserne, før de vælger uddannelse.

På baggrund af ovennævnte tiltag sætter dette afsnit fokus på udlændinge på SOSU-uddannelserne og udlændinge, der har fuldført en SOSU-uddannelse. Formålet med analysen er bl.a. at se nærmere på udlændinges repræsentation på SOSU-uddannelserne, og om der i forbindelse med regeringens og social- og sundhedsskolernes tiltag for at tiltrække flere unge udlændinge til uddannelserne er sket en forøgelse i udlændinges andel af de elever, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse. Herudover sætter afsnittet fokus på, om frafaldet på SOSU-uddannelserne er blevet mindsket i forbindelse med regeringens og social- og sundhedsskolernes tiltag.¹¹

Det skal i forbindelse med ovenstående bemærkes, at det kan være vanskeligt at vurdere, om en eventuel forøgelse i andelen af udlændinge på SOSU-uddannelserne i de seneste år skyldes regeringens og social- og sundhedsskolernes tiltag for at få flere udlændinge ind på uddannelserne. Dette skyldes, at der er mange andre faktorer, der også kan spille en rolle for udlændinges valg af uddannelse. Dette kan eksempelvis dreje sig om interesser, traditioner, beskæftigelsesmuligheder og påvirkning fra venner og familie.

Det skal desuden bemærkes, at Integrationsministeriets SOSU-kampagne samt muligheden for at etablere særlige grundforløb til udlændinge først er indført i 2004, og at det derfor endnu er for tidligt at danne sig et billede af, om der i forbindelse med disse tiltag er sket en forøgelse i udlændinges andel af de elever, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse.

Sidst i afsnittet sættes der fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for de udlændinge, der har fuldført en SOSU-uddannelse. Afsnittet om udlændinge på SOSU-uddannelserne omhandler primært udlændinge fra ikke-vestlige lande, og der sættes fokus på unge udlændinge, der er i alderen 15-24 år ved påbegyndelsen af deres uddannelse.

Opbygningen af SOSU-uddannelserne
SOSU-uddannelsessystemet består af uddannelsen til social- og sundhedshjælper med overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent samt af den pædagogiske grunduddannelse, der indgår i et trinvist opbygget uddannelsessystem, jf. figur 5.6.

De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser indledes med et grundforløb, der er tilrettelagt for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i grundskolen, og for andre unge, der efter skolens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt til det videre uddannelsesforløb. Grundforløbet består af 20 ugers skoleundervisning, og for elever med ønske herom og behov herfor kan grundforløbet forlænges til 40 uger. Grundforløbet starter med to ugers introduktion efterfulgt af en række områdefag som f.eks. sundhedsfag, social- og samfundsfag, pædagogik med psykologi og aktivitetsfag. Derudover undervises der i en række grundfag som f.eks. dansk og naturfag.

Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer efter grundforløbet 1 år og 2 måneder. Uddannelsen har til formål at kvalificere elverne til selvstændigt at udføre brede elementære bistands-, pleje- og omsorgsopgaver. Efter social- og sundhedshjælperuddannelsen er der mulighed for at tage en social- og sundhedsassistentuddannelse, der tager 1 år og 8 måneder. Social- og sundhedsassistentuddannelsen kvalificerer eleverne til selvstændigt at varetage og tilrettelægge sammensatte aktivitets- og omsorgsopgaver, herunder koordinerende og undervisende funktioner, samt til selvstændigt at varetage og tilrettelægge grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver.

Efter grundforløbet er der også mulighed for at søge videre på den pædagogiske grunduddannelse, som varer 1 år og 7½ måned. Den pædagogiske grunduddannelse kvalificerer til det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne gennem samarbejde med forældre og kolleger.

Udlændinges andel af eleverne på SOSU-uddannelserne
Blandt gruppen af elever i alderen 15-24 år, der i skoleåret 2002/2003 påbegyndte en SOSU-uddannelse, er 9,1 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande er højest på grundforløbet, hvor 11,2 pct. af de 15-24-årige elever er indvandrere og efterkommere med oprindelse i et ikke-vestligt land.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 5.11: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landes andel af de 15-24-årige elever, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse i skoleåret 2002/2003, fordelt på uddannelsesretning''

Figur 5.7 viser udviklingen i andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande ud af det samlede antal af 15-24-årige elever, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse¹² i skoleåret 1995/1996 til 2002/2003. Endvidere er udlændinges andel af befolkningen i alderen 15-24 år pr. 1. januar i det givne skoleår illustreret i figuren. Figuren giver således et billede af, hvorvidt udlændinge fra ikke-vestlige lande i perioden 1995/1996-2002/2003 har været overrepræsenterede på SOSU-uddannelserne set i forhold til deres andel af befolkningen i alderen 15-24 år.

Figuren viser, at udlændinges andel af eleverne på SOSU-uddannelserne i næsten hele perioden har svaret til deres andel af befolkningen i alderen 15-24 år. Betragtes SOSU-uddannelserne samlet set, er udlændinge fra ikke-vestlige lande således ikke overrepræsenterede på uddannelserne.

På grundforløbet har udlændinges andel af de 15-24-årige elever derimod i hele perioden været større end deres andel af befolkningen i alderen 15-24 år. Udlændinge fra ikke-vestlige lande er således overrepræsenterede blandt eleverne på grundforløbet. I skoleåret 2002/2003 udgjorde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 11,2 pct. af de 15-24-årige elever på grundforløbet, mens deres andel af befolkningen i alderen 15-24 år var 8,3 pct. pr. 1. januar 2003.

Ses på de seneste års udvikling i udlændinges andel af de 15-24–årige elever på SOSU-uddannelserne, viser figuren, at andelen af udlændinge på SOSU-uddannelserne er steget jævnt fra 2000/2001 til 2002/2003, og at denne stigning har været større end stigningen i udlændinges andel af befolkningen i alderen 15-24 år.

Betragtes alene gruppen af elever, der er startet på grundforløbet, ses en kraftig stigning i udlændinges andel af de 15-24-årige elever fra skoleåret 2000/2001 til 2001/2002. Således udgjorde indvandrere og efterkommere i skoleåret 2000/2001 7,8 pct. af alle de 15-24-årige elever på grundforløbet, mens denne andel var steget til 12,5 pct. i skoleåret 2001/2002. Udlændinges andel af eleverne på grundforløbet er dog faldet en smule igen fra skoleåret 2001/2002 til 2002/2003, så andelen i 2002/2003 var 11,2 pct. Dette fald dækker over en stigning i det samlede antal af elever, der er startet på grundforløbet frem for et fald i antallet af optagne udlændinge på uddannelsen.

Tabel 5.12 viser, at 15-24-årige indvandrere og efterkommere med oprindelse i Tyrkiet, Somalia, Libanon og Bosnien-Hercegovina er overrepræsenterede blandt indvandrere og efterkommere på SOSU-uddannelserne set i forhold til deres andel af alle 15-24-årige indvandrere og efterkommere i Danmark. Eksempelvis udgjorde de 15-24-årige med tyrkisk oprindelse 25 pct. af alle indvandrere og efterkommere på SOSU-uddannelserne i skoleåret 2002/2003, mens de tyrkiske indvandrere og efterkommere pr. 1. januar 2003 udgjorde 16 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark i alderen 15-24 år. Derimod er indvandrere og efterkommere med oprindelse i Pakistan og i vestlige lande underrepræsenterede på SOSU-uddannelserne.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 5.12: 15-24-årige indvandrere og efterkommere, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse i skoleåret 2002/2003 og 15-24-årige indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar 2003, fordelt på oprindelsesland''

Det skal bemærkes, at andelen af indvandrere og efterkommere på SOSU-uddannelserne med tyrkisk oprindelse er faldet meget igennem de sidste fem år, mens tyrkernes andel af de 15-24-årige udlændinge i Danmark kun er faldet en smule. I skoleåret 1998/1999 havde 45 pct. af indvandrerne og efterkommerne på SOSU-uddannelserne tyrkisk oprindelse, mens andelen, som nævnt var 25 pct. i skoleåret 2002/2003. I samme periode er tyrkernes andel af udlændingene i Danmark faldet fra 18 pct. til 16 pct.

Frafald på SOSU-uddannelserne
Tabel 5.13 viser henholdsvis 15-24-årige indvandreres og efterkommeres samt danskeres frafald på SOSU-uddannelserne fordelt på året for påbegyndt SOSU-uddannelse. Frafaldet blandt udlændinge og danskere, der har påbegyndt deres uddannelse i skoleåret 2002/2003, er ikke medtaget i tabellen. Dette skyldes, at data for skoleåret 2002/2003 kun omfatter personer, der har påbegyndt og afbrudt deres uddannelse inden for det samme år. Derved fås ikke et retvisende billede af frafaldet på SOSU-uddannelserne i skoleåret 2002/2003.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 5.13: Frafald blandt 15-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere på SOSU-uddannelserne fordelt på året for påbegyndt uddannelse''

Af tabellen fremgår det, at indvandrere og efterkommere i højere grad end danske unge falder fra SOSU-uddannelserne. Blandt de 15-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der påbegyndte deres uddannelse i skoleåret 2002/2003, er 27 pct. faldet fra, mens andelen blandt danskere er 22 pct.

Det fremgår endvidere af tabellen, at frafaldet blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande på SOSU-uddannelserne var jævnt stigende fra 1995/1996 til 1999/2000. Siden 1999/2000 er frafaldet derimod reduceret meget. Dvs. at et stigende frafald igennem 1990’erne, er afløst af en årrække med en reduktion i andelen af udlændinge på SOSU-uddannelserne, der falder fra. Blandt de 15-24-årige udlændinge fra ikke-vestlige lande, der påbegyndte en SOSU-uddannelse i skoleåret 1999/2000, er 37 pct. faldet fra deres uddannelse, mens frafaldet blandt de udlændinge, der påbegyndte deres uddannelse i 2000/2001 og 2001/2002 er henholdsvis 29 pct. og 27 pct. Blandt danskere har frafaldet for elever, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse i perioden 1995/1996 til 2001/2002, været mere konstant.

SOSU-uddannedes arbejdsmarkedstilknytning
Tabel 5.14 viser arbejdsmarkedstilknytningen for udlændige og danskere, der har påbegyndt deres SOSU-uddannelse i alderen 15-24 år i perioden 1995/1996-1998/1999, og som siden har fuldført deres uddannelse.¹³

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 5.14: Arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der har påbegyndt deres SOSU-uddannelse i alderen 15-24 år i perioden 1995/1996-1998/1999, og som siden har fuldført deres uddannelse, fordelt på uddannelsesretning''

Tabellen viser, at andelen af arbejdsløse udlændinge med en social- og sundhedsassistentuddannelse omtrent er på niveau med andelen af arbejdsløse danskere. For så vidt angår den pædagogiske grunduddannelse og social- og sundhedshjælperuddannelsen, er andelen af arbejdsløse blandt udlændinge dog en smule højere end blandt danskere.

Det skal endvidere bemærkes, at der blandt indvandrere og efterkommere, der har fuldført en social- og sundhedsassistentuddannelse, er en større andel, der vælger at læse videre til sygeplejerske, end tilfældet er blandt danskere, der har fuldført en social- og sundhedsassistentuddannelse.

¹ Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, 2004.

² Resultatet fremgår af en statistisk analyse, der belyser forskellige faktorers betydning for unge udlændinges vej gennem uddannelsessystemet.

³ Om en elev er tosproget eller ej, er således ikke knyttet til herkomsten, men bestemmes af, hvilket sprog der primært tales i elevens hjem.

⁴ Antallet af tosprogede elever er opgjort ved skoleårets begyndelse.

⁵ Familiesammenførte til andre omfatter personer, der er blevet familiesammenført til en person, der ikke er flygtning. Dette kan eksempelvis dreje sig om familiesammenføring til en dansker.

⁶ Statistikken vedrørende opholdsgrundlag omfatter enkelte personer, som har fået et opholdsgrundlag i perioden 1. januar 1992 til 1. januar 1995, og som har skiftet opholdsgrund efter 1. januar 1995.

⁷ Analysen omfatter kun indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-12 år.

⁸ De erhvervsfaglige uddannelser er både ungdomsuddannelser og erhvervskompetencegivende uddannelser. De indgår i forløbsanalysen som ungdomsuddannelser, når de tages efter grundskolen, og som erhvervskompetencegivende uddannelser, når de tages efter fuldført ungdomsuddannelse.

⁹ Det er dog tænkeligt, at nogle af de udlændinge, der er faldet fra, påbegynder og fuldfører en uddannelse efter 2001, hvilket undersøgelsen ikke dækker.

¹⁰ Statistikken vedrørende opholdsgrundlag omfatter enkelte personer, som har fået et opholdsgrundlag i perioden 1. januar 1992 til 1. januar 1995, og som har skiftet opholdsgrund efter 1. januar 1995.

¹¹ Afsnittets data om udlændinge på SOSU-uddannelserne skal tolkes med en vis varsomhed, da der er relativt få personer på SOSU-uddannelserne.

¹² Denne andel omfatter udlændige, der enten er startet på grundforløbet, på social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse.

¹³ Tabellen viser personstatus vedr. arbejde/uddannelse ultimo november året efter elevens afgang fra SOSU-uddannelsen.

| Forside || Indholdsfortegnelse || Søg || Til top || Forrige side || Næste side |