| Forside || Indholdsfortegnelse || Søg || Til bund || Forrige side || Næste side |
 
Kolofon
Hele publikationen uden grafik
Hele publikationen med billeder og grafik
Hele publikationen i PDF

4. Udsatte boligområder

I maj 2004 fremlagde regeringen en samlet strategi mod ghettoisering, der er rettet mod større problemramte boligområder med massive sociale problemer. Ifølge regeringen indebærer ghettoisering udviklingen af boligområder, der er fysisk, socialt, kulturelt og økonomisk afsondrede fra det øvrige samfund. Hertil kommer, at ghettoisering kan udgøre en alvorlig barriere for integrationen af indvandrere og efterkommere.1

Hovedformålet med regeringens strategi mod ghettoisering er at forhindre en fortsat tilflytning af ressourcesvage personer til de udsatte boligområder, at gøre områderne mere attraktive for ressourcestærke personer samt at forbedre integrationen af de indvandrere og efterkommere, der bor i områderne. Strategien omfatter således indsatser, der skal forhindre en selvforstærkende negativ udvikling i de udsatte boligområder.

Strategien tager afsæt i de mange muligheder, som kommuner og boligorganisationer allerede har for at gøre en indsats mod ghettoisering. Herudover indeholder strategien en række nye instrumenter og samarbejdsformer, jf. faktaboks 4.1.

Faktaboks 4.1: Regeringens strategi mod ghettoisering

Omdrejningspunktet for regeringens strategi mod ghettoisering er følgende tre instrumenter:

  • En ny model for anvisning af almene boliger, der blandt andet giver kommunerne mulighed for at afvise boligsøgende kontanthjælpsmodtagere, hvis tildelingen af en ny bolig vil forøge belastningen i den pågældende boligafdeling.
  • Etablering af en programbestyrelse bestående af repræsentanter fra den almene boligsektor, erhvervsliv og kommuner. Programbestyrelsen skal følge udviklingen i områderne og strategiens gennemførelse, ligesom den løbende skal vurdere behovet for dispensationer, forsøg og nye initiativer.
  • En række specifikke integrationsinitiativer i de mest udsatte boligområder, bl.a. en særlig indsats for kriminalitetsforebyggelse, lektiehjælp og frivillighedsarbejde. Hertil kommer øget fokus på positive erfaringer fra skoler i de pågældende områder.

Kilde: Regeringen, “Regeringens strategi mod ghettoisering”, 2004.

I løbet af 2004 vil regeringen udarbejde nogle præcise indikatorer for, hvornår et område er ved at udvikle sig til en ghetto. Dette indikatorsystem (problembarometer) vil kunne danne grundlag for såvel de statslige myndigheders som kommunernes vurdering af, hvor og hvornår de forskellige indsatser skal iværksættes.

På baggrund af regeringens strategi mod ghettoisering sætter dette kapitel fokus på beboersammensætningen i en række udvalgte udsatte boligområder og udlændinges integration i områderne. I kapitlet ses nærmere på følgende fem udvalgte udsatte boligområder: Mjølnerparken i Københavns Kommune, Taastrupgård i Høje-Taastrup Kommune, Vollsmose i Odense Kommune samt Gellerupparken og Bispehaven i Århus Kommune.

I kapitlet belyses andelen af udlændinge i de fem ovennævnte boligområder samt de sidste ti års udvikling i fordelingen mellem danskere og udlændinge i de enkelte områder. Herefter ses nærmere på udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og modtagelse af indkomsterstattende ydelser i de fem områder. Disse forhold vil blive sammenholdt med arbejdsmarkedstilknytningen og modtagelsen af ydelser blandt den samlede gruppe af udlændinge i Danmark. Sidst i kapitlet ses nærmere på kriminaliteten i de fem udsatte boligområder.

4.1 Beboersammensætningen i de udsatte boligområder

Tabel 4.1 viser antallet og andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og vestlige lande samt danskere i de fem udvalgte udsatte boligområder samt i hele landet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.1: Antallet og andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere i udvalgte udsatte boligområder samt i hele landet, pr. 1. januar 2003''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.1: Antallet og andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere i udvalgte udsatte boligområder samt i hele landet, pr. 1. januar 2003''

Det fremgår af tabellen, at udlændinge udgør majoriteten af befolkningen i alle fem udvalgte boligområder. Blandt de fem udsatte boligområder har Mjølnerparken og Gellerupparken den største andel af indvandrere og efterkommere. Således udgør indvandrere og efterkommere henholdsvis 92 pct. og 84 pct. af indbyggerne i disse to boligområder. I Bispehaven, Taastrupgård og Vollsmose er andelen af indvandrere og efterkommere henholdsvis 74 pct., 71 pct. og 64 pct. På landsplan udgør indvandrere og efterkommere til sammenligning 8 pct. af befolkningen. Der er således tale om en markant overrepræsentation af indvandrere og efterkommere i de fem udsatte boligområder.

Det fremgår endvidere af tabellen, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør langt den overvejende del af udlændingene i de udsatte boligområder, mens andelen af udlændinge fra vestlige lande er meget lav.

Tabel 4.2 viser, at koncentrationen af udlændinge i alle fem boligområder i gennem de sidste ti år er blevet kraftigt forøget, mens der tilsvarende er kommet en klar undervægt af danskere. Beboersammensætningen er således blevet mindre afbalanceret igennem de sidste ti år. Denne ændrede beboersammensætning kombineret med, at en stor andel af beboerne modtager offentlig forsørgelse, hvilket illustreres senere i kapitlet, har skabt en øget tendens til ghettoisering. Fra 1993 til 2003 er andelen af udlændinge i eksempelvis Mjølnerparken steget fra 64 pct. til 92 pct., mens andelen af danskere tilsvarende er faldet fra 36 pct. til 8 pct.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.2: Udviklingen i den procentvise fordeling mellem indvandrere og efterkommere og danskere i udvalgte udsatte boligområder samt i hele landet, pr. 1. januar 2003''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.2: Udviklingen i den procentvise fordeling mellem indvandrere og efterkommere og danskere i udvalgte udsatte boligområder samt i hele landet, pr. 1. januar 2003''

Koncentrationen af udlændinge i de fem anførte boligområder kan skyldes, at disse områder helt eller delvist består af almene boliger, hvoraf mange stilles til rådighed for kommunerne til løsning af påtrængende boligsociale problemer. Da områderne ofte er præget af mange sociale problemer blandt både udlændinge og danskere, flytter de ressourcestærke personer, der har råd til alternative boligformer, ud af områderne. Ressourcesvage personer fastholdes derimod i områderne, da de ikke har råd til at købe bolig på ejerboligmarkedet og har svært ved at få adgang til det private boligmarked (adelsboliger og privat lejeboliger), hvor lejligheder ofte formidles gennem netværk. Dermed skabes en selvforstærkende negativ udvikling i områderne.

Koncentrationen kan tænkes at blive yderligere forstærket af, at udlændinge i områderne er blevet familiesammenført med personer i udlandet, og at disse familiemedlemmer fra udlandet bosætter sig hos deres familie i de udsatte boligområder, når de kommer til Danmark.

Koncentrationen kan endvidere blive forstærket af, at mange udlændinge i de mindre danske byer især flytter til de udsatte boligområder for at bo i nærheden af familie, venner og personer med samme oprindelse som dem selv. Denne tendens bekræftes af en undersøgelse af flygtninges flyttemønstre, som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) har foretaget for Integrationsministeriet. Undersøgelsen viser, at en del af de flygtninge, som er omfattet af integrationsloven, og som i tre år har været boligplaceret i en kommune med få udlændinge, efter udløbet af boligplaceringsperioden flytter til et udsat boligområde. Samtidig viser undersøgelsen, at der generelt er meget få flygtninge, der flytter fra de udsatte boligområder.2

Figur 4.1 illustrerer, at der er stor forskel på udlændingenes oprindelse i de fem udsatte boligområder.

Figur 4.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland i udvalgte udsatte boligområder, pr. 1. januar 2003

I Taastrupgård har hovedparten af udlændingene oprindelse i Tyrkiet, mens tyrkere i Bispehaven og Mjølnerparken kun udgør en meget lille andel af udlændingene i området. Således udgør tyrkere 56 pct. af befolkningen i Taastrupgård, mens andelen til sammenligning er 3 pct. og 6 pct. i henholdsvis Bispehaven og Mjølnerparken.

I Bispehaven udgør irakere og somaliere derimod en stor andel af udlændingene, idet 19 pct. af Bispehavens udlændinge har oprindelse i Irak, og 16 pct. har oprindelse i Somalia. I Bispehaven er der desuden en stor andel af udlændinge fra øvrige lande, hvilket primært drejer sig om udlændinge fra Vietnam og Iran.

I Gellerupparken, Mjølnerparken, og Vollsmose er gruppen af indvandrere og efterkommere med libanesisk oprindelse den største befolkningsgruppe blandt indvandrerne og efterkommerne. Således udgør denne befolkningsgruppe henholdsvis 46 pct., 37 pct. og 23 pct. af udlændingene i de tre områder.

Betragtes opholdstiden blandt indvandrerne fra ikke-vestlige lande i de fem områder, fremgår det af tabel 4.3, at Taastrupgård har en høj andel af indvandrere, der har haft en lang opholdstid i Danmark. Dette hænger bl.a. sammen med, at en stor andel af indvandrerne i Taastrupgård er tyrkere, og at gruppen af tyrkere i Danmark generelt er kendetegnet ved en lang opholdstid i Danmark, jf. kapitel 1 om befolkningsstatistik. Således har knap halvdelen af Taastrupgårds indvandrere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2003 opholdt sig i Danmark i mere end 15 år. Tilsvarende er det kun lidt over en fjerdedel af indvandrerne i Bispehaven og Mjølnerparken, der har en opholdstid på mere end 15 år.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.3: Opholdstid for indvandrere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder samt for alle indvandrere fra ikke-vestlige lande i Danmark angivet i pct., pr. 1. januar 2003''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.3: Opholdstid for indvandrere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder samt for alle indvandrere fra ikke-vestlige lande i Danmark angivet i pct., pr. 1. januar 2003''

4.2 Arbejdsmarkedstilknytningen i de udsatte boligområder

Tabel 4.4 viser erhvervsfrekvensen, beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsløsheden for indvandrere og efterkommere i alderen 16-64 år fra ikke-vestlige lande i de fem udsatte boligområder samt for alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. I faktaboks 6.1 i kapitel 6 om arbejdsmarked og indkomst er angivet, hvordan disse arbejdsmarkedsbegreber defineres.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.4: Arbejdsmarkedstilknytningen for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder samt for alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark, pr. 1. januar 2003''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.4: Arbejdsmarkedstilknytningen for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder samt for alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark, pr. 1. januar 2003''

Tabellen viser, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande i Taastrupgård er på niveau med tilknytningen blandt alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande, mens arbejdsmarkedstilknytningen blandt udlændinge I Bispehaven, Gellerupparken, Mjølnerparken og Vollsmose er langt svagere end for den samlede gruppe af udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. Denne forskel dækker over, at der i Taastrupgård er flere udlændinge, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, end i de øvrige områder, og at ledigheden er lavere for de udlændinge, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.

I Bispehaven og Mjølnerparken ligger beskæftigelsesfrekvensen for udlændinge henholdsvis 14 procentpoint og 22 procentpoint under beskæftigelsesfrekvensen for alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande, og i Gellerupparken og Vollsmose er den tilsvarende forskel 21 procentpoint.

At udlændinge i Taastrupgård har en større tilknytning til arbejdsmarkedet end udlændinge i de øvrige områder kan bl.a. tænkes at hænge sammen med, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere normalt stiger med opholdstiden i Danmark, og at andelen af indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en lang årrække, som vist i tabel 4.3, er højere i Taastrupgård end i de øvrige fire udsatte boligområder.

Figur 4.2 viser dog, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere i Taastrupgård generelt er højere end i de øvrige områder uanset opholdstid. Således er beskæftigelsesfrekvensen 42 pct. for indvandrere i Taastrupgård med en opholdstid på 0-5 år, mens beskæftigelsesfrekvensen for den tilsvarende gruppe af indvandrere i de øvrige områder ligger i intervallet 13 pct. til 28 pct. Indvandreres opholdstid ser således ikke ud til at kunne forklare forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem områderne. Forskellen på områderne kan i stedet skyldes forskelle i kommunernes indsats, udlændingenes oprindelsesland og jobmulighederne i området.

Figur 4.2: Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder fordelt på opholdstid, pr. 1. januar 2003

Sammenholdes beskæftigelsesfrekvensen for henholdsvis udlændinge og danskere i de fem udsatte boligområder, viser figur 4.3, at udlændingene har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskerne i disse områder.

Figur 4.3: Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere i udvalgte udsatte boligområder og i hele landet, pr. 1. januar 2003

Danskerne i de fem udsatte områder har dog en langt lavere beskæftigelsesfrekvens end danskere i hele landet, og forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem danskere i de udsatte områder og danskere i hele landet er langt større end forskellen mellem udlændinge fra ikke-vestlige lande i de udsatte områder og den samlede gruppe af udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande.

4.3 Modtagelse af indkomsterstattende ydelser i de udsatte boligområder

I dette afsnit ses nærmere på andelen af indvandrere og efterkommere i de udsatte boligområder, som modtager indkomsterstattende ydelser. Indkomsterstattende ydelser defineres som en overførsel fra det offentlige til den enkelte person eller familie, der har til formål at sikre opretholdelsen af personens eller familiens økonomiske grundlag ved indkomstbortfald. De personer, som indgår i dette afsnit, er personer som i en kortere eller længere periode i 2002 har modtaget en indkomsterstattende ydelse. Der skelnes således ikke mellem, om den enkelte har modtaget en eller flere ydelser, og hvor længe personen har modtaget den pågældende ydelse.

Figur 4.4 viser andelen af 18-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der i løbet af 2002 modtog en indkomsterstattende ydelse. Med henblik på at udskille modtagere af folkepension er persongruppen i figur 4.4 begrænset til kun at omfatte personer i alderen 18-64 år.

Figur 4.4: Andelen af 18-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder samt andelen af alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark, der modtog en indkomsterstattende ydelse i 2002

Af figuren ses det, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der i løbet af 2002 har modtaget indkomsterstattende ydelser, er større i de fem udsatte boligområder end blandt den samlede gruppe af udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. Kun i Taastrupgård er andelen af ydelsesmodtagere tilnærmelsesvis på linje med andelen af ydelsesmodtagere blandt alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. I Taastrupgård modtog 65 pct. af indvandrerne og efterkommerne i løbet af 2002 en indkomsterstattende ydelse, og i de fire øvrige udsatte boligområder var den tilsvarende andel omkring 80 pct. Til sammenligning modtog 62 pct. af alle udlændinge fra ikke-vestlige lande i Danmark en indkomsterstattende ydelse fra det offentlige i 2002, mens andelen blandt alle danskere var knap 40 pct.

Blandt udlændinge i Bispehaven, Gellerupparken, Mjølnerparken og Vollsmose, der modtog ydelser, er der en klar overvægt af ydelsesmodtagere, som enten modtog kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse eller aktivering, hvilket reguleres i lov om aktiv socialpolitik, jf. tabel 4.5. Derimod er der i disse områder en relativt lille andel af ydelsesmodtagere, som modtager dagpenge. Dette afspejler bl.a., at gruppen af indvandrere og efterkommere i et vist omfang står uden for arbejdsmarkedet, idet mange ikke har haft tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet til at være berettiget til dagpenge. I Taastrupgård er andelen af ydelsesmodtagere på dagpenge og på kontanthjælp den samme, hvilket kan ses som en konsekvens af den større arbejdsmarkedstilknytning blandt udlændinge i Taastrupgård end i de øvrige fire områder.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.5: Fordelingen af indkomsterstattende ydelser blandt 18-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder samt alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark, der modtog en indkomsterstattende ydelse i 2002''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.5: Fordelingen af indkomsterstattende ydelser blandt 18-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder samt alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark, der modtog en indkomsterstattende ydelse i 2002''

Fra 1992 til 2002 har der været et fald i andelen af udlændinge i alle de fem udvalgte boligområder, der modtager indkomsterstattende ydelser. Det fremgår af figur 4.5.

Figur 4.5: Udviklingen i andelen af 18-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder, der modtog en indkomsterstattende ydelse i 1992, 1997 og 2002

I Taastrupgård og i Bispehaven er der sket et fald i andelen af udlændinge, der modtager ydelser, på henholdsvis 12 procentpoint og 11 procentpoint. I Gellerupparken, Vollsmose og Mjølnerparken har faldet været på henholdsvis 10 procentpoint, 7 procentpoint og 5 procentpoint. Det skal dog bemærkes, at det faktiske antal af udlændinge, der modtager ydelser, er steget i alle fem områder fra 1992 til 2002.

4.4 Kriminalitet i de udsatte boligområder

Høj kriminalitet er et kendetegnende problem i de udsatte boligområder. Derfor beskriver dette afsnit kriminalitetsbilledet i de fem udsatte boligområder. Først følger dog en kort beskrivelse af forskelle i danskeres og udlændinges kriminalitet på landsplan.

I faktaboks 4.2 fremgår det, hvordan statistikken om kriminalitet er udarbejdet.

Faktaboks 4.2: Kriminalstatistikken

Kriminalstatistikken i dette kapitel bygger på særkørsler fra Danmarks Statistik om antallet af afgørelser ved anklagemyndigheder eller domstole for lovovertrædelser. Der er således tale om afgørelsesstatistik, der adskiller sig fra statistik over antallet af sigtelser eller fængslinger.

De lovovertrædelser, der indgår i statistikken i dette kapitel, drejer sig om overtrædelser af straffeloven og en række særlove, bl.a. færdselsloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer.

Kriminalstatistikken i dette kapitel viser antallet af personer, der i løbet af et år har fået en eller flere afgørelser for en lovovertrædelse. Personer, der har modtaget to eller flere afgørelser, indgår kun i statistikken med den alvorligste afgørelse eller straf. Statistikken viser således ikke antallet af afgørelser.

“Kriminalitetsraten” viser andelen af personer, der har fået en eller flere afgørelser for lovovertrædelser, i forhold til den samlede befolkningsgruppe.

Kriminalstatistikken omfatter kun personer over den kriminelle lavalder, dvs. personer på 15 år og derover.

I forhold til deres andel af befolkningen, er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande stærkt overrepræsenterede i kriminalstatistikken. Blandt de dømte er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overrepræsenterede med en faktor på to, idet indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i 2002 udgjorde 10,0 pct. af alle dømte, mens de kun udgjorde 4,7 pct. af befolkningen på 15 år og derover.

Indvandrere og efterkommere er ligeledes overrepræsenterede i landets fængsler og arresthuse. En opgørelse fra Kriminalforsorgen over antallet af udlændinge i landets fængsler og arresthuse pr. 4. maj 2004 viser, at hver femte indsatte er indvandrer eller efterkommer.3 Dette svarer til, at der sidder 2,5 gange så mange indvandrere og efterkommere (fra både vestlige og ikke-vestlige lande) fængslet, som deres andel af befolkningen over 15 år berettiger til.

Det fremgår af tabel 4.6, at kriminalitetsraten på landsplan er højere blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt danskere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande havde samlet set en kriminalitetsrate på 4,9 pct. i 2002, mens danskernes kriminalitetsrate var på 2,3 pct.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.6: Kriminalitet blandt indvandrere, efterkommere og danskere i hele landet i 2002''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.6: Kriminalitet blandt indvandrere, efterkommere og danskere i hele landet i 2002''

Som det fremgår af tabellen, har efterkommere generelt en højere kriminalitetsrate end indvandrere, uanset om de kommer fra vestlige eller ikke-vestlige lande. Således var kriminalitetsraten 4,5 pct. for indvandrere fra ikke-vestlige lande og 8,7 pct. for efterkommere fra ikke-vestlige lande. Denne tendens er velkendt fra andre analyser, og går også igen i de fleste andre vestlige lande.4

Det er også velkendt, at kriminalitet mest hyppigt begås af personer under 30 år. Den høje kriminalitetsrate blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kan derfor hænge sammen med, at der er en højere andel af personer under 30 år blandt udlændinge end blandt danskere, jf. afsnit 1.8 i kapitel 1 om befolkningsstatistik. For at tage højde for forskelle i aldersfordelingen mellem henholdsvis indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere, er kriminalitetsraten i tabel 4.6 udregnet for personer i alderen 15-29 år. Tabellen viser imidlertid, at forskelle i aldersfordelingen ikke umiddelbart kan forklare den generelt højere kriminalitetsrate blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Forskellen mellem danskeres kriminalitetsrate og kriminalitetsraten hos indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er således stort set den samme blandt de 15-29-årige som blandt alle på 15 år og derover. Kriminalitetsraten er for begge aldersgrupper knap tre procentpoint højere blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt danskere.

At indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere kriminalitet end danskere, kan skyldes flere forhold. Det kan bl.a. skyldes, at indvandrere og efterkommere i forhold til danskere har et lavere uddannelsesniveau og en svagere social baggrund, at de oftere bor i urbaniserede områder, hvor kriminaliteten er højere end i landområder, og at indvandrere og efterkommere oftere bliver sigtet for kriminelle gerninger på grund af diskrimination.

I det følgende ses der nærmere på kriminaliteten i de udvalgte udsatte boligområder. Udlændinge fra vestlige lande er her udeladt, da de udgør en meget lille andel af befolkningen i de fem boligområder. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande behandles desuden under ét, da antallet af efterkommere på 15 år og derover er meget begrænset.

Tabel 4.7 viser kriminalitetsraten i de fem udsatte boligområder blandt henholdsvis danskere og udlændinge fra ikke-vestlige lande.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.7: Kriminalitetsrate for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og for danskere bosat i de udvalgte udsatte boligområder i 1992, 1997 og 2002''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.7: Kriminalitetsrate for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og for danskere bosat i de udvalgte udsatte boligområder i 1992, 1997 og 2002''

Det fremgår af tabellen, at indvandrere og efterkommere i 2002 havde en højere kriminalitetsrate end de danskere, der bor i samme område. Den eneste undtagelse er i Mjølnerparken, hvor danskere havde en højere kriminalitetsrate end de udenlandske beboere. Disse procenttal skal dog tages med forbehold, da der kun bor ganske få danskere i Mjølnerparken, jf. tabel 4.1.

Samlet set havde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i 2002 i de fem udsatte boligområder en kriminalitetsrate på 5,8 pct., mens kriminalitetsraten for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på landsplan var 4,9 pct. Danskere bosat i de udsatte boligområder havde en kriminalitetsrate på 4,2 pct. mod 2,3 pct. blandt danskere på landsplan.

Hvad angår udviklingen over tid, viser tabel 4.7, at kriminaliteten generelt har været faldende siden 1992. Blandt danskere gælder dette både på landsplan, hvor kriminalitetsraten er faldet fra 6,3 pct. i 1992 til 4,2 pct. i 2002, og i alle de udvalgte udsatte boligområder undtagen Mjølnerparken.

Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har kriminalitetsraten også været faldende på landsplan, fra 5,7 pct. i 1992 til 4,9 pct. i 2002. Derimod har kriminalitetsraten blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande været tilnærmelsesvis uforandret i de udsatte boligområder. I 1992, 1997 og 2002 blev knap 6 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bosat i de udsatte boligområder dømt for en lovovertrædelse. Eneste undtagelse fra den stabilt høje kriminalitetsrate blandt udlændinge er Mjølnerparken, hvor andelen af kriminelle indvandrere og efterkommere er faldet.

At indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere kriminalitet end den samlede gruppe af udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande, kan bl.a. skyldes, at indvandrere og efterkommere i de udsatte boligområder har et lavere uddannelsesniveau og en svagere social baggrund end udlændinge på landsplan. Disse forhold bliver ikke belyst i dette kapitel. Til gengæld bliver betydningen af alder, køn og arbejdsmarkedstilknytning belyst i det følgende.

Som illustreret tidligere i kapitlet, er kriminalitet mest udbredt blandt personer under 30 år. Det er også velkendt, at mænd begår mere kriminalitet end kvinder. Højere kriminalitet i de udsatte boligområder kunne derfor skyldes en anderledes sammensætning af aldersgrupper og køn. For at belyse om dette er tilfældet, viser tabel 4.8 kriminalitetsraten for danskere og for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder, opdelt på køn og alder. De fem boligområder er her slået sammen for at undgå for få observationer.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.8: Kriminalitetsrate for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og for danskere i 2002, opdelt på køn, aldersgrupper og boligområde''
Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 4.8: Kriminalitetsrate for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og for danskere i 2002, opdelt på køn, aldersgrupper og boligområde''

Tabellen bekræfter, at mænd under 30 år hyppigere begår kriminalitet end den øvrige befolkning. Dette billede er det samme i de fem udsatte boligområder som på landsplan. Sammenligner man kriminalitetsraten blandt mænd under 30 år, er den noget højere i de udsatte boligområder end på landsplan. Den højere kriminalitet i de udsatte boligområder kan derfor ikke alene skyldes en anden alders- og kønsfordeling i de udsatte boligområder.

I øvrigt adskiller kriminalitetsbilledet i de fem udsatte boligområder sig fra billedet på landsplan ved, at kriminalitetsraten blandt indvandrere og efterkommere i de udsatte boligområder er højest for de helt unge mænd. I de udsatte boligområder blev næsten hver femte mand (18,1 pct.) mellem 15 og 19 år med oprindelse i ikke-vestlige lande dømt for en kriminel handling i 2002, mens andelen blandt de 20-29-årige var 15,8 pct. Dette står i modsætning til tendenserne på landsplan, hvor kriminaliteten blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande er højere hos mænd i 20’erne end hos de unge under 20 år. Den udbredte kriminalitet blandt de helt unge udlændinge i de udsatte boligområder bekræfter behovet for at gøre en særlig kriminalitetsforebyggende indsats for børn og unge – især drenge – i de udsatte boligområder.

Høj kriminalitet i udsatte boligområder bliver hyppigt forklaret ved, at de personer, der bor i områderne, er socialt udsatte og har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor interessant at se på sammenhængen mellem beskæftigelse og kriminalitet i de udsatte boligområder. Figur 4.6 viser kriminalitetsrater for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder fordelt efter, om de er i beskæftigelse, arbejdsløse eller står helt uden for arbejdsmarkedet. Som sammenligningsgrundlag er de landsdækkende kriminalitetsrater for henholdsvis danskere og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande også beregnet. Danskere i de udsatte boligområder er udeladt i beregningerne for at undgå for få observationer.

For at sikre et så entydigt sammenligningsgrundlag som muligt, er kun den mest kriminelle gruppe - mænd mellem 15 og 29 år - taget med i figuren.

Figur 4.6: Kriminalitetsrate i 2002 for 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i udsatte boligområder og på landsplan samt for 15-29-årige mandlige danskere på landsplan, fordelt efter arbejdsmarkedsstatus

Figuren viser, at unge arbejdsløse mænd har en højere kriminalitetsrate end de, der er i beskæftigelse. Det gælder både for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på landsplan og i de fem udsatte boligområder, og det gælder for danskere på landsplan. En stærkere arbejdsmarkedstilknytning blandt unge mænd vil således kunne medvirke til at dæmme op for kriminaliteten både i de udsatte boligområder og på landsplan.

Sammenligner man kriminalitetsraterne for de unge mænd, der er arbejdsløse, viser figuren, at kriminalitetsraten er højere for de arbejdsløse udlændinge i de udsatte boligområder end blandt den samlede gruppe af arbejdsløse udlændinge i Danmark. Blandt de beskæftigede er kriminalitetsraten også langt højere blandt de mandlige indvandrere og efterkommere i de udsatte boligområder, end den er på landsplan.

Høj arbejdsløshed kan derfor ikke alene forklare, at der er højere kriminalitet blandt udlændinge i de udsatte boligområder end blandt udlændinge i hele landet. Dette kan indikere, at selve det at bo i et udsat boligområde øger tilbøjeligheden til at begå kriminalitet. Boligområdet kan dog ikke med sikkerhed siges at have en selvstændig betydning for kriminaliteten, idet analysen som tidligere nævnt ikke tager højde for betydningen af andre forhold, f.eks. uddannelsesniveau og social arv.

Til slut ses der nærmere på typen af kriminalitet. Figur 4.7 viser fordelingen af domme mellem forskellige typer af forseelser.

Figur 4.7: Domme i 2002 fordelt efter type af forseelse blandt danskere og blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

Figuren viser, at der er forskelle mellem danskere og udlændinge fra de ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder, hvad angår typen af kriminelle gerninger. En højere andel af de indvandrere og efterkommere fra de udsatte boligområder, der fik en dom i 2002, fik en dom for voldsforbrydelser i forhold til de dømte danskere i de udsatte boligområder. Til gengæld fik flere af de dømte danskere i de udsatte boligområder en dom for ejendomsforbrydelser såsom tyveri og indbrud.

Voldsforbrydelser tegner sig også for en større andel af forbrydelserne blandt udlændingene fra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder end blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande på landsplan.

Overtrædelse af færdselsloven er den mest udbredte lovovertrædelse for alle befolkningsgrupper. I de udsatte boligområder tegner overtrædelse af færdselsloven sig således for ca. 40 pct. af alle domme i 2002 for både danskere, indvandrere og efterkommere.

 

1 Regeringen, “Regeringens strategi mod ghettoisering”, 2004. Publikationen kan hentes på hjemmesiden www.inm.dk.

2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, “Kommunale nøgletal om udlændinge 2003”, 2003.

3 Besvarelse af Folketingsspørgsmål S 3044 af 29. marts 2004.

4 Det Kriminalpræventive Råd, “Etniske grupper. Kriminalitet og forebyggelse”, 2004.

 

 

 

| Forside || Indholdsfortegnelse || Søg || Til top || Forrige side || Næste side |

Denne side indgår i publikationen "Årbog om udlændinge i Danmark 2004" som kapitel 6 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.inm.dk/Publikationer/aarbog_udlaendinge_04/index.htm
© Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2004