3. Kommunernes integrations- og repatrieringsindsats

Dette kapitel vil belyse kommunernes integrationsindsats, der bl.a. har til formål at sikre, at udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Desuden belyser kapitlet kommunernes repatrieringsindsats, hvis formål bl.a. er at støtte udlændinges repatriering, dvs. hjemrejse til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Integrationsloven, danskuddannelsesloven og repatrieringsloven regulerer i dag rammerne for kommunernes integrations- og repatrieringsindsats. Kapitlet indledes derfor med en kortfattet beskrivelse af disse tre love. Derefter analyseres det, hvorledes integrations- og repatrieringsindsatsen er tilrettelagt inden for lovgivningens rammer. Der ses bl.a. på, hvor mange udlændinge der tilbydes aktivering og danskundervisning, samt hvor mange udlændinge der modtager hjælp til repatriering. Desuden belyses det, hvorledes kommunernes udgifter til integrations- og repatrieringsindsatsen finansieres. Afslutningsvis analyserer kapitlet effekterne af kommunernes integrationsindsats, herunder i hvor høj grad kommunernes indsats i form af bl.a. tilbud om aktivering og danskundervisning fører til, at udlændinge kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende.

Kapitlet bygger på de nyeste data vedrørende kommunernes integrations- og repatrieringsindsats. På de fleste områder er disse data fra 2003. Det er dermed ikke muligt at belyse, hvor mange udlændinge der tilbydes danskuddannelse og aktive tilbud i medfør af den lovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2004. Det er ligeledes ikke muligt at belyse, i hvilket omfang kommunernes indsats i form af bl.a. danskuddannelse og aktive tilbud efter denne lovgivning fører til, at udlændinge kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende.

Kommunernes integrations- og repatrieringsindsats er valgt som tema for denne årbog og behandles i et særskilt kapitel, idet en vellykket integrationsindsats i væsentlig grad vil kunne bidrage til, at regeringens målsætning om, at beskæftigelsen skal stige med 50.000-60.000 personer frem mod 2010, kan opfyldes.

Samtidig viser flere analyser, at en vellykket integrationsindsats vil medføre en betydelig forbedring af de offentlige finanser. En analyse, der er gennemført for en arbejdsgruppe under Integrationsministeriet¹, viser således, at hvis indvandrere og efterkommere blev perfekt integrerede - dvs. fik den samme økonomiske adfærd som danskere - ville det forbedre de offentlige finanser med 1,99 pct. af BNP fra og med 2006, hvilket svarer til 29,2 mia. kr. i 2006. En perfekt integration af indvandrere og efterkommere er naturligvis et meget ambitiøst mål selv ved en maksimal integrationsindsats. Beregningen viser dog, at der er et meget stort økonomisk potentiale i at få integrationsindsatsen til at lykkes.

3.1 Rammerne for kommunernes integrationsindsats

Rammerne for kommunernes integrationsindsats over for nyankomne udlændinge er reguleret i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) samt i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven). Repatrieringsindsatsen, herunder reintegrationsbistand til ældre udlændinge, reguleres i repatrieringsloven. I dette afsnit gives en kort præsentation af de tre love.

Integrationsloven
Integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, fastsætter rammerne for integrationen af nyankomne udlændinge. Formålet med loven er bl.a. at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse samt at give den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Den 1. januar 2004 trådte en række ændringer af integrationsloven i kraft, herunder ændringer som følge af arbejdsmarkedsreformen “Flere i arbejde” samt en finansieringsomlægning, som har til hensigt at støtte op om den mere beskæftigelsesrettede indsats.²

Udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge, familiesammenførte til flygtninge eller familiesammenførte til andre er omfattet af integrationsloven. Statsborgere fra Norden, EU- og EØS-landene samt Schweiz er ikke omfattet af loven. Desuden omfatter loven ikke udlændinge, der er omfattet af EU’s regler om visumfritagelse. Familiesammenførte til udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at varetage et bestemt arbejde eller lignende formål, er heller ikke omfattet af integrationsloven.

Med henblik på at sikre en mere jævn fordeling af udlændinge i Danmark indebærer integrationsloven, at nyankomne flygtninge boligplaceres i landets kommuner i forhold til, hvor mange udlændinge der i forvejen bor i den enkelte kommune, jf. afsnit 3.2. Dette indebærer samtidig, at de familiesammenførte til flygtninge også fordeles mere jævnt på kommuner.

Nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er fyldt 18 år, når kommunen overtager integrationsansvaret, skal tilbydes et introduktionsprogram. Introduktionsprogrammet, der har en varighed på op til tre år, tager udgangspunkt i en individuel kontrakt mellem den enkelte udlænding og bopælskommunen. Den individuelle kontrakt skal være målrettet mod, at udlændingen hurtigst muligt opnår beskæftigelse eller en uddannelse, der kan få udlændingen i beskæftigelse eller øge udlændingens mulighed herfor.

Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, og som ikke kan forsørge sig selv eller bliver forsørget af andre, er som udgangspunkt berettigede til at modtage introduktionsydelse.³ Hertil kommer, at kommunen kan yde hjælp til afholdelse af særlige udgifter, som udlændingen ikke selv kan afholde, f.eks. store medicinudgifter, jf. afsnit 3.2.

Introduktionsprogrammet, som er et redskab til at opfylde integrationslovens målsætninger om bl.a. selvforsørgelse, skal indeholde danskuddannelse og for udlændinge, som modtager introduktionsydelse, aktive tilbud. Aktive tilbud opdeles i tre hovedgrupper omfattende vejledning og opkvalificering, praktik på en virksomhed eller ansættelse med løntilskud på en virksomhed. Som udgangspunkt er der således en sammenhæng mellem den gruppe af udlændinge, der modtager introduktionsydelse, og den gruppe af udlændinge, der deltager i de aktive tilbud, jf. afsnit 3.2.

Fra 2004 har kommunerne også mulighed for at give udlændinge, som ikke modtager introduktionsydelse, f.eks. familiesammenførte, som forsørges af ægtefællen, aktive tilbud, dog kun de virksomhedsrettede tilbud, dvs. praktik på en virksomhed eller ansættelse med løntilskud. Til finansiering heraf yder staten et beskæftigelsestilskud til kommunen. Kommunen kan modtage dette beskæftigelsestilskud i op til ni måneder for hver udlænding.

Staten finansierer kommunernes udgifter i medfør af integrationsloven via tilskud og statsrefusion, jf. afsnit 3.5.

Fra 2004 er der indført resultattilskud, som udbetales til kommunen, hvis den enkelte udlænding består danskprøven på sit niveau eller kommer i ordinær beskæftigelse inden for den treårige introduktionsperiode. Formålet med resultattilskuddene er at give den enkelte kommune større økonomiske incitamenter til at få udlændinge gennem introduktionsprogrammet og i beskæftigelse.

Udlændinge, som er omfattet af introduktionsprogrammet, har pligt til at deltage aktivt heri, og kommunen har pligt til løbende at følge op på den individuelle kontrakt. Ved udeblivelse eller højt ubegrundet fravær fra introduktionsprogrammet skal kommunen foretage fradrag i introduktionsydelsen. Endvidere kan udeblivelse eller højt ubegrundet fravær fra introduktionsprogrammet få betydning for en eventuel senere meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Danskuddannelsesloven
Voksne udlændinge, som ikke behersker det danske sprog, er berettigede til at deltage i danskuddannelse efter danskuddannelsesloven⁴. Danskuddannelseslovens målgruppe er dermed bredere end integrationslovens, idet f.eks. også EU-statsborgere er omfattet.

Formålet med danskuddannelsesloven er bl.a. at bidrage til, at udlændinge hurtigst muligt kan forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de kan komme i beskæftigelse og forsørge sig selv.

Efter danskuddannelsesloven, som trådte i kraft den 1. januar 2004⁵, tilbydes danskundervisningen som tre selvstændige uddannelser, der hver er opdelt i seks moduler. Uddannelserne afsluttes alle med en centralt stillet danskprøve.

Desuden er uddannelsesretten for den enkelte udlænding som hovedregel begrænset til tre år. Såfremt den enkelte udlænding har behov for yderligere undervisning, er det op til kommunen at beslutte, om undervisningen skal fortsætte.

Med danskuddannelsesloven er der samtidig indført en ny afregningsmodel mellem den ansvarlige kommune og udbyderen af danskundervisning, som baserer sig på resultatstyring via vejledende, progressionsbaserede takster pr. modul. Resultatstyringen indebærer, at kommunen kun betaler én gang for et modul, og betaling for det efterfølgende modul sker først, når det foregående modul er bestået.⁶ Det kommer i praksis til at betyde, at kommunen ikke betaler for udlændinge, der går om, men udelukkende efter, hvor hurtigt udlændingen kommer gennem modulerne. Derfor vil udbyderen af danskuddannelse have et økonomisk incitament til at udbyde en effektiv undervisning og sikre, at den enkelte kursist fastholdes i undervisningen og gennemfører denne hurtigst muligt og inden for normeret tid.

Repatrieringsloven
Hvis en udlænding ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland (repatriering), kan kommunen i henhold til repatrieringsloven yde økonomisk støtte hertil. Repatrieringsloven blev vedtaget i 1999 og trådte i kraft den 1. januar 2000.⁷

Repatrieringsloven har to formål. For det første er det hensigten at give udlændinge det bedst mulige grundlag for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om at repatriere. For det andet skal loven støtte udlændinges repatriering, jf. afsnit 3.4.

Repatrieringsloven gælder for flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre. Personer, som har dansk statsborgerskab eller statsborgerskab i et af de nordiske lande, Schweiz, i et EU-land eller et EØS-land, er ikke omfattet af loven. Integrationsministeren kan efter ansøgning beslutte, at også andre udlændinge, der ønsker at repatriere, kan anses som omfattet af loven.

Kommunen skal, såfremt udlændingen ikke har midlerne hertil, yde hjælp til repatriering bl.a. i form af hjælp til hjemrejse, hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hjælp til transport af eller køb af beskæftigelsesfremmende udstyr eller hjælp til sygeforsikring mv.

Desuden kan kommunen efter ansøgning yde en månedlig reintegrationsbistand til udlændinge, der opfylder en række betingelser, herunder er fyldt 65 år, opfylder betingelserne for at modtage førtidspension eller er fyldt 55 år og – på grund af deres helbredstilstand eller lignende forhold - vurderes ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet eller i det tidligere opholdsland.

Med den seneste lovændring af repatrieringsloven, som trådte i kraft 1. januar 2004, har udlændinge, som ønsker at repatriere, mulighed for at ansøge om at modtage reintegrationsbistand som en lidt lavere livslang ydelse i stedet for alene i en femårig ydelsesperiode.

3.2 Integrationsindsatsen efter integrationsloven

I dette afsnit belyses forskellige elementer af integrationsindsatsen i medfør af integrationsloven, bl.a. antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet, antallet af udlændinge, der modtager introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, omfanget af aktivering og de forskellige aktiveringsformer samt samspillet mellem aktivering og danskundervisning i introduktionsprogrammet.

Hvor mange udlændinge er omfattet af introduktionsprogrammet?
Nyankomne udlændinge, der er fyldt 18 år, når kommunen overtager integrationsansvaret, skal tilbydes et introduktionsprogram.⁸

I nedenstående tabel 3.1 ses antallet af udlændinge over 18 år, som på første dag i årene 2000-2004 var omfattet af det treårige introduktionsprogram.⁹ Tallene er endvidere fordelt på opholdsgrundlag, dvs. om disse udlændinge er flygtninge, familiesammenførte til flygtninge eller familiesammenførte til andre.

Antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet på et givet tidspunkt afhænger af, hvor mange udlændinge der i de foregående tre år har fået opholdstilladelse og er omfattet af introduktionsprogrammet. Integrationsloven trådte i kraft den 1. januar 1999, og det treårige introduktionsprogram var dermed fuldt indfaset i 2002.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.1: Antal udlændinge over 18 år omfattet af introduktionsprogrammet fordelt på opholdsgrundlag, 2000-2004''

Af tabel 3.1 ses, at antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet har været stigende frem til 2002-2003, hvor der var omkring 22.000 udlændinge under programmet. Fra 2003 til 2004 har antallet været faldende, hvilket skyldes et markant fald i antallet af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte. Fra 2005 forventes yderligere et fald i antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet, idet både antallet af flygtninge og familiesammenførte, som får en opholdstilladelse, forventes at være faldende i de kommende år.¹⁰

Af tabellen ses også, at der i perioden 2000-2004 er sket en mindre ændring i forholdet mellem antallet af flygtninge og familiesammenførte. Andelen af flygtninge er steget, andelen af familiesammenførte til flygtninge har været næsten konstant, mens andelen af familiesammenførte til andre har været faldende.

Boligplacering af flygtninge
Hensigten med integrationsloven er bl.a. at sikre en bedre fordeling af nyankomne flygtninge mellem kommunerne. Som beskrevet ovenfor indebærer integrationsloven, at nyankomne flygtninge boligplaceres i landets kommuner under hensyntagen til, hvor mange udlændinge der i forvejen bor i kommunen.

Af figur 3.1 nedenfor ses fordelingen af boligplacerede flygtninge på kommuner i perioden 1999-2003.

Figur 3.1 viser, at det især er jyske kommuner samt kommuner nord for København, der har modtaget relativt flest flygtninge i perioden 1999-2003. De nyankomne flygtninges fordeling på kommuner afspejler bl.a., hvor i landet der før integrationslovens ikrafttræden boede mange udlændinge.

I tabel 3.2 vises fordelingen af boligplacerede flygtninge på kommunestørrelse i perioden 1999-2003.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.2: Antal boligplacerede flygtninge fordelt på kommunens indbyggertal, 1999-2003''

Tabel 3.2 viser, at det især er de mindre kommuner med relativt få indbyggere, der har modtaget flest flygtninge siden 1999. Dette hænger sammen med, at det typisk er disse kommuner, der før integrationslovens ikrafttræden den 1. januar 1999, havde meget få udlændinge i kommunen.

Fordelingen af alle indvandrere og efterkommere på kommuner er belyst i kapitel 1 om befolkningsstatistik.

Ydelser efter integrationsloven
Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, og som ikke kan forsørge sig selv, eller som ikke forsørges af andre, er som udgangspunkt berettigede til at modtage introduktionsydelse. Reglerne om introduktionsydelse følger reglerne om kontanthjælp og starthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Pr. 1. juli 2002 trådte reglerne om starthjælp i kraft, jf. faktaboks 3.1.

Ud over introduktionsydelsen kan udlændinge omfattet af integrationsloven modtage hjælp i særlige tilfælde efter integrationslovens kapitel 6, f.eks. hjælp til medicin og sundhedsbehandling, hjælp til transport, hjælp til flytning mv. Hjælp i særlige tilfælde er således en individuel ydelse, som kan variere afhængigt af den enkelte udlændings situation. En udlænding kan godt få hjælp i særlige tilfælde, selv om vedkommende ikke modtager introduktionsydelse.

I tabel 3.3 ses antallet af udlændinge, som på et tidspunkt i perioden 2000 til marts 2004 har modtaget introduktionsydelse og/eller hjælp i særlige tilfælde (berørte modtagere).

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.3: Antal berørte modtagere af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, 2000-2003 samt marts 2004''

Tabel 3.3 viser, at antallet af modtagere af såvel introduktionsydelse som hjælp i særlige tilfælde er steget i perioden 2000-2002, hvor integrationsloven var under indfasning. Siden 2002 er antallet af modtagere faldet, og på baggrund af antallet af berørte modtagere i marts 2004 forventes et yderligere fald fra 2003 til 2004. Faldet i antallet af ydelsesmodtagere afspejler det faldende antal udlændinge, som er omfattet af introduktionsprogrammet, jf. tabel 3.1.

Der har været særlig fokus på, om udlændinge, som modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau, modtager mere hjælp i særlige tilfælde end udlændinge, som modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Med henblik på at belyse dette spørgsmål opdeles modtagere af hjælp i særlige tilfælde efter, om kommunerne har overtaget ansvaret for den pågældende før eller efter den 1. juli 2002, hvor reglerne om starthjælp og introduktionsydelse på starthjælpsniveau trådte i kraft, jf. faktaboks 3.1.

I figur 3.2 ses den gennemsnitlige udbetalte hjælp i særlige tilfælde pr. måned fra januar 2000 til marts 2004. Det skal bemærkes, at de gennemsnitlige beløb i figuren omfatter alle modtagere af hjælp i særlige tilfælde i en given måned. Beløbene siger derfor ikke noget om, hvor meget ekstra en introduktionsydelsesmodtager får, idet man godt kan modtage hjælp i særlige tilfælde uden at modtage introduktionsydelse. Der behøver derfor ikke at være sammenfald mellem de personer, der modtager introduktionsydelse, og de personer, der modtager hjælp i særlige tilfælde.

Figur 3.2 viser, at den gennemsnitlige hjælp i særlige tilfælde pr. måned siden 2000 har ligget på ca. 2.000-3.000 kr. pr. måned. Som det ses af figuren, varierer de gennemsnitlige månedlige beløb, som udbetales til hjælp i særlige tilfælde. Dette skyldes, at hjælpen, som ovenfor beskrevet, er individuel og ydes til forskellige typer af nødvendige udgifter, hvor kommunen forinden skal vurdere, om den pågældende udlænding selv har mulighed for at finansiere udgiften. I sagens natur vil sådanne udgifter variere fra måned til måned. Eksempelvis kan udgifterne til etablering være ekstraordinært høje i den måned, hvor en flygtning bosætter sig i kommunen.

Figur 3.2 viser endvidere, at modtagere af hjælp i særlige tilfælde, som kommunerne har overtaget ansvaret for fra og med den 1. juli 2002, generelt modtager en smule mindre i hjælp i særlige tilfælde pr. måned sammenlignet med gruppen af modtagere, som kommunerne har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002. På baggrund af disse månedlige gennemsnitstal over den udbetalte hjælp er der således ikke tendens til, at udlændinge, som kommunerne har overtaget ansvaret for fra og med den 1. juli 2002, hvor reglerne om starthjælp trådte i kraft, modtager mere i hjælp i særlige tilfælde end modtagere, som kommunerne har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002.

Samspil mellem aktivering og danskundervisning i introduktionsprogrammet
Alle introduktionsydelsesmodtagere - uanset om de modtager introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau eller på starthjælpsniveau - skal tilbydes et fuldt introduktionsprogram, der omfatter danskuddannelse og aktive tilbud (danskundervisning, aktivering og kursus i samfundsforståelse før den 1. januar 2004). Kommunerne kan dog undlade at tilbyde et fuldt introduktionsprogram, hvis ganske særlige grunde taler derfor, f.eks. hvis en udlænding er fysisk eller psykisk handicappet, eller hvis udlændingen er på barsel. Desuden er der ikke i integrationsloven fastsat en frist for, hvornår udlændingen senest skal modtage aktive tilbud.

I dette og det næste afsnit undersøges samspillet mellem aktivering og danskundervisning i introduktionsprogrammet for introduktionsydelsesmodtagere. Desuden ses der nærmere på, hvilke aktiveringsformer introduktionsydelsesmodtagere deltager i.

Tabel 3.4¹¹ viser, hvorledes antallet af introduktionsydelsesmodtagere, der deltager i et introduktionsprogram, har udviklet sig fra 2001 til 2003 på landsplan. Tallene i tabellen omfatter alene antallet af introduktionsydelsesmodtagere, som samtidig deltager i et introduktionsprogram.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.4: Udviklingen i antallet af udlændinge, der modtog introduktionsydelse og deltog i et introduktionsprogram, fordelt på programmets sammensætning, 2001-2003'' 

Antallet af introduktionsydelsesmodtagere, der på et tidspunkt i 2003 har deltaget i et introduktionsprogram, udgør 14.756 personer, hvilket ikke afviger meget fra de to foregående år.

Der kan spores en stigende tendens i udviklingen af andelen af udlændinge, der deltog i et introduktionsprogram kun indeholdende aktivering, idet andelen er steget med 10 procentpoint fra 2001 til 2003. Ligeledes er andelen af udlændinge, som deltog i et introduktionsprogram med kombineret danskundervisning og aktivering, stigende – dog mere moderat. En forklaring på stigningen i andelen af aktiverede i ren aktivering eller i kombination med danskundervisning kan være, at kommunerne i de første år, efter integrationsopgaven overgik til kommunerne, har haft opstartsvanskeligheder, eksempelvis i form af manglende erfaring med integration og aktivering af udlændinge. Desuden må det formodes at tage tid for kommunen at opbygge de relevante netværk, således at kommunen er i stand til at tilbyde udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet aktivering. I de senere år er der endvidere kommet mere fokus på aktiveringsindsatsen.

Aktiveringsformer
Som det fremgår af ovenstående, er aktivering en del af et fuldt introduktionsprogram. Der findes forskellige aktiveringsformer. Ifølge de regler, der gælder fra den 1. januar 2004, kan tilbuddene omfatte vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Før den 1. januar 2004 kunne aktivering bl.a. omfatte kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder, jobtræning med løntilskud, virksomhedspraktik (herunder individuel jobtræning), særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, særligt tilrettelagte aktiverende forløb, frivillige og ulønnede aktiviteter og voksen- eller efteruddannelse.

Af tabel 3.5 fremgår det, hvilke aktiveringsformer¹² de enkelte udlændinge har deltaget i i årene 2001 til 2003. I tallene indgår både de udlændinge, som deltog i et introduktionsprogram kun indeholdende aktivering, og de udlændinge, som deltog i et introduktionsprogram både indeholdende aktivering og danskundervisning.¹³

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.5: Udviklingen i antallet af udlændinge, der modtog introduktionsydelse og deltog i et introduktionsprogram, fordelt på aktiveringstype og køn, 2001-2003 ''

De mest benyttede aktiveringsformer er for det første særligt aktiverende forløb. Disse forløb består af en kombination af flere aktiviteter, der forbedrer den enkeltes personlige eller alment faglige færdigheder. For det andet er det individuel jobtræning, der omfatter træning i arbejde, som ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde. Kun 183 personer har i 2003 deltaget i jobtræning, som er den mest erhvervsrettede aktiveringsform.

Desuden fremgår det af tabellen, at mænd i højere grad end kvinder deltog i rene aktiveringsforløb eller kombinationsforløb med danskundervisning og aktivering, mens kvinder i højere grad end mænd deltog i rene danskundervisningsforløb. I særdeleshed udgjorde mændene den overvejende andel af de aktiverede i den mest erhvervsrettede aktiveringsform, nemlig to tredjedele af alle de aktiverede i jobtræning. Der har i løbet af de tre år – 2001 til 2003 – ikke været nævneværdige ændringer i fordelingen mellem kønnene.

Aktiveringsfrekvensen
Ifølge integrationsloven skal udlændinge, som modtager introduktionsydelse som før nævnt, tilbydes et fuldt introduktionsprogram, der bl.a. indeholder aktive tilbud (aktivering før den 1. januar 2004). Der bør derfor være en sammenhæng mellem antallet af udlændinge, der modtager introduktionsydelse, og antallet af udlændinge, der deltager i det fulde introduktionsprogram indeholdende aktivering.

Der er dog ikke i integrationsloven fastsat en frist for, hvornår udlændingen senest skal modtage tilbud om aktivering, og kommunerne kan endvidere undlade at tilbyde et fuldt introduktionsprogram med aktivering, hvis ganske særlige grunde taler derfor, f.eks. hvis en udlænding er fysisk eller psykisk handicappet, eller hvis udlændingen er på barsel. Disse to forhold kan være en medvirkende årsag til, at ikke alle introduktionsydelsesmodtagere deltager i et fuldt introduktionsprogram. Disse forhold skal derfor tages i betragtning ved fortolkningen af resultaterne i dette afsnit.

Beregnes andelen af udlændinge, som deltager i aktivering, af alle udlændinge, der modtager introduktionsydelse, fås et mål for, i hvor høj grad kommunerne aktiverer udlændinge, som er ydelsesmodtagere. Dette mål kaldes aktiveringsfrekvensen.

I tabel 3.6 ses udviklingen i aktiveringsfrekvensen¹⁴ fra 2001 til 2003.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.6: Aktiveringsfrekvensen på landsplan, 2001-2003''

Det fremgår af tabellen, at aktiveringsfrekvensen for alle landets kommuner under ét har været støt stigende siden 2001. En forklaring på den stigende tendens i aktiveringsfrekvenserne kan bl.a. være indførelsen af skærpede rådighedsregler og sanktionsregler, som giver kommunerne pligt til at trække op til 100 pct. af introduktionsydelsen, hvis udlændinge ikke deltager i aktivering. Hertil kommer, at kommunerne efterhånden har fået mere erfaring med integrationsopgaven og har opbygget de relevante netværk. Desuden er der de senere år sat mere fokus på aktiveringsindsatsen.

Figur 3.3 viser aktiveringsfrekvenserne i kommunerne i 2003.¹⁵ Konstruktionen af danmarkskortet er nærmere beskrevet i bilag A3.

Det ses af danmarkskortet, at det generelt er de jyske og de fynske kommuner, som har de højeste aktiveringsfrekvenser.

3.3 Danskundervisning

I dette afsnit gives en beskrivelse af, i hvor høj grad forskellige grupper af udlændinge i Danmark følger danskundervisningen på sprogcentrene¹⁶. Først analyseres nyankomne udlændinges deltagelse i danskundervisningen i perioden 1999-2003, hvor udlændinge er opdelt efter, hvilket opholdsgrundlag de har. Dernæst ses nærmere på udlændinges deltagelse i danskundervisningen i 2003, hvor udlændinge er opdelt efter, om de er henvist til danskundervisning efter integrationsloven, efter lov om aktiv socialpolitik, fra Arbejdsformidlingen eller som selvforsørger.

Danskundervisning til flygtninge og familiesammenførte udlændinge
Tabel 3.7 nedenfor viser, hvor stor en andel af de udlændinge, der har fået opholdstilladelse i perioden 1. januar 1999 – 31. december 2003¹⁷, som har modtaget danskundervisning i løbet af deres ophold i Danmark.¹⁸ Af tabellen ses det, at 90,2 pct. af flygtningene har modtaget danskundervisning på et eller andet tidspunkt i løbet af deres ophold i Danmark. Tilsvarende gælder det, at 79,6 pct. af alle familiesammenførte til flygtninge samt 89,7 pct. af alle familiesammenførte til andre har modtaget danskundervisning i løbet af deres opholdstid i Danmark.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.7: Danskundervisning på sprogcentrene til nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse i perioden 1. januar 1999 – 31. december 2003''

Det fremgår endvidere, at flygtningene er den gruppe, som i gennemsnit har modtaget flest tilbudte timer. Således har flygtningene modtaget 200-250 flere tilbudte timer end familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre.

Det skal dog bemærkes, at det gennemsnitlige antal tilbudte timer indeholder timer for både udlændinge, som har været i Danmark i længere tid, og udlændinge, som har været i Danmark i relativt kort tid, hvorfor antallet af tilbudte timer vil variere meget fra person til person. Det er ikke analyseret nærmere, hvorfor flygtninge i størst omfang deltager i danskundervisning, og familiesammenførte til flygtninge i mindst grad deltager. Dette kan dog hænge sammen med, at en større andel af flygtningene end de familiesammenførte modtager introduktionsydelse, og at kommunerne skal nedsætte eller standse introduktionsydelsen til de udlændinge, som uden rimelig grund udebliver fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Desuden kan det hænge sammen med, at kommunen helt eller delvist kan undlade at tilbyde en udlænding danskundervisning, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde taler derfor.

Af figur 3.4 fremgår det, hvor stor en andel af en given kohorte¹⁹ af udlændinge, som efter et givet antal måneder i Danmark har deltaget i danskundervisningen. Det fremgår tydeligt, at flygtningene er den gruppe af udlændinge, hvor den største andel modtager danskundervisning. Det gælder, uanset om flygtningene har fået opholdstilladelse i 1. kvartal 1999 eller i 1. kvartal 2001. Blandt flygtninge deltager mere end 80 pct. i danskundervisning allerede inden for den første tid i landet. Herefter stiger andelen lidt, og efter 54 uger i Danmark har ca. 95 pct. af gruppen deltaget i danskundervisning. Figuren fortæller dog intet om, hvor mange dansktimer den pågældende gruppe af flygtninge i gennemsnit har modtaget.

Familiesammenførte til flygtninge er den gruppe, hvor færrest deltager i danskundervisning. Af den samlede kohorte af familiesammenførte til flygtninge, som fik opholdstilladelse i 1. kvartal 1999, havde kun omkring 50 pct. deltaget i danskundervisning inden for de første seks måneder i Danmark. Andelen bliver dog større med opholdstiden i Danmark, og efter 54 måneder i Danmark havde ca. 80 pct. deltaget i danskundervisning. Undervisningsdeltagelsen for familiesammenførte til flygtninge, som fik opholdstilladelse i 1. kvartal 2001, har været større. Således deltog 66 pct. af gruppen i danskundervisningen allerede inden for de første 6 måneder i Danmark, mens andelen efter 36 måneder var steget til 95 pct.

Blandt familiesammenførte til andre havde 63 pct. af dem, der fik opholdstilladelse i 1. kvartal 1999 deltaget i danskundervisning inden for de første seks måneder i Danmark, mens denne andel var steget til 70 pct. blandt de familiesammenførte til andre, der fik opholdstilladelse i 1. kvartal 2001. Det kan i øvrigt oplyses, at andelen yderligere er steget en smule blandt de familiesammenførte til andre, der fik opholdstilladelse i 1. kvartal 2002.

Samlet viser figuren, at en forholdsvis stor andel af de udlændinge, som kommer til Danmark, deltager i danskundervisningen. Det fremgår dog ikke af figuren, hvor mange dage de pågældende kohorter anvender på danskundervisningen. Dette vil derfor fremgå af det følgende.

Tabel 3.8 nedenfor viser, hvor stor en andel af dagene inden for et givet halvår flygtninge i gennemsnit anvender på danskundervisning. Beregningen er foretaget for forskellige kohorter af flygtninge.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.8: Antal dage med danskundervisning på sprogcentrene i forhold til antal dage i Danmark fordelt på tidspunkt for opholdstilladelse og opholdstid i Danmark, 1. januar 1999 – 31. december 2003, flygtninge''

Af tabellen ses det, at flygtninge i gennemsnit deltager i danskundervisning i omkring 34-45 pct. af det samlede antal dage inden for det første halve år i Danmark. Desuden viser tabellen, at flygtninge, som fik opholdstilladelse i 1. kvartal 2002, anvender flere dage på danskundervisning i det første halve år end de flygtninge, som fik opholdstilladelse i 1. kvartal 1999. Endelig synes der at være en tendens til, at flygtninge intensiverer deres danskundervisning i 2. halvår i Danmark, hvorefter andelen er støt faldende. Det skal dog bemærkes, at tallene ikke kan sige noget om, hvorvidt flygtningene modtager undervisning i en eller flere timer de pågældende dage.

Tabel 3.9 og tabel 3.10 angiver, hvor stor en andel af dagene inden for et givet halvår, som henholdsvis familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre i gennemsnit anvender på danskundervisning. Beregningen er foretaget for forskellige kohorter.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.9: Antal dage med danskundervisning på sprogcentrene i forhold til antal dage i Danmark fordelt på tidspunkt for opholdstilladelse og opholdstid i Danmark, 1. januar 1999 – 31. december 2003, familiesammenførte til flygtninge''

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.10: Antal dage med danskundervisning på sprogcentrene i forhold til antal dage i Danmark fordelt på tidspunkt for opholdstilladelse og opholdstid i Danmark, 1. januar 1999 – 31. december 2003, familiesammenførte til andre''

Det fremgår af de to tabeller, at familiesammenførte generelt anvender færre dage på danskundervisning inden for et givet halvår end flygtninge. Således anvender familiesammenførte til flygtninge i gennemsnit omkring 21-27 pct. af det samlede antal dage inden for det første halve år i Danmark til danskundervisning, mens familiesammenførte til andre i gennemsnit anvender 28-33 pct. af det samlede antal dage inden for det første halve år i Danmark.

Familiesammenførte anvender ligesom flygtninge relativt flere dage på danskundervisning i 2. halvår af deres ophold i Danmark, mens andelen er faldende med opholdstiden. Samtidig ses en tendens til, at de senere kohorter anvender flere dage på danskundervisning end de tidligere kohorter af familiesammenførte.

I september 2004 offentliggjorde Integrationsministeriet en undersøgelse²⁰, som belyser, i hvilket omfang nyankomne voksne selvforsørgende familiesammenførte udlændinge omfattet af integrationsloven deltager i danskundervisning. Undersøgelsen er foretaget i juli-august 2004 og omfatter 265 voksne selvforsørgende udlændinge omfattet af integrationsloven, som kommunerne har overtaget integrationsansvaret for i 2003. Resultaterne af undersøgelsen viser, at kommunerne på undersøgelsestidspunktet havde henvist 87 pct. af de udlændinge, de havde overtaget ansvaret for i 2003, til danskundervisning. Heraf havde 96 pct. påbegyndt undervisningen.

Undersøgelsen understøtter resultaterne af afsnittets indledende analyse af udlændinges deltagelse i danskundervisning, hvor det fremgik, at familiesammenførte til andre i høj grad deltager i danskundervisning. Af figur 3.4 fremgår det således, at omkring 80 pct. af alle familiesammenførte til andre har modtaget danskundervisning efter 12-18 måneders ophold i Danmark.

Af undersøgelsen fremgår det, at kommunerne har undladt at henvise 13 pct. af de udlændinge, de har overtaget ansvaret for i 2003, til danskundervisning. De væsentligste årsager til, at disse udlændinge ikke er henvist, er, at de ikke har reageret på henvendelsen fra kommunen, at de lærer dansk på anden måde eller er fritaget fra danskundervisning pga. barsel eller sygdom. Faktorer som udlændinges alder, tilflytning fra andre kommuner, hvor udlændingen har deltaget i/afsluttet danskundervisning, eller fuldtidsarbejde kan ligeledes være årsag til, at de ikke er blevet henvist til danskundervisning.

Danskundervisning til udlændinge omfattet af integrationsloven
I dette afsnit beskrives aktivitetsomfanget hos sprogcentrene i 2003 blandt de udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. Undervisningen blev i 2003 udbudt efter danskundervisningsloven²¹.

Tabel 3.11 nedenfor viser antallet af kursister og kursistårsværk vedrørende kursister omfattet af integrationsloven på sprogcentrene i 2003.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.11: Antal kursister og kursistårsværk omfattet af integrationsloven på sprogcentrene fordelt på spor, 2003''

Af tabellen ses det, at i alt 16.407 kursister er henvist til danskundervisningen som en del af introduktionsprogrammet og følger undervisningen på et af de tre spor, jf. faktaboks 3.2. Herudover har 394 kursister omfattet af integrationsloven fulgt undervisningen uden at følge et bestemt spor.

Fra 2002 til 2003 er der sket et fald i antallet af kursister, som henvises efter integrationsloven. Der var således 2.592 færre kursister, som har modtaget danskundervisning i 2003 som en del af et introduktionsprogram i forhold til 2002. Det svarer til et fald på 13 pct. Det faldende antal kursister skal ses i lyset af det kraftigt faldende antal udlændinge, som får opholdstilladelse i Danmark. Faldet i antallet af udlændinge betyder, at færre overgår til kommunerne og skal tilbydes et introduktionsprogram. Denne udvikling har således været mærkbar hos sprogcentrene i 2003.

Det fremgår endvidere af tabel 3.11, at ca. halvdelen af kursisterne har fulgt undervisningen på spor 3. Herudover har 37 pct. fulgt undervisningen på spor 2, mens de resterende 15 pct. har fulgt undervisningen på spor 1. I faktaboks 3.2 beskrives de tre spor.

Ses der nærmere på fordelingen af ydelsesmodtagere og selvforsørgere på de enkelte spor, ses en tendens til, at jo højere sporet er, jo færre ydelsesmodtagere deltager. Dette afspejler, at en større andel af de selvforsørgende kursister typisk har taget en uddannelse i hjemlandet, og at kursister på spor 2 og spor 3 omfatter kursister med en kort eller længerevarende uddannelse, mens kursister på spor 1 omfatter kursister, der ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke har lært at læse og skrive på det latinske alfabet.

Ved at se på antal kursistårsværk²² fås et billede af, hvordan antallet af tilbudte timer fordeler sig mellem de enkelte kursistgrupper. Antal kursistårsværk fremgår ligeledes af tabel 3.11 ovenfor. I 2003 blev der givet danskundervisning svarende til 8.997 årsværk til udlændinge omfattet af integrationsloven. Siden 2002 er der sket et fald i antal kursistårsværk svarende til et fald på 13 pct., hvilket er identisk med faldet i antal kursister. Det betyder, at det gennemsnitlige antal timer pr. kursist henvist efter integrationsloven er uændret i forhold til året før. Den enkelte kursist modtog således i gennemsnit det samme antal tilbudte timer i 2003 som i 2002.

Som det kan ses af tabel 3.11, tilbydes 15 pct. af alle undervisningslektionerne til kursister på spor 1, 40 pct. tilbydes til kursister på spor 2, mens 45 pct. af timerne tilbydes til kursister på spor 3. Fordelingen af tilbudte timer er således nogenlunde den samme som fordelingen af kursister.

Af tabel 3.12 ses fraværsprocenterne for de forskellige kursistgrupper. Det gennemsnitlige fravær for kursister, som er henvist efter integrationsloven, var i 2003 på 18 pct., hvilket er et fald på 1 procentpoint i forhold til 2002.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.12: Fravær på sprogcentrene for kursister omfattet af integrationsloven fordelt på spor, 2003''

Fraværet for kursister, som modtager introduktionsydelse, er størst blandt de kursister, som følger undervisningen på spor 1, mens det for de selvforsørgende er størst for de kursister, som følger undervisningen på spor 2. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at tallene ikke kan sige noget om, hvor stor en del af fraværet der kan begrundes med sygdom eller lignende.

Danskundervisning til kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven
I dette afsnit beskrives aktivitetsomfanget på sprogcentrene i 2003 blandt de kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven. Disse kursister er enten henvist fra kommunen og følger undervisningen som et aktiveringstilbud efter lov om aktiv socialpolitik (fra 2004 henvises disse kursister efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) eller henvist fra Arbejdsformidlingen (AF). Desuden er nogle af disse kursister selvforsørgende.

I tabel 3.13 ses antallet af kursister og kursistårsværk fordelt på spor i 2003. Som det kan ses af tabellen, fulgte i alt 27.536 kursister, der ikke var omfattet af integrationsloven, danskundervisningen på sprogcentre i 2003. Heraf fulgte 11 pct. undervisningen på spor 1, 32 pct. fulgte undervisningen på spor 2, mens de resterede 57 pct. fulgte undervisningen på spor 3. Herudover har 1.545 kursister uden for integrationsloven fulgt undervisningen uden at følge et bestemt spor.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.13: Antal kursister og kursistårsværk, der ikke er omfattet af integrationsloven, på sprogcentrene fordelt på spor, 2003''

Som tidligere nævnt fås et bedre billede af det reelle undervisningsomfang, hvis der ses på fordelingen af kursistårsværk. Af tabellen ses det, at 14 pct. af undervisningslektionerne blev tilbudt kursister på spor 1, 42 pct. blev tilbudt kursister på spor 2, mens 44 pct. blev tilbudt kursister på spor 3. Der synes således at være en tendens til, at kursister på spor 3 blev tilbudt færre timer end gennemsnittet, mens kursister på spor 1 og især på spor 2 blev tilbudt flere timer end gennemsnittet.

Mere end halvdelen af de kursister, som fulgte danskundervisningen i 2003, og som ikke var omfattet af integrationsloven, var selvforsørgende. Samtidig er antallet af selvforsørgende kursister steget de seneste år. Dette kan hænge sammen med flere forhold. Dels har der i de seneste år været en stigning i antallet af opholdstilladelser til studerende, au pairer, EU-borgere mv., dels kan øgede krav om danskkundskaber i forhold til opnåelse af permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret måske have en vis betydning. De selvforsørgende kursister udgør dog fortsat under halvdelen af kursistårsværkene.

Antallet af kursister, som er henvist af kommunen efter lov om aktiv socialpolitik eller af AF, var i 2003 faldet med henholdsvis 694 og 380 kursister siden 2002. Således var der i 2003 i alt 2.276 kursister henvist fra AF svarende til 8 pct. af kursisterne, mens 9.199 kursister svarende til 33 pct. var henvist af kommunerne efter lov om aktiv socialpolitik.

I tabel 3.14 ses fraværet på sprogcentre fordelt på spor i 2003 for kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.14: Fravær på sprogcentrene for kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven, fordelt på spor, 2003''

Blandt kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven, var det gennemsnitlige fravær i 2003 på 22 pct., hvilket er uændret i forhold til 2002. Af tabel 3.14 ses det dog, at der er variation i fraværets størrelse, alt efter hvilken gruppe af kursister der er tale om. Samlet set gælder det, at fraværet blandt de kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven, er højere end blandt kursister, som er omfattet af loven. Det lavere fravær blandt kursister, som er henvist efter integrationsloven, kan hænge sammen med, at udlændinge, som modtager introduktionsydelse, bliver trukket i ydelsen, hvis de uden rimelig grund udebliver helt eller delvist fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet.

3.4 Repatrieringsindsatsen

Repatrieringsloven sætter rammerne for, hvornår og hvorledes udlændinge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland, kan få økonomisk støtte i forbindelse med tilbagevenden. Ifølge loven skal kommunen yde hjælp til repatriering til enkeltudgifter, såfremt udlændinge ikke selv har midlerne hertil. Desuden kan udlændinge, som opfylder særlige krav, få tilkendt reintegrationsbistand, som er en længerevarende ydelse.

Afsnit 3.4 om repatrieringsindsatsen beskriver først reglerne for hjælp til repatriering. Herefter ses der på, hvor mange og hvilke personer der har modtaget hjælp til repatriering i de seneste år. Reglerne for reintegrationsbistand er nærmere beskrevet i det efterfølgende afsnit, og som afslutning på afsnit 3.4 beskrives endelig aktiviteten på reintegrationsbistandsområdet.

Regler for hjælp til repatriering
Hjælpen til repatriering skal udbetales af kommunerne, efter at udlændingen har ansøgt herom. En udlænding kan kun modtage hjælp til repatriering, hvis udlændingen ikke selv har midler hertil. Kommunerne kan yde tilskud til forskellige typer af udgifter, jf. faktaboks 3.3.

Oplysningerne i faktaboksen er en beskrivelse af de gældende regler fra og med 1. januar 2004.

En udlænding kan godt modtage økonomisk hjælp til mere end én udgift, men kan kun modtage hjælp til repatriering én gang.

Kommunen har mulighed for at beslutte, at hjælpen skal tilbagebetales, hvis særlige grunde taler herfor. Det kan eksempelvis være, hvis udlændingen ikke har gjort et ærligt forsøg på at repatriere, eller hvis udlændingen har givet urigtige oplysninger.

Aktivitet på repatrieringsområdet
Der er generelt - fra det ene år til det andet - stor forskel på, hvor mange og hvilke personer der vælger at repatriere og modtage hjælp hertil efter repatrieringsloven. Det afhænger i høj grad af, hvordan verdenssituationen har udviklet sig, og hvorfra i verden flygtningestrømmene tager deres udspring.

I figur 3.5 ses antallet af repatrierede, der modtog hjælp til repatriering, fordelt efter oprindelsesland i årene 2000 til 2003. I 2003 var der i alt 183 personer, der repatrierede med økonomisk støtte.

Figuren viser, at det største antal repatrieringer i løbet af perioden fandt sted i 2000, hvor 236 personer fik økonomisk støtte til repatriering. Dengang udgjorde udlændinge fra Bosnien-Hercegovina over halvdelen af det samlede antal repatrierede, mens irakere i 2003 tegner sig for den største andel. I årene 2000 til 2002 udgjorde somaliere en betragtelig andel af de repatrierede, men somaliernes andel af de repatrierede er faldet fra 2002 til 2003. Det ses endvidere, at personer fra Afghanistan i 2003 er begyndt at repatriere i større omfang end tidligere.

Ifølge tal fra Dansk Flygtningehjælp²³ er der i 2004 fra januar til og med august registreret 233 repatrierede udlændinge, som har modtaget støtte til repatrieringen. I perioden udgør langt over halvdelen irakere, mens den næststørste andel udgøres af udlændinge fra Bosnien-Hercegovina.

Reglerne for reintegrationsbistand
Efter repatrieringsloven kan kommunerne efter ansøgning yde en løbende, månedlig reintegrationsbistand.

For at kunne opnå reintegrationsbistand skal den pågældende – ud over at opfylde en række andre betingelser - være fyldt 65 år eller opfylde betingelserne for at modtage førtidspension. Det er også muligt at få tilkendt reintegrationsbistand, hvis man er fyldt 55 år og på grund af sin helbredelsestilstand eller lignende må formodes ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet.

Reintegrationsbistanden kan enten udbetales som en livslang ydelse eller i en femårig periode. Den månedlige ydelse i den livslange periode udgør 80 pct. af satsen for den månedlige ydelse i den femårige periode. Muligheden for, at kommunerne kan yde den livslange ydelse, er blevet indført med ændringen af repatrieringsloven, som trådte i kraft pr. 1. januar 2004.

Størrelsen af reintegrationsbistanden skal afspejle prisniveauet i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, som den enkelte udlænding ønsker at repatriere til. Der er derfor lavet differentierede ydelser, således at alt efter hvilket land den pågældende udlænding skal repatriere til, udbetales en ydelse, som størrelsesmæssigt har sammenhæng med det respektive lands prisniveau. Derfor er de lande, som det er muligt at repatriere til med støtte, inddelt i fire grupper med fire forskellige ydelsessatser.²⁴

Faktaboks 3.4 viser, hvilke satser udlændingene får tilkendt afhængigt af, hvilken landegruppe dét land som udlændingen repatrierer til, tilhører, og hvilken ordning udlændingen har ansøgt om reintegrationsbistand efter.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Faktaboks 3.4: Reintegrationsbistandens størrelse efter gældende regler i 2004''

Aktivitet på reintegrationsbistandsområdet
Figur 3.6 viser antallet af personer, som har modtaget reintegrationsbistand fra Den Sociale Sikringsstyrelse i perioden fra 2000 til 2003 fordelt på alder.²⁵

Figur 3.6 viser, at antallet af reintegrationsbistandsmodtagere har været støt stigende siden 2000. Det skyldes, at repatrieringsloven først trådte i kraft pr. 1. januar 2000, og derfor forventes den del af loven, som vedrører den femårige ydelsesperiode, først at være fuldt indfaset pr. 1. januar 2005. Den anden del af repatrieringsloven, som vedrører den livslange ydelsesperiode, trådte først i kraft pr. 1. januar 2004 og er derfor ikke indeholdt i tallene i figuren.

Det fremgår af figuren, at langt den største andel af modtagerne af reintegrationsbistanden er 65 år eller derover. Modtagerne af reintegrationsbistanden fordeler sig nogenlunde ligeligt på køn.

I repatrieringsloven gives der mulighed for enten at repatriere til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. I perioden 2000 til 2003 har der dog ikke været eksempler på, at udlændinge er vendt tilbage til et andet land end dér, hvor de har statsborgerskab.

Figur 3.7 viser, at den største persongruppe, som modtog reintegrationsbistand fra 2000 til 2003, er personer fra Bosnien-Hercegovina. Udlændinge, som er repatrieret til Iran og Vietnam, udgør de to næststørste persongrupper, men udgør dog en langt mindre andel end personer fra Bosnien-Hercegovina.

Tabel 3.15 viser antallet af reintegrationsbistandsmodtagere fordelt på landegrupper i årene 2000 til 2003.

Som det fremgår af faktaboks 3.4 om reintegrationsbistandens størrelse, udbetales der forskellige satser, alt efter hvilket land der repatrieres til. Landegrupperne og satserne beskrevet i faktaboks 3.4 er trådt i kraft pr. 1. januar 2004, og oplysningerne om antallet af reintegrationsbistandsmodtagere fordelt på år i tabel 3.15 følger den nye inddeling.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.15: Antal reintegrationsbistandsmodtagere fordelt på landegrupper, 2000-2003''

Det ses, at der fortrinsvis udbetales reintegrationsbistand til udlændinge, som er repatrieret til lande, som hører under landegruppe 2. Både Bosnien-Hercegovina og Iran hører under landegruppe 2, og udlændinge fra de to lande udgør 124 af de 129 reintegrationsbistandsmodtagere i 2003 fra landegruppe 2.

Der har aldrig været udlændinge, som har modtaget reintegrationsbistand efter repatriering til lande i landegruppe 4, f.eks. Australien og USA, hvilket udløser den højeste sats.

3.5 Finansieringen af kommunernes integrations- og repatrieringsindsats

I dette afsnit beskrives, hvorledes kommunernes udgifter i medfør af integrationsloven, danskuddannelsesloven samt repatrieringsloven finansieres. Dernæst ses på udviklingen i de samlede statslige udgifter til finansiering af kommunernes integrations- og repatrieringsindsats i perioden 1999-2005 i medfør af disse love.

Finansieringen af kommunernes udgifter efter integrationsloven
Staten finansierer fuldt ud kommunernes udgifter i medfør af integrationsloven, herunder udgifterne til danskuddannelse.

Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde.

Desuden yder staten et grundtilskud til finansiering af kommunens generelle udgifter i forbindelse med modtagelse af udlændingen. Det er f.eks. udgifter i forbindelse med boligplacering, tolkeudgifter mv. Grundtilskuddet skal endvidere dække de 25 pct. af den gennemsnitlige introduktionsydelse, som ikke refunderes af staten. I den treårige introduktionsperiode modtager kommunen i alt henholdsvis 117.252 kr. og 155.988 for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet afhængig af, om kommunen har overtaget ansvaret før eller efter den 1. juli 2002. Kommunerne har således betydelige økonomiske incitamenter til at få udlændinge i beskæftigelse, idet grundtilskuddet kommer til udbetaling, uanset om den enkelte udlænding modtager introduktionsydelse, er selvforsørgende eller forsørges af andre.

Udgifterne til udlændingens introduktionsprogram finansieres via faste, aktivitetsbestemte programtilskud, hvis størrelse afhænger af det gennemsnitlige ugentlige timetal i programmet. I tabel 3.16 ses de vigtigste aktivitetsbestemte tilskud efter integrationsloven i 2004.

Disse programtilskud kan kun komme til udbetaling, hvis introduktionsprogrammet som minimum har den i tabel 3.16 angivne ugentlige varighed. Programtilskuddene er samtidig skruet sammen på en sådan måde, at kommunerne har økonomiske incitamenter til at tilbyde de virksomhedsrettede aktive tilbud (dvs. virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud), idet programtilskuddet til disse aktive tilbud er ca. 1.000 kr. større pr. måned, end hvis kommunen tilbyder vejledning og opkvalificering. Fra 2004 kan kommunerne også få tilskud på 6.689 kr. pr. måned i indtil ni måneder til virksomhedsrettede aktive tilbud til udlændinge, som ikke modtager introduktionsydelse.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.16: De vigtigste aktivitetsbestemte tilskud efter integrationsloven i 2004''

Pr. 1. januar 2004 trådte nye regler om resultattilskud i kraft. Kommunerne får resultattilskud, hvis en udlænding består danskprøven på sit niveau eller kommer i ordinær beskæftigelse inden for den treårige introduktionsperiode. Resultattilskuddene erstatter de aftrapningstilskud, som hidtil er blevet udbetalt for alle udlændinge, der har været omfattet af introduktionsprogrammet. I tabel 3.17 ses niveauet for resultattilskuddene i 2004.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.17: Resultattilskud i 2004''

Finansieringen af kommunernes udgifter efter danskuddannelsesloven
Staten finansierer kommunernes udgifter til danskuddannelse. Danskuddannelsen finansieres forskelligt afhængig af, hvilken lovgivning udlændingen er omfattet af.

For udlændinge omfattet af integrationsloven finansieres danskuddannelse af programtilskuddene, jf. ovenfor. For udlændinge, som ikke er omfattet af integrationsloven, og som ikke er forsikrede ledige, der er henvist af Arbejdsformidlingen til danskuddannelsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finansieres danskuddannelsen delvis gennem et tilskud pr. dansktime. I 2004 udgør timetilskuddet 34 kr. pr. time. Ud over timetilskuddet yder staten 50 pct. i refusion af kommunens nettoudgifter for udlændinge, som henvises til danskuddannelsen af kommunen som led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De resterende udgifter til danskuddannelse finansieres gennem bloktilskuddet fra staten til kommunerne. Timetilskuddet bortfalder med virkning fra 1. januar 2007, hvorefter udgifterne til danskuddannelse for denne gruppe finansieres fuldt ud i bloktilskuddet.

Finansiering af kommunernes udgifter efter repatrieringsloven
Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til hjælp til repatriering, mens staten fuldt ud refunderer udgifterne til reintegrationsbistand.

Budgetgaranti
Kommunernes samlede udgifter til introduktionsprogrammer, introduktionsydelse og danskuddannelse er omfattet af den kommunale budgetgaranti. Dette indebærer, at det primærkommunale bloktilskud årligt reguleres med udviklingen i nettoudgifterne – dvs. udgifter, som ligger ud over tilskud og refusion fra staten. Under ét er kommunerne således sikret fuld dækning for deres udgifter til introduktionsprogrammer, introduktionsydelse og danskuddannelse.

De statslige udgifter til finansiering af kommunernes integrations- og repatrieringsindsats
I tabel 3.18 ses de statslige udgifter til finansiering af kommunernes integrations- og repatrieringsindsats i 1999-2003 samt de skønnede udgifter i 2004-2005.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.18: De statslige udgifter til finansiering af kommunernes integrations- og repatrieringsindsats, 1999-2005, løbende priser''

Det ses af tabel 3.18, at de statslige udgifter til kommunernes integrationsindsats efter integrationsloven har været stigende i perioden 1999-2002, hvilket dels afspejler, at integrationsloven trådte i kraft i 1999 og derfor er blevet indfaset, dels udviklingen i antallet af udlændinge og sammensætningen i udlændingegruppen, der årligt er kommet ud i kommunerne og er omfattet af integrationsloven. Siden 2002 har udgifterne til integration været faldende, hvilket afspejler det faldende antal udlændinge, som får en opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført. Fra 2004 til 2005 forventes der at være et markant fald i udgifterne. Dette skyldes, at relativt mange udlændinge færdiggør introduktionsprogrammet i løbet af 2004, samtidig med at der sammenlignet med tidligere år kommer relativt få nyankomne udlændinge ud i kommunerne, som er omfattet af integrationsloven. Hertil kommer, at tilskud i forbindelse med den etårige overgangsordning bortfalder med virkning fra den 1. januar 2005, hvilket isoleret bidrager med en besparelse på ca. 400 mio. kr.

Statens udgifter til timetilskuddet til dansk, jf. ovenfor, ses at svinge mellem årene og afspejler den noget bredere målgruppe for danskundervisningen sammenlignet med integrationslovens målgruppe. Blandt andet har antallet af udlændinge med opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse og arbejde været stigende i de seneste par år. Disse udlændinge er omfattet af danskuddannelsesloven, men ikke af integrationsloven.

3.6 Effekterne af kommunernes integrationsindsats

Dette afsnit analyserer effekterne af kommunernes integrationsindsats, dvs. i hvor høj grad formålet med integrationsloven og danskuddannelsesloven bliver opfyldt. Som tidligere beskrevet er formålet med integrationsloven bl.a. at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Danskuddannelsesloven har bl.a. til formål at bidrage til, at udlændinge hurtigst muligt kan forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de kan komme i beskæftigelse og forsørge sig selv.

Indledningsvis beskrives resultaterne af den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats efter integrationsloven. Effektmålingen sammenligner, hvor hurtigt de enkelte kommuner i perioden 1999-2001 fik udlændinge omfattet af integrationsloven i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Med henblik på nærmere at belyse effekterne af kommunernes integrationsindsats undersøges det derefter, hvor stor en del af de nyankomne udlændinge der går fra at modtage introduktionsydelse til at blive selvforsørgende. Afslutningsvis analyseres effekterne af danskundervisningen ved at belyse, hvor mange kursister som har tilmeldt sig til og gennemført prøve, og hvor mange af prøverne som er bestået.

Effektmåling af kommunernes integrationsindsats
Integrationsministeriet offentliggjorde den 15. april 2004 resultaterne af den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats efter integrationsloven.²⁶

I effektmålingen analyseres det, hvilke kommuner der gennemfører den mest effektive integrationsindsats. Det sker ved at sammenligne, hvor hurtigt de enkelte kommuner i 1999-2001 fik udlændinge omfattet af integrationsloven i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. I denne sammenligning tages der for første gang højde for, at kommunerne har forskellige forudsætninger for at integrere, samt at udlændinge i de enkelte kommuner har forskellige forudsætninger for at blive integreret. Som led i effektmålingen undersøges det endvidere, hvilke årsager der kan være til, at nogle kommuner gennemfører en mere effektiv integrationsindsats end andre kommuner.

Effektmålingen er udarbejdet i et samarbejde mellem Integrationsministeriet, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet.

Effektmålingen viser bl.a.:

• at hovedparten af de udlændinge, der var omfattet af integrationsloven, ikke kom i beskæftigelse eller uddannelse i perioden 1999-2001. Kun 22 pct.²⁷ af integrationsforløbene blev afsluttet med ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
• at Ishøj, Hjørring og Tårnby Kommuner i perioden 1999-2001 var hurtigst til at få udlændinge i beskæftigelse blandt de 44 kommuner, der indgik i effektmålingen.²⁸ Omvendt var Næstved, Lyngby-Taarbæk og Karlebo Kommuner langsomst til at få udlændinge i beskæftigelse blandt de 44 kommuner.
• at de politiske og administrative ledere har en række muligheder for at påvirke integrationsindsatsen i deres kommuner, både direkte i konkurrence med sagsbehandlernes holdninger og indirekte ved at påvirke sagsbehandlernes holdninger eller organiseringen af indsatsen. Der er således i høj grad behov for politisk og ledelsesmæssig opbakning i den kommunale tilrettelæggelse af integrationsindsatsen for at sikre en effektiv indsats.
• at den kommunale integrationsindsats i seks case-kommuner siden 1999 er blevet mere direkte beskæftigelsesrettet bl.a. på baggrund af centrale politiske udmeldinger og som et resultat af opnåede erfaringer.

Det er dog ikke muligt at drage endelige konklusioner om effekterne af kommunernes integrationsindsats på grundlag af denne første effektmåling. Det skyldes, at effektmålingen kun vedrører perioden 1999-2001, da der på analysetidspunktet ikke forelå nyere data. Det skyldes endvidere, at der kan være forudsætninger blandt kommunerne og blandt udlændinge, som effektmålingen ikke har taget tilstrækkeligt højde for.

Integrationsministeriet har derfor igangsat to nye og mere omfattende effektmålinger af kommunernes integrationsindsats efter integrationsloven, hvis resultater vil foreligge i begyndelsen af 2005:

• Den ene af de nye effektmålinger vil - i lighed med den første effektmåling – måle, hvor hurtigt de enkelte kommuner får udlændinge i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Denne nye effektmåling vil omfatte perioden 1999-2002 og vil tage højde for flere forudsætninger blandt kommunerne og blandt udlændinge end den første effektmåling.
• Den anden af de nye effektmålinger vil måle, hvor hurtigt de enkelte kommuner får udlændinge, som har modtaget introduktionsydelse, i selvforsørgelse. Denne nye effektmåling vil omfatte perioden 1999-2003 og vil ligeledes tage højde for flere forudsætninger blandt kommunerne og blandt udlændinge end den første effektmåling.

Desuden vil en arbejdsgruppe under Integrationsministeriet nærmere belyse beskæftigelses- og uddannelseseffekterne af introduktionsprogrammet og de enkelte elementer i introduktionsprogrammet. Denne arbejdsgruppe vil fremlægge sine analyser i april 2005.

Overgang fra introduktionsydelse til selvforsørgelse i introduktionsperioden
Integrationsloven har bl.a. til formål at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. I dette og det følgende afsnit undersøges det derfor, hvor stor en del af de nyankomne udlændinge der går fra at modtage introduktionsydelse til at blive selvforsørgende.

I dette afsnit ses der udelukkende på udlændinge, der er omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode. I det følgende afsnit indgår alene udlændinge, der har afsluttet introduktionsperioden²⁹.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.19: Udlændinge, som modtog introduktionsydelse på årets første dag, fordelt på ydelsestype ved årets udgang, 2001-2003''

Det fremgår af tabellen, at 10-15 pct.³³ af de udlændinge, der modtog introduktionsydelse på årets første dag, ingen offentlig ydelse modtog ved årets udgang. Omkring 1 pct. er overgået fra introduktionsydelse til SU, dvs. de har påbegyndt en uddannelse. Hovedparten af de udlændinge, der modtog introduktionsydelse i starten af året, er således fortsat på introduktionsydelse ved årets udgang og er dermed ikke blevet selvforsørgende.

Tabel 3.20 viser, hvor længe de udlændinge der modtog introduktionsydelse på årets første dag, modtog introduktionsydelse i løbet af året. I tabellen er disse udlændinge opdelt på deres ydelse ved årets udgang. Tabellen omfatter alene de udlændinge, der ved årets udgang var omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.20: Det gennemsnitlige antal uger udlændingen modtog introduktionsydelse fordelt på ydelsestype ved årets udgang, 2001-2003''

Tabellen viser, at de udlændinge, der fortsat er på introduktionsydelse ved årets udgang, har modtaget introduktionsydelse næsten hele året. De har således stort set ikke været selvforsørgende i årets løb. Selv de udlændinge, der ikke modtog en offentlig ydelse ved årets udgang, har modtaget introduktionsydelse i knap halvdelen af året. Disse udlændinge har således ikke været permanent selvforsørgende i årets løb.

Overgang fra introduktionsydelse til selvforsørgelse efter introduktionsperioden
I dette afsnit ses der nærmere på, hvor stor en del af de udlændinge, der har afsluttet den treårige introduktionsperiode, som er gået fra at modtage introduktionsydelse til at blive selvforsørgende.

Tabel 3.21 viser, hvor stor en del af de udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse (uanset ydelsens varighed), som ved udgangen af 2003 ikke modtog nogen offentlig ydelse (dvs. er blevet selvforsørgende) eller fortsat modtog en offentlig ydelse. Tabellen omfatter kun de udlændinge, der har afsluttet den treårige introduktionsperiode. Disse udlændinge er opdelt efter, om de har fået opholdstilladelse i 1999 eller 2000.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.21: Udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse, fordelt på tidspunkt for opholdstilladelse og ydelsestype ved udgangen af 2003''

Tabellen viser, at omkring 29 pct. af de udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse, og som har afsluttet introduktionsperioden, ingen offentlig ydelse modtog ved udgangen af 2003, dvs. er blevet selvforsørgende. Knap 4 pct. af disse udlændinge modtog SU, dvs. har påbegyndt en uddannelse.

Flertallet af de udlændinge, der har afsluttet introduktionsperioden, er således overgået fra introduktionsydelse til at modtage enten kontanthjælp/starthjælp³⁴ eller en anden offentlig ydelse ved udgangen af 2003. De er således ikke blevet selvforsørgende.

Det fremgår endvidere af tabellen, at der stort set ikke er forskel mellem de udlændinge, der har fået opholdstilladelse i 1999, og de udlændinge, der har fået opholdstilladelse i 2000.

Effekterne af danskundervisningen
Integrationsministeriet har igangsat en undersøgelse, der skal belyse, hvor hurtigt udlændinge lærer dansk som resultat af danskundervisningen i perioden 2001-2003. Undersøgelsen vil endvidere belyse, på hvilke sprogcentre udlændinge hurtigst lærer dansk, når der er taget højde for, at udlændinge på de enkelte sprogcentre har forskellige forudsætninger for at lære sproget. Det er endvidere hensigten, at der skal gennemføres en effektmåling af den nye danskuddannelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 2004, når denne lov har virket et års tid.

Da ovenstående analyser endnu ikke foreligger, måles effekterne af danskundervisningen i det følgende ved at se på, hvor mange kursister, som har tilmeldt sig til og gennemført prøve, og hvor mange heraf som er bestået.

Tabel 3.22 og tabel 3.23 viser, hvor mange kursister der havde tilmeldt sig og gennemført sprogcentrenes centralt stillede afsluttende prøver i perioden 1999-2003.³⁵ Deltagelse i danskundervisningens afsluttende prøver er frivillig, men det vil i de kommende år være en betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk indfødsret, at man har bestået en godkendt danskprøve.

I 1999 blev der noteret 5.980 prøvetilmeldinger, mens der i 2002 blev noteret 9.346 prøvetilmeldinger, jf. tabel 3.22. Fra 2002 til 2003 er der yderligere sket en stigning på i alt 67 pct., således at det samlede antal prøvetilmeldinger i 2003 udgjorde 15.588. Stigningen har været størst for Almenprøve 1, som er den mindst krævende prøve. Den kraftige stigning skal bl.a. ses i lyset af de ændrede regler om indfødsret, som betyder, at en udlænding som minimum skal have bestået danskprøven på niveau med Almenprøve 1, hvis vedkommende skal have mulighed for at opnå dansk indfødsret.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.22: Prøvetilmeldinger fordelt på prøvetype, 1999–2003''

I tabel 3.23 ses de gennemførte prøver fordelt efter prøvetype i perioden 1999-2003.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.23: Gennemførte prøver fordelt på prøvetype, 1999–2003'' 

Af tabel 3.23 ses det, at der er sket en stigning i de gennemførte prøver. Sammenholdes tabel 3.22 og 3.23 kan man beregne gennemførselsprocenten. Således var gennemførelsesprocenten i 1999 75,3 pct., mens den i 2003 var steget til 85,8 pct. Det skal bemærkes, at prøvestatistikken er baseret på skriftlige indberetninger til Integrationsministeriet, og at det ikke er muligt at opdele prøvestatistikken på henvisningskategori, dvs. om kursisterne er henvist efter f.eks. integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik.

Tabel 3.24 nedenfor viser andelen af beståede prøver i procent fordelt på prøvetyper 2002-2003.³⁶ Af tabellen ses det, at beståelsesprocenterne er nogenlunde uændret fra 2002 til 2003. Endvidere fremgår det, at en større andel af kursisterne består den mundtlige prøve i forhold til den skriftlige prøve.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ''Tabel 3.24: Beståelsesprocenter fordelt på prøvetype 2002-2003''

¹ Arbejdsgruppen om de langsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af udlændinge- og integrationspolitikken, “Rapport om de langsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af udlændinge- og integrationspolitikken”, 2004. Rapporten findes på Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk.

² Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. Lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november 2003.

³ Det betyder, at det fortrinsvis er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der modtager introduktionsydelse, idet der ofte vil være stillet et forsørgelseskrav som betingelse for at få en opholdstilladelse som familiesammenført til andre.

⁴ Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov nr. 375 af 28. maj 2003 samt bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., bekendtgørelse nr. 1014 af 10. december 2003.

⁵ Frem til den 1. januar 2004 modtog udlændinge danskundervisning efter lov om danskundervisning til voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. Målgruppen i denne lov er dog den samme som i danskuddannelsesloven.

⁶ Vejledende modultakster på de tre danskuddannelser fremgår af de årlige finanslove under anmærkningerne til konto 18.31.01.

⁷ Repatrieringsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004.

⁸ Kommunerne kan også vælge at tilbyde et introduktionsprogram til mindreårige uledsagede asylansøgere.

⁹ I tabel 3.1 regnes en person som omfattet af introduktionsprogrammet, hvis den pågældende af Udlændingestyrelsen er markeret som værende omfattet af integrationsloven, har første ophold i Danmark tidligst den 1. januar 1999 (hvis den tidligste vandringsoplysning er en udvandring, antages personen at være indvandret før den 1. januar 1999), kommer fra et land uden for EU og EØS, ikke har fået opholdstilladelse i Danmark før den 1. januar 1999, har opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført (der tages ikke hensyn til eventuel senere ændring af opholdsgrundlag) og er omfattet af den treårige introduktionsperiode. Den treårige introduktionsperiode regnes fra datoen for personens første opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført med tillæg for længden af eventuelle udlandsophold. Hvis en person først indvandrer efter at have opnået opholdstilladelse, indebærer dette tillæg, at introduktionsperioden først regnes fra indvandringsdatoen. Bemærk, at det ikke kræves, at personen var fyldt 18 år, da opholdstilladelsen blev opnået.

¹⁰ Finansministeriet, “Forslag til finanslov for 2005”, 2004.

¹¹ Tallene stammer fra Danmarks Statistiks AMFORA-register. Antallet af udlændinge er opgjort efter dominerende foranstaltning.

¹² Jobtræning og individuel jobtræning er de mest erhvervsrettede aktiveringsformer, mens deltagelse i frivilligt ulønnede aktiviteter, særlig tilrettelagt uddannelse, kortvarigt/vejledende forløb samt voksen- og efteruddannelse fortrinsvis er uddannelsesrettede aktiveringsformer. Særligt aktiverende forløb og forsøg er kombinationsformer.

¹³ Det vil sige, at udlændinge, der tilhører kategorierne ’Kun aktivering’ og ’Kombineret danskundervisning og aktivering’ i tabel 3.4, behandles under ét i tabel 3.5.

¹⁴ Aktiveringsfrekvensen i tabel 3.6 er beregnet på baggrund af antal helårspersoner, som har udløst det høje programtilskud under kommunekontonummer 5.60.92, som en andel af antallet af helårspersoner, der har modtaget introduktionsydelse.

¹⁵ 24 kommuner er udeladt af beregningerne enten pga. et for lavt antal helårspersoner, som modtog introduktionsydelse (mindre end 10) eller pga., at antallet af aktiverede helårspersoner oversteg antallet af helårspersoner, som modtog introduktionsydelse.

¹⁶ Fra 1. januar 2003 udbydes danskundervisningen også af andre udbydere end sprogcentre. Statistikken for disse andre udbydere er dog behæftet med stor usikkerhed, hvorfor den ikke medtages i dette afsnit. I 2003 fulgte i alt 155 kursister danskundervisning hos andre udbydere end sprogcentre.

¹⁷ Hvis en udlænding har fået opholdstilladelse før indrejsetidspunktet til Danmark, regnes fra indrejsetidspunktet.

¹⁸ Analysen omfatter alene de udlændinge, som ikke har skiftet opholdsgrundlag i løbet af deres opholdstid i Danmark.

¹⁹ En kohorte af udlændinge består af en gruppe udlændinge, som alle har fået opholdstilladelse i Danmark i samme periode.

²⁰ Ankestyrelsen, “Selvforsørgende familiesammenførte udlændinges deltagelse i danskundervisning”, 2004.

²¹ Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. Lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000.

²² Et kursistårsværk er defineret som 756 timer om året (18 timer om ugen i 42 uger).

²³ Tallet er hentet den 16. september 2004 fra Dansk Flygtningehjælps hjemmeside, som har følgende adresse: www.flygtning.dk/repatriering/statistik.

²⁴ Der henvises til bekendtgørelsen om reintegrationsbistandens størrelse, bekendtgørelse nr. 28 af 21. januar 2004, for nærmere oplysninger om, hvilke lande der indgår i de fire landegrupper.

²⁵ Det er dog først i løbet af 2004, at alle reintegrationsbistandssager er blevet overdraget til Den Sociale Sikringsstyrelse fra kommunerne, som tidligere også havde mulighed for at udbetale ydelsen. De sager, som kommunerne har varetaget i perioden 2000 til 2003, er ikke inkluderet i tallene, men antallet af sager, som kommunerne har varetaget, vurderes at være meget begrænset.

²⁶ Integrationsministeriet, ”Den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats”, 2004. Rapporten findes på Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk.

²⁷ Dette procenttal kan ikke sammenlignes med tallene i tabel 3.19 og 3.21, da tallene er opgjort på et forskelligt grundlag.

²⁸ Effektmålingen omfatter kun de 44 kommuner, hvor der er ankommet mere end 50 udlændinge under integrationsloven fra 1. januar 1999 til 1. juli 2000.

²⁹ Den treårige introduktionsperiode regnes fra datoen for personens første opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført til udgangen af det pågældende år (dvs. 2001, 2002 og 2003). Hvis en person først indvandrer efter at have opnået opholdstilladelse, regnes introduktionsperioden først fra indvandringsdatoen. Ved beregningen af den treårige introduktionsperiode er der ikke taget højde for eventuelle udlandsophold efter indvandringsdatoen.

³⁰ En person regnes som modtager af introduktionsydelse i tabel 3.19, hvis personen er omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode og er registreret i Beskæftigelsesministeriets DREAM-register som modtager af introduktionsydelse, kontanthjælp, starthjælp, kommunal aktivering, AF-bistand, forrevalidering eller revalidering. Denne afgrænsning er valgt, da en række personer omfattet af introduktionsprogrammet er registreret i DREAM-registret som modtagere af andre ydelser end introduktionsydelse.

³¹ De offentlige ydelser omfatter de ydelser, som er registreret i Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, herunder bl.a. introduktionsydelse, SU, AF-bistand, sygedagpenge, barselsdagpenge, førtidspension og efterløn.

³² Der indgår både personer, der ifølge Beskæftigelsesministeriets DREAM-register modtager SU, eller som ikke modtager SU, men er på en SU-godkendt uddannelse.

³³ Variationen mellem de enkelte år i andelen, der er overgået fra introduktionsydelse til ingen offentlig ydelse, kan hænge sammen med, at gruppen af udlændinge i de enkelte år har forskellige forudsætninger (f.eks. alder, køn og medbragt uddannelse) for at blive selvforsørgende.

³⁴ En person regnes som modtager af kontanthjælp/starthjælp i tabel 3.21, hvis personen har været omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode og er registreret i Beskæftigelsesministeriets DREAM-register som modtager af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, kommunal aktivering, AF-bistand, forrevalidering eller revalidering.

³⁵ Med danskundervisningsloven blev der frem til 2004 tilbudt Almenprøve 1 som afslutning på spor 2. Almenprøve 2, evt. suppleret med den arbejdsmarkedsforberedende modulprøve (DAF) eller den uddannelsesforberedende modulprøve (DUF) blev tilbudt som afslutning på undervisningen på spor 3, trin 3. Studieprøven, der fra 2002 afløste Danskprøve 2 (DP2), blev tilbudt som afslutning på undervisningen på spor 3, trin 4.

³⁶ For prøverne Almenprøve 1, Almenprøve 2, DUF–modulprøve og DAF–modulprøve anvendes 13 skalaen. For disse prøver tegnes en profil af eksaminandens sprogfærdigheder i skriftlig og mundtlig kommunikation, læseforståelse og lytteforståelse efter aflæggelse af den skriftlige og den mundtlige del af prøven. For Studieprøven bruges også 13-skalaen, mens bedømmelsen ved den tidligere Danskprøve 2 var ’bestået’/’ej bestået’. Ved Danskprøve 2 var det alene de eksaminander, der havde bestået den skriftlige del, som kunne aflægge prøve i den mundtlige del. Ved indførelse af Studieprøven er dette ændret, således at eksaminanden aflægger prøve i både den skriftlige og den mundtlige del og kun behøver at tage den del om, som ikke bestås. Prøvebeviset udstedes kun, når både den skriftlige og den mundtlige del er bestået.

| Forside || Indholdsfortegnelse || Søg || Til top || Forrige side || Næste side |