BILAG II: Oversigt over regeringens initiativer på integrationsområdet i perioden 2001-2005

1. Lovgivningsinitiativer mv.

1.1. Initiativer for at få flere i arbejde

Det skal kunne betale sig at arbejde eller at tage en uddannelse

• Der er pr. 1. juli 2002 indført en ny ydelse – starthjælp/introduktionsydelse – for personer, der ikke har været i Danmark i de sidste 7 ud af 8 år.
  
  
• Fra 1. juli 2003 er kontanthjælpen til ægtepar, der har modtaget kontanthjælp i 6 mdr., nedsat med 542 kr. pr. person pr. måned.
  
  
• Kontanthjælpen til unge under 25 år er nedsat fra 1. juli 2003. 6 måneder efter påbegyndt tilbud bliver ungeydelsen nedsat til SU-sats -dvs. for udeboende fra 5.527 kr. mdl. til 4.618 kr. mdl. Hvis en ung ophører med eller afviser et kommunalt tilbud, nedsættes ydelsen til SU-sats med det samme.
  
  
• Den 1. januar 2004 trådte et loft over kontanthjælp og boligstøtte i kraft. Loftet har virkning for kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget ydelse i over 6 mdr., og indebærer, at der kommer et loft for, hvor meget der i alt kan udbetales i kontanthjælp, særlig ydelse til bolig og boligstøtte.
  

Skærpede sanktions- og rådighedsregler

• Regeringen har skærpet sanktionsreglerne. Kommunerne skal således altid stoppe udbetalingen af økonomisk hjælp, hvis en udlænding afviser at tage imod et tilbud uden rimelig grund. Kommunerne har endvidere efter integrationslovens § 25 a og aktivlovens § 13 pligt til at foretage en rådighedsvurdering, hvis der opstår tvivl om en udlændings rådighed. Det kan være, fordi udlændingen afslår et formidlet arbejdet eller udebliver fra en formidlingssamtale. Kontanthjælpen til arbejdsmarkedsparate ledige kan i sådanne situationer nedsættes med 1/3 i 3 uger, eller i gentagelsestilfælde i 20 uger.

• Regeringen har indført et statsligt tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger. Såfremt en kommune ikke har fulgt rådigheds- og sanktionsreglerne, kan tilsynet føre til, at kommunen ikke modtager refusion for den udbetalte ydelse. Endvidere er indført et statsligt tilsyn med kommunernes visitation af kontanthjælpsmodtagere. Også her kan konsekvensen blive manglende refusion af den udbetalte ydelse, hvis kommunerne ikke har foretaget de nødvendige sagsbehandlingsskridt.
  

Aktiveringsindsatsen er gjort mere erhvervsrettet

• Der er indført et krav om, at kommunerne skal lave bindende, individuelle kontrakter med den enkelte udlænding, som er målrettet beskæftigelse
• Udlændinge, som har gjort en vellykket indsats for at blive integreret, kan få permanent opholdstilladelse allerede efter fem år – og ikke først efter syv år, som er det normale krav.
• Som led i aftalen om ”Flere i arbejde” er viften af virksomhedsrettede tilbud gjort mere enkel. Til udlændinge, der er berettiget til introduktionsydelse, kan kommunalbestyrelsen give tilbud om
  1. vejledning og opkvalificering, herunder højskoleophold og særlige opkvalificerende forløb til udlændinge med en mellemlang eller lang videregående uddannelse,
  2. virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed og
  3. ansættelse med løntilskud.
• Der kan ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at styrke introduktionen til en arbejdsplads eller uddannelse for udlændinge, som deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. En mentorfunktion består i, at en medarbejder i virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære udlændingen.
• Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse, der er SU-berettigende, til udlændinge, der er fyldt 30 år, samt til udlændinge under 30 år, der har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn.
  
  
• Danskuddannelsen er gjort mere erhvervsrettet og fleksibel - f.eks. så der kan undervises uden for arbejdstid eller på arbejdspladsen.
  
  
• Kommunerne kan yde tilskud til opkvalificering, mentorer og hjælpemidler ved ordinær beskæftigelse.
  

Asylansøgere

Regeringen har med en reform af aktiverings- og undervisningsindsatsen over for voksne asylansøgere m.v. fra foråret 2003 sikret en aktiv asylfase, hvor asylansøgeren er forpligtet til at deltage i aktiviteter enten på asylcentret eller på lokale virksomheder uden for centret, ligesom asylansøgeren skal deltage i undervisning i dansk eller engelsk sprog m.v. Reformen betyder bl.a., at asylansøgere kan indgå i et korterevarende praktikophold på en virksomhed navnlig med henblik på afklaring af asylansøgerens oplyste kvalifikationer samt opkvalificering. I forbindelse med behandlingen af reformen blev det besluttet, at tage den op til vurdering i 2005. På baggrund af en evaluering, der har været forelagt regeringens Økonomiudvalg den 28. april 2005, er der tilslutning til, at reformen videreføres i sin nuværende form hvad angår de ikke-afviste asylansøgere. I den forbindelse skal Integrationsministeriet overveje mulighederne for administrative justeringer af den nuværende ordning med henblik på at fastholde et rimeligt aktivitetsniveau på asylcentrene for afviste asylansøgere, herunder med henblik på at fremme en hurtigere og mere sikker hjemsendelse. Evt. justeringer forudsættes at ske inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Familiesammenførte

• Familiesammenførte udlændinge, der forsørges af deres ægtefælle og derfor ikke modtager introduktionsydelse, skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvorfor de hidtil ikke er tilbudt aktivering. Regeringen har indført mulighed for, at kommunerne også kan give nyankomne selvforsørgede udlændinge tilbud om virksomhedspraktik eller ansætelse med løntilskud. Ordningen er frivillig for kommunerne og de familiesammenførte udlændinge.

Økonomiske incitamenter for kommunerne

• Staten yder fra 2004 et særligt højt programtilskud til kommunerne i introduktionsperiodens 2. og 3. år, når udlændinge tilbydes virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud frem for kommunale projekter.
• Der er indført et resultattilskud til kommunerne. 30.870 kr. pr. udlænding, der indenfor introduktionsperioden kommer i arbejde i mindst 6 måneder, og 20.580 kr. pr. udlænding, der gennemfører danskuddannelsen.

Trinvis model for opkvalificering

• Regeringen har indgået aftale med arbejdsmarkedets parter og KL om en ny trinvis model for opkvalificering til arbejdsmarkedet: 1. Aktiv startperiode med vejledning og danskuddannelse, 2. Virksomhedspraktik og 3. Introduktion til ordinær ansættelse (løntilskud eller ansættelse på særlige vilkår).
  
  
• Det er endvidere aftalt med arbejdsmarkedets parter, at parterne arbejder for at indføre lokalaftaler om ansættelse på særlige vilkår, f.eks. nedsat arbejdstid eller særlig lav begyndelsesløn.
  

1.2. Initiativer for at styrke danskindlæringen

Incitament

• Krav om bestået danskprøve eller bevis for aktiv deltagelse i danskuddannelse for at få permanent opholdstilladelse.
  

Udbydere

• Udbyderkredsen er udvidet, så danskuddannelserne kan udbydes af sprogcentre (kommunale og private), andre offentlige uddannelsesinstitutioner samt andre private udbydere, når der er tale om virksomhedsbaseret danskuddannelse. Selvforsørgede udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud, kan selv vælge udbyder. Sprogskolernes monopol er brudt.
• Resultatstyring af udbyderne af danskuddannelserne. Kommunernes betaling til sprogskolerne er ændret til en progressionsafhængig taxameterbetaling, så sprogskolerne får betaling for hvert modul i danskuddannelsen, en udlænding gennemfører.
  

Indholdet i undervisning, prøver mv.

• Kommunerne har fået større fleksibilitet i forhold til danskuddannelsen med hensyn til tid, sted, indhold og tilrettelæggelse. Det skal sikre et mere individualiseret og virksomhedstilpasset undervisningstilbud, og at danskuddannelserne kan gennemføres i tæt tilknytning til arbejdspladser.
  
  
• Danskuddannelserne erhvervsrettes på alle niveauer, og kurset i samfundsforståelse – herunder undervisning i arbejdsmarkedsforhold og jobsøgning – indgår som en del af danskuddannelsen.
  
  
• Danskuddannelsen er opdelt i tre uddannelser med hver seks undervisningsmoduler. Der er klare evaluerbare mål for hvert modul, så man kan følge og måle progressionen. Efter hvert modul skal kursisten aflægge og bestå en modultest, før oprykning til næste modul kan finde sted.
  
  
• Der er etableret centralt stillede prøver som afslutning på alle tre danskuddannelser.
  
  
• Retten til danskuddannelse er begrænset til som hovedregel tre år.
  

Formidling af praktikpladser

• Sprogskolerne har fået mulighed for at formidle praktikpladser og jobs, idet kommunalbestyrelsen har mulighed for mod betaling at overlade en række integrationsopgaver, for eksempel jobformidling, til sprogcentre og eventuelle andre udbydere.
  

Deltagergebyr

• Der er indført deltagerbetaling i form af et gebyr for selvforsørgede udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, med mulighed for at differentiere gebyret, så au-pairs og andre, der kun skal være i Danmark i kort tid, betaler et lidt højere gebyr.
  

Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven

Regeringen har fremsat forslag om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven (L 79). Lovforslaget skal bl.a. styrke familiesammenførtes danskindlæring og fremrykke og intensivere danskuddannelse til flygtninge. Lovforslaget forventes vedtaget af Folketinget den 12. maj 2005.

1.3. Initiativer for at styrke tosprogedes deltagelse i og adgang til grundskolen og ungdomsuddannelser

Folkeskolen

• Folkeskoleloven er ændret således, at der er indført obligatorisk sprogstimulering for alle børn fra tre års alderen i tilfælde, hvor barnet har behov for det.
  
  
• Der er fremsat lovforslag om styrket undervisning i dansk som andetsprog i folkeskolen, der bl.a. betyder, at et tosproget barn fra et område med mange tosprogede børn kan henvises til en anden skole end distriktsskolen, hvor der er færre tosprogede børn. Forslaget skal sikre, at skolen har de fornødne muligheder for at give det enkelte tosprogede barn den fornødne støtte.
  

Friskoler

• Der er fremsat lovforslag om skærpede krav til lærernes danskkundskaber i friskolerne og et skærpet tilsynet med undervisningen. Forslaget har bl.a. til formål at sikre kvaliteten af undervisningen af tosprogede børn i friskoler.
  

Social- og sundhedsuddannelserne

• Uddannelsesreglerne for social- og sundhedsuddannelserne er ændret. Der er foretaget en række ændringer i lov om de grundlæggende socialog sundhedsuddannelser og bekendtgørelse om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser med henblik på at lette adgangen til uddannelsen for tosprogede.
  
  Der er således indført
  • et særligt grundforløb til uddannelsen, der er tilrettelagt for flygtninge og indvandrere
  • ensartede krav til danskkundskaber i forbindelse med optagelse
  • mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af skoledelen på social- og sundhedshjælperuddannelsen
  • nemmere adgang til social- og sundhedshjælperuddannelserne for ansøgere, der har forudgående praktisk arbejdserfaring fra beslægtede erhverv.

Erhvervsuddannelserne

• Erhvervsuddannelserne er gjort væsentligt mere fleksible, og der er etableret 23 nye korte uddannelser, hvilket bl.a. gør det nemmere for tosprogede, der i mange tilfælde kan have vanskeligt ved at gennemføre en lang uddannelse, at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse.
  

Uddannelses- og erhvervsvejledningen

• Der er gennemført en reform af uddannelses- og erhvervsvejledningen. Reformen indebærer, at vejledingen af unge indtil de er fyldt 19 år varetages af 46 kommunale vejledningscentre (UU-centre), der bl.a. har til opgave at iværksætte en særlig vejledningsindsats over for unge med anden etnisk baggrund end dansk og deres forældre.
  

1.4. Initiativer for at fremme etnisk ligebehandling

Den 1. juli 2003 trådte lov om etnisk ligebehandling i kraft. Loven skal sikre et højt beskyttelsesniveau mod forskelsbehandling og styrke mulighederne for, at alle uanset race eller etnisk oprindelse kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere.

Loven indeholder:

• Forbud mod direkte eller indirekte forskelsbehandling,
  
  
• Adgang til godtgørelse til den, der har været udsat for forskelsbehandling,
  
  
• Institut for Menneskerettigheder behandler klager over forskelsbehandling
  

Der er endvidere gennemført ændringer af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, hvorved beskyttelsen mod diskrimination pga. race og etnisk oprindelse er blevet styrket, herunder ved at give Institut for Menneskerettigheder mulighed for at behandle klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

2. Kampagner, handlingsplaner og andre initiativer rettet mod styrket beskæftigelse og uddannelse

2.1. Brug for alle ungekampagnen

Regeringen har igangsat Kampagnen ”Brug for alle unge”, der startede i slutningen af 2002 og skal løbe frem til udgangen af 2006. Kampagnen skal medvirke til, at de unge og deres forældre bliver mere opmærksomme på de muligheder, der er i uddannelsessystemet, og at de bruger dem på lige fod med andre unge.

Kampagnen består af følgende initiativer:

• Der er ansat seks integrationskonsulenter, der skal medvirke til, at unge indvandrere og efterkommere bliver stillet lige med andre jævnaldrende på uddannelsesområdet, arbejdsmarkedet og i samfundslivet i øvrigt.
• Der er oprettet et team af ca. 20 rollemodeller bestående af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Rollemodelteamet besøger skoler og

• Der er gennemført rekrutteringskampagner for at få flere unge med anden etnisk baggrund end dansk til at søge ind på social- og sundhedsuddannelserne og i de uniformerede erhverv (politi og forsvar).
  
  
• Der er iværksat en forstærket indsats mod frafaldet på erhvervsskolerne, bl.a. en omfattende kampagne for fremskaffelse af praktikpladser, udvikling af hjælpeværktøjer til de unge i forbindelse med praktik- og jobsøgning og etablering af jobcaféer på erhvervsskolerne.
  
  
• Der er etableret ca. 50 lektiehjælpsordninger og rekrutteret ca. 300 frivillige lektiehjælpere.
  
  
• Der gennemføres en særlig indsats for at informere og rådgive forældrene til de unge indvandrere og efterkommere.
  

2.2. Andre uddannelsesrettede initiativer

• Der er oprettet en hotline for unge med anden etnisk baggrund end dansk til brug for de unge, når de støder på barrierer i uddannelsessystemet.
  
  
• Undervisningsministeriet er ved at udarbejde følgende redskaber til brug for en styrket vejledning af tosprogede:
  • Orienteringspakker og vejledningsmateriale til brug for Ungdommens Uddannelsesvejledning.
  • Vejledningsmateriale m.v. med relevant information til såvel de unge som deres forældre, skrevet på relevante fremmedsprog.
  • Beskrivelsesværktøjer og visitationsmateriale til brug for sent ankomne unge, der skal videre i det danske uddannelsessystem.
• Undervisningsministeriet har endvidere iværksat følgende initiativer for at modvirke frafaldet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk:
  • Forsøg med en mentorordning for svage unge, her under tosprogede unge, der ofte har mere komplekse uddannelsesbehov og af forskellige årsager møder særlige barrierer, og dermed har mere specielle vanskeligheder ved at foretage det rette valg af uddannelse og klare sig i uddannelsessystemet.
  • Etablering af et etnisk mentorkorps af velfungerende tosprogede elever, som skal fungere som gode rollemodeller for andre elever med anden etnisk baggrund end dansk.
  • Der er i 2005 afsat midler til at sætte fokus på undervisningen i dansk som andetsprog på erhvervsskolerne, således at faget kan etableres som et kontinuerligt tilbud på valgfagsområdet.
  • Der indføres i en 3-årig periode et forhøjet grundtilskud til særligt praktikpladsopsøgende arbejde til erhvervsskoler med mange elever med anden etnisk baggrund end dansk.

2.3. Kampagnen ’Flere Somaliere i Arbejde’

Integrationsministeriet har i samarbejde med de ti kommuner i Danmark, som har flest somaliske borgere, Foreningen Nydansker og Det Somaliske Netværk i Danmark taget initiativ til en kampagne for at få flere somaliere i arbejde. Kampagnen blev igangsat i januar 2004 og er i samarbejde med lokale somaliske foreninger, virksomheder mv. ved at blive udmøntet i de deltagende kommuner.

De deltagende kommuner har alle udarbejdet en handlingsplan med forslag til, hvordan den enkelte kommune kan gøre en ekstraordinær indsats for at få flere somaliere i beskæftigelse, og hvordan kommunerne kan forankre indsatsen.

Indsatsområder:

• Udpegning af rollemodeller og uddannelse af frivillige somaliske ressourcepersoner.
  
  
• Målrettede forløb for somaliere, der kan føre til ordinære jobs.
  
  
• Særlig indsats i forhold til dels somaliske kvinder, dels somaliske børn og unge med fokus på uddannelse.
  

2.4. Konsulentteam

Formålet med integrationskonsulentteamet, der blev etableret den 1. april 2005, er at udbrede de gode integrationseksempler og gøre integrationsindsatsen mere effektiv, således at flere udlændinge opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Konsulentteamet, der består af en projektkoordinator og tre konsulenter, skal rådgive kommuner og kommunale institutioner i uddannelsesog beskæftigelsesspørgsmål, og teamet skal i den forbindelse varetage følgende opgaver:

• Formidle gode, praktiske erfaringer fra kommuner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv.
  
  
• Give inspiration til, hvorledes integrationsindsatsen kan tilrettelægges bedst muligt.
  
  
• Forestå vejledning og efteruddannelse af integrationsmedarbejdere og sagsbehandlere i kommunerne.
  
  
• Sikre, at de gode erfaringer bliver beskrevet i Integrationsministeriets erfaringsdatabase.
  

2.5. Etniske iværksættere

Som led i regeringens handlingsplan for iværksættere fra 2003 er der igangsat tre overordnede initiativer for at fremme andelen af etniske iværksættere:

• Etablering af særlige iværksættermiljøer med særlig fokus på etniske iværksættere. Regeringen yder økonomisk støtte til projekter vedrørende etniske iværksættere.
  
  
• Indførelse af iværksætteri som tema i dansk- og samfundsundervisningen på landets asylcentre og i introduktionsperioden i kommunerne.
  
  
• Undersøgelse af særlige barrierer for etniske iværksætteres muligheder for at tilvejebringe finansiering af iværksætteri.
  

2.6. Videnscentre for kompetenceafklaring

• I august 2004 blev der etableret fem videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere. Centrene skal yde rådgivning til myndighederne om den mest hensigtsmæssige og hurtigste form for afklaring og vurdering af udlændinge medbragte kvalifikationer.
  

3. Frivillig integrationsindsats

Regeringen støtter en lang række frivillige organisationers arbejde med at fremme flygtninge og indvandreres integration i det danske samfund. Det kan f.eks. være lektiehjælp til både børn og voksne, hjælp til at orientere sig som borger i kommunen, hjælp til at identificere relevante fritidstilbud, myndigheder osv.

• I Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors er en stor del af integrationsarbejdet baseret på inddragelsen af frivillige. Omkring 3.000 frivillige er involveret i Dansk Flygtningehjælps integrationsarbejde, der har ca. 10.000 brugere. Dansk Flygtningehjælp får via satspuljen støtte på godt 15 mio. kr. om året til det frivillige arbejde. I 2003 deltog 890 frivillige i Dansk Røde Kors’ arbejde, der omfattede godt 4.000 brugere. Dansk Røde Kors fik i 2003 en bevilling på 1,4 mio. kr. fra satspuljen til det frivillige arbejde.
  
  
• At gøre en indsats som frivillig kan have en vigtig integrerende effekt. Derfor var en af de eksplicitte målgrupper for Socialministeriets oplysningskampagne om frivilligt socialt arbejde ”Tænd den indre varme”, som løb af stablen i eftersommeren 2004 (og hvor der blev lagt vægt på både giver og modtageraspektet), netop unge af anden etnisk oprindelse end dansk”
• Det frivillige arbejde indgår endvidere som et centralt element i den satspuljefinansierede ”Brug for alle ungekampagne”, der løber i perioden 2003 – 2006.
  
  
• I marts 2004 indgik integrationsministeren en aftale med Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Ungdoms Fællesråd om støtte til vanskeligt stillede børns deltagelse i idræts- og foreningslivet – specielt børn med anden etnisk baggrund end dansk. En foreløbig evaluering viser, at der er meget stor interesse for ordningen.
  

I forbindelse med udmøntning af satspuljen for 2005 er der afsat midler, som kan søges af bl.a. det frivillige forenings- og idrætsliv og de etniske minoriteters egne foreninger. Formålet er at iværksætte initiativer, der kan medvirke til at nyankomne og dårligt integrerede flygtninge, indvandrere og efterkommere bliver bedre integreret i det danske samfund.

4. Regeringens indsats mod ghettoisering

4.1. Forbedring af boligområder

• Det er som led i boligaftalen fra 2002 aftalt, at Landsbyggefonden kan yde støtte til renovering og forbedring i nedslidte almene afdelinger inden for en ramme på 1,5 mia. kr. årligt i perioden 2003-2008. Hertil kommer mulighed for at yde tilskud til dækning af udgifter til beboerrådgivere i afdelinger med økonomiske eller andre problemer. Der er hermed skabt bedre muligheder for at opbygge en konkurrencedygtig boligkvalitet i det eksisterende byggeri med henblik på at gøre det attraktivt for en bredere kreds af lejere.
  
  
• Der er som led i forårspakken (Flere i beskæftigelse – lavere ledighed) fra marts 2004 blevet fordelt 100 mio. kr. til en særlig byfornyelsesindsats, der gennemføres som en målrettet forsøgsordning i belastede boligområder i store byer.
  

4.2. Blandede ejerformer

• Der er gennemført en forsøgsordning med salg af almene boliger, der forbedrer mulighederne for at skabe blandede ejerformer i det eksisterende almene byggeri. Som en del af forslaget er det i problemramte boligområder muligt at sælge ledige boliger til alle interesserede – og altså ikke blot til de eksisterende lejere – for således at tiltrække en bredere kreds af mulige købere.
  

4.3. Regeringens strategi mod ghettoisering

Regeringen fremlagde i maj 2004 sin strategi mod ghettoisering. Hovedformålet med strategien er at forhindre en fortsat tilflytning af ressourcesvage grupper til udsatte boligområder samt at tiltrække og fastholde ressourcestærke grupper.

• juni 2005 får de kommuner, der har almene boligområder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet, mulighed for at anvende kombineret udlejning. Med kombineret udlejning kan kommunerne afvise boligsøgende kontanthjælpsmodtagere i disse boligområder. De afviste boligsøgende skal i stedet anvises en anden passende bolig i et andet alment boligområde. Samtidig præciseres det, at kommunal anvisning i øvrigt kan ske efter en afvejning af både den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i afdelingen
  
  
• I samme forbindelse forbedres muligheden for at foretage anvisning til privat udlejningsbyggeri i de kommuner, hvor der anvendes kombineret udlejning. Disse kommuner vil således blandt andet kunne få forhøjet statslig refusion, når de ønsker at indgå aftale med private udlejere om kommunal anvisningsret til private udlejningsboliger.
  
  
• Der er udpeget en programbestyrelse, der iværksætter en koordineret indsats i de mest udsatte boligområder og løbende vurderer behovet for dispensationer, forsøg og nye initiativer i de mest udsatte boligområder. Programbestyrelsen offentliggjorde i december 2004 en liste over boligområder, som den vil beskæftige sig med i perioden 2004-2008. For at udarbejde en langsigtet strategi for områderne, iværksætter Programbestyrelsen en dialog med de kommuner, hvori boligområderne er beliggende, således at der kan indgås konkrete samarbejdsaftaler med kommunerne.
• Der sker uddeling af puljemidler til projekter med relation til udsatte boligområder. I alt ca. 90 mio. kr.
• Der etableres boligbanker i de mest udsatte områder. Her kan borgere få information om andre boligtyper samt råd og vejledning om, hvordan man optager boliglån m.m. Der etableres desuden jobbutikker i ghettoområder og andre udsatte boligområder.
• Det undersøges i hvilket omfang kommuner med udsatte boligområder anvender de eksisterende muligheder for at fremme en mere afbalanceret beboersammensætning.
• Der sker en afklaring af, hvordan det bliver muligt for almene boligorganisationer at foretage udlejning til erhvervsformål, således at der blandt andet kan blive bedre mulighed for at etablere mere butiksliv og andre servicefunktioner i de udsatte boligområder.
• Der udvikles coachordninger for etniske iværksættere, hvor der gives skræddersyet rådgivning om marketing, skat m.m., ligesom der etableres særlige iværksættercentre i ghettoområder. Som støtte til iværksættere er det fra starten af 2005 desuden blevet muligt at optage særlige komi-gang lån.

4.4. Øvrige indsatser vedrørende udsatte boligområder.

• I perioden 2004 – 2008 støttes en række initiativer, der specifikt har til formål at fremme integrationen af etniske minoriteter i ghettoområder. Det drejer sig om lektiehjælpsordninger, lokale rollemodeller og natteravne, frivillighedsarbejde og sports- og idrætsaktiviteter.
  
  
• I starten af 2005 er der udskrevet en idékonkurrence om Strategier for udsatte boligområder. Projekterne præsenteres på en konference ultimo 2005, hvor vinderprojektet offentliggøres. Der er afsat i alt 500.000 kr. til konkurrencen, hvoraf der afsættes 300.000 kr. til præmier.
   
• Medio 2005 iværksættes en informationskampagne over for nuværende og potentielle lejere samt almene og private udlejere om mulighederne for at foretage sanktioner over for lejere, der skaber frygt og uro blandt de øvrige beboere, og som tilsidesætter god skik og orden.
  

5. Fremme af demokrati, ligebehandling og mangfoldighed og bekæmpelse af racisme, ekstremisme og fundamentalisme

5.1. Medborgerhåndbogen

• Bogen Medborger i Danmark forelå i oktober 2003 både som fysisk bog og som internetudgave med lyd på otte sprog. Tanken er, at nyankomne udlændinge, allerede inden de kan tilstrækkeligt dansk, kan få en forståelse for det danske samfund og dets værdier og normer. Bogen kan anvendes selvstændigt eller som klassesæt i undervisningen i dansk og samfundsforståelse.
  
  
• Inden for kort tid lanceres yderligere 9 sprogversioner af Medborger i Danmark sammen med en ny hjemmeside, www.medborger.dk med en række yderligere materialer med information, opgaver og øvelser om f.eks. arbejdsmarkedet, skole og uddannelse, børneopdragelse m.v. og om samfundets grundlæggende værdier – bl.a. folkestyret og dets principper om personlig frihed og ligeværdighed for alle og velfærdssamfundets principper om pligter og rettigheder. Hjemmesiden og det opfølgende arbejde herom skal samtidig – med materialeoversigter og undervisningseksempler - ruste underviserne til at formidle disse emner på nye måder og langt bedre end hidtil
  

5.2. Handlingsplan til fremme af ligebehandling og mangfoldighed og til bekæmpelse af racisme

• Som opfølgning på FN’s verdenskonference i Sydafrika 2001 har regeringen vedtaget en handlingsplan til fremme af ligebehandling og mangfoldighed og til bekæmpelse af racisme i november 2003. Handlingsplanen består af 14 initiativer. Initiativerne består blandt andet af forskning, dialog- og deltagerskabende aktiviteter og en række indsatser på arbejdsmarkedet og i boligområder.
  

5.3. Handlingsplan for indsats mod tvangsægteskaber

• I august 2003 blev regeringens handlingsplan for indsats mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber i perioden 2003-2005 lanceret. Handlingsplanen indeholder 21 initiativer til bekæmpelse af sådanne ægteskaber, blandt andet informations- og rådgivningsindsats og etablering af pigeklubber og botilbud.
• I samme periode har der været afsat ca. 40 mio. kr. til en pulje til styrkelse af indsatsen mod familierelateret vold, tvangsægteskaber mv. blandt etniske minoriteter.
  

5.4. Genopdragelsesrejser og andre langvarige udlandsophold med negativ betydning for integrationen

• Aldersgrænsen for mindreårige børns krav på familiesammenføring er nedsat fra 18 år til 15 år med henblik på, at mindreårige børn, der skal bo i Danmark, kommer til landet så tidligt som muligt og får så stor en del af deres opvækst i Danmark som muligt.
• Børns familiesammenføring her til landet i tilfælde, hvor den ene forælder opholder sig i hjemlandet eller et andet land sammen med barnet, er blevet gjort betinget af, at barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet.
• Begrænsning af krav på et barns familiesammenføring med herboende forældre i tilfælde, hvor barnets tidligere opholdstilladelse er bortfaldet, for eksempel som følge af en genopdragelsesrejse, med henblik på at sikre at herboende børn med udenlandsk baggrund i videst muligt omfang får deres opvækst her i landet.
• Ændring i reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring, således at indfødsret alene tildeles velintegrerede udlændinge.
• Ændring af reglerne om ret til børnetilskud og børnefamilieydelse under ophold i udlandet, således at det er en betingelse for at modtage disse ydelser, at barnet opholder sig her i landet.
• Der er afsat en pulje til en styrket indsats mod blandt andet genopdragelsesrejser i form af en hotline (telefon og e-mail).
  

5.5 Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien

• I april 2005 blev en samlet handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder lanceret. Handlingsplanen indeholder en lang række initiativer til støtte af ofre, behandling af voldudøveren, oplysning samt information til fagfolk.
  
  
• Regeringen har sammen med satspuljepartierne afsat 64 mill. kr. til indsatsen over de næste fire år.
  
  
• Etniske minoritetskvinder kan være svære at nå med den støtte, der normalt tilbydes voldsramte kvinder, hvorfor en lang række initiativer i handlingsplanen direkte er rettet mod at bekæmpe vold mod etniske minoritetskvinder med deres særlige behov
  
  
• Blandt initiativerne er udbygning af netværk, efterværn, undersøgelse om etniske minoritetsbørn på krisecentre, kampagne ”Stop volden” målrettet etniske kvinder samt efteruddannelse af personale i kommunerne mv.
  

• Hvert år i marts lanceres en perspektiv- og handlingsplan for ligestilling. Regeringen har i planen for 2005 prioriteret kønsligestilling blandt etniske minoriteter som et særligt indsatsområde.
  
  
• Der er iværksat en oplysningskampagne for at informere om ligestilling og om kvinders rettigheder i det danske samfund, herunder om økonomi, skilsmisse, børn og vold. Kampagnen er startet med møder på sprogskoler og følges op af bl.a. en informationspjece med nyttige oplysninger og kontaktadresser.
  
  
• Som led i handlingsplanen er ligestillingsministeren endvidere i gang med en dialogrække med etniske minoriteter om ligestilling, uddannelse og arbejde. Det første møde foregik med mødre og døtre fra etniske minoriteter på en skole i København, mens de kommende møder bliver holdt andre steder i landet og bl.a. fokuserer på mænd og drenge.

| Forside || Indholdsfortegnelse || Søg || Til top || Forrige side  |