MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATIONMINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION
Forside - Indhold - Forrige - Luk
"Regeringens strategi mod ghettoisering"
Med strategien mod ghettoisering lægger regeringen op til, at der i de 5 - 10 mest udsatte ghettoområder samarbejdes om en slags frikommuneforsøg på områdeniveau.
Med henblik på dels at skabe konstruktive og forpligtende rammer for en dialog mellem alle relevante aktører, dels at gennemføre strategiens konkrete indsatser etableres der i perioden 2004 – 2008 en overordnet programbestyrelse vedrørende ghettoisering.
7.2.1. Sammensætning
Programbestyrelsen består af i alt syv medlemmer, der ud over formanden, som udpeges af økonomi- og erhvervsministeren og integrationsministeren, får følgende sammensætning:
Repræsentanterne udpeges af integrationsministeren og økonomi- og erhvervsministeren efter drøftelse med Boligselskabernes Landsforening, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Dansk Industri/Dansk Byggeri.
Sekretariatsbetjeningen af programbestyrelsen varetages af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Integrationsministeriet. Sekretariatet har desuden ansvar for at forestå koordineringen med de øvrige fagministerier.
7.2.2. Kompetence, ansvar og opgaver
Programbestyrelsen skal løbende følge udviklingen i de konkrete områder og skal i den forbindelse vurdere behovet og muligheden for at iværksætte nye initiativer i de pågældende områder.
Det er programbestyrelsens opgave at identificere og undersøge de mest udsatte ghettoområder med henblik på en vurdering af, hvor der er behov for en indsats i form af akuthjælp.
Programbestyrelsen skal undersøge rammerne for og komme med forslag til konkrete projekter, der kan igangsættes i de konkrete områder for eksempel vedrørende:
Det er vigtigt, at alle relevante aktører løbende informeres og inddrages i arbejdet, hvor det skønnes relevant for de konkrete indsatsområder.
Programbestyrelsen kan således tage initiativ til at afholde møder og eventuelt indgå aftaler med frivillige foreninger, støttekomitéer, fonde, lokalt erhvervsliv mv. om igangsættelse af kampagner og konkrete projekter mv. i de pågældende områder.
Endelig er det – med udgangspunkt i strategiens konkrete gennemførsel - programbestyrelsens opgave løbende at pege på behov for tilvejebringelse af dispensationsog forsøgsmuligheder i de pågældende problemramte områder. For eksempel kan det tænkes, at kommunerne ikke har den fornødne hjemmel i lovgivningen til at understøtte iværksætteri i problemramte områder.
Det er i kommunerne – og i de konkrete ghettoområder – at indsatsen mod ghettoisering skal gøres. Dermed er både kommuner og boligorganisationer helt centrale aktører.
Det er kommunernes – og områdernes - opgave at sikre, at de indsatser, der igangsættes i de konkrete ghettoområder, matcher de konkrete behov og de lokale muligheder. Samtidig er det vigtigt, at de etablerede netværk i områderne, de lokale handelsdrivende, foreninger og ikke mindst beboerne inddrages i arbejdet. Der vil derfor ved programbestyrelsens igangsætning af forsøg m.v. blive lagt afgørende vægt på, at der er etableret et bredt lokalt samarbejde og partnerskab.
Kommunerne har ansvaret for, at de eksisterende muligheder for fleksibel boliganvisning og eventuelle dispensationsmuligheder udnyttes optimalt, således at målsætningen om at modvirke ghettoisering og forbedre integrationen af etniske minoriteter fremmes mest muligt.
Kommunerne og boligorganisationerne har herudover – i samarbejde med de øvrige lokale aktører - ansvaret for at vurdere behovet for konkrete indsatser og i den forbindelse eventuelt igangsætte projekter for eksempel vedrørende:
Endvidere har kommunerne, boligorganisationerne og de lokale netværk ansvaret for at søge eller tilvejebringe midler til finansiering af de konkrete projekter for eksempel via:
Ud over de meget konkrete tiltag og instrumenter, som skal sættes i værk i de mest udsatte ghettoområder, kan der peges på nogle mere generelle modeller af mere forebyggende karakter, som kommunerne kan overveje at anvende i de lokale ghettoiseringsstrategier.
7.4.1. Privat-offentlige samarbejdsprogrammer
Ghettoområder er ikke attraktive for private investorer, da risikoen for økonomisk tab er for stor. En model for at tiltrække private investeringer og kapital til områderne kan derfor være indgåelse af forpligtende privat-offentlige samarbejdsprogrammer ved større investeringsprojekter eller byfornyelsesprogrammer – for eksempel i en 10-årig periode.
Figur 3. Eksempel på finansiel fordelingsnøgle ved et 10-årigt privat-offentligt samarbejdsprogram i ghettoområder.
Modellens grundidé er, at den private partner i starten, hvor det er usikkert, om projektet på sigt er økonomisk rentabelt, kun tilvejebringer en mindre del af den samlede investeringssum. Og omvendt løber den offentlige partner den største risiko i startperioden ved at foretage den største del af investeringen. Målet er, at den offentlige investor gradvist trækker sig ud af projektet, der efter programperioden helt overtages af den private part. Programperioden kan eventuelt opdeles i etaper, hvor projektets bæredygtighed vurderes, og hvor begge parter – efter aftalte betingelser – har mulighed for at trække sig ud.
Det nærmere indhold i de privat-offentlige samarbejdsprogrammer vil skulle aftales lokalt.
| Investeringsetaper | Investering Privat/offentlig | ProvenuPrivat/offentlig |
|---|---|---|
| År 1 – 3 | 25/75 | 25/75 |
| År 4 – 6 | 50/50 | 50/50 |
| År 6 – 10 | 75/25 | 75/25 |
| År 10 => | 100/0 | 100/0 |
7.4.2. Lokalisering af offentlige uddannelses- og kulturinstitutioner
Også offentlige investorer kan være tilbageholdende med at lokalisere større investeringsprojekter, som for eksempel museer, større sportsanlæg m.m. i ghettoområder. Det er imidlertid projekter som disse, der gør områderne mere attraktive for potentielle ressourcestærke tilflyttere. Derudover trækker de store projekter ofte mindre private investeringer med sig. Er der et stort museum i området, er der også basis for at etablere en café eller en restaurant. På samme måde vil en større uddannelsesinstitution kunne gøre det rentabelt at åbne en sportsforretning, en biograf e.lign.
Forside - Indhold - Forrige - Luk
Version 1.0 Maj 2004 • © Ministeriet for Flygtninge, Invandrere og Integration.
Udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Invandrere og Integration, http://www.inm.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering