Regeringens vision og strategier for bedre integration

Titel:Regeringens vision og strategier for bedre integration
Udgiver: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration
Ansvarlig institution: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration
Copyright: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration
Anden bidragyder: Schultz Grafisk (tryk, layout og web)
Emneord: Mangfoldigheden og dens grænser, Integrationsfremskridt, Etnisk ligebehandling, Respekt for individets frihed og integritet, Religionsfrihed, Genopdragelse, Forældreansvar, Uddannelse er alfa og omega, Danskkundskaber, Arbejdsmarkedet, Beskæftigelse

Resumé:
I redegørelsen 'Regeringens vision og strategier for bedre integration, der blev afgivet af ministergruppen om bedre integration den 16. juni 2003, præsenteres 114 konkrete forslag til initiativer på integrationsområdet. Med redegørelsen sætter regeringen følgende tre centrale punkter på dagsordenen: 1) Et sammenhængende og åbent demokratisk samfund, 2) uddannelse og 3) Arbejdsmarkedet. Fælles for den integrationspolitiske dagsorden, strategierne og de konkrete initiativer er fire grundlæggende principper, der tilsammen sætter den nye kurs for integrationspolitikken:

Sprog: dansk
Version: 1.0
URL: http://www.inm.dk/
Dato: 2003-02-27
Format: html, pdf, gif, jpg.
Inventarliste: bil01.htm, bil02.htm, index.htm, indhold.htm, kap00.htm, kap01.htm, kap02.htm, kap03.htm, kap04.htm, kap04_1.htm, kap04_2.htm, kap04_3.htm, kap04_4.htm, kap05.htm, kap05_1.htm, kap05_2.htm, kap05_3.htm, kap06.htm, kap06_1.htm, kap06_2.htm, kap07.htm, kap08.htm, kolofon.htm, ren.htm, publ.css, vision_og_strategier.pdf, fors.gif, krone2.gif, LOGO_PC.gif, s79.gif

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Holbergsgade 6
1057 København K
e-post: inm@inm.dk
Internet: www.inm.dk
Tlf.: 33 92 33 80

Indholdsfortegnelse

Forord

Arbejdet har været forberedt af en gruppe af ministre med ansvar for områder, der i særlig grad har betydning for integrationsproblemer.

Den nye kurs for integrationspolitikken hviler på nogle helt grundlæggende principper:

I det følgende vil der mange steder blive skrevet om vore ”værdier”. Der tænkes på det grundlæggende frisind, der udspringer af respekt for mennesker og det enkelte menneskes særpræg. Og der tænkes på vort demokratibegreb, som vel at mærke indeholder andet og mere end flertalsstyre: Krænkelser af menneskerettighederne bliver ikke bedre af at være vedtaget af et flertal - derfor har vi grundlove og internationale konventioner. Disse værdier skal nyankomne udlændinge lære at kende, og der skal stilles krav om, at værdierne bliver respekteret.

Denne tale om ”værdier” må dog ikke misforstås. Bortset fra de helt fundamentale og universelle frihedsrettigheder er det ikke meningen at påstå, at vi i Danmark har en bedre opfattelse af, hvad der er rigtigt eller forkert, end det er tilfældet andre steder. Det er heller ikke meningen at hævde, at vore værdier er evige og uforanderlige, eller at de ikke må diskuteres.

Det grundlæggende synspunkt er, at udlændinge, der kommer hertil for at bo her, skal lære os og vore – ofte forskellige – synspunkter at kende. Og de skal respektere det samfund, som de skal blive en del af. Det er simpelthen en betingelse for, at integrationen kan lykkes. Men vi, der tilhører flertallet, skal naturligvis anstrenge os for at forstå andre kulturer og andre måder at anskue tilværelsen på.

Hvis et samfund skal hænge sammen, må dets medlemmer interessere sig for hinanden. Af denne interesse udspringer den gensidige respekt og omsorg, der kendetegner et harmonisk samfundsliv. Tolerance og frisind er ikke ligegyldighed, men vilje til at møde andre kulturer og andre synsmåder med åbenhed. Og det er en forpligtelse, der hviler på os alle.

Ja, hvorfor ikke? De fleste af de forhold, der virkeligt betyder noget i et menneskeliv, har vi jo alle tilfælles. Glæde, sorg, kærlighed, angst, mod og viljen til et godt liv for os selv og vore nære er elementære fænomener og følelser, der er almenmenneskelige.

Kapitel 1. Ministergruppens kommissorium og sammensætning

Bedre integration af udlændinge er en af regeringens centrale politiske målsætninger for udviklingen i samfundet de kommende år. Regeringen besluttede på et seminar i januar 2003 at nedsætte en række tværgående ministergrupper, herunder en ministergruppe om bedre integration, der skal konkretisere og udvikle de politisk prioriterede områder, der fremhæves i regeringsgrundlaget ”Vækst, velfærd og fornyelse” af 26. november 2001.

Ministergruppen om bedre integration er sammensat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration (formand), beskæftigelsesministeren, kulturministeren, social- og ligestillingsministeren og undervisningsministeren. Andre ministre har været inddraget efter behov. Det fremgår af kommissoriet af 27. januar 2003 (bilag 1), at ministergruppen inden udgangen af maj 2003 skal fremlægge en redegørelse til regeringen, der - ud fra den overordnede målsætning om bedre integration af indvandrere og flygtninge i det danske samfund - både skal redegøre for eksisterende initiativer, og herunder vurdere behovet for eventuelle justeringer, og indeholde forslag til nye initiativer.

Ministergruppens arbejde – og redegørelse – skal have fokus på følgende tre centrale integrationsområder:

Kapitel 2. Regeringens vision for bedre integration af udlændinge i det danske samfund

Det danske samfund skal give plads til forskellighed og frihed for den enkelte. Samfundet skal give alle lige muligheder for at få del i samfundets vækst og velfærd. Alle skal have adgang til arbejdsmarkedet og andre centrale dele af samfundslivet - uanset køn, hudfarve og overbevisning. Der skal være lige pligter og rettigheder for alle, og enhver skal efter bedste evne yde en indsats for at forsørge sig selv og bidrage til samfundsfællesskabet. Det danske samfund har brug for de økonomiske og menneskelige ressourcer, som indvandrere og flygtninge bringer med sig, og det er vigtigt, at den enkeltes kompetencer får mulighed for at udfolde sig optimalt. Til gavn for den enkelte og til gavn for fællesskabet.

De grundværdier, som det danske samfund bygger på, skal respekteres. Den enkeltes muligheder for selvudfoldelse må ikke ske på bekostning af disse værdier. Sker der alligevel brud på grundværdierne, skal samfundet reagere øjeblikkeligt og med konsekvens.

En stadigt stigende andel af befolkningen er opvokset med kulturelle traditioner og normer, som adskiller sig fra dem, der i øvrigt er fremherskende i det danske samfund. Dertil kommer de 'velfærdsskabte problemer, der opstår, når velfærdsydelser og behandlere træder i stedet for den vilje til selvforsørgelse, som de fleste udlændinge ankommer med.

Det giver store udfordringer for de politiske visioner og strategier de kommende år. Men med klare målsætninger for en målrettet og nytænkende integrationspolitik er det samtidig udfordringer, der kan omsættes til en betydelig ressource og berigelse for det danske samfund.

Regeringens målsætninger – eller indsatsområder – for integrationspolitikken er:

Regeringens vision for bedre integration af udlændinge er derfor at sikre, at samfundet giver alle borgere lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet, så den enkelte – under hensyntagen til samfundets grundværdier – får de bedst mulige betingelser for at udfolde sig frit. I den forbindelse er det vigtigt, at der gøres en særlig indsats for at give kvinderne lige adgang til selvforsørgelse og uddannelse og – såvel som mændene – ret til frit at vælge livsledsager.

Kapitel 3. Regeringens strategier for et sammenhængende og åbent demokratisk samfund, uddannelse og beskæftigelse

Det danske samfund står over for en stor og vedvarende opgave med integration af udlændinge, der kommer til Danmark. Vi har en række uløste problemer – problemer som i stort omfang skyldes en tidligere fejlslagen eller manglende indsats.

Regeringens vision er klart fremlagt – men på mange områder vil resultaterne af indsatsen først vise sig efter en årrække. Med de strategier, som præsenteres i det følgende, vil regeringen styrke arbejdet for at realisere visionen om en bedre integration.

Første strategi: Indsats for at sikre et sammenhængende og åbent demokratisk samfund

Det er på en lang række områder et problem for integrationsprocessen, hvis ikke både nye og oprindelige borgere udviser et ansvarligt medborgerskab og en aktiv respekt for de værdier, der er grundlæggende i et frit, mangfoldigt og demokratisk velfærdssamfund. Det danske samfund har i en årrække været udfordret af en række forandringer – ikke mindst det forhold, at flygtninge og indvandrere bringer nye normer og værdier med sig fra andre lande og kulturer. Samfundets grundlæggende værdier udfordres, både fordi de nye borgere på nogle områder forbryder sig mod dem, og fordi den øvrige befolkning gør det. Det sker for eksempel i forbindelse med omskæring af piger, tvangsægteskaber, og når nogen afvises fra et arbejde alene på grund af deres hudfarve, overbevisning eller fordi man for eksempel som muslimsk kvinde ønsker at bære tørklæde.

Strategien til at sikre et sammenhængende og åbent demokratisk samfund indeholder følgende centrale elementer:

Anden strategi: Indsats for at sikre, at personer med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig bedre i uddannelsessystemet

Unge indvandrere og efterkommere er generelt dårligere stillet end andre jævnaldrende i befolkningen, når det gælder uddannelse og beskæftigelse. Det er deprimerende, at også efterkommergenerationen klarer sig dårligt i skolen, hvilket som regel hænger sammen med, at en af forældrene er familiesammenført og derfor ikke taler dansk. Unge med anden etnisk baggrund end dansk får således i mindre grad end øvrige danskere en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvis de opnår en uddannelse, vil den typisk være kortere end den, som etniske danskere opnår. Det lavere uddannelsesniveau blandt unge udlændinge skyldes dels, at færre påbegynder en uddannelse, dels at de oftere falder ud af uddannelsessystemerne. Hertil kommer, at unge indvandrere og efterkommere foretager relativt snævre erhvervsvalg. Endelig har unge nydanske piger ofte problemer med hensyn til indtræden på arbejdsmarkedet eller forbliven på arbejdsmarkedet på grund af ægteskabs- og kønsrollemønsteret, hvorimod det typisk er drengene, der har problemer i uddannelsessystemet.

Det er af afgørende betydning, at de unge fra etniske minoritetsgrupper får en uddannelse på niveau med andre unge, og derved får de samme muligheder for at udvikle deres kompetencer. Dertil kommer, at der i et kulturelt mangfoldigt samfund er behov for arbejdskraft, der afspejler denne mangfoldighed på tværs af alle sektorer.

Det er derfor målsætningen, at der skabes de bedst mulige rammer for, at udlændinge gennem uddannelse opnår de nødvendige faglige og sproglige færdigheder, så de kan klare sig på arbejdsmarkedet.

Strategien til at sikre, at personer med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig bedre i uddannelsessystemet, indeholder følgende centrale elementer:

Det er en central målsætning for regeringen, at arbejdsstyrken øges og at flere kommer i beskæftigelse, således at udgifterne til indkomstoverførsler begrænses. En alt for høj andel af udlændinge i Danmark er ikke i arbejde, men lever af offentlig forsørgelse. Med regeringens integrationsudspil fra marts 2002 og regeringens aftale fra maj 2002 med arbejdsmarkedets og de kommunale parter om integration af udlændinge på arbejdsmarkedet er vejen banet for, at denne store opgave kan løftes. Men der er lang vej endnu, før udlændinge har samme tilknytning til arbejdsmarkedet som den øvrige befolkning, og det er i den forbindelse afgørende, at såvel store som små barrierer fjernes.

Denne opgave er et fælles ansvar. Regeringen har med omfattende reformer af integrations- og arbejdsmarkedslovgivningen skabt rammerne for, at kommuner og virksomheder kan leve op til deres del af ansvaret. For eksempel er kommunalbestyrelsernes ansvar for enkeltsager blevet tydeliggjort, og kommunernes økonomiske incitamenter til at få udlændinge lært dansk og få dem i arbejde i en fart er blevet forbedret. Arbejdsgivere – offentlige som private – bør være kreative og åbne med hensyn til de muligheder, der findes på arbejdsmarkedet. Det gælder også den enkelte udlænding, der skal se arbejde som det første vigtige skridt til integration i samfundet. Dagpenge og kontanthjælp må aldrig kunne opfattes som en permanent indtægt og tilstand. Derfor skal udlændinge – som alle andre borgere – tage det arbejde, der tilbydes, og nægtelse heraf skal ligesom ubegrundede forsømmelser have øjeblikkelige og mærkbare økonomiske konsekvenser.

Det er vigtigt – både af hensyn til respekten for det enkelte menneske og af hensyn til samfundsudviklingen – at der tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og ansvar, og at der én gang for alle gøres op med klientgørelsen af udlændinge, der kommer til Danmark.

Strategien til at sikre, at flere udlændinge kan komme i arbejde indeholder følgende centrale elementer, der supplerer regeringens hidtidige initiativer på beskæftigelsesområdet:

Kapitel 4. Første strategi: Indsats for at sikre et sammenhængende og åbent demokratisk samfund (indsats overfor normbestemte integrationsproblemer)

4.1. Indledning

Samfundet ændrer sig. I det forrige århundrede var det en grundlæggende politisk bestræbelse at udvikle et samfund med mere lige muligheder for alle. Det lykkedes. De økonomiske og sociale forskelle blev mindre.

I de senere år er der opstået nye forskelle. Sammensætningen af befolkningen har ændret sig. Mange af dem, som bor i Danmark i dag, er ikke født i Danmark eller er børn af forældre, hvoraf den ene eller begge ikke er født her.

Flygtninge og indvandrere har bragt nye normer, værdier og kundskaber med sig fra fremmede lande og kulturer. Den mangfoldighed af mennesker, holdninger og overbevisninger, som Danmark rummer, er sammen med vores intense kontakt med andre lande – økonomisk, politisk og kulturelt – med til at skabe store muligheder for dynamik og fremgang. Der er med andre ord tale om en betydelig tilførsel af menneskelige og økonomisk kapital.

Men mangfoldigheden stiller os over for nye opgaver. Vi skal lære at håndtere den nye situation og udnytte dens muligheder. Vi skal finde ud af, hvordan vi bedst introducerer nytilkomne udlændinge til det danske samfund og gør det til noget selvfølgeligt, at de fortsat tager vare på deres eget liv. Hvis det lykkes, vil det få stor og gavnlig betydning, ikke blot for de nyankomne og deres efterkommere, men for velfærdssamfundet, inklusiv de mange danskere, der i realiteten har tilsvarende problemer med at blive 'integreret'.

Den ændrede sammensætning af befolkningen betyder også, at vore grundlæggende forestillinger bliver prøvet. Det er f. eks. lettere at hylde tolerance, religionsfrihed og ytringsfrihed i et samfund, hvor der ikke er så stor forskel på, hvad der menes, tros og siges, end i en mere broget og sammensat verden.

I Danmark er der frihed til at være forskellig. Forskelligheden er et gode. Men respekten for den enkeltes frihed forudsætter, at den enkelte respekterer grundlæggende demokratiske værdier. Når normer og værdier brydes, kan det være svært at finde balancen mellem den enkelte borgers frihed og samfundet. Skal arbejdsformidlingen kunne kræve, at indvandrerkvinden lærer at cykle for at kunne komme på arbejde? Skal flygtningen kunne afvise at adlyde en kvindelig chef? Hvordan skal sygehuset reagere, når den danske patient afviser at blive behandlet af en læge med indvandrerbaggrund? Er det rimeligt, hvis samfundet gennem tilskud, skattefordele eller på anden vis understøtter skoler, trossamfund, eller foreninger, som udspreder antidemokratiske, kvindeundertrykkende og integrationsskadelige budskaber?

Det er ikke altid let at trække grænsen. Og diskussionen kan blive vanskelig. Mange holder sig tilbage, fordi de ikke ønsker at såre, eller fordi de frygter at blive misforstået. Mange har følt en uberettiget beskyldning om racisme som en så modbydelig anklage, at de har foretrukket at tie fremover. Omvendt har mange udlændinge oplevet en følelse af at være sat udenfor, som man skal være netop udlænding for at kunne sætte sig ind i.

Integrationsprocessen kan kun lykkes, hvis alle parter bliver bedre til at tale om disse emner. Det forudsætter bl.a., at vi retter opmærksomheden mod de ofte store forskelle i kulturer, holdninger og normer, der er i vort samfund. Ikke fordi der ikke må være forskelle. Mangfoldigheden kan som nævnt være en styrke. Men fordi en række integrationsproblemer netop skyldes, at der ikke har været en grundig diskussion af betydningen og konsekvensen af, at mange forskellige kulturer mødes.

I det følgende gennemgås en række integrationsproblemer, der kan henføres til det forhold, at mange mennesker med udenlandsk baggrund af indlysende grunde har andre forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert, end dem, der er fremherskende i Danmark.

Der er i den forbindelse grund til at understrege, at gruppen af indvandrere og flygtninge – lige så lidt som den øvrige befolkning – er en homogen gruppe. Der er tale om mennesker med rod i forskellige folkeslag, forskellige normsæt og kulturer og med forskellige familiemæssige, sociale og uddannelsesmæssige baggrunde. Mange har klaret sig godt i det danske samfund og yder hver dag en indsats på arbejdsmarkedet, i foreningslivet og så videre. Langt hen ad vejen har integrationsindsatsen virket.

Men den har ikke virket godt nok. Der er fortsat alt for mange indvandrere og flygtninge, der lever passivt i udkanten af samfundet - beklageligvis også i anden generation. Og der sker fortsat brud på samfundets grundlæggende værdier om frihed, pligter, rettigheder og ligeværdighed for alle uanset køn, hudfarve og overbevisning.

Det siger sig selv, at de vanskeligheder, der kan peges på, ikke altid har en sådan karakter, at de kan fjernes ved ændret lovgivning og administration. Rodfæstede vaner og synsmåder hos indvandrere og flygtninge eller hos danskere kan ikke ændres ved lov. Men lovgivning kan alligevel have betydning, fordi det herigennem er muligt at give udtryk for de værdiforestillinger, som der er almen accept af, bør præge samfundet.

Der vil derfor ikke blive foreslået endegyldige løsninger på alle de behandlede problemer. I nogle tilfælde er ambitionen blot at anvise mulige veje for et videre arbejde med spørgsmålene.

4.2. Indsatsområder

4.2.1. Ligestilling

Ligestilling mellem kønnene
I Danmark skal der være fuld ligestilling mellem kønnene. Nogle vil mene, at denne målsætning ikke er gennemført, men selve målet er der ikke uenighed om.

Accepten af, at mænd og kvinder er ligeværdige, er vigtig for at kunne begå sig på en arbejdsplads, en uddannelsesinstitution eller i samfundet i øvrigt. Det er for eksempel vigtigt at kunne arbejde sammen med kolleger af forskelligt køn og at kunne respektere en kvindelig lærer, sagsbehandler eller overordnet. Og for den enkelte er det vigtigt at blive behandlet ligeværdigt og have ret til selvbestemmelse. Ret til selv at træffe de vigtige valg i livet om partner, familie, uddannelse og arbejde.

Mange minoritetsfamilier lever imidlertid med traditionelle kønsrollemønstre, hvor kvinder og piger ikke betragtes som ligeværdige med mænd og drenge. Det betyder, at mange minoritetskvinder lever isoleret i hjemmet, og navnlig de unge piger udsættes for stærk kontrol fra familiens side. Det begrænser muligheden for at få en plads på arbejdsmarkedet, eller for at deltage i det offentlige liv og skabe værdifulde kontakter til børnehaver, skoler, foreninger eller sundhedstilbud.

Det traditionelle syn på kønsroller kan undertiden også føre til manglende respekt over for piger og kvinder i samfundet som helhed – også på grund af den måde, de lever deres privatliv på.

Alle parter – og alle forældre i Danmark – har et medansvar for at sikre, at vore børn og unge kan udfolde sig på en måde, hvor friheden ikke går ud over fornuften. En bedre dialog i samfundet om moralbegreber, seksuallivet, ligheds- og frihedsprincipper, opdragelse m.v. kan være vejen frem. Men hvad der absolut ikke kan accepteres er, hvis piger og kvinder i det danske samfund hånes og omtales på en meget nedsættende måde, blot fordi de benytter sig af de frihedsprincipper, som vi har valgt at indrette vort samfund med.

Ligestilling mellem kønnene

Den manglende ligestilling mellem kønnene blandt etniske minoriteter kan blandt andet aflæses af de etniske minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet, udtrykt ved erhvervsfrekvensen.

Blandt indvandrere fra tredjelande er forskellen på mænds og kvinders erhvervsfrekvens større end blandt danskere. Pr.1. januar 2001stod 83 pct. af danske mænd til rådighed for arbejdsmarkedet, mod 76 pct. Af kvinderne. Blandt indvandrere fra tredjelande var de tilsvarende tal henholdsvis 60 pct. og 45 pct.

En særlig stor forskel på mænds og kvinders erhvervsfrekvens findes blandt indvandrere fra Makedonien, Pakistan, Libanon, Marokko og Tyrkiet. Eksempelvis var erhvervsfrekvensen 79 pct. for makedonske mænd mod 46 pct. for makedonske kvinder og 68 pct. for pakistanske mænd mod 35 pct. for pakistanske kvinder.

Initiativ 1: Afdækning af de særlige kønsbarrierer ved integration af etniske minoriteter på f.eks. arbejdsmarkedet, i uddannelserne eller i foreningslivet samt udgivelse af en publikation med gode eksempler på vellykket integration på tværs af kønsroller.

Initiativ 2: Støtte til en mentorordning for at hjælpe unge minoritetskvinder til at få uddannelse og arbejde og til at stå på egne ben i det danske samfund. Endvidere skal Integrationsministeriets etniske konsulenter og rollemodeller, der arbejder for at tilskynde unge fra etniske minoriteter til at tage en uddannelse, gøre en særlig indsats for at unge mænd og kvinder får lige muligheder i uddannelseslivet og på arbejdsmarkedet.

Initiativ 3: Oprettelse af en særlig internetservice for kvinder med relevant samfundsinformation. Målgruppen er unge velintegrerede kvinder, der kan virke som mentorer og sprede information videre til andre kvinder i deres omgangskreds.

Initiativ 4: Som led i regeringens voldshandlingsplan igangsættes efteruddannelse af medarbejdere på krisecentre for at styrke indsatsen over for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.

Initiativ 5: Samarbejde med og økonomisk støtte til de organisationer og foreninger, der arbejder med kønsligestilling og integration, for derved at udvikle nye initiativer på området.

Indsats over for familien

Lærere, socialarbejdere og andre myndighedspersoner har et særligt ansvar over for unge, der af deres familie bliver presset til noget, de ikke ønsker, eller hindret i at komme i gang med et aktivt og selvstændigt liv på lige fod med andre unge.

Kommunale myndighedspersoner, der støder på sådanne problemer, bør gøre en ekstra, opsøgende indsats for at mægle mellem forældre og unge – herunder sikre tilbud om rådgivning.

Forskelsbehandling og racisme kan ikke accepteres
Undersøgelser har vist, at forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og oplevet diskrimination er et reelt problem i integrationsprocessen, om end omfanget af problemet er svært at afdække fuldt ud. Uanset omfanget kan det ikke accepteres, hvis der foregår forskelsbehandling på grund af hudfarve og etnisk baggrund. Samfundet forventer, at folk skal yde en indsats. Så skal de naturligvis også behandles ligeværdigt og have en fair chance. Det har vi alle et medansvar for.

Årsagerne til forskelsbehandling kan være mange. Nogle gange foregår den måske ubevidst – f.eks. som et resultat af vanetænkning i virksomhederne, når de søger nye medarbejdere. Andre gange er der tale om åben og direkte modvilje. En modvilje, hvis årsager måske blandt andet skal søges i mange års forfejlet indvandrings- og integrationspolitik, men som ikke desto mindre er uacceptabel

Initiativ 6: Regeringen styrker med loven om etnisk ligebehandlingbeskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse. Der indføres nu delt bevisbyrde, en øget beskyttelse mod chikane på grund af race og etnisk oprindelse samt nye muligheder for mægling og bistand i forbindelse med sager om forskelsbehandling. Endelig vil en uafhængig institution kunne afgive vejledende udtalelser i sager om forskelsbehandling.

Initiativ 7: Regeringen arbejder med en særlig handlingsplan om mangfoldighed, ligestilling og tolerance i det danske samfund. Handlingsplanen skal blandt andet bidrage til at sikre, at samfundets institutioner på forskellige niveauer bliver bedre til at håndtere de udfordringer, mangfoldigheden stiller.

4.2.2. Familieliv, opdragelse og skole

Forældrenes ansvar
Nogle indvandrere og flygtninge kommer fra samfund, uden tradition for demokrati, foreningsliv og samfundsdeltagelse. Omdrejningspunktet for tilværelsen er i langt højere grad familien og det nære. Det er ofte samfund med autoritære opdragelsesformer og skolesystemer, der bygger på andre principper end dem, der kendes i Danmark, og hvor det ikke er almindeligt at passe børnene uden for hjemmet.

I Danmark gælder principper om, at der skal være respekt og udfoldelsesmuligheder for både piger og drenge, at man skal lytte til børnene, og at man ikke må afstraffe dem fysisk. Dette står ikke i modsætning til at sætte grænser for, hvad børn må og ikke må. Endvidere gælder der i skolerne principper om elevers og forældres medbestemmelse og samarbejde mellem forældre og skole.

Forskellene mellem hjemlandets og den danske kultur gør det vanskeligt for forældrene at varetage deres ansvar med opdragelse af børnene og samarbejde med de danske pasningsinstitutioner, skolesystemet m.v. Kulturforskellene fører ofte til, at børnene – navnlig pigerne – holdes i isolation, indtil de arrangeres ind i et tidligt ægteskab med en fra hjemlandet. Resultatet er, at også næste generation får vanskeligt ved at klare sig skolen, uddannelserne og på arbejdsmarkedet

Opdragelsen af børn er forældrenes ansvar. Der er snævre grænser for, hvor meget samfundet kan og bør blande sig i forældres måde at opdrage deres børn på. Det er imidlertid et problem, hvis forældrene ikke aktivt varetager deres ansvar for, at børnene kan klare sig i Danmark. Dette ansvar indebærer blandt andet, at forældrene – i samarbejde med daginstitutioner, skoler m.v. - sikrer, at børnene så tidligt som muligt tilegner sig det danske sprog, og at de vejledes om at tage ansvar for egen læring.

For mange indvandrere og flygtninge vil det være en fordel, hvis børnene kommer i daginstitution, hvor de kan lære det danske sprog at kende. Kun 50% af indvandreres og efterkommeres børn i aldersgruppen 1-2 år bliver passet i institution mod op til 81 % for den øvrige befolkning. Blandt de 3-5 årige indvandrere og efterkommere var der i 2000 henholdsvis 77% og 81% i daginstitution. Af de resterende 3-5 årige var 94% i daginstitution.

De danske social-, sundheds- og skolesystemer er ikke gode nok til at håndtere de udfordringer, der er i et samfund, hvor borgerne har forskellige kulturbaggrunde. Det kan blandt andet skyldes mangelfuld uddannelse af de ansatte i social- sundheds- og skolesystemerne, og at der ikke er tilstrækkeligt mange af de ansatte, der har etnisk minoritetsbaggrund. Integrationsindsatsen i kommuner og andre offentlige myndigheder forudsætter et veluddannet personale. Det kan sikres gennem ansættelse af medarbejdere med en relevant uddannelse og ved at sikre personalets løbende efter- og videreuddannelse. Betingelsen er, at der i det offentlige uddannelsessystem er et uddannelsestilbud, der er relevant i forhold til kompetencebehovene.

Uddannelserne inden for det pædagogiske, social- og sundhedsfaglige område skal således sikre, at de færdiguddannede opnår de rette kompetencer til at kunne løfte også integrationsindsatsen, herunder kompetencer i forhold til sprogstimulering af førskolebørn. Med arbejdsmarkedets skiftende krav er det samtidig væsentligt, at der er et udbud af relevant efter- og videreuddannelse for voksne i arbejde. Det kan for eksempel være et diplomuddannelsestilbud til pædagogen, der har brug for at blive holdt ajour med den aktuelle viden om, hvordan børn og unge tilegner sig dansk som andetsprog. Det er Undervisningsministeriets ansvar at sikre, at såvel grunduddannelse som efter- og videreuddannelse både strukturelt og indholdsmæssigt matcher det relevante arbejdsmarkeds behov, men den faktiske realisering af efter- og videreuddannelsesmulighederne hænger sammen med kommunernes ansvar og prioriteringer i forhold til at sikre personalets nødvendige kompetencer.

En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet har dokumenteret en vis berøringsangst i det sociale system, når det gælder etniske minoriteter. Der har vist sig en generel tilbageholdenhed med at gribe ind over for etniske minoritetsfamilier, hvor børnenes trivsel er truet, selv om problemerne svarer til problemerne i danske familier, hvorfra der tvangsfjernes børn. Dette er uheldigt, fordi der måske ikke bliver grebet ind i tide. Indsatsen over for truede børn og unge bør være den samme, uanset hvilken etnisk baggrund familierne har.

Interkulturel kompetence

Det er i mødet med andre kulturer – f.eks. i beboelseskvarteret, på arbejdet eller i uddannelsesinstitutionen, vi bliver opmærksomme på vores værdier og grænser. Interkulturel kompetence er evnen til at se og sætte ord på egne uskrevne normer og erkendelsen af, at ligeværdighed indbefatter ret til forskellighed. Dette kræver viden om og accept af, at andre ikke nødvendigvis ser verden på samme måde som en selv.

Initiativ 8: Regeringen gennemfører et projekt om ”forældreansvar”, der skal hjælpe forældrene med at løfte deres ansvar som opdragere og udvikle forældresamarbejdet i skoler og daginstitutioner.

Initiativ 9: Regeringen vil arbejde for, at der uddannes og ansættes flere personer fra de etniske minoriteter inden for social-, sundheds- og skolesystemerne. Oplysningsindsats over for unge, virksomhedspraktik og jobtilskud vil indgå i denne indsats. Som et særligt indsatsområde vil regeringen undersøge, om det er muligt at gøre dagtilbudene mere integrationsvenlige og mere attraktive for familier med anden baggrund end dansk – for eksempel ved at fremme ansættelse af etniske minoriteter og fremme, at etniske minoriteter indgår i offentlig jobtræning i dagtilbudene.

Initiativ 10: Regeringen vil arbejde for, at personale i social-, sundheds- og skolesystemerne i højere grad uddannes og efteruddannes i kulturforståelse og interkulturel kompetence, og personale i skolesystemer og dagtilbud tillige i sprogstimulering.

Initiativ 11: For at sikre en mere korrekt brug af tvangsfjernelser har regeringen iværksat et modelprojekt for kvalitetsudvikling af indsatsen over for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Initiativet skal blandt andet sikre, at myndighederne bliver bedre til at tage problemerne i etniske minoritetsfamilier alvorligt og ikke undlader at handle på grund af misforstået hensyntagen til kulturelle normer eller lignende.

Grunden til en god integration af børn og unge lægges her i Danmark
Når problemerne med børneopdragelsen spidser til, er der nogle forældre, der sender deres børn til det oprindelige hjemland, for at de kan blive opdraget der og præget af dette lands værdier og normer. Det er klart, at en sådan praksis kan være meget skadelig for børnenes integration. Der har endvidere været tilfælde, hvor børnene ikke kunne komme hjem til Danmark igen. Dette er helt uacceptabelt.

Især for børnenes skyld er det vigtigt, at samfundet siger fra, hvis børn sendes til et andet land i en urimelig lang periode og lades i stikken af forældrene. Det er nødvendigt at vise forældrene, at der er konsekvenser. Først og fremmest har forældrene selv ansvar for at få børnene hjem. Gør de det ikke, skal der hurtigt sættes ind, så forældrene mister retten til at modtage børnefamilieydelse og børnetilskud. Forældrene skal også gøre sig klart, at de spiller hasard med børnenes muligheder for at komme tilbage til Danmark og for senere at opnå dansk indfødsret.

I dag gives der opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle. Det betyder, at der gives opholdstilladelse til børn under 18 år, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver, og når den i Danmark fastboende person enten har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, opholdstilladelse som flygtning eller har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med henblik på varigt ophold. Der gives ikke familiesammenføring, hvis barnet gennem ægteskab eller fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie.

En opholdstilladelse vil normalt bortfalde ved længerevarende ophold i udlandet.

Mindreårige udlændinge, der skal bo i Danmark, bør – af hensyn til barnet og af integrationsmæssige årsager – komme hertil så tidligt som muligt og få en så stor del af opvæksten her i landet som muligt.

Tilsvarende bør børn og unge udlændinge, der allerede bor her i landet, så vidt muligt have deres opvækst her og ikke i forældrenes hjemland.

Der er imidlertid eksempler på, at forældre bevidst vælger at lade deres barn blive i hjemlandet – enten sammen med en af de biologiske forældre eller med andre familiemedlemmer – indtil barnet er næsten voksent på trods af, at barnet på et tidligere tidspunkt kunne have fået opholdstilladelse i Danmark. På denne måde sikres det, at barnet får en opvækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke.

Endvidere er der eksempler på, at børn og unge bliver sendt tilbage til forældrenes hjemland på det, der kan kaldes ”genopdragelsesrejser”, for at de kan blive opdraget dér og præget af dette lands værdier og normer. Dette forekommer særligt i situationer, hvor barnet har sociale problemer her i landet. En sådan adfærd fra forældrenes side kan være skadelig for børnenes kulturelle identitet og integrationen af barnet. Derfor er det i børnenes interesse nødvendigt at sende det signal til forældrene, at der ikke er garanti for, at børnene kan komme tilbage til Danmark.

En fjernelse af kravet på igen at blive meddelt opholdstilladelse her i landet, efter at en oprindelig opholdstilladelse er bortfaldet som følge af et længerevarende ophold i hjemlandet, vil – i det omfang den faktisk måtte føre til nægtelse af opholdstilladelse – naturligt nok kunne have meget vidtrækkende konsekvenser for det pågældende barn, som jo oftest netop ikke ønsker at tage ophold i hjemlandet. Omvendt må ændringen antages at have en væsentlig præventiv virkning med henblik på at afholde herboende udlændinge fra at sende deres børn på genopdragelsesrejse, fordi de ikke længere kan være sikre på, at børnene kan vende tilbage til Danmark.

Det samme gælder muligheden for at opnå dansk indfødsret. Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå dansk indfødsret uden ved lov. Dansk indfødsret meddeles derfor normalt på den måde, at ansøgere om dansk indfødsret optages på et lovforslag med navns nævnelse, som efterfølgende vedtages af Folketinget. Et flertal i Folketinget har i den forbindelse besluttet, at en person kun kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis den pågældende opfylder en række nærmere angivne betingelser i relation til ophold i Danmark, karenstid efter kriminalitet, gæld til det offentlige samt danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. En ansøger skal endvidere blandt andet love troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund samt erklære, at vedkommende vil overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper.

Der er imidlertid også mulighed for at opnå dansk indfødsret ved at afgive erklæring herom over for et statsamt eller nærmere opregnede myndigheder, som kan sidestilles med et statsamt. Erklæring om dansk indfødsret kan afgives af en udlænding mellem 18 og 23 år, hvis den pågældende er ustraffet og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, og vedkommende har haft bopæl i Danmark i mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år.

Bestemmelsen i indfødsretslovens § 3 har til formål at give unge udlændinge, der har haft den væsentligste del af deres opvækst i Danmark, mulighed for på en enkel og smidig måde at erhverve dansk indfødsret, og der har siden 1950 været regler i indfødsretsloven om, at unge personer under visse betingelser kan opnå dansk indfødsret ved erklæring. Erklæringsordningen er siden 1950 blevet justeret flere gange, men et krav om 10 års ophold i landet har været gældende siden 1968.

Det kan i dag give anledning til tvivl, om de nuværende opholdskrav i indfødsretslovens § 3, herunder kravet om 10 års ophold i Danmark, i alle tilfælde sikrer, at personer, som opnår eller kan opnå dansk indfødsret ved erklæring, er integreret på det niveau, som må være en forudsætning for på denne enkle og smidige måde at opnå dansk indfødsret.

I yderste konsekvens har en person mulighed for at opnå dansk indfødsret ved erklæring i en situation, hvor den pågældende er født i Danmark, men mellem det fyldte 5. år og det fyldte 18. år har haft fast ophold uden for Danmark og dermed i denne periode blandt andet ikke har gået i skole eller deltaget i andre integrationsfremmende forløb her i landet.

Initiativ 12: Regeringen vil sikre, at forældre, der sender deres børn til hjemlandet, betaler udgifterne til, at de kan vende tilbage til Danmark.

Initiativ 13: Forældre skal ikke modtage børnefamilieydelser og børnetilskud til børn, de har sendt til udlandet i en urimeligt lang periode og på en sådan måde, at de svigter deres forældreansvar. Regeringen vil derfor skabe klarere kriterier for, hvornår et barn kan anses for at have hjemsted her i landet, således at forældre, der svigter deres ansvar, ikke længere modtager børnefamilieydelsen eller -tilskuddet.

Initiativ 14: Regeringen vil sænke aldersgrænsen for børns krav på opholdstilladelse fra 18 år til 15 år.

Initiativ 15: Regeringen vil endvidere indskrænke kravet på familiesammenføring af børn, således at det ikke gælder, hvis en af forældrene fortsat er bosiddende i hjemlandet. I sådanne tilfælde skal der fremover ske en afvejning af de konkrete omstændigheder i sagen i forbindelse med vurderingen af, om barnet kan meddeles opholdstilladelse. I denne vurdering skal det indgå som et væsentligt kriterium, hvor lang tid der er gået, fra betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, og til der rent faktisk ansøges om opholdstilladelse.

Initiativ 16: Regeringen vil i disse tilfælde tillige indføre en bestemmelse svarende til udlændingelovens § 9, stk. 7, om tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring, således at der kun gives tilladelse til familiesammenføring i Danmark, hvis barnet og den herboende af forældrene har en tilknytning til Danmark, der samlet er større end tilknytningen til barnets hjemland.

Initiativ 17: Endelig vil regeringen fjerne kravet på igen at blive meddelt opholdstilladelse her i landet, efter at en oprindelig opholdstilladelse er bortfaldet som følge af et længerevarende ophold i hjemlandet. I sådanne situationer skal der i hver enkelt sag tages konkret stilling til, hvorvidt opholdstilladelse kan meddeles på ny.

Initiativ 18: Regeringen vil tage initiativ til at skærpe betingelserne for at opnå dansk indfødsret ved erklæring således, at bestemmelsen i indfødsretslovens § 3 ikke giver mulighed for at opnå dansk indfødsret ved erklæring i en situation, hvor et barn i de for integrationsindsatsen væsentligste leveår har haft fast ophold i udlandet.

Personer, som ikke længere vil være omfattet af bestemmelsen, vil hermed skulle søge om dansk indfødsret på sædvanlig vis og herunder opfylde blandt andet de krav i relation til danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, som er en betingelse for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Bedre grundskoler og børneinstitutioner
Nogle institutioner og skoler er ikke gode nok til at rumme og håndtere mangfoldigheden, så de - hvor det er rimeligt - kan imødekomme de krav og behov, som elever og forældre med anden kulturbaggrund har, eller stille tilstrækkeligt tydelige krav over for forældrene om at deltage i samarbejdet med institutionen eller skolen.

På grund af forskellige blufærdighedstærskler kan der opstå problemer i forbindelse med badning ved idræt og svømning. Der kan opstå problemer med udbuddet af mad i en kantine, fordi elever og forældre fra forskellige kulturer har forskellige krav og forventninger. Der kan også opstå problemer med mobning på grund af hudfarve eller religion, alkoholindtagelse ved skolefester, pigers deltagelse i lejrskoler samt respekten for religiøse skikke og forskellige religioners helligdage.

Der er mange uheldige eksempler på mobning mellem danske børn og børn fra de etniske minoriteter. Problemet går begge veje, og der er behov for, at alle børn skal kunne føle sig trygge i folkeskolen – også af hensyn til integrationsprocessen.

Fravær kan være et problem i skolerne, f.eks. i forbindelse med længere besøg hjemlandene. For at sikre et stabilt fremmøde og for at nedbringe forsømmelse blandt skoleleverne har de fleste skoler regler om fravær og forsømmelser.

Visse institutioner og skoler har - enten på grund af deres beliggenhed eller på grund af manglende vilje eller evne til at tiltrække børn fra hele befolkningen - uforholdsmæssigt mange børn med etnisk minoritetsbaggrund. Det er til skade for integrationsprocessen, hvis børnene kun har en bestemt slags kammerater, og hvis de ikke stifter bekendtskab med de normer og traditioner, der er fremherskende i det danske samfund.

Integration i skolen

Institutioner og skoler må ruste sig til at løfte udfordringerne i et mangfoldigt samfund. De må stille tydelige krav om engagement og samarbejde fra forældrenes side, og de må sikre, at der er plads til alle.

I nogle tilfælde sætter lovgivningen rammer for, hvad skolerne skal gøre og tilbyde over for eleverne. Men i mange af dagliglivets situationer er det op til den enkelte skole eller institution at afgøre, hvor langt man skal gå for at imødekomme særlige krav og ønsker. Skolen må blandt andet tage hensyn til, hvor meget det betyder for børn og forældre, og hvor rimeligt, vanskeligt eller omkostningsfuldt det er.

Det må for eksempel normalt forventes af en skole, at den tager hensyn til elever, der ikke ønsker at tage bad fælles med kammeraterne i forbindelse med idræt. Det må også forventes af institutioner og skoler, der har kantiner, at de kan sikre et udbud af mad i kantinen, der er i overensstemmelse med børnenes forskellige kulturbaggrunde. Børnene skal hverken tvinges til at spise danske svinekødsfrikadeller eller halalslagtet fårekød. Det må også forventes af en skoleledelse, at den søger at modvirke, at nogen beder sig undtaget fra idræt, sociale arrangementer og lejrskoler af kulturelle grunde. Der må kunne findes praktiske løsninger og stilles rimelige krav, så alle kommer med. Det er skolernes opgave, at forklare - og aftale med forældrene – om de forhold, der skal gælde,for eksempel om alkohol, kønsopdelte soverum m.v. ved lejrskoler, så forældrene kan føle sig trygge ved, at deres børn deltager.

Initiativ 19: Regeringen vil arbejde for, at de værdier, den danske folkeskole står for, bliver tydeligere – også for de nye borgere. For at styrke forældre-skolesamarbejdet er der udarbejdet en pjece ”Rettigheder og pligter i folkeskolen”, som er et dialogværktøj ved forældrenes møde med skolen. Pjecen er foruden på dansk udkommet på 11 andre sprog. Der udarbejdes en håndbog, ”Inspiration til bedre integration i folkeskolen”, med anbefalinger til kommuner og folkeskoler, om hvordan de kan løfte udfordringerne i integrationsprocessen. Der vil ske en fortløbende indsats for at styrke samarbejdet mellem de tosprogede forældre og daginstitution/grundskole.

Initiativ 20: Der udgives en publikation og video med gode råd om integrationsarbejde, herunder også sprogstimulering til personale i førskoletilbud.

Initiativ 21: Regeringen vil arbejde for større tryghed for alle elever i folkeskolen herunder også bekæmpe den utryghed, mange tosprogede børn kan opleve ved mødet med skolen. I aftalen om fornyelse af folkeskolen fremgår at indsatsen mod vold og mobning fastholdes og om nødvendig intensiveres. Der iværksættes en kampagne mod mobning i skolerne, desuden formidles gode resultater gennem konferencer.

Initiativ 22: Regeringen ønsker at motivere og inspirere de etniske minoriteter til at tage aktiv del i skolens liv ved deltagelse i elevråd og skolebestyrelser. Der vil blive iværksat oversættelse af skriftligt materiale i forbindelse med skolebestyrelsesvalg samt udgivet en folder om, hvilke muligheder for indflydelse forældre har i folkeskolen. Temaet vil indgå i kommende konferencer og informationsmøder.

Initiativ 23: Regeringen vil arbejde for, at der gives hjemmel i folkeskoleloven til fastsættelse af regler for at undgå forsømmelser. Regeringen har fået gennemført, at der i integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er indføjet hjemmel til, at ledige, som mangler grundlæggende forståelse for normerne i det danske samfund, kan få et aktiveringstilbud, der skal medvirke til en bedre indsigt i samfundets normer og dermed give bedre muligheder for at få et job. En yderligere gevinst ved dette initiativ er, at forældrene også vil få bedre forudsætninger for at støtte deres børn f.eks. i deres skolegang og videre uddannelse. Nægtelse af at deltage i aktiveringstilbudet medfører, at der bliver trukket i forældrenes dagpenge, introduktionsydelse, kontant- eller starthjælp. Desuden vil regeringen, for at hjælpe kommuner med særlige problemer vedrørende fravær og manglende forældresamarbejde, iværksætte initiativer med henblik på at udvikle modeller, der kan sikre et godt forældresamarbejde, således at forældrene bliver bevidste om folkeskolens værdier og vigtigheden af, at børnene opfylder undervisningspligten.

Særlig indsats over for friskoler og private grundskoler
Det er et alvorligt problem for integrationsprocessen, hvis der er skoler, der modarbejder målet om at forberede eleverne til tilværelsen i et samfund med frihed og folkestyre, eller som på anden måde giver børnene en dårlig og utilstrækkelig undervisning.

De frie grundskoler skal give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Efter en lovændring i 2002 skal de frie grundskoler tillige forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, og dette krav skal senest være opfyldt den 1. august 2003.

Endvidere er det forældrevalgte eksterne tilsyn med de frie grundskoler styrket. Blandt andet skal tilsynsrapporterne lægges på skolernes hjemmesider på Internettet. Som hidtil kan skolens forældrekreds vælge kommunalbestyrelsen til at føre det eksterne tilsyn.

Ved langt de fleste af de frie grundskoler, der primært henvender sig til børn med anden etnisk baggrund end dansk, har forældrekredsen valgt kommunalbestyrelsen som ekstern tilsynsførende, heraf har en enkelt skole udskiftet en valgt tilsynsførende med kommunalbestyrelsen. Desuden har forældrekredsen ved en af de øvrige skoler direkte valgt den pædagogiske konsulent, som kommunen ellers ville have udpeget. I det eneste tilfælde, hvor forældrekredsen har valgt en person med anden etnisk baggrund end dansk til at føre tilsynet, har kommunalbestyrelsen ført yderligere tilsyn med skolen over en to-årig periode, jf. nedenfor. I langt de fleste tilfælde fører kommunalbestyrelsen således tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk, om skolens samlede undervisningstilbud står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, samt om undervisningssproget er dansk.

Undervisningsministeren kan træffe beslutning om yderligere tilsyn på en fri grundskole. Det kan for eksempel ske, hvis der er begrundet tvivl om, at undervisningen på den skole ikke står mål med folkeskolens undervisning. Det vil efter den 1. august 2003 også kunne ske, hvis der er tvivl om, hvorvidt skolen lever op til kravet om at forberede elever til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Undervisningsministeriet gennemførte i efteråret 2000 en besøgsrunde på 20 frie grundskoler, der primært henvender sig til børn med anden etnisk baggrund end dansk, og på den baggrund besluttede ministeriet, at der skulle være et yderlige tilsyn med fem af disse skoler. Ministeriet udpegede de kommuner, hvor skolerne var beliggende, til at føre dette tilsyn, som kunne inddrage skolernes samlede undervisningstilbud for at vurdere, hvorvidt dette stod mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

De fire ud af fem yderligere tilsyn er afsluttede med det resultat, at Undervisningsministeriet har frataget to af skolerne tilskuddet, fordi de ikke opfyldte kravet om, at undervisningen skal stå mål med folkeskolen, mens tilsynet fandt, at de to andre skoler opfyldte kravet. En sag er endnu ikke afsluttet. Som led i indsatsen for at sikre det faglige niveau på de frie grundskoler med hovedsagelig tosprogede elever er der i Undervisningsministeriet etableret en særlig konsulentfunktion, som yder råd og vejledning til disse skoler. Der har i den forbindelse været aflagt besøg på skoler, hvor konsulenterne har holdt oplæg med faglig og pædagogisk indhold. Der er desuden afholdt årlige informations- og dialogmøder. Regeringen vil endvidere iværksætte revidering af 'Vejledning om undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og private grundskoler og tilsynet hermed', således at den er i overensstemmelse med de lovændringer, der er gennemført.

Initiativ 24: Regeringen vil foretage en undersøgelse af de karakterer, der opnås ved prøverne i sommeren 2003 og de karakterer, der blev opnået ved prøverne i sommeren 2002 og i forlængelse heraf tages initiativ til at beskikke censorerne til prøver på de frie grundskoler med hovedsagelig tosprogede elever, hvor de opnåede resultater synes at give anledning til opmærksomhed. Efterfølgende udarbejdes en rapport om resultatet af prøverne.

Initiativ 25: Undervisningsministeriet iværksætter en målrettet tilsynsindsats for at kontrollere, hvilke initiativer skolerne har iværksat som følge af den nye regel om at skolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Den målrettede indsats vil bestå i indkaldelse af oplysninger fra et udvalg af frie grundskoler og besøg på udvalgte skoler i løbet af efteråret 2003.

Indsats for frihed i valget af ægtefælle og mod tvang og vold
Blandt en del af de etniske minoriteter er der tradition for arrangerede ægteskaber. Ægteskaberne indgås med forskellige grader af frivillighed og tvang.

Når forældre direkte tvinger de unge ind i ægteskaber, de ikke ønsker, og når der udøves forskellige former for vold i familierne, er der tale om grove krænkelser, der ikke kan accepteres.

Når det gælder arrangerede ægteskaber, der indgås med de unges indforståelse, er der ikke tale om et lovbrud. Men det er vanskeligt at afgøre, i hvilken udstrækning de unges beslutning om at indgå et arrangeret ægteskab er resultatet af en påvirkning fra forældrenes og den øvrige families side, der må karakteriseres som uacceptabel.

At finde ægtefæller blandt landsmænd i oprindelseslandet er også i en række tilfælde til skade for integrationen, fordi afstanden til det danske samfund bevares. Det gælder navnlig i de ikke få tilfælde, hvor den familiesammenførte har ringe forudsætninger for at klare sig i et moderne familie- og samfundsliv.

For de unge i Danmark, der skal giftes med en person fra forældrenes hjemland, kan problemet være, at de bindes ind i en delvis fremmed familiestruktur, der måske ikke giver dem den frihed til udfoldelse, som de kender fra deres danske kammerater.

Et tydeligt tegn på problemerne er, at kvinder med en anden etnisk baggrund end dansk i relativ høj grad benytter sig af kvindekrisecentre, og at de i højere grad end danske kvinder bliver udsat for vold i hjemmet. Familiesammenførte kvinder udgør den største gruppe af etniske kvinder på krisecentre. Således havde 32% af kvinderne på landets krisecentre udenlandsk baggrund. Heraf var over halvdelen familiesammenførte.

Initiativ 26: Regeringen vil gennemføre en handlingsplan for frihed i valget af ægtefælle. Handlingsplanen vil indeholde initiativer rettet mod kommunerne og andre myndigheder, krisecentre, skoler, de unge, deres forældre m.m. Planen forventes blandt andet at indeholde holdningsbearbejdende initiativer, der skal forebygge, at unge i det hele taget kommer i en situation, hvor de ikke selv kan vælge deres ægtefælle, og initiativer der skal sikre krisehjælp, når en ung først er blevet gift imod sin vilje, eller risikerer at blive det. Som led i handlingsplanen forventes udarbejdet vejledninger til kommuner og skoler, initiativer om opkvalificering af fagfolk, telefonrådgivning, informationsmateriale, netværksopbygning, støtte til pigeklubber, foredragsrækker m.m. Oplysning om 24 års-grænsen for familiesammenføring indgår i indsatsen.

Initiativ 27: Regeringen gennemfører en undersøgelse af årsagerne til, at kvinder med udenlandsk baggrund er overrepræsenteret på krisecentrene, så man på et tidligere tidspunkt kan gribe ind med en støttende og forebyggende indsats.

Der skal være rimelige vilkår for arv og skilsmisse
I forbindelse med domstolenes behandling af retssager, herunder for eksempel familieretlige tvister, kan der opstå spørgsmål om anvendelse af udenlandsk ret. Der kan for eksempel opstå spørgsmål om, hvorvidt et ægteskab indgået i udlandet eller en udenlandsk skilsmissedom skal anerkendes i Danmark. Der kan også for eksempel opstå spørgsmål om, hvilket lands lovregler der skal anvendes ved bodelingen mellem ægtefæller ved separation eller skilsmisse. I det sidstnævnte eksempel følger det af retspraksis, at formueordningen mellem ægtefæller som udgangspunkt skal bedømmes efter lovgivningen i det land, hvor manden havde domicil på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.

Hvis for eksempel et tyrkisk par indgår ægteskab i Tyrkiet og efter at have boet der nogle år flytter til Danmark, hvor de senere bliver skilt, vil udgangspunktet være, at bodelingen skal ske efter tyrkisk ret. Som undtagelse til dette udgangspunkt gælder det såkaldte 'ordre public'-pricip, der går ud på, at danske domstole ikke skal anvende udenlandske retsregler, hvis man derved ville nå et resultat, som er helt uforeneligt med den danske retsorden.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at danske domstole ikke anvender udenlandske retsregler, som er klart uforenelige med grundlæggende principper i den danske retsorden. Det er derfor vigtigt at få undersøgt, om de gældende regler, herunder 'ordre public'-princippet er tilstrækkelige til at sikre mod stødende resultater.

Initiativ 28: Regeringen har iværksat en undersøgelse af, i hvilket omfang danske domstole behandler sager, hvor der er spørgsmål om anvendelse af udenlandsk ret, og hvordan sådanne sager løses i praksis.

Ægteskab mellem nært beslægtede må frarådes
Et særligt problem udgør ægteskaber mellem nært beslægtede. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at knap 2,5% af børnene i en vesteuropæisk fødselsårgang fødes med en behandlings- eller plejekrævende arvelig lidelse, mens risikoen er 2 gange større for børn af nærtbeslægtede forældre.

Initiativ 29: Regeringen vil gennemføre en oplysningskampagne om den forøgede risiko for arvelige lidelser hos børn af nærtbeslægtede samt om muligheden for rådgivning om disse spørgsmål.

Initiativ 30: Oplysningsindsats i Udlændingestyrelsen over for nærtbeslægtede personer, som planlægger at blive gift.

Kvindelig omskæring skal forhindres
I visse samfund er der tradition for omskæring af piger. Omskæring af piger er en alvorlig legemsbeskadigelse og kan medføre mange sundhedsmæssige problemer. Derfor er omskæring af piger forbudt og strafbart i det danske samfund. Omskæring af drenge, der foretages under en læges ansvar, anses ikke for sundhedsskadelig og er derfor tilladt. Det er de enkelte amtsråd, der afgør, om sygehusvæsenet i den pågældende amtskommune skal tilbyde en sådan behandling vederlagsfrit.

Resutuering efter fødsel

Når en kvinde, der har fået foretaget den form for omskæring, der indebærer sammensyning (infibulation), skal føde, må der ske en åbning af vulva. Efter fødslen opstår spørgsmålet, om der skal foretages en sammensyning på ny (resutuering). Sundhedsstyrelsen anbefaler i en vejledning til sundhedsvæsenet m.fl., at der ikke foretages resutuering efter fødslen, da der ikke er nogen medicinsk begrundelse herfor.

Vælges resutuering undtagelsesvist, skal det ske efter en lægelig vurdering og en vurdering af de problemer, som en manglende resutuering vil medføre, og efter nøje information og inddragelse af kvinden. Erfaringerne viser, at resutuering efter fødslen som oftest fravælges, hvis der i graviditeten er givet grundig information om de helbredsmæssige konsekvenser, indgrebet medfører.

Med vedtagelsen af regeringens forslag til ændring af straffeloven og udlændingeloven den 13. maj 2003 er det nu muligt at straffe danske statsborgere og herboende personer, som i udlandet foretager eller medvirker til at foretage omskæring af piger, selvom dette ikke er strafbart efter lovgivningen i det pågældende land.

Undersøgelsespligten mv.

Efter servicelovens § 38 skal socialforvaltningen undersøge forholdene, hvis et barn eller en ung har brug for støtte. Formålet med undersøgelsen er at afdække behovet for sociale foranstaltninger. Denne forpligtelse gælder også, hvis en pige er omskåret, eller der er risiko for, at hun bliver det. Et led i vurderingen af, hvorvidt en pige er i risiko for at blive omskåret, kan være, at for eksempel større søskende er omskåret. En undersøgelse efter serviceloven kan indeholde en fysisk undersøgelse.

En undersøgelse gennemføres som udgangspunkt efter forældrenes samtykke. Hvis forældrene ikke ønsker en undersøgelse gennemført, og der er 'åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling', kan den gennemføres tvangsmæssigt efter § 39. En sådan undersøgelse skal stadig opfylde formålet i serviceloven, det vil sige den gennemføres med henblik på en samlet vurdering af, hvorvidt der skal ydes støtte efter serviceloven til barnet, den unge eller dennes familie. En fysisk undersøgelse kan være en del af den tvangsmæssige undersøgelse.

Desuden kan der foretages en fysisk undersøgelse som led i de rutinemæssige skolelægeundersøgelser. Skolelægens virksomhed reguleres efter lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge.

Initiativ 31: Der udsendes et informationsmateriale i form af en større pjece om pligter og handlemuligheder i forbindelse med omskæring. Pjecen har lærere, sundhedsplejersker, pædagoger, øvrigt personale og kommuner som målgruppe. Den skal informere om, hvilke faresignaler de skal være opmærksomme på – herunder om søskende er omskåret, dialogen med forældrene, underretningspligten og hvilke handlemuligheder socialforvaltningen har.

Initiativ 32: Regeringen udgiver en publikation ”Inspiration til bedre integration i folkeskolen”. Heri indgår et afsnit om den indberetningspligt, skolernes ansatte har i forbindelse med mistanke om eller konstatering af omskæring. Information om omskæring lægges på relevante hjemmesider, og emnet vil desuden indgå i den almindelige informations- og kursusvirksomhed for landets lærere. Endvidere vil regeringen yde en målrettet informationsvirksomhed overfor udvalgte friskoler og vejlede skolernes personale om temaet.

Initiativ 33: Regeringen udarbejder oplysningsmateriale om omskæring – herunder også de erstatningsretlige konsekvenser - og støtteaktiviteter, der kan føre til en holdningsændring i de grupper blandt indvandrere og flygtninge, der praktiserer omskæring. Regeringen vil også styrke de eksisterende lokale grupper og netværk mod omskæring.

4.2.3. Uddannelse og arbejde

Mangfoldig medarbejdersammensætning

Der er mange penge i have medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Ansætter virksomheden mennesker med særlige forudsætninger for at yde service til kunder med anden etnisk baggrund end dansk, kan virksomheden få adgang til et voksende marked og måske opnå ubetalelig markedsføring. Dette har flere danske virksomheder indset. TDC har startet en ”tyrkisk kundeservice”, og 12 kommende multikulturelle forsikringsagenter er startet på Trygs nye integrationsuddannelse. Dansk Supermarked ønsker, at deres ansatte skal afspejle befolkningssammensætningen, og otte procent af alle med job i Føtex, Bilka og Netto har anden etnisk baggrund end dansk.

Et godt valg af uddannelse og erhverv
Alt for mange indvandrere og flygtninge er uden tilknytning til – eller fejlplacerede på - arbejdsmarkedet. Det er der mange årsager til, som behandles i andre dele af regeringens integrationsudspil. Men en del af forklaringen kan henføres til forskellige former for normbestemte integrationsproblemer.

Nogle familier blandt de etniske minoriteter kommer fra samfund og familier uden tradition for uddannelse. I nogle tilfælde kender familierne slet ikke de uddannelser, der findes i det danske uddannelsessystem.

I andre tilfælde får kulturelt bestemte forestillinger om social prestige for stor betydning for uddannelsesvalget.

For eksempel er der blandt visse indvandrergrupper ikke prestige i at pleje andre mennesker. Det betyder, at nogle undlader at vælge plejeuddannelserne, selvom de er egnede, og selvom der er et stort behov for arbejdskraft inden for den sektor. Der er også en række jobmuligheder inden for håndværksfagene og landbruget, som i Danmark er forbundet med relativt høj prestige. Imidlertid har disse erhverv i visse kulturer en meget lav status, og dette kan påvirke de etniske minoriteters søgning til disse erhverv i negativ retning.

Initiativ 34: Regeringen har den 10. april 2003 fået vedtaget lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Vejledningsreformen opprioriteter vejledning af unge med særlige vejledningsbehov. Forsøgsprogrammet ”Kvalitet i ungdomsvejledningen” er målrettet unge, der er truet af marginalisering og har særlige behov for vejledning. I arbejdsmarkedsuddannelserne er der særlige uddannelser, der introducerer til forskellige branchers fagområde, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer, samt hvilke kulturelle normer der gælder på arbejdspladserne.

Initiativ 35: Endvidere gennemfører regeringen kampagnen ”Brug for Alle Unge” for at få unge blandt de etniske minoriteter i gang med uddannelse og arbejde. Kampagnen omfatter blandt andet uddannelses- og jobkonsulenter med etnisk minoritetsbaggrund, et team af unge rollemodeller fra de etniske minoriteter og et baggrundspanel af personer med praktisk lokal erfaring med unges integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Et åbent og mangfoldigt arbejdsmarked
På mange danske arbejdspladser er der en kort afstand mellem leder og medarbejder. Det forventes, at medarbejderne selv tager initiativ og ansvar. Endelig er mange arbejdspladser karakteriseret ved teamwork og samarbejde. Nogle af de etniske minoriteter kommer imidlertid fra en mere autoritær arbejdspladskultur, hvor de er vant til kun at handle efter ordre og ikke tage nogen selvstændige initiativer. På grund af disse forskellige kulturer og opfattelser kan de etniske minoriteter i mange tilfælde have svært ved at forstå og erhverve sig disse arbejdspladskompetencer.

Der kan også være forskelle i kønsroller, humor, omgangsformer m.v. Er chefen kvindelig, kan det give et problem med manglende respekt som følge af den ulige opfattelse af kønsroller, som visse blandt de etniske minoriteter har. Denne opfattelse begrænser også de etniske minoritetskvinders integration på arbejdsmarkedet. Kvindens domæne er ofte begrænset til hjemmet, og mange af kvinderne kommer derfor slet ikke i kontakt med arbejdsmarkedet. Kommer kvinderne ud på arbejdsmarkedet, kan det være uforeneligt med kvindesynet, hvis de tager job i traditionelle mandefag eller på mandsdominerede arbejdspladser, eller hvis de udfører visse jobfunktioner såsom at pleje mandlige beboere på plejehjem. Det kan også være et problem for kvinderne at deltage i sociale arrangementer på arbejdspladsen.

Ironi og humor

Den undertiden lidt barske og ironiske danske humor kan i visse tilfælde virke som en barriere for integrationen. Her er det vigtigt, at man på arbejdspladserne forstår at tage hensyn til, at medarbejderne kan have forskellig opfattelse af, hvad man kan sige til hinanden, og hvad der er morsomt.

En del virksomheder er præget af vanetænkning, når de skal rekruttere medarbejdere. Der er en tendens til, at man ansætter nogen, der minder om dem, man har i forvejen, og undertiden tror ledelsen måske, at det kan give problemer blandt medarbejderne, hvis der kommer nye kolleger, der virker anderledes.

Det er en udfordring for virksomhederne at få mest muligt ud af de ressourcer og kompetencer, som indvandrere og flygtninge besidder. De har for eksempel kendskab til andre sprog, markeder og kulturer og kan bidrage til en bedre betjening af mangfoldigt sammensatte kunde- og klientgrupper. Mange virksomheder vil i den forbindelse kunne drage fordel af at håndtere mangfoldigheden bedre, end de gør i dag.

Alle - både de etniske minoriteter, de enkelte virksomheder og deres medarbejdere – har et medansvar. For at sikre et godt arbejdsklima er det vigtigt, at alle parter indgår i en åben dialog for at sikre, at der ikke opstår misforståelser eller andre problemer på grund af forskellige former for kulturforskelle.

For virksomhederne kan det i visse tilfælde være nødvendigt at signalere, at der er ting som er grundlæggende i det danske samfund – for eksempel at kvinder skal respekteres på arbejdspladsen på lige fod med mænd – også som ledere og chefer.

Kommunal erfaringsudveksling om integrationsproblemer på arbejdspladsen

Nogle kommuner kan være i tvivl om, hvordan de skal håndtere nogle helt konkrete og praktiske spørgsmål, som har en integrationssynsvinkel. Kan man kræve, at en kvinde lærer at cykle for at få et arbejde? Kan man kræve en anden hovedbeklædning, end det tørklæde kvinden går med?

Der er ingen tvivl om udgangspunktet: En arbejdsgiver kan forlange den samme arbejdsydelse, uanset om der er tale om en dansker eller en indvandrer. Hvordan lønmodtageren kommer rundt til de forskellige arbejdssteder er til gengæld arbejdsgiveren uvedkommende, men hvis ikke der er andre muligheder, kan man selvfølgelig forvente, at lønmodtageren gør det samme som alle andre: Lærer at cykle. Det er ingen undskyldning at man ikke vil lære det. På samme måde med tørklæder. Arbejdsgiveren kan selvfølgelig kræve, at objektive hensyn til fx sikkerhed eller hygiejne tilgodeses, uanset hvem der er tale om. I nogen tilfælde kan det evt. betyde, at tørklædet helt skal udskiftes, f.eks. med en hjelm, men i mange andre tilfælde er der nu eksempler på, at man på virksomhederne har fundet på praktiske løsninger, som tilfredsstiller alle.

Det er ikke desto mindre problemer, der i den konkrete situation kan være vanskelige at håndtere for kommunerne. Det er derfor vigtigt, at der sker en erfaringsudveksling mellem kommunerne, således at de kommuner, der er i tvivl, kan drage nytte af andre kommuners erfaringer.

De etniske minoriteter kan have forskellige krav og forventninger om, at der tages særlige hensyn til dem. Det kan for eksempel dreje sig om, at der er muligheder for at udøve bøn, at man vil bære en særlig hovedbeklædning eller dragt, at der findes et særligt madsortiment i kantinen, at man ikke vil udføre visse jobfunktioner, at man kan holde fri på dage, der er helligdage inden for ens religion, eller at man vil have fem ugers sammenhængende ferie.

Alt efter de saglige hensyn, det i virksomheden er nødvendigt at tage med hensyn til sikkerhed, hygiejne, arbejdstilrettelæggelse, pladsforhold, økonomi m.v. vil etniske minoriteter opleve, at mange af deres forventninger kan imødekommes. Det gælder især i virksomheder, som er indstillet på at håndtere mangfoldigheden og nyttiggøre den som en ressource. I mange tilfælde vil medarbejdere fra de etniske minoriteter opnå de bedste resultater, hvis deres forventninger ikke stilles op som ufravigelige krav, men som oplæg til en dialog.

Tørklæder med et særligt firmadesign eller -logo til muslimske kvinder er et godt eksempel på, hvordan man finder en løsning, der er til glæde for alle parter.

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse bygger på idéen om, at medarbejdernes forskellighed kan være med til at fremme virksomhedens udviklings- og forretningspotentiale.

Virksomheder med en mangfoldigt sammensat medarbejderskare – med kønsmæssig balance og forskellig alder, uddannelse og kulturbaggrund – er ofte dynamiske og kan udvikle og udnytte de kompetencer, der er nødvendige for at løfte virksomhedens opgaver og udfordringer. Erfaringerne med mangfoldighedsledelse viser således, at virksomheder, der ledes ud fra en mangfoldighedstankegang, klarer sig bedre end traditionelt ledede virksomheder. Det gælder rekruttering, samarbejdsformer, fastholdelse, nytænkning, erobring af markedsandele og forbedring af virksomhedens image.

Det har i mange år været den gængse ledelsestankegang, at alle medarbejdere skal behandles ens, og at den enkelte medarbejder skal tilpasse sig virksomheden. Mangfoldighedsledelse tager udgangspunkt i individet og anerkender, at medarbejderne skal behandles forskelligt, for at de kan udvikle sig positivt i virksomheden.

Mangfoldighedsledelse har som målsætning:

* At tiltrække og fastholde de bedst kvalificerede medarbejdere uden at etnisk baggrund, alder, køn, handicaps m.v. gøres til en hindring, men hvor der til gengæld er fokus på utraditionelle kompetencer som f.eks. sprogkundskaber og kendskab til bestemte kulturer, klientgrupper og markeder.

* At øge virksomhedens viden om sine kunder for at kunne leve op til kundernes stigende forventninger om fornyelse i produkter og ydelser.

* At oparbejde en dynamisk og smidig organisation, der løbende tilpasser sig et omskifteligt og krævende globalt marked.

Denne ledelsesform kan efter regeringens opfattelse være et værdifuldt redskab til at få flere indvandrere og flygtninge hurtigt i arbejde. Virksomhederne - både de offentlige og de private – vil kunne få stor gavn af deres sproglige, kulturelle og andre særlige kvalifikationer.

Initiativ 36: Regeringen vil tilbyde erhvervsorganisationer samarbejde om en særlig indsats om fremme af mangfoldighedsledelse, herunder samarbejde om udvikling af et praktisk organisations- og ledelsesværktøj, for at hjælpe og inspirere virksomhederne til at udnytte mulighederne i en mangfoldigt sammensat medarbejderskare med forskellig alder, køn, etnisk baggrund, uddannelse m.v. Indsatsen omfatter dels et forskningsprojekt om mangfoldighedsledelse, dels samarbejde om udvikling af et praktisk organisations- og ledelsesværktøj.

Initiativ 37: Arbejdsmarkedsreformen ”Flere i Arbejde” indeholder en række elementer, som kan bidrage positivt til løsningen af problemerne. Blandt andet vil det nye kontaktforløb og den nye visitationsmodel for kompetenceafklaring betyde, at kontakten til og kendskabet til de ledige med anden etnisk baggrund end dansk bliver intensiveret, hvilket giver bedre muligheder for at identificere normbestemte barrierer og dermed løse nogle af problemerne. Reformens muligheder for at anvende viften af beskæftigelsesfremmende redskaber mere fleksibelt betyder blandt andet, at etniske minoriteter gennem straksaktivering, jobtræning og jobpraktik meget tidligt i ledighedsforløbet kan få fodfæste i en virksomhed. Det øger mulighederne for at erhverve sig de særlige arbejdspladskompetencer og - normer, som præger danske virksomheder.

4.2.4. Skat og sociale ydelser

Skatte- og momssnyd og misbrug af sociale ydelser skal standses
Nogle nye borgere kommer fra samfund uden tradition for den omfattende offentlige regulering og offentlige aktivitet, som kendetegner et velfærdssamfund. Ofte fremtræder staten ligefrem som en fjende. Tilhørs- og solidaritetsfølelsen ligger andre steder. Hos familien, klanen eller stammen.

Mennesker fra sådanne samfund kan have vanskeligt ved at forstå den grundlæggende solidaritet, som et skattesystem i et velfærdssamfund er udtryk for. Det kan tilføjes, at det somme tider er svært også for dem, der er opvokset i et velfærdssamfund, at nå til den erkendelse.

Det kan imidlertid konstateres, at nogle udlændinge i særlig grad savner følelsen af, at være forpligtede til at foretage korrekt betaling af skat og moms. Problemet forstærkes af, at det danske skattesystem er kompliceret og svært at forklare.

Uanset årsagerne er det uacceptabelt, at nogle – danskere eller udlændinge - snyder med skat eller moms. Manglende forståelse for velfærdssamfundets funktion bør imidlertid ikke føre til, at mennesker utilsigtet bliver kriminelle, fordi de ikke forstår alvoren af de overtrædelser de foretager

En del blandt de etniske minoriteter kommer fra samfund uden sociale velfærdssystemer, sådan som de f.eks. kendes i Danmark og de øvrige skandinaviske lande. De er vant til at skulle klare sig selv med de muligheder, de har for hånden. Når de møder det danske samfunds tilbud om velfærdsydelser, kan det være vanskeligt at forstå og respektere de krav og pligter, der er knyttet til retten til at modtage ydelserne – med mindre samfundet er i stand til at praktisere principperne herom på en måde, som de kan forstå. Det har hidtil ikke været tilfældet.

Samfundet forsømmer ofte – måske på grund af behandlermentalitet og konsekvensløshed som følge af misforstået godhed - at stille tydelige og meningsfulde krav og give de nødvendige erhvervsrettede aktiveringstilbud. Mange nye borgere fastlåses i en klientrolle og kommer ud i en slags misbrug eller afhængighed af sociale ydelser.

Initiativ 38: Regeringen har udarbejdet informationsmateriale om betaling af skat, moms og afgifter målrettet nye borgere. Regeringen vil overveje, om der er behov for yderligere oplysningsindsats, der kan sikre, at skat, moms og afgifter betales korrekt, og at sanktioner ved manglende pligtopfyldelse og regelbrud opleves som effektive og retfærdige.

Initiativ 39: Der er på regeringens initiativ sket en stramning af regnskabs- og fakturaregler og en forhøjelse af bøder for at komme den stigende afgiftssvindel med sodavand, øl, vin og slik i kiosker til livs.

Initiativ 40: Regeringen har igangsat et udredningsarbejde med brancheorganisationerne om snyd inden for restaurationsbranchen.

Initiativ 41: Regeringen vil følge virkningen af de iværksatte initiativer tæt, og vil – hvis det viser sig at der er behov herfor – overveje muligheder for at give myndighederne yderligere værktøjer til at føre kontrol med de virksomheder, der ikke følger skatte- og afgiftslovgivningen. Eksempelvis arbejdes der på et initiativ, der letter byrderne for virksomheder, som loyalt år efter år følger skattereglerne og har styr på deres skatteregnskab, mod til gengæld at frigøre flere ressourcer til kontrol af de, som ikke har orden i tingene. Parolen er: ”Noget for noget”.

Initiativ 42: Regeringen har givet myndighederne udvidet adgang til afkræve formodede ansatte relevante, personlige oplysninger for at imødegå snyd med indeholdelse af skat (sort arbejde).

Initiativ 43: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er ændret, så kommunerne får adgang til at foretage eftersyn af virksomheder for at kontrollere, om blandt andet kontanthjælpsmodtagere udfører sort arbejde, og dermed snyder sig til sociale ydelser. Endvidere præciseres sagsbehandlingsreglerne bl.a. om tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget på et forkert grundlag, og der indføres bødestraf for grov uagtsom vildledning af de sociale myndigheder.

Butikskonsulent

På Nørrebro og i Nordvest-kvarteret i København har man igangsat projektet ”Butikskonsulent”. Projektet tilbyder butikkerne i lokalområdet rådgivning og vejledning om service og hygiejne, regnskabs- og juridiske spørgsmål, miljø, indkøb m.m.

Herudover formidler butikskonsulenten kontakten mellem butikker og relevante myndigheder og organisationer. Formålet er at styrke butikkernes professionalisme med hensyn til at drive forretning. Projektet er kommet i gang på baggrund af en to-årig bevilling fra Koordinationsudvalget i Københavns Kommune.

4.2.5. Social- og Sundhedstilbud

Der skal være balance mellem borgernes behov og samfundets tilbud
Mange indvandrere og flygtninge kommer fra samfund med en anden opfattelse af krop, sundhed og behandling end den, der er fremherskende i Danmark. Samtidig kan der være borgere, der savner forståelse for, at den danske social- og sundhedssektor i disse år får en mere og mere mangfoldigt sammensat medarbejderskare.

Disse forhold kan give forskellige problemer inden for samfundets social- og sundhedstilbud.

Visse indvandrerkvinder giver for eksempel udtryk for, at de kun ønsker at blive undersøgt eller behandlet af kvindeligt sundhedspersonale. Omvendt har der været et eksempel med en dansk patient, der ikke ville lade sig behandle af en læge med etnisk minoritetsbaggrund. Dette er en helt urimelig adfærd.

Sundhedsvæsenet

Loven sætter nogle rammer for sundhedsvæsenets tilbud til borgerne. I en række tilfælde er det dog op til sundhedsvæsenet at vurdere i de konkrete tilfælde, om der skal tages særlige hensyn. Hvis der er tale om et mindre, ikke særligt ressourcekrævende ønske, vil man som hovedregel imødekomme dette, medmindre der er tale om et helt urimeligt ønske.

Indvandrere og flygtninge benytter samfundets tilbud om sundhedsbehandling og handicaphjælpemidler i meget varieret omfang og ikke altid på en måde, der er hensigtsmæssig for dem selv eller for samfundet. Det kan blandt andet skyldes, at nogle ikke er bekendt med de tilbud, der findes, eller at de ikke er vant til forholdene på et moderne hospital eller til forskellige sundhedsarbejderes rolle.

Endvidere er der blandt indvandrere og flygtninge på visse områder en overrepræsentation af sundhedsproblemer – for eksempel visse smitsomme sygdomme og forekomst af aborter. Myter og skamfølelse blandt visse grupper af etniske minoriteter kan lægge sten i vejen for en effektiv og relevant behandling og for den oplysning og forsigtighed, der er påkrævet for at undgå disse sundhedsproblemer.

I visse samfund, som nogle af de etniske minoriteter oprindeligt kommer fra, kan det være forbundet med skam at være handicappet. Det kan medføre, at familierne dækker over eller skjuler handicappede familiemedlemmer, så de afskæres fra at få nødvendig behandling eller benytte tilbud om handicaphjælpemidler.

Værdier og holdninger om krop og sundhed kan også skabe problemer i forebyggelsen af sundhedsproblemer blandt børn. Det kan således være vanskeligt at få visse indvandrerfamilier i tale – for eksempel for at få gjort noget ved børnenes ringe sportsdeltagelse eller en dårlig ernæring.

På ældreområdet antages det at være et problem, at en del ældre blandt de etniske minoriteter isoleres mere og mere. En del har ikke lært dansk, og de fleste har kun ringe kendskab til danske samfundsforhold. Samtidig ændres de etniske familiestrukturer, og den traditionelle familieomsorg er under forandring. Da mange ældre ikke kender den danske ældresektors tilbud og muligheder, henvender de sig ikke til kommunen for at få den hjælp, de eventuelt har behov for. Konsekvensen heraf kan være, at ældregruppens særlige sociale og sundhedsmæssige problemer ikke bliver forebygget eller afhjulpet i tide.

En velfungerende pleje er afhængig af, at de, der tilbyder den, har kendskab til de etniske ældres sproglige og kulturelle forudsætninger. En øget dialog mellem borger og forvaltning er derfor en forudsætning for, at målgruppens særlige problemer kan synliggøres og afhjælpes. Endvidere kan de mindre kommuner med forholdsvis få etniske ældre med fordel samarbejde om indsatsen overfor disse særlige ældregrupper. Endelig bør det afprøves, om de frivillige organisationer i langt højere grad kan inddrages i arbejdet med at afhjælpe de etniske ældres sociale isolation.

Mangfoldig service

Hospitaler, plejehjem, sundhedsplejersker, kommunale socialforvaltninger m.v. vil med fordel kunne ansætte flere med anden etnisk baggrund end dansk, først som praktikanter, siden som almindeligt personale. Uddannelserne skal være åbne og begrænse unødvendige krav. Det er f.eks. vigtigere at kunne tyrkisk end at kunne engelsk på fremtidens plejehjem.

Initiativ 44: Regeringen vil igangsætte projekter, som skal fremme opsporing og dialog med den gruppe af etniske ældre, som i de kommende år antages at være i risiko for social og sundhedsmæssig udstødelse. Projekterne iværksættes i samarbejde med Kommunernes Landsforening og inddrager kommunerne og de frivillige organisationer. Der iværksættes et pilotprojekt, hvor en gruppe mindre kommuner skal afprøve en samarbejdsmodel vedrørende en fælles indsats overfor målgruppen. Endvidere udarbejdes en informationspakke til alle kommuner med forslag til konkrete redskaber i arbejdet med de etniske ældre. I den forbindelse produceres en video, som skal informere etniske minoriteter om demens og om mulighederne for at få hjælp og støtte til behandling af sygdommen.

Initiativ 45: Regeringen støtter via puljemidler en række formidlings- og oplysningsinitiativer for etniske minoriteter om tilbud til forskellige patient- og handicapgrupper.

Initiativ 46: Som led i aftalen om udmøntning af satspuljen for 2003 har satspuljepartierne afsat en bevilling til en oplysningskampagne for etniske minoriteter vedrørende seksuelt overførte sygdomme, tilbud ved graviditet og barsel m.v.

Initiativ 47: Regeringen vil undersøge, om der er behov for at gøre yderligere for at sikre, at sundhedspersonale, der kommer i kontakt med familierne, er opmærksomme på handicappede børn, som holdes skjult og udenfor relevant behandling. De bør påvirke familien gennem dialog eller om nødvendigt – i tilfælde af groft omsorgssvigt - anvende de sociale regler om tvangsmæssig overgivelse af barnet til behandling og eventuelt fjernelse af forældremyndigheden.

Initiativ 48: Regeringen vil undersøge, hvad der kan gøres for at integrere udviklingshæmmede m.v. med en anden etnisk baggrund end dansk i de botilbud, der er til rådighed, og overveje om det i fremtiden skal være muligt at tilbyde botilbud, der også tager højde for udviklingshæmmede med en anden etnisk baggrund end dansk.

Initiativ 49: Regeringen vil undersøge, hvad der er årsag til, at flere og flere unge med anden etnisk baggrund end dansk har psykiske og andre lidelser, og hvad man kan gøre for at forebygge dette.

Initiativ 50: Regeringen vil gennemføre en undersøgelse af brugen af det danske sundhedssystem – herunder praktiserende læger, speciallæger og hospitalsvæsenet. Undersøgelsen skal munde ud i en forbedret oplysningsindsats vedrørende det danske samfunds sundhedstilbud med det formål at anvende ressourcerne bedre og få mere sundhed for pengene.

Initiativ 51: Regeringen vil gennemføre initiativer, der kan styrke idrætsdeltagelse, sundhed og ernæring blandt børn fra de etniske minoriteter.

Initiativ 52: Sundhedsstyrelsen har medio marts har udsendt "Oplæg til National Handlingsplan mod svær overvægt”, hvori der sættes ind mod fedme for hele befolkningen. Der indgår særlige initiativer, der retter sig mod svær overvægt hos indvandrergrupperne.

4.2.6. Religion

Religionsfrihed og samfundsansvar
I Danmark er der religionsfrihed. Vi skal ikke blande os i, hvad mennesker tror på, eller hvordan de vælger at praktisere deres religion, så længe det sker inden for grundlovens rammer.

Imidlertid er samfundet i nyere tid kommet til at rumme flere forskellige religiøse overbevisninger end tidligere. Som det er tilfældet på utallige andre områder, stiller mangfoldigheden også i det religiøse liv samfundet over for visse udfordringer. Navnlig må samfundet sikre, at trossamfundene har rimelige udfoldelsesmuligheder samtidig med, at de overordnede og integrationsmæssige hensyn til et sammenhængende og demokratisk samfund bliver varetaget.

Det er i trossamfundenes interesse at opnå klare og rimelige rettigheder og pligter vedrørende f.eks. mulighederne for at foretage vielser med borgerlig gyldighed, modtage forkyndere fra udlandet, oprette særlige begravelsespladser eller oppebære skattefordele.

Tilsvarende er det i samfundets interesse at tildele sådanne rettigheder for derved at skabe rammer for borgernes muligheder for at udfolde sig. Det er også i samfundets interesse, at sådanne særlige rettigheder alene tildeles egentlige trossamfund og ikke mere tilfældige grupper og foreninger, der ikke har karakter af religiøse samfund. Endelig er det – som det gælder overalt i samfundet – nødvendigt, at særlige rettigheder modsvares af et ansvar, og at der er en reaktion, hvis nogen handler til skade for samfundet.

Når det gælder de enkelte præster i trossamfund uden for folkekirken, viser samfundet dem en særlig tillid, når de, for så vidt angår de anerkendte trossamfund, anerkendes ved kongelig resolution, eller for så vidt angår præster i andre trossamfund, bemyndiges til at foretage vielser med borgerlig gyldighed.

Tildeling af bemyndigelse til præster i trossamfund til at foretage myndighedsopgaver som vielse med borgerlig gyldighed hviler på en historisk tradition og er i dag en del af ægteskabsloven. Denne tradition bør opretholdes, ligesom der ikke skal ske en begrænsning af religions- og ytringsfriheden for de personer, der handler på vegne af trossamfund.

Dette må dog forudsætte, at de pågældende præster varetager myndighedsudøvelsen og deres øvrige virksomhed under de samme krav om værdighed, respekt for lovgivningen m.v., som gælder for folkekirkens præster og andre tjenestemænd.

Initiativ 53: Der skal – eventuelt ved lovgivning - ske en tydeliggørelse af reglerne om fradragsret for givere af gaver og løbende ydelser knyttet til trossamfund, almennyttige foreninger, fonde m.v.

Initiativ 54: Regeringen vil endvidere i lovgivningen stille krav om, at præster i trossamfund uden for folkekirken - såvel i som uden for - deres virke viser sig værdige til den tillid, som samfundet viser dem ved at tildele dem ret til at foretage kirkelige handlinger med borgerlig gyldighed. I modsat fald skal denne ret kunne fratages de pågældende præster.

Initiativ 55: Regeringen vil sikre, at præster, der bemyndiges til at foretage kirkelige handlinger med borgerlig gyldighed, behersker det danske sprog.

Initiativ 56: Regeringen vil opfordre trossamfundene i Danmark til at drøfte med de relevante universiteter, om det danske samfund i højere grad selv bør søge at imødekomme efterspørgslen efter kvalificerede præster i de større trossamfund her i landet. Formålet kunne blandt andet være at undgå, at menigheder vejledes af ukvalificerede præster eller præster med ringe kendskab til det danske samfund.

Udenlandske missionærer og forkyndere
Mange af de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, kommer fra samfund med andre religioner og en anden form for religionsudøvelse end den, der er den fremherskende her i landet.

For at sikre, at herværende trossamfund kan rekruttere forkyndere, og at blandt andet herboende flygtninge og indvandrere her i landet har en reel mulighed for at udøve deres egen religion, gives der efter praksis opholdstilladelse til udlændinge, der i Danmark skal udføre missionærarbejde, kirkelige funktioner eller andre religiøse funktioner (missionærordningen). Der meddeles efter praksis også opholdstilladelse til eventuelle medfølgende familiemedlemmer.

Opholdstilladelse som missionær er betinget af, at udlændingen skal fungere inden for og efter aftale med et anerkendt trossamfund, et trossamfund med præster med vielsesbemyndigelse eller en fælleskirkelig organisation, at missionæren honoreres efter de for det enkelte trossamfund normale vilkår, og at antallet af udlændinge med opholdstilladelse som missionærer inden for et trossamfund står i rimeligt forhold til trossamfundets størrelse.

Regeringen ønsker fortsat, at der skal kunne gives opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere. Der er dog efter regeringens opfattelse behov for ændring og præcisering af den hidtidige praksis på området.

Der er inden for mange religioner og trossamfund tradition for, at kirkelige ledere og forkyndere ud over at være religiøse vejledere også har en mere generel norm- og meningsdannende funktion.

Regeringen finder det afgørende, at udlændinge, der gives opholdstilladelse i Danmark som religiøse forkyndere, som led i deres virke her i landet ikke formidler værdier og holdninger, der strider mod de grundlæggende værdier i et demokratisk samfund. Det skal derfor sikres, at udlændinge, der gives opholdstilladelse her i landet som religiøse forkyndere, har en vis kvalificeret uddannelsesmæssig baggrund.

Regeringen finder, at antallet af udenlandske religiøse forkyndere ved et trossamfund bør stå i forhold til trossamfundets størrelse, og der bør kun gives opholdstilladelse til egentlige forkyndere.

En række social- og sundhedsmæssige ydelser er tilgængelige for alle udlændinge, der har en opholdstilladelse i Danmark, uanset opholdstilladelsens karakter. Religiøse forkyndere og deres eventuelle medfølgende familiemedlemmer vil under deres ophold i Danmark som udgangspunkt være berettiget til sådanne ydelser.

Regeringen ønsker at sikre, at ordningen med meddelelse af opholdstilladelse til religiøse forkyndere og deres eventuelle medfølgende familiemedlemmer ikke medfører udgifter til offentlig forsørgelse af de pågældende.

Initiativ 57: Krav om reel selvforsørgelse for den religiøse forkynder og dennes eventuelle medfølgende familiemedlemmer. Der skal stilles krav om selvforsørgelse som betingelse for opholdstilladelse. Opholdstilladelsen skal kunne inddrages, hvis forkynderen eller et af de medfølgende familiemedlemmer får udbetalt offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet i Danmark.

Initiativ 58: Udlændinge skal for at kunne få opholdstilladelse som religiøse forkyndere kunne dokumentere en relevant baggrund / uddannelse.

Initiativ 59: Mulighederne for opholdstilladelse til religiøse forkyndere er begrundet i hensynet til befolkningen her i landet. Det stilles derfor som betingelse for opholdstilladelse som forkynder/missionær, at den pågældende har tilknytning til et trossamfund i Danmark.

Initiativ 60: Udlændinge med opholdstilladelse som religiøse forkyndere er kommet til landet for at formidle holdningsbetonede budskaber og vejlede almindelige borgere og nyder således en særlig tillid fra samfundets side. Opholdstilladelsen skal derfor kunne inddrages eller nægtes forlænget, hvis den religiøse forkynder under sit ophold her i landet dømmes for at have fremsat strafbare ytringer.

Initiativ 61: Regeringen ønsker, at der fremover skal gælde ens regler for alle udenlandske forkyndere. Regeringen vil derfor i forbindelse med indførelse af kravet om reel selvforsørgelse tage skridt til at ophæve den dansk-tyrkiske aftale fra 1986 om opholdstilladelse til tyrkiske imamer.

4.2.7. Kultur, medier og foreningsliv

Et kulturliv med plads til alle
Mange indvandrere og flygtninge kommer fra samfund, hvor der ikke er de samme traditioner for kultur-, idræts- og foreningsliv, folkeoplysning m.v., som vi kender i Danmark. De udnytter derfor ikke i fuldt omfang de mange aktiviteter, der foregår over alt i det danske samfund, og som kunne være af stor betydning for en god integrationsproces og udviklingen af større samhørighed og gensidig forståelse i befolkningen. Mens indvandrere og efterkommere med baggrund i tredjelande udgør 5,8% af befolkningen, udgør gruppen kun 1% af efterskolernes elever, 2,4% husholdnings- og håndarbejdsskolernes elever og 3,1% af folkehøjskolernes elever.

TV, radio og de trykte nyhedsmedier – og den måde vi bruger dem – spiller også en stor rolle for integrationsprocessen. Det er et problem for integrationsprocessen, hvis mange blandt de etniske minoriteter stort set kun ser TV fra deres oprindelige hjemland eller dets kulturkreds, fordi det kan give problemer for forståelsen af det danske samfund, som de skal fungere i til hverdag. Grunden til at nogle ikke følger de danske medier kan være, at disse afspejler et samfund, som de ikke føler sig velkomne i, eller at medierne formidler en direkte negativ fremstilling af de etniske minoriteter. Vi skal tale åbent om problemerne. Men hvis danske medier sætter negativ fokus på ”de fremmede” eller lignende, kan det således være med til, at grupper i samfundet udstilles og fastholdes i en rolle som stående uden for samfundet.

Disse forhold er muligvis også medvirkende til, at indvandrere og flygtninge tilsyneladende ikke deltager i den almindelige politiske og kulturelle debat i et omfang, der svarer til deres andel af befolkningen. En anden årsag hertil kan også være, at nogle indvandrere og flygtninge kommer fra samfund uden tradition for den form for demokratisk offentlig debat, som er almindelig i Danmark. Dette er problematisk for integrationsprocessen, fordi den offentlige debat gerne skulle afspejle de strømninger og holdninger, der er i befolkningen, sådan som den nu er sammensat. En undersøgelse viser dog, at de etniske minoriteters politiske deltagelse i form af deltagelse i kommunalvalg er i fremgang og højere end i andre lande.

Det er positivt, når de etniske minoriteter deltager i demokratiet, foreningslivet m.v. Men det er til gengæld et problem, hvis der – som det er blevet set i det danske samfund - er foreninger, der udspreder antidemokratiske budskaber eller religiøst had, og som rekrutterer et stigende antal unge. Der er vide grænser for forenings- og ytringsfriheden – og det skal der også være. Men det er ikke rimeligt, hvis samfundet gennem tilskud eller lignede direkte understøtter kræfter som Hitzbut Tharir – i lighed med f.eks. kriminelle rockerbander.

Et andet problemområde drejer sig om det mere fundamentale grundlag for, om der kan være den nødvendige gensidige respekt mellem mennesker med forskellige kulturbaggrunde. Gensidig respekt kræver ikke alene, at man forsøger at forstå andre, men også at man forstår sig selv, og at man selv tror på noget. For eksempel siger mange kristne i Danmark, at de måske bedre kan forstå muslimer og få deres respekt end de danskere, der ikke har en religiøs overbevisning.

Det hævdes ikke sjældent, at danskerne generelt har et noget overfladisk kendskab til deres egen historie og kultur. Er dette rigtigt, kan det være til skade for integrationsprocessen, fordi mange savner det fundament, der kan give dem både selvrespekt og respekt fra de etniske minoriteter, som selv – for manges vedkommende - har en stærkere kulturel identitet. Med andre ord; Det kan også være et vigtigt led i den gensidige forståelse, at danskerne bliver mere bevidste om deres egen kulturelle baggrund.

Initiativ 62: Regeringen vil i sit samarbejde med foreninger m.v. sætte fokus på de gode eksempler og på det ligeværdige og ansvarlige medborgerskab i et samfund med plads til mangfoldighed.

Initiativ 63: Offentlige myndigheder skal ikke støtte enkeltpersoner, foreninger mv., og derved skabe grundlag eller rammer for f.eks. racistiske eller andre strafbare aktiviteter. Regeringen vil gennemgå lovgivningen på området og i den forbindelse overveje behovet for at iværksætte yderligere initiativer.

Initiativ 64: Gennem dialog og samarbejde med de frivillige landsdækkende organisationer på området vil regeringen styrke indsatsen for at øge etniske minoriteters deltagelse i det organiserede forenings- og fritidsliv for at fremme en fortsat indførelse i det danske samfund. Endvidere er der i 2003 afsat 3,5 mio. kr. på en pulje vedrørende unge nydanskeres deltagelse i idræts- og foreningslivet. Formålet med puljen er at bidrage til, at unge med anden etnisk baggrund end dansk i øget omfang deltager i det lokale idræts- og foreningsliv. Indsatsen målrettes især unge kvinder, utilpassede unge, sent ankomne unge og andre grupper med særlige behov. Der kan i forbindelse med projekterne gennemføres særlige initiativer i forhold til at engagere forældre til de unge i dette arbejde, ligesom der kan gennemføres en særlig indsats for at forebygge ungdomskriminalitet gennem ungdoms- og fritidsklubber m.v.

Initiativ 65: Regeringen vil fremme de nye borgeres deltagelse på frie kostskoler (efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkehøjskoler) og har derfor indført en tillægstakst på henholdsvis 17.700 kr. og 15.450 kr. til skolerne pr. årselev. I forbindelse med udmeldingen af de årlige puljemidler vil regeringen støtte en målrettet indsats for at informere om undervisningstilbudene på disse skoler. Der er også skabt mulighed for, at nyankomne flygtninge kan komme direkte på højskole, inden de boligplaceres i en kommune.

Initiativ 66: I lyset af bibliotekernes positive erfaringer med betjening af etniske minoriteter vil regeringen iværksætte en kampagne, der skal sikre en mere offensiv formidling af bibliotekernes læringstilbud om det danske samfund. Kampagnen skal ligeledes bidrage til at udvikle medborgerskabet hos etniske minoriteter gennem mere aktivt at inddrage dem i livslange læringsprocesser. Indsatsen for livslang læring skal tilrettelægges i tæt samarbejde mellem bibliotekerne og andre relevante aktører.

Initiativ 67: Regeringen vil sikre, at de kulturhistoriske museers arbejde med formidling af dansk kultur og historie til blandt andet flygtninge og indvandrere synliggøres mere. Det kan blandt andet ske i form af et katalog over ”best practices”. Museernes arbejde med udstillinger, der fremmer forståelsen af kulturer, der har rod i andre lande, kan ligeledes indgå i kataloget.

Mød hinanden

Vi har alle i vores hverdag et ansvar for at omgås på en ordentlig måde. Den bedste måde er at lære hinanden at kende. Det behøver vi ikke støttekroner eller projekter til at gøre. Men nogle gange kan det hjælpe:

”Verdenen i boligorganisationen - boligorganisationen i verdenen” er et projekt igangsat af boligorganisationer, som har forbedret respekten mellem beboere med indvandrer- og flygtningebaggrund og øvrige beboere. Modellen var enkel: En familie med dansk baggrund og en familie med anden etnisk baggrund blev sat sammen og indgik en aftale. De to familier gav med aftalen håndslag på at ville skaffe sig viden om boligen, boligafdelingen og lokalsamfundet og fortælle hinanden om deres baggrund og familie. Med udgangspunkt i aftalen og de fælles aktiviteter, som fulgte i kølvandet, opstod gensidig forståelse og respekt. Mennesker, der ellers ikke ville have lært hinanden at kende, fik kontakt med hinanden. Børn fik nye legekammerater, og deres forældre lærte, at forskellig baggrund og kultur ikke er en hindring for et godt samvær.

4.2.8. Medborgerskab

Bedre introduktion til det ansvarlige medborgerskab
Man kan kun yde en indsats for et fællesskab, hvis man føler, at man er en del af det og har et ansvar for det. Vi har alle et medansvar for, at nye borgere oplever, at de bydes velkommen som ligeværdige medlemmer af samfundet, og at de ikke lades uvidende om samfundets forventninger og spilleregler. Især over for nytilkomne bør der ydes en særlig indsats for, at de kan opnå følelsen af at høre til her, og at de kan opnå en grundlæggende forståelse for deres rettigheder og pligter i et demokratisk velfærdssamfund.

Højskolen – væksthus for medborgerskab

Højskolens opgave er at forholde sig til den enkelte og det eksisterende samfund. Højskolen er imidlertid i vidt omfang ukendt i indvandrerkredse, og højskolerne gør derfor nu en massiv indsats for at få unge fra etniske minoriteter til at bruge højskolen i samme omfang , som andre danske unge. Finanslovsaftalen 2003 har gjort det muligt at søge om tilskud til særligt prioriterede elevgrupper, herunder efterkommere og flygtninge / indvandrere.

Projektet EMPH – Etniske Minoriteter På Højskole – søger at nå målgruppen via dels informationskampagner, dels en netværksstrategi, hvor der samarbejdes med de mennesker, som har daglig kontakt med unge fra etniske minoriteter. Nøgleordene er integration via deltagelse og medborgerskab: Den sproglige deltagelse, den sociale deltagelse, den kulturelle deltagelse, den økonomiske deltagelse og den politiske deltagelse.

Initiativ 68: Regeringen vil med nye retningslinier og materialer styrke undervisningen i samfundsforhold inden for rammerne af danskundervisningen. Undervisningen skal både formidle medborgerskab, pligter, rettigheder, mangfoldighed m.v. og håndtere problematiske emner som fordomme, diskrimination, æresdrab, tvangsægteskaber, omskæring m.v. Undervisningen skal i stigende grad ske i tæt forbindelse med arbejdsmarkedsintegrationen. I den forbindelse skal undervisningen behandle arbejdspladsnormer i det danske samfund.

Initiativ 69: Regeringen udgiver bogen ”Medborger i Danmark – en håndbog for nye borgere om det danske samfund” på otte forskellige sprog. Bogen skal både formidle de grundlæggende samfundsværdier og give praktiske anvisninger på forskellige af dagligdagens spørgsmål – f.eks. gode råd om arbejde, uddannelse, sundhed, bolig, naboskab, miljøansvarlig håndtering af affald og meget andet. Bogen vil kunne anvendes direkte i undervisningen i samfundsforståelse.

Kapitel 5. Anden strategi: Indsats for at sikre, at personer med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig bedre i uddannelsessystemet

5.1. Regeringens mål

Udlændinge får i mindre grad end danskere en uddannelse og har bl.a. af den grund vanskeligt ved at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder ikke kun indvandrere, som ofte er kommet til landet i en relativt sen alder, men også efterkommerne, der er født og opvokset i Danmark.

For regeringen er målet, at udlændinge kommer i beskæftigelse på lige fod med danskere. Regeringen vil derfor skabe de bedst mulige rammer for, at udlændinge gennem uddannelse opnår de nødvendige faglige og sproglige færdigheder, så de kan klare sig på arbejdsmarkedet. Vi skal lære af mønsterbryderne, som har fuldført en uddannelse med gode beskæftigelsesmuligheder.

Det er af afgørende betydning, at de unge fra etniske minoritetsgrupper får en uddannelse på niveau med andre unge, og derved får de samme muligheder for at udvikle deres kompetencer. Dertil kommer, at der i et kulturelt mangfoldigt samfund er behov for en arbejdskraft, der afspejler denne mangfoldighed på tværs af alle sektorer.

5.2. Målgruppen

5.2.1. Udviklingen i antallet af udlændinge

Udlændinge, der kommer til Danmark, har vidt forskellige forudsætninger for at klare sig i uddannelsessystemet. For eksempel har efterkommere, der er født og opvokset i Danmark, som regel betydeligt bedre muligheder for at få en dansk uddannelse, end indvandrere, der er kommet til Danmark som voksne.

Denne strategi fokuserer på udlændinge fra tredjelande, dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika, da disse udlændinge generelt har særlige problemer, når det gælder uddannelse og beskæftigelse. Der anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition af udlændinge, hvor udlændinge afgrænses som indvandrere og efterkommere, mens den øvrige befolkning betegnes danskere.

En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark.

Definitionen af indvandrere og efterkommere afviger således fra definitionen af tosprogede, dvs. personer, i hvis hjem der hovedsagligt tales et andet sprog end dansk.

Det fremgår af tabellen, at indvandrere fra tredjelande og deres efterkommere i dag udgør hhv. 4,4% og 1,6% af befolkningen.

76% af indvandrerne fra tredjelande er kommet til Danmark efter det fyldte 12. år og har således ikke haft mulighed for at følge et almindeligt dansk skoleforløb. Alle efterkommerne er derimod født i Danmark og er dermed vokset op i det danske uddannelsessystem.

76.340 ud af de 87.650 efterkommere fra tredjelande er under 20 år og dermed normalt stadig i gang med en uddannelse, mens flertallet af indvandrerne er i den erhvervsaktive alder fra 25 til 64 år.

I de kommende år vil antallet af indvandrere og ikke mindst efterkommere med baggrund i tredjelande ifølge prognosen vokse betydeligt, så i 2021 samlet vil udgøre omkring 10% af befolkningen. 7-årige indvandrere fra tredjelande og deres efterkommere vil i 2021 udgøre 13% af hele befolkningen i denne aldersgruppe.

Tænketanken udarbejdede prognosen i 2001/2002. Prognosen tager derfor ikke højde for, at indvandringen til Danmark er faldet siden 2002 som følge af stramningerne i udlændingeloven. Prognosen kan således overvurdere det fremtidige antal indvandrere og efterkommere. Tænketanken har dog udarbejdet en alternativ fremskrivning til prognosen, der viser, at antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark vil vokse betydeligt, også selv om indvandringen falder. Det skyldes bl.a., at antallet af efterkommere (dvs. børn af indvandrere) under alle omstændigheder vil stige.

5.2.2. Udlændinges uddannelsesniveau

Tabel 1. Udlændinge fra tredjelande fordelt på herkomst og alder pr. 1. januar 2003 og 2021 i absolutte tal og i pct. af den samlede befolkning
	2003	2021
	Indvandre- re fra tred- jelande	Efterkom- mere fra tredjelan- de	Udlændin- ge fra tredjelan- de i alt	Indvandre- re fra tred- jelande	Efterkom- mere fra tredjelan- de	Udlændin- ge fra tredjelan- de i alt
0-6-årige	4.625 (1,0%)	39.726 (8,5%)	44.351 (9,4%)	3.947 (0,9%)	54.059 (12,6%)	58.006 (13,5%)
7-15-årige	20.966 (3,5%)	30.985 (5,1%)	51.951 (8,6%)	15.785 (2,9%)	56.137 (10,1%)	71.922 (13,0%)
16-19-årige	14.436 (6,3%)	5.629 (2,5%)	20.065 (8,8%)	11.821 (4,5%)	19.702 (7,4%)	31.523 (11,9%)
20-24-årige	22.486 (7,3%)	5.960 (1,9%)	28.446 (9,2%)	26.767 (7,5%)	17.870 (5,0%)	44.667 (12,5%)
25-64-årige	163.598 (5,5%)	5.299 (0,2%)	168.897 (5,7%)	325.667 (10,9%)	31.105 (1,0%)	356.772 (12,0%)
+65-årige	11.945 (1,5%)	51 (0,0%)	11.996 (1,5%)	29.960 (2,8%)	290 (0,0%)	30.250 (2,8%)
I alt	238.056 (4,4%)	87.650 (1,6%)	325.706 (6,1%)	413.977 (7,3%)	179.163 (3,2%)	593.140 (10,4%)
Kilde: Særtræk fra Danmarks Statistik (tal for 1. januar 2003) og Tænketanken, "Befolkningsudviklingen 2001-2021 – mulige udviklingsforløb", 2002. Note: Tallet i parentes angiver antallet af personer i hver enkelt aldersgruppe i forhold til befolkningen i aldersgruppen. Afrunding af tallene kan medføre, at tallene i tabellen ikke summer til totalen.

Udlændinge fra tredjelande har generelt et lavere uddannelsesniveau end danskere. I 2001 havde 66% af de danske mænd og 61% af de danske kvinder i alderen 25-64 år fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse.

Blandt efterkommere med baggrund i tredjelande var de tilsvarende tal henholdsvis 40% og 45%, mens kun 12% af indvandrermændene og 9% af indvandrerkvinderne fra tredjelande havde fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. I de erhvervskompetencegivende uddannelser indgår her både erhvervsuddannelserne og/eller de videregående uddannelser.

Nogle af indvandrerne fra tredjelande har en uddannelse fra deres hjemland. Blandt indvandrere fra tredjelande, der ikke har fået en dansk uddannelse, var der i 2001 40% af mændene og 32% af kvinderne, som havde en udenlandsk erhvervskompetencegivende uddannelse.

Udlændingestyrelsen har foretaget en særskilt opgørelse af den medbragte uddannelse blandt nyankomne flygtninge, der er omfattet af integrationsloven, og som i 2001 blev fordelt mellem kommunerne. Opgørelsen viser, at 38% af de nyankomne flygtninge medbragte en udenlandsk uddannelse. 40% af de mandlige flygtninge havde en udenlandsk uddannelse mod 27% af kvinderne.

Tabel 2 viser andelen af 25-64-årige indvandrere med en dansk kompetencegivende uddannelse blandt de syv største indvandrergrupper i Danmark. Det fremgår af tabellen, at meget få indvandrere fra Somalia og Irak har en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse.

5.3. Baggrund, igangsatte initiativer og nye initiativer

I de følgende afsnit beskrives baggrund, igangsatte initiativer og nye initiativer vedrørende udlændinges uddannelse.

Det første afsnit går på tværs af uddannelsesniveauerne, mens de følgende afsnit vedrører hvert enkelt uddannelsesniveau, dvs. førskolealderen, grundskolen (folkeskolen og de frie grundskoler), ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksenuddannelserne.

5.3.1. På tværs af uddannelsesniveauerne

Tabel 2: Andel 25-64-årige indvandrere med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse (i pct.) blandt de 7 største indvandrergrupper i Danmark
	Andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse (i pct.)
Jugoslavien	26,6
*Tyrkiet*	*11,7*
*Bosnien-Hercegovina*	*19,1*
*Somalia*	*4,8*
*Irak*	*8,9*
*Libanon*	*19,0*
*Pakistan*	*17,0*
Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, udd24c

Baggrund
Som det er beskrevet ovenfor, har udlændinge fra tredjelande generelt et lavere uddannelsesniveau end danskere. Forskellen i uddannelsesniveau hænger bl.a. sammen med, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande i mindre grad end danskere påbegynder en dansk uddannelse efter endt grundskole. Mens 95% af den samlede ungdomsårgang i 1998 fortsatte i uddannelsessystemet efter grundskolen, var det tilsvarende tal for indvandrerne fra tredjelande 86% - og 90% for efterkommerne fra tredjelande.

Først og fremmest skyldes forskellene i uddannelsesniveau, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande oftere end danskere afbryder de uddannelser, de påbegynder i Danmark. Mens 76% af hele befolkningen fuldførte en påbegyndt uddannelse i 1998, fuldførte 64% af indvandrerne fra tredjelande og 62% af efterkommerne fra tredjelande en uddannelse.

Nina Smith fra Center for Integration og Marginalisering (Handelshøjskolen i Århus) og Vibeke Jakobsen (Socialforskningsinstituttet) (2002) viser i en analyse af andengenerationsindvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Eks-Jugoslavien, at tyrkiske andengenerationsindvandrere, især tyrkiske mænd, har et væsentligt højere frafald fra en uddannelse end andengenerationsindvandrere fra Eks-Jugoslavien og Pakistan.

Uddannelse som led i vejledning og opkvalificering
Som led i aftalen om "Flere i arbejde" er aktiveringsbestemmelserne ændret, så udlændinge og danskere, som modtager f.eks. dagpenge, kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, kan tilbydes alle former for uddannelse.

Som hovedregel er en udlænding, der opfylder betingelserne for at modtage statens uddannelsesstøtte, ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse. Som noget nyt skabes der mulighed for, at udlændinge, der er fyldt 30 år, og unge udlændinge under 30 år, der har forsørgerforpligtelser, kan modtage tilbud om SU-berettigende uddannelse samtidig med at de oppebærer introduktionsydelse.

Uddannelsestilbuddet indgår i det nye redskab vejledning og opkvalificering, som kommunerne og arbejdsformidlingen kan anvende sammen med redskaberne virksomhedspraktik og løntilskud. Det er en betingelse, at uddannelsestilbuddet er rettet mod arbejdsmarkedets behov og har et klart beskæftigelsessigte. Det må endvidere indgå i vurderingen, om det skønnes muligt at formidle den pågældende til et varigt job i løbet af uddannelsesperioden.

Som eksempel kan nævnes, at en udlænding har påbegyndt en uddannelse som ingeniør i hjemlandet, og at kommunalbestyrelsen på baggrund af udlændingens forhold og behovet for ingeniører skønner, at den pågældende efter endt uddannelse vil kunne få arbejde som ingeniør. Det samme kan være tilfældet for så vidt angår udlændinge, der ønsker at påbegynde en uddannelse som social- og sundhedshjælpere.

Reform af erhvervs- og uddannelsesvejledningen
Regeringen fremsatte den 4. december 2002 to lovforslag – vedtaget den 10. april 2003 - som reformerer erhvervs- og uddannelsesvejledningen fra grundskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser.

Reformen indebærer bl.a., at der bliver opstillet landsdækkende mål for og kvalitetskrav til uddannelses- og erhvervsvejledningen. Desuden skal vejledningen om valg af ungdomsuddannelse varetages af omkring 50 nyoprettede kommunale forvaltningsenheder, mens vejledningen om valg af videregående uddannelse samles i et landsdækkende center med regionale vejledningstilbud. Hertil kommer, at der etableres én fælles vejlederuddannelse til erstatning for de mange nuværende uddannelser.

Reformen skal generelt give børn og unge et bedre grundlag for at vælge uddannelsesretning og undgå omvalg og fravalg. Reformen vil blandt andet sikre, at vejledningen tager hensyn til udlændinges særlige behov, herunder eventuelt forskellige kønsspecifikke behov.

Initiativ 70: Regeringen har fremsat to lovforslag, der vil reformere erhvervs- og uddannelsesvejledningen. Forslagene blev vedtaget den 10. april 2003 og reformen skal træde i kraft den 1. august 2004.

Bedre udnyttelse af rammerne for uddannelse
Der gøres i dag en stor indsats for at integrere indvandrere og efterkommere i det samlede uddannelsessystem. Dette sker i form af særlig støtte til dem, der har brug for det, i form af tiltag for at øge forståelsen af en anderledes kultur, og i form af kompetenceudvikling af lærerne i de forskellige dele af uddannelsessystemet mv.

Ind imellem viser det sig dog – i form af henvendelser fra indvandrere og efterkommere - at indsatsen ikke på alle uddannelsesinstitutioner foregår med lige stor styrke og engagement. Det skal vi som samfund forsøge at ændre på, så alle – uanset etnisk baggrund – får de bedste muligheder for at gennemføre en kortere eller længere uddannelse, som kan bane vejen for selvforsørgelse og for integration i samfundet.

Initiativ 71: Regeringen vil oprette en ”hotline” i Undervisningsministeriets regi, som indvandrere og efterkommere kan henvende sig til såfremt uddannelsesinstitutionen ikke lever op til reglerne eller ikke udnytter de muligheder, som findes i de lovgivningsmæssige rammer for den pågældende uddannelse.

Hvis ministeriet via ”hotlinen” bliver bekendt med tilfælde, hvor en uddannelsesinstitution har stillet krav, som ligger ud over optagelsesreglerne, vil ministeriet følge op over for den pågældende uddannelsesinstitution. De indhentede erfaringer fra ”hotlinen” vil også kunne anvendes som baggrund for at vurdere, om uddannelsesinstitutionerne tolker de lovgivningsmæssige rammer om individuel fleksibilitet for stramt, ligesom erfaringerne kan anvendes som baggrund for at vurdere, om der eventuelt er behov for at justere reglerne for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser som følge af de indhentede erfaringer. Initiativet løber ind til udgangen af 2004, hvorefter det evalueres. Derefter vil der blive taget stilling til evt. forlængelse af initiativet. Undervisningsministeriet sørger for at orientere kommunerne, amterne, AF og uddannelsesinstitutionerne om ”hotlinens” eksistens og formål.

5.3.2. Førskolealderen

Et godt dansk sprog er afgørende for, hvordan de tosprogede børn og unge klarer sig i uddannelsessystemet. En undersøgelse fra Albertslund Kommune viser, at 90% af de tosprogede børn i kommunen ikke kan tale ”alderssvarende” dansk, når de sprogtestes som 3-årige. Når børnene igen sprogtestes som 6-årige, taler over 80% stadig ikke dansk som andre børn på deres alder. Forklaringen er bl.a. det store antal familiesammenføringer. En meget stor del andengenerationsindvandrere med tyrkisk og pakistansk baggrund bosiddende i Albertslund henter ægtefællen i familiens gamle hjemland. Familiesammenføringerne resulterer således i, at det fælles sprog i hjemmet ikke er dansk, men f.eks. tyrkisk eller pakistansk.

Tosprogede børn får meget ud af ophold i dagtilbud, både hvad angår den rent sproglige stimulation, men især også af den kulturelle og sociale kompetence, som barnet opnår ved at være sammen med andre børn, herunder danske børn. Børn fra andre kulturer og deres forældre opnår et kendskab til samfundets omgangsformer og den almindelige måde at omgås og være sammen på i det danske samfund.

Det ville derfor forbedre integrationen, hvis flere børn af indvandrere og flygtningen benyttede sig af muligheden for at sende deres børn i dagtilbud.

Det er vigtigt, at der er fokus på tosprogede småbørns eventuelle sproglige vanskeligheder, før de begynder i skolen, således at de kan få en god start på skoleforløbet og ikke fra starten er bagud sprogligt. At beherske dansk på et alderssvarende niveau ved skolestart er således en forudsætning for at få det fulde udbytte i grundskolen. Undersøgelser viser, at sprogstimulering af tosprogede børn i førskolealderen har en betydelig effekt på børnenes dansksproglige kompetencer og dermed på børnenes skolestart. Det er derfor altafgørende, at alle tosprogede småbørn, der har behov for det, deltager i sprogstimulering.

De hidtidige regler for tosprogede småbørns sprogstimulering
Kommunerne har siden 1999 været forpligtet til at tilbyde tosprogede småbørn sprogstimulering fra barnets 4. år, hvis det vurderes, at børnene har behov for det. Fra 1. januar 2003 skal også 3-årige småbørn have tilbudet. Sprogstimuleringen tilbydes både i og uden for dagtilbudene.

Konsulentfirmaet PLS RAMBØLL Management undersøgte i 2002 kommunernes sprogstimuleringsindsats over for de 3-6-årige tosprogede småbørn. I undersøgelsen er folkeskolelovens definition af tosprogede anvendt. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.

Undersøgelsen viser, at 46% af de tosprogede småbørn modtager sprogstimulering. Heraf modtager langt størstedelen sprogstimulering i dagtilbud, nemlig 86%. For de resterende 14% er der etableret særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om ugen.

Undersøgelsen viser endvidere, at sprogstimuleringen har en række positive effekter på børnenes sproglige udvikling. F.eks. er andelen af tosprogede børn, der starter i skolen uden af have kendskab til dansk, faldet. Forældresamarbejdet i daginstitutionerne og indskolingsforløbet af de tosprogede børn er forbedret. Tilbudet har også den positive effekt, at kommunerne tidligere opdager tosprogede småbørn med specialpædagogiske behov.

Antallet af tosprogede børn i dagtilbud stiger støt. Blandt de 3-5 årige børn med udenlandsk baggrund var godt 77% i dagtilbud i år 2000. For børn, hvor forældrene er efterkommere, var 81% af småbørnene i 2000 i dagtilbud. Det gratis tilbud om sprogstimulering på 15 timer om ugen til de tosprogede småbørn, som ikke er i dagtilbud, har ikke medført, at tosprogede forældre har valgt at trække deres børn ud af daginstitutionerne.

Som opfølgning på kommunernes forpligtelse fra 1999 til at tilbyde tosprogede småbørn sprogstimulering har regeringen i april 2003 fremlagt en redegørelse om sprogstimuleringsindsatsen for Folketinget.

De nye regler for tosprogede småbørns sprogstimulering
Som anført ændrede regeringen i 2003 folkeskoleloven, så tosprogede børn allerede skal tilbydes sprogstimuleringstilbud fra det 3. år. Det er regeringens forventning, at langt flere børn som følge heraf fremover vil kunne begynde i skolen uden sproglige problemer. De vil dermed have mulighed for at få det fulde udbytte af undervisningen fra skolestarten.

Undervisningsministeriet forestår en generel videns- og erfaringsformidling på området bl.a. ved afholdelse af kurser og informationsmøder.

Informationsindsats over for forældre til tosprogede børn for at øge antallet af tosprogede småbørn i dagtilbud
Socialministeriet har i juni 2001, som opfølgning på Regeringens Integrationsudvalgs anbefaling, sendt en opfordring til kommunerne om at iværksætte en ekstra informationsindsats over for forældre til tosprogede børn for at øge antallet af tosprogede småbørn i dagtilbud. Socialministeriet hævede i den forbindelse bloktilskuddet til kommunerne med 20 mill. kr. årligt.

Initiativ 72: Socialministeriet støtter et projekt om kvalitetsudvikling i dagtilbud for de 0-6-årige (KID). I forbindelse med projektet vil der blive udsendt læringsguides til brug for dagtilbudene, der lægger vægt på læring gennem brug af koppen, leg og stimulering af sproget.

Ministerudvalget om negativ social arv og mobilitet har den tidligere kompetenceudvikling som et vigtigt indsatsområde. For At sikre de mest udsatte børns udbytte af læringsbestræbelserne i dagtilbuddene anbefales, at rammerne for læring i dagtilbud skal være mere bevidst tilrettelagt og styrende. ”Fri leg” kan ikke stå alene.

Rammerne for læring i dagtilbud kan blandt andet styrkes lovgivningsmæssigt, og det videre arbejde kan derfor bestå i fastsættelse af egentlige kvalitetsstandarder for det pædagogiske arbejde, suppleret af vejledende mål og indholdsplaner. Det kan også foreslås, at der i serviceloven fastlægges egentlige pædagogiske læreplaner, som kan angive hvilke former for stimulering, børnene skal modtage.

Effektmåling af sprogstimuleringen
Som opfølgning på ændringen af folkeskolelovens § 4a, hvorefter kommunerne er forpligtet til at tilbyde tosprogede småbørn sprogstimulering fra barnets 3. år - hvis det vurderes, at barnet har behov herfor - bør der gennemføres en måling af effekten af lovændringen og af kommunernes indsats.

Initiativ 73: I forbindelse med forliget om folkeskolen fra 2002 er det aftalt, at Undervisningsministeriet ved begyndelsen af næste skoleår iværksætter en statusundersøgelse om børns sproglige udvikling ved starten af børnehaveklassen. Sprogstimuleringen for de tosprogede småbørn indgår i undersøgelsen. Undersøgelsen planlægges gentaget efter en 3-4-årig periode.

Ultimo 2002 havde 41 ud af 199 adspurgte kommuner endnu ikke etableret sprogstimuleringstilbud, selvom disse har tosprogede småbørn. Der er tale om kommuner med forholdsvis få tosprogede småbørn, i alt cirka 300, svarende til omkring 3 procent af det samlede antal tosprogede småbørn på landsplan. Det er ikke tilfredsstillende, dels fordi kommunerne siden 1999 har været forpligtet hertil, dels fordi de manglende sprogstimuleringstilbud kan indebære, at de tosprogede småbørn ikke behersker dansk i en sådan grad, at de kan få det fulde udbytte af skolen.

Initiativ 74: Regeringen vil indskærpe over for kommunerne, at de er forpligtede til at etablere sprogstimuleringstilbud i henhold til folkeskolelovens § 4a. Derudover udarbejdes videomateriale om organisering af og indhold i § 4a tilbud som en hjælp til forvaltninger samt praktisk ansvarlige for tilbudet i opstartsfasen. Materialet ligger færdigt i sommeren 2003.

Obligatorisk sprogstimulering
Regeringen ønsker at sikre, at alle tosprogede børn fra 3 år modtager tilbud om sprogstimulering i eller uden for dagtilbud, hvis de efter den lovpligtige, sagkyndige vurdering er blevet vurderet til at have behov for sprogstimulering. I langt de fleste tilfælde tager forældrene imod kommunernes tilbud om sprogstimulering. Det skal imidlertid ikke være muligt, at forældre nægter deres børn at lære dansk. Det er skadeligt for deres fremtidsmuligheder og dermed for integrationen, hvis børnene ikke lærer dansk.

Initiativ 75: Regeringen ønsker at gøre sprogstimulering af tosprogede småbørn obligatorisk og vil undersøge muligheden herfor.

Undervisningsministeriet vil som opfølgning på en redegørelse til Folketinget om sprogstimulering indskærpe over for kommunerne, at der foretages en sagkyndig vurdering af samtlige tosprogede børn fra 3 år.

Regeringen har fået gennemført, at der i integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er indføjet hjemmel til, at ledige, som mangler grundlæggende forståelse for normerne i det danske samfund, kan få aktiveringstilbud, der skal medvirke til en bedre indsigt i samfundsnormer og dermed give bedre mulighed for job. Tilbud kan f.eks. være deltagelse i et projekt, hvor man følger børn til sprogstimulering og/eller følge en del af et sprogstimuleringsforløb. Nægtelse af at deltage i aktiveringstilbudet medfører, at der bliver trukket i forældrenes dagpenge, introduktionsydelse, kontant- eller starthjælp.

De tosprogede småbørns forældrene skal informeres, så de kan støtte deres børn
Et tæt samarbejde mellem institutioner og forældre er vigtigt for børnenes tilegnelse af dansk, men også for integrationen generelt, således at der på et tidligt tidspunkt bliver skabt større forståelse for muligheder og forpligtigelser i samarbejdet mellem forældre og institution. Kommunikationen med forældrene skal forbedres. Erfaringer viser, at de bedste resultater opnås ved en direkte kontakt og - hvis der er behov herfor - på forældrenes sprog.

Initiativ 76: Regeringen vil sikre, at der bl.a. bliver udarbejdet en video og en brochure til de tosprogede småbørns forældre om, hvordan de kan støtte deres børns generelle og sproglige udvikling forud for skolestart. Videoen og brochuren udarbejdes på dansk, arabisk, tyrkisk, somali og urdu.

Styrkelse af personalets efteruddannelse og viden om integration af tosprogede
De fleste kommuner tilstræber, at de pædagoger, som kender de tosprogede småbørn fra det daglige arbejde, også varetager sprogstimuleringen i dagtilbudene. Undervisningsministeriet vil lade spørgsmålet om at sikre faglige forudsætninger for pædagogisk arbejde med sprogstimulering indgå i opfølgningen på evalueringen af pædagoguddannelsen. Derudover har Undervisningsministeriet allerede godkendt nye pædagogiske diplomuddannelser, der også indeholder muligheder for en videre specialisering af arbejdet med sprogstimulering. Ifølge PLS RAMBØLL undersøgelsen fra december 2002 viser det sig dog, at i 23% af kommunerne udføres sprogstimuleringen af pædagoger uden særlig efteruddannelse.

Initiativ 77: Regeringen vil indskærpe, at personalet, som forestår sprogstimuleringen, ifølge folkeskoleloven, skal være uddannet hertil eller på anden måde have kvalificeret sig til opgaven.

Initiativ 78: Regeringen vil sikre, at der sker en generel oprustning af pædagogers dansksproglige bevidsthed og forpligtelse til at stimulere alle børn sprogligt, inklusiv de tosprogede. Ligeledes vil regeringen sikre, at der udarbejdes materiale til personalet, der er ansvarlige for sprogstimuleringen af tosprogede småbørn, blandt andet udarbejdes en revideret udgave af ”Vejledning om sprogstimulerende tilbud for tosprogede småbørn”, der udkommer i efteråret 2003.

Overgang til grundskolen
Det er af stor betydning for de tosprogede børns videre færd i grundskolen, at erfaringer fra den indsats, der har været etableret, videreføres i indskolingen. Ligeledes er det væsentligt, at det gode samarbejde med de tosprogede forældre fortsætter i skoleårene. Undersøgelsen fra PLS RAMBØLL peger på, at erfaringer fra sprogstimuleringstilbuddene og forældresamarbejdet i højere grad kan videreføres til indskolingen. Der kan derfor være behov for en ekstra indsats for at styrke samarbejdet mellem førskolen og indskolingen.

Initiativ 79: Regeringen vil sikre, at der via bl.a. en konference i efteråret 2003 sættes fokus på overgangen fra førskoleindsatsen til indskolingen.

5.3.3. Grundskolen (folkeskolen og de frie grundskoler) Baggrund

I skoleåret 2001/2002 var i alt 52.150 elever ud af 571.393 elever i folkeskolen tosprogede. Dermed var i alt 9,1% af samtlige elever i offentlige folkeskoler tosprogede. Til trods for at integrationsloven fra 1999 har betydet, at flere kommuner har tosprogede elever, er tosprogede elever ikke jævnt fordelt. Tosprogede elever er således koncentreret på skoler i Hovedstadsområdet samt de store byer som følge af bosætningsmønstrene. I skoleåret 2000/2001 havde 200 af landets 275 kommuner under 5% tosprogede elever i folkeskolen, mens andelen af tosprogede elever i fire kommuner i hovedstadsområdet oversteg 25%.

Tosprogede elever i grundskolen (dvs. folkeskolen og de frie grundskoler) har generelt ringere dansk- og matematikkundskaber end de danske elever. Ifølge en omfattende OECD-undersøgelse¹ har en meget stor del af de tosprogede elever læsefærdigheder på et niveau, som internationalt anses for utilstrækkeligt til at kunne klare en senere uddannelse samt udfordringerne på arbejdsmarkedet. Samtidig har elever med indvandrerbaggrund i gennemsnit svagere matematikfærdigheder end danske elever. Danmark er det eneste OECD-land, hvor andengenerationsindvandrere ikke i gennemsnit har bedre matematikkundskaber end førstegenerationsindvandrere.

Det danske arbejdsmarked kræver i stigende grad veluddannet arbejdskraft. Det er derfor afgørende, at unge danskere og udlændinge fortsætter i uddannelsessystemet efter grundskolen. Indvandrere og efterkommere med baggrund i tredjelande fortsætter imidlertid som tidligere nævnt i mindre udstrækning end hele befolkningen i uddannelsessystemet efter grundskolen. I 1998 fortsatte 95% af den samlede ungdomsårgang i uddannelsessystemet efter endt grundskole, mens andelen blandt indvandrere og efterkommere med baggrund i tredjelande var hhv. 86% og 90%. Inden for de erhvervsfaglige uddannelser gennemfører 86% af hele befolkningen en påbegyndt uddannelse, mens det kun gælder for henholdsvis 76% og 77% blandt indvandrere og efterkommere. På de kortere videregående uddannelser er tallene henholdsvis 73%, 66% og 59%. (Kilde: Særkørsel i INTE, Undervisningsministeriet 2000). Den lave gennemførelsesprocent for indvandrer og efterkommere skyldes blandt andet forældrenes indstilling, svage skolekundskaber og at uddannelses- og erhvervsvejledning til de unge og deres forældre ikke har været god nok.

Som tidligere beskrevet, viser en analyse af Nina Smith og Vibeke Jakobsen (2002), hvor der er fokuseret på andengenerationsindvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Eks-Jugoslavien, at tyrkiske andengenerationsindvandrere, især tyrkiske mænd, har et væsentligt højere frafald fra en uddannelse end andengenerationsindvandrere fra Eks-Jugoslavien og Pakistan.

Forældrene til de tosprogede elever spiller, ifølge flere undersøgelser, også en afgørende rolle for de unge tosprogedes valg af uddannelse efter grundskolen. En undersøgelse af Ejnæs & Tireli (1992) om tyrkiske unges vej ind i det danske uddannelsessystem viser, at hvis forældrene har et sparsomt kendskab til det danske uddannelsessystem, er det svært for dem at indgå i dialog med deres børn om fordele og ulemper ved forskellige uddannelser.

Ifølge Nina Smith og Vibeke Jakobsen har forældrenes uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning ligeledes stor betydning for de unge udlændinges valg og muligheder i uddannelsessystemet. Navnlig moderens uddannelsesniveau synes at være afgørende, formentligt fordi hun tilbringer mest tid sammen med børnene. Herudover viser analysen af Nina Smith og Vibeke Jakobsen, at gifter de unge indvandrere sig i en tidlige alder – f.eks. på grund af familiesammenføringer – resulterer det ofte i, at de opgiver at få en uddannelse eller gennemføre en uddannelse. Mænd, der gifter sig i en tidlig alder, opnår således i mindre grad en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens kvinder, der gifter sig i en tidlig alder, i mindre grad opnår en erhvervsuddannelse, kort- eller mellemlang videregående uddannelse.

Undervisning i dansk som andetsprog for tosprogede elever
Tosprogede elever tilbydes støtte i dansk som andetsprog i børnehaveklassen og 1.-10. klasse, hvis de har behov herfor. Desuden tilbydes tosprogede unge, der har opfyldt undervisningspligten, men som ikke er fyldt 18 år, særlig tilrettelagt undervisning i ungdomsskolens regi. Tosprogede elever på 8.-10. klassetrin kan endvidere deltage i indvandrersprog som valgfag.

Der gennemføres i 2003 en evaluering af undervisningen i dansk som andetsprog i folkeskolen. Evalueringen foreligger i december 2003.

Spredning af gode erfaringer
Folkeskolers gode erfaringer i forhold til de tosprogede elever skal spredes, så andre skoler kan lære af disse. Der afholdes derfor i Undervisningsministeriets regi informationsmøder og kurser indeholdende bl.a. best practise, lovgivningsmæssige, faglige, pædagogiske og sociale temaer.

De frie grundskoler
For de frie grundskoler er der med en konsulentfunktion i Undervisningsministeriet etableret et generelt tilbud om råd og vejledning til frie grundskoler med hovedsagelig tosprogede elever. I den forbindelse afholdes blandt andet dialog- og informationsmøder.

I foråret 2003 aflægger Undervisningsministeriet besøg på de frie grundskoler med hovedsaglig tosprogede elever. Formålet med besøgene, er at sikre, at eleverne modtager en undervisning, der står mål med folkeskolens undervisning, og at undervisningssproget er dansk. Undervisningen skal give eleverne såvel faglige, sociale som sproglige kompetencer, for at de efter endt grunduddannelse kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis tilsynsbesøgene giver mistanke om, at en skole ikke lever op til ovenstående forventninger, vil det tale for, at der skal etableres et yderligere tilsyn med skolen.

Der er, som beskrevet i kapitel 4, iværksat yderligere tilsyn på fem frie grundskoler samt ydet råd og vejledning i særlig grad på tre skoler.

Desuden er der sket betydelige stramninger af tilsynet på de frie grundskoler ved en lovændring i 2002 (lov nr. 413 af 6. juni 2002).

Efterskolerne
I finansåret 2003 ydes, som beskrevet i kapitel 4, et tillægstaxameter til efterskoler med henblik på at fremme integrationen af indvandrere og efterkommere gennem efterskoleophold. Den særlige takst på 17.700 kr. pr. årselev ydes kun for elever, der er indvandrere fra mindre udviklede tredjelande eller efterkommere af indvandrere fra sådanne lande. Tillægstaksten ydes som et statstilskud.

Tillægstaxametrene skal bl.a. motivere skolerne til at tiltrække flere elever med indvandrerbaggrund, ligesom de giver skolerne mulighed for at tilbyde disse elever en mere målrettet undervisning.

Kommunal ungdomsskole for sent ankomne unge udlændinge
Ændringer i integrationsloven og danskundervisningsloven (lov nr. 1043 af 17. december 2002), der trådte i kraft den 1. januar 2003, indebærer, at kommunen kan træffe beslutning om, at udlændinge, der er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 25 år, kan modtage undervisning i dansk som andetsprog på den kommunale ungdomsskole. Formålet med initiativet er at sikre sent ankomne unge udlændinge et bredt undervisningstilbud i dansk sprog og andre skolefag, således at de opnår de nødvendige kompetencer til at fortsætte i det øvrige uddannelsessystem eller opnå beskæftigelse.

Vejledning i forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne
Vejledningen af de unge omkring overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser er vigtig. I forbindelse med Integrationsministeriets kampagne ”Brug for alle unge” har udvalgte skoler haft besøg af kampagnens etniske konsulenter og rollemodeller, der har vejledt afgangsklasserne om uddannelses- og erhvervsmuligheder. Pjecen ”Gør som os”, der beskriver 8 unge tosprogedes uddannelsesvalg, er udgivet i april 2003.

Med henblik på at ruste ungdomsvejledningen til fremtidens udfordringer har Undervisningsministeriet i samarbejde med Kommunernes Landsforening igangsat forsøgsprogrammet ”Kvalitet i ungdomsvejledningen”, som afsluttes i 2003. Målgruppen er unge, der har særlige behov for vejledning, herunder tosprogede unge.

Fælles nationale mål for folkeskolen
Der har ikke været tradition for, gennem bindende nationale målbeskrivelser i fagenes progression, at sikre elevernes udbytte af undervisningen. Meget tyder på, at det især rammer de bogligt svage, herunder bogligt svage tosprogede, der har brug for det skub, som mere præcise mål kan give. Regeringen har derfor fremsat lovforslag om ændring af folkeskoleloven (bedre indskoling og styrkelse af fagligheden i folkeskolens undervisning), som blev vedtaget den 10. april 2003. Med loven indføres fælles nationale mål, som betyder, at der skal udarbejdes slutmål og trinmål for folkeskolens forskellige fag, herunder dansk som andetsprog i grundskolen. Målene har til hensigt, at gøre det muligt, i højere grad at følge udviklingen i elevernes kundskabstilegnelse. Det vil på et tidligere tidspunkt kunne konstateres, hvis en elev har behov for, at der gøres en særlig indsats, hvilket bidrager til målsætningen om, at alle elever kan forlade folkeskolen med sikre kundskaber og færdigheder. Derudover får lærerne et redskab i årsplanlægningen, og elever og forældre får et bedre overblik over, hvad undervisningen skal lede frem imod.

Folkeskolens trin- og slutmål for fagene er ikke gældende for de frie grundskoler, men kan med fordel være retningsgivende for at sikre, at undervisningen i de frie grundskoler står mål med folkeskolens undervisning.

Initiativ 80: Regeringen har i januar 2003 fremsat lovforslag om bedre indskoling og styrkelse af faglighed i folkeskolens undervisning. Lovforslaget er vedtaget den 10. april 2003. Loven træder i kraft den 1. august 2003. Dog træder visse ændringer først i kraft i 2004 og 2005.

Mere lektiehjælp til tosprogede børn og unge
Der skal gøres noget ved de tosprogede elevers generelt relativt svage dansk- og matematikkundskaber, der bl.a. indebærer, at lidt over en tiendedel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande ikke fortsætter i uddannelsessystemet efter grundskolen. Flere skoler har allerede etableret lektiehjælpsordninger, ligesom en undersøgelse bestilt af Integrationsministeriet i april 2003, viser, at der også på frivilligt ikke-kommunalt initiativ tilbydes lektiehjælp af bl.a. frivillige foreninger i flere danske byer.

Initiativ 81: For yderligere at stimulere etablering af lektiehjælpsinitiativer vil regeringen som opfølgning på aftalen om fornyelse af folkeskoleloven med tilskud fra satspuljemidler bidrage til oprettelse af forsøgsordning med lektiehjælp i form af mentor/voksenvenner. Herudover vil der i forbindelse med Integrationsministeriets kampagne ”Brug for alle unge” blive fokuseret på spørgsmålet om frivillig lektiehjælp. Regeringen afholder desuden i 2003 to konferencer med fokus på sammenhængen mellem skole og fritid for at inspirere kommuner og skoler til at etablere lektiehjælp.

Øget vejledningsindsats på flere niveauer
Flere undersøgelser peger på, at foruden vejledningen af de unge selv, er det også vigtigt, at man gør en særlig indsats for at vejlede de unges forældre, da de spiller en afgørende rolle for de unges valg af uddannelse. Herudover er der behov for, at skolevejlederne fagligt og metodisk er rustet til at vejlede de unge tosprogede elever og deres forældre.

Initiativ 82: Regeringen vil øge vejledningsindsatsen på flere niveauer. I forbindelse med Integrationsministeriets kampagne ”Brug for alle unge” skal både forældre til unge tosprogede og skolevejledere på udvalgte skoler vejledes om de særlige forhold, der knytter sig til de tosprogede elevers situation. Vejledningsindsatsen vil finde sted ultimo 2003-medio 2004 ved at kampagnens etniske konsulenter og rollemodeller holder forældrearrangementer, ligesom skolevejledere på udvalgte skoler tilbydes efteruddannelse i vejledning af tosprogede elever.

Effektmåling af kommunernes resultater
For at fremme alle unges uddannelse er det afgørende, at der findes viden om, hvilke kommuner der er bedst til at få deres unge tosprogede elever til at fortsætte i uddannelsessystemet efter grundskolen, og hvad der ligger bag succesen.

Initiativ 83: Regeringen vil foretage en effektmåling af kommunernes resultater. Det skal undersøges, hvor stor en andel af indvandrere og efterkommere i de enkelte kommuner der fortsætter i uddannelsessystemet efter grundskolen. Regeringen offentliggør en sammenligning af kommunernes indsats på området i ”Årbog om udlændinge”, der udkommer i efteråret 2003.

Styrket indsats for at de sent ankomne kan lære dansk i ungdomsskoleregi
De sent ankomne unge, dvs. børn og unge, som først er kommet til Danmark i/efter den skolepligtige alder, er en ungdomsgruppe, der i særlige grad har vanskeligheder ved at finde fodfæste i de almindelige ungdoms- og voksenuddannelser, fordi de ofte ikke har opnået dansk- og skolekundskaber svarende til et gennemført danske grundskoleforløb.

Derfor er der behov for gode kommunale initiativer, der viser nye veje for, at unge sent ankomne sikres gode danskkundskaber m.v. med sigte på at kunne begynde en ungdomsuddannelse.

Initiativ 84: Regeringen vil sikre, at der i efteråret 2003 udarbejdes inspirationsmateriale om integration og undervisning af de sent ankomne unge i ungdomsskoleregi. Materialet vil blive ledsaget af en konference med henblik på erfaringsformidling og effektivisering af de igangsatte tilbud.

Nye initiativer vedrørende efterskolerne
Efterskolerne har ikke de samme økonomiske muligheder som resten af folkeskolen for at tilbyde undervisning i dansk som andetsprog.

Initiativ 85: Regeringen vil undersøge muligheden for en ændring af lov om frie kostskoler, således at efterskolerne inden for de nuværende økonomiske rammer får mulighed for at gennemføre undervisning i dansk som andetsprog, således at de tosprogede elever tilbydes samme støtte i dansk som andetsprog som i folkeskolen, hvis de har behov herfor.

Regeringen vil endvidere bidrage til at fremme konsulentvirksomhed og informationsarbejde for bedre integration på efterskoleområdet, f.eks. for at øge kendskabet til efterskolerne blandt de tosprogede familier.

5.3.4. Ungdomsuddannelserne

Gruppen af indvandrere fra tredjelande er generelt svagere repræsenteret i ungdomsuddannelserne² end danskere. I skoleåret 2000/2001 var omkring 75% af de 16-19-årige danskere i gang med en ungdomsuddannelse, mens det kun var tilfældet for omkring halvdelen af de 16-19-årige indvandrere. Efterkommere er i højere grad end indvandrere repræsenteret i ungdomsuddannelserne, idet 70% af de 16-19-årige efterkommere var i gang med en ungdomsuddannelse. Særligt de kvindelige efterkommere er godt repræsenteret på ungdomsuddannelserne.

Men der er fortsat et problem med, at for mange afbryder deres uddannelse. Efterkommere fra tredjelande har på trods af deres opvækst i det danske skolesystem et lige så højt frafald på ungdomsuddannelserne som indvandrerne.

Indvandrere og efterkommeres frafald på erhvervsuddannelserne kan bl.a. hænge sammen med, at indvandrere og efterkommere har sværere ved at få en praktikplads end danskere. I 2001 havde 10% af samtlige erhvervsuddannede påbegyndt deres uddannelse i skolepraktik, mens det samme gjorde sig gældende for 33% af de erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund.

Det er først i de senere år (fra midten af 1990'erne og frem), at et stigende antal indvandrere og efterkommere for alvor har vist sig på de gymnasiale uddannelser, og når det er sket, har det næsten udelukkende været i storbyerne på bestemte skoler. På mange af de pågældende skoler har man taget udfordringen op, og har bl.a. taget initiativ til at udarbejde særskilt vejledningsmateriale om uddannelserne rettet mod såvel lærere som elever med en anden etnisk baggrund end dansk. Dertil kommer udarbejdelse af publikationer og forsøgsrapporter, hvor skolerne har samlet deres erfaringer og viderebragt disse til andre skoler og offentligheden.

Sideløbende hermed har Undervisningsministeriet gennemført konferencer, der har tosprogede i de gymnasiale uddannelser som omdrejningspunkt, understøttet skolebaseret forsøgsvirksomhed der har fokus på integrationsproblematik, ligesom ministeriet har publiceret inspirationshæfter om multikulturel vejledning og om tosprogede elever på HTX (Højere Teknisk Eksamen). Endelig har ministeriet understøttet et forskningsprojekt, udarbejdet af Peter Seeberg fra Syddansk Universitetscenter, om integration af tosprogede i de gymnasiale uddannelser.

I de kommende år må det forventes, at mange flere gymnasiale skoler vil få stadig flere indvandrere og efterkommere blandt deres elever. Det er således vigtigt, at det udviklingsarbejde og den viden som allerede nu er opnået på de skoler, der har mange tosprogede elever, kan blive brugt til inspiration for andre.

Dispensation fra engelsk på social- og sundhedshjælperuddannelserne
Kravet om obligatorisk engelskundervisning på social- og sundhedshjælperuddannelsen kan være en hindring for at gennemføre uddannelsen for de indvandrere og efterkommere, der i deres hidtidige uddannelsesforløb ikke har haft undervisning i engelsk. Regeringen har derfor på forsøgsbasis indført en mulighed for at give dispensation fra undervisningen i engelsk på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Dispensationsordningen omfatter de elever – uanset etnisk baggrund - der kan dokumentere, at de ikke i deres forudgående uddannelsesforløb har modtaget undervisning i engelsk eller kun har haft en så sporadisk undervisning i engelsk, at sprogfærdigheden må betragtes som helt mangelfuld.

Forsøget løber indtil udgangen af 2003, hvorefter det evalueres med henblik på at vurdere, hvilke konsekvenser dispensationsmuligheden har haft og i hvilken udstrækning, den er blevet anvendt. Der vil derefter blive taget stilling til, om dispensationsmuligheden skal gøres permanent.

I forbindelse med optagelse af flygtninge og indvandrere på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er der brug for at få belyst, hvilke dansksproglige krav der stilles af social- og sundhedsskolerne i dag. Undervisningsministeriet har ikke fastsat dansksproglige optagelseskrav for optagelse på uddannelserne, og det er almindeligt at tage en samtale med den enkelte udenlandske ansøger og gennem denne samtale vurdere, om vedkommende kan tilstrækkeligt dansk til dels at kunne forstå og tale med brugerne dels til at kunne følge med i undervisningen.

Hvis den udenlandske ansøger ikke vurderes at kunne klare danskniveauet på beskæftigelsesområdet og uddannelsen, har man mange steder oprettet et tilbud om et relevant kursus både i det praktiske arbejde og i de sproglige færdigheder, som er nødvendige. Disse kurser betales af de pågældendes hjemkommuner.

Det har fra flere kommuner været rejst som et problem, at den nye reform af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser fra 2002 har frataget kommunerne kompetencen til at optage eleverne gennem en ansættelsesaftale, men har indført skoleoptag. Dette er sket for at skabe sammenlignelighed mellem de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og de øvrige erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser. Det bør imidlertid vurderes, om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelsers parallelitet med tilsvarende erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser kan sikres, samtidig med, at kommunerne får mulighed for selv at ansætte i hvert fald nogle af eleverne før skoleoptaget, hvis det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til integrationen af flygtninge og indvandrere.

Initiativ 86: Regeringen nedsætter en embedsmandsgruppe, som skal kortlægge, om der er reelle dansksproglige barrierer for at flygtninge og indvandrere kan optages på social- og sundhedshjælperuddannelsen og beskæftigelsesområdet. Ligeledes skal det vurderes, om det vil være hensigtsmæssigt ud fra et integrationssynspunkt at justere optagelseskompetencen, der efter den sidste reform af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ligger hos skolerne. Kommunernes Landsforening, Københavns kommune, Amtsrådsforeningen, Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet inviteres til at deltage i arbejdet.

Det er vigtigt, at optaget af elever med fremmed baggrund på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser – specielt social- og sundhedshjælperuddannelsen - sker på et retfærdigt grundlag. Således må det sikres, at skolerne ikke afviser flygtninge og indvandrere alene på deres – måske ubehjælpsomme – skriftlige ansøgning, men at de indkaldes til en personlig samtale, for at skolerne kan vurdere såvel deres reelle kompetencer for uddannelsen og beskæftigelse på området som deres færdigheder i dansk. Dette er allerede en fast procedure på mange skoler.

Initiativ 87: Undervisningsministeriet vil snarest opfordre alle social- og sundhedsskoler til at gennemføre en personlig samtale med ansøgere med udenlandsk baggrund for at vurdere såvel deres reelle kompetencer for uddannelsen og beskæftigelse på området, som deres færdigheder i dansk.

Taxametertilskud efter fuldførelse af erhvervsuddannelser
Med finanslovsaftalen for 2003 er der for erhvervsskolerne indført et taxametertilskud for elever, der gennemfører en uddannelse. Taxameteret skal bidrage til at mindske frafaldet for såvel danske elever som indvandrere og efterkommere. Da erhvervsuddannelserne er inddelt i grund- og hovedforløb, og da nogle elever skifter skole efter grundforløbet, er der indført et taxametertilskud pr. elev, der gennemfører et grundforløb og et taxametertilskud pr. elev, der gennemfører et hovedforløb.

Endvidere er der indført et praktikpladstaxametertilskud, der udbetales til skolerne for hver elev, der opnår en praktikplads. Dette tilskudssystem skal bidrage til at forbedre det praktikpladsopsøgende arbejde.

Undervisningsforsøg for 16-25-årige flygtninge og indvandrere
Der har i perioden 1999-2003 været afsat puljemidler til forsøg med undervisningstilbud af 1-3 års varighed til opkvalificering af 16-25 årige flygtninge og indvandrere. Formålet er 1) at opnå erfaringer og udvikle metoder med henblik på at tilføre de unge forudsætninger for at fortsætte i en af de kompetencegivende ungdomsuddannelser, og 2) at understøtte udviklingen af målrettede lokale og regionale samarbejdsformer og netværk til at imødekomme målgruppen med relevante tilbud.

Målgruppen er 16-25 årige 1) indvandrere og efterkommere med svag skolebaggrund og sociale, sproglige og kulturelle vanskeligheder, idet de mangler grundlæggende almene kvalifikationer og personlige kompetencer, herunder tilstrækkelige danskkundskaber, og 2) tosprogede, som ikke har tilegnet sig tilstrækkelige kundskaber i grundskolen til at kunne klare sig i uddannelsessystemet.

Forsøgene er forankret på 13 erhvervsskoler jævnt fordelt over landet, og en række lokale og regionale skoleformer, kommuner og sprogcentre er inddraget. En evaluering af forsøgene og en pædagogisk/faglig erfaringsopsamling er igangsat i oktober 2002 og vil forløbe frem til medio 2004.

Kompetenceudviklingsprojekt om undervisning af tosprogede
Undervisningsministeriet har indledt et samarbejde med Københavns Amt samt Københavns- og Frederiksberg Kommuner med henblik på at kompetenceudvikle lærere, der underviser i dansk som andetsprog. Kompetenceudviklingen foregår bl.a. gennem kurser på Danmarks Pædagogiske Universitet.

For at sprede erfaringerne med undervisning af tosprogede elever på det gymnasiale niveau og på AVU (Almen Voksen Uddannelse) er der taget initiativ til at fremstille en publikation. Publikationen udkommer i efteråret 2003. Den henvender sig primært til undervisere i de gymnasiale uddannelser og på AVU. Publikationen vil rumme eksempler på undervisningsforløb og redegørelser for konkrete handleanvisninger i forhold til et pædagogisk arbejde med undervisningsdifferentiering, brobygning, kulturmøde og integration, demokratiforståelse, det førfaglige sprog i forhold til det faglige sprog m.v.

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelserne
Regeringens lovforslag af 27. februar 2003 om ændring af erhvervsuddannelsesloven blev vedtaget den 4. juni 2003. Det er hensigten, at lovens rammer skal kunne rumme dels et løft af fagligheden og dels en øget fleksibilitet, der skal udvikle uddannelsernes struktur og indhold samt forny vekseluddannelsesprincippet. Desuden indebærer ændringen bl.a., at uddannelserne og undervisningen i højere grad skal imødekomme forudsætningerne hos den enkelte elev og leve op til kompetencebehovene på arbejdsmarkedet.

Loven giver bl.a. mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af grundforløbet på erhvervsuddannelserne. Det sker dels ved at ophæve de hidtidige fælles rammer på lovniveau om vægtningen af grundfag, områdefag, specialefag og valgfag i uddannelserne og dels ved at ophæve reglerne om varigheden af undervisningen for de enkelte typer af fag i grundforløbet. Det betyder, at de faglige udvalg friere kan vælge, hvilke fag der skal indgå i de enkelte uddannelser. Muligheden for en fleksibel tilrettelæggelse af grundforløbet vil kunne medvirke til, at flere udlændinge kan påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse, idet de enten kan vælge en uddannelse, hvor fag, som de har vanskeligt ved at gennemføre, er fravalgt af det faglige udvalg, eller de kan supplere med ekstra undervisning, som gør det muligt at gennemføre den valgte uddannelse.

Loven skaber desuden et bedre grundlag for, at eleverne kan komme hurtigere i gang med en kompetencegivende uddannelse, der omfatter dele af én eller flere erhvervsuddannelser. Der er allerede i dag muligheder for, at de enkelte uddannelser kan tilrettelægges således, at eleverne på et eller flere tidspunkter – inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb – kan afslutte forløbet med en uddannelse, der giver erhvervskompetence. Med loven er der yderligere mulighed for, at en uddannelse skal kunne afsluttes på flere trin med selvstændige jobprofiler afpasset efter arbejdsmarkedets behov og elevernes ønsker og grundlæggende forudsætninger.

Loven indebærer endvidere ændring af den personlige uddannelsesplan. Allerede ved ændringen af erhvervsuddannelsesloven i 1999 blev der indført en obligatorisk personlig uddannelsesplan for eleverne, og med den nye lov præciseres det, at elevens personlige uddannelsesplan skal udarbejdes med udgangspunkt i en konkret vurdering af elevens forudsætninger på grundlag af elevens forudgående uddannelse, beskæftigelse eller andet. Dette indebærer, at der bliver bedre mulighed for at tage hensyn til behovet for supplerende undervisning hos udlændinge, allerede når undervisningen begynder.

Initiativ 88: Regeringen har den 27. februar 2003 fremsat lovforslag om ændring af erhvervsuddannelsesloven. Lovforslaget blev vedtaget den 4. juni 2003, og loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Opfølgning på flerårsaftalen med erhvervsskolerne
I forbindelse med finanslovsaftale for 2003 blev indgået en politiske flerårsaftale for erhvervsskolerne mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Som led heri er der aftalt at gennemføre drøftelser, hvis formål er at forny vekseluddannelsesprincippet og udvikle nye løsninger, som kan erstatte skolepraktikken. Målsætningen er fortsat at fastholde elevernes sikkerhed for optag og gennemførelse af en relevant erhvervsrettet uddannelse (”uddannelsesgaranti”). Hensigten er at udvikle nye veje og forløb.

Alternativet hertil kan være at begrænse skolepraktik gennem aktivitetsdæmpende reguleringer.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indledt de politiske forhandlinger som led i opfølgningen af Finanslov 2003. Forhandlingerne sker i forhold til formålet om at udvikle løsninger, som kan erstatte skolepraktikken. Forud for forhandlingerne fik undervisningsministeren tilslutning fra parterne bag aftalen til at indbyde Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark til samtaler med Undervisningsministeriet som vært. Anbefalingerne fra disse samtaler vil blive vurderet som led i de politiske forhandlinger.

Initiativ 89: Opfølgning på flerårsaftalen med erhvervsskolerne, herunder fornyelse af vekseluddannelsesprincippet og nye løsninger til erstatning for skolepraktikken.

5.3.5. De videregående uddannelser

Indvandrere fra tredjelande er meget svagt repræsenteret på de videregående uddannelser sammenlignet med danskere, mens efterkommere fra tredjelande i næsten samme grad som danskere er i gang med en videregående uddannelse. I skoleåret 2000/2001 var 10% af de 20-24-årige indvandrere fra tredjelande således i gang med en videregående uddannelse, mens det tilsvarende tal for danskere og efterkommere fra tredjelande var hhv. 31% og 26%.

Indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgjorde i skoleåret 2000/2001 6,8% af alle studerende på de korte videregående uddannelser. Der er ingen nævneværdige kønsforskelle mellem henholdsvis mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere på de korte videregående uddannelser. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgør specielt en stor andel af eleverne på sundhedsuddannelserne (f.eks. laborant, apoteksassistent og tandplejer), hvor de udgør 14,4% af de studerende. Gruppen af indvandrere og efterkommere er til gengæld markant underrepræsenteret på uddannelserne inden for forsvar og politi samt jordbrug og fiskeri.

Indvandrere fra tredjelande er i særlig grad underrepræsenteret på de mellemlange videregående uddannelser. I skoleåret 2000/2001 var 2% af de 20-24-årige indvandrere fra tredjelande i gang med en mellemlang videregående uddannelse, mens det tilsvarende tal blandt efterkommere var 6%. Til sammenligning var 10% af de 20-24-årige danskere i gang med mellemlange uddannelser. Gruppen af indvandrere og flygtninge er dog stærkt repræsenteret på de tekniske uddannelser (f.eks. diplomingeniør) og udgør således 10,3% af de studerende, mens de på de mellemlange sundhedsuddannelser (f.eks. sygeplejerske) alene udgør 3,1% af de studerende. De kvindelige efterkommere vælger i højere grad end de mandlige efterkommere en mellemlang videregående uddannelser. Således var 8% af de kvindelige efterkommere i gang med en mellemlang uddannelse, mens det kun var 5% af de mandlige efterkommere.

6% af de mandlige og kvindelige indvandrere starter på en lange videregående uddannelser, mens tallet for efterkommerne er henholdsvis 12% for de mandlige efterkommere og 16% for de kvindelige efterkommere. Ud af det samlede antal studerende på de lange videregående uddannelser udgør indvandrere og efterkommere fra tredjelande 4,1%. Indvandrerne og efterkommerne fra tredjelande foretrækker på de lange videregående uddannelser de sundhedsvidenskabelige og tekniske fag, såsom læge- og ingeniørstudiet.

Indvandrere og efterkommere fra tredjelande fuldfører i mindre grad end danskere en påbegyndt videregående uddannelse. Eksempelvis fuldførte 71% af danskerne en påbegyndt kandidatuddannelse i 1998 mod 55% af indvandrerne fra tredjelande og 62% af efterkommerne fra tredjelande.

Pædagogiske diplomuddannelser
Med studiestart i 2002 er der oprettet en række pædagogiske diplomuddannelser, hvoraf to retter sig specifikt mod integration. Disse er ”Dansk som andetsprog” og ”Flerkulturel pædagogik”. Formålet er at give de studerende – med dansk såvel som udenlandsk baggrund - øget kompetence på disse områder med henblik på at kunne varetage de sprogpædagogiske, formidlingsmæssige og rådgivningsmæssige opgaver i forbindelse med dansk som andetsprog og flerkulturel pædagogik.

Sundhedsfaglige diplomuddannelser
Med studiestart 2003 er der oprettet en række sundhedsfaglige diplomuddannelser, hvoraf flere indeholder moduler, der egner sig som introduktion for indvandrere til det danske sundhedssystem.

1-årigt forberedelseskursus for flygtninge og indvandrere
Der er på læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen etableret 1-årige forberedelseskurser for udlændinge.

Forskoleforløbet på læreruddannelsen har dog ikke formået at tiltrække mange tosprogede studerende, og det til trods for, at grundskolen har og står over for at ville få et stigende antal tosprogede elever. Resultatet af det lave antal tosprogede lærere i folkeskolen er, at der er meget få lærere, som har det samme erfaringsgrundlag og den samme baggrund, som de tosprogede elever har.

Indvandrere, der har en læreruddannelse fra deres hjemland, kan – alt efter uddannelsens niveau, omfang, undervisningskompetence m.v. – opnå en normalt betinget godkendelse til at søge ansættelse i folkeskolen. Betingelsen vil som regel være aflæggelse af prøve i (ét til) to liniefag i den danske læreruddannelse, hvilket i øvrigt uanset de(t) valgte fag kræver gode danskkundskaber.

I de fleste tilfælde vil indvandrere fra ikke-europæiske og ikke-angelsaksiske lande have en læreruddannelse, der ikke er på postgymnasialt niveau og som i pædagogisk henseende ligger meget langt fra den danske folkeskoles målsætninger.

Et alternativ for disse lærere kan være meritlæreruddannelsen. Uddannelsen har til formål at bidrage til afhjælpning af lærermanglen og samtidig give andre grupper end ordinært læreruddannede mulighed for at kunne undervise i folkeskolen. Uddannelsen sigter mod personer, der har en forudgående faglig og/eller pædagogisk uddannelse og som på denne baggrund får en supplerende uddannelse, således at de slutter med at have uddannelse i to af skolens fag (to liniefag) og i de pædagogiske fag.

Herudover bliver udfordringen, at få 2. generationsindvandrerne til at søge ind på lærerstudiet.

Særlige uddannelsesforløb for udlændinge på DTU, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet udbyder en række uddannelser som henvender sig specielt til udlændinge, blandt andet 13 forskellige Master of Science– programmer (M.Sc.). Uddannelserne har 2 års varighed og er tilrettelagt på engelsk på højniveau.

Taxametertilskud efter fuldførelse af videregående uddannelser
Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har iværksat initiativer med henblik på at fremme de studerendes gennemførelse på de videregående uddannelser, bl.a. i form af taxametertilskud efter fuldførelse af den pågældende uddannelse. Hermed har institutionerne fået et ekstra incitament til at sætte fokus på vejledningen og fastholdelsen af de studerende, herunder unge med særlige behov og unge med udenlandsk baggrund.

Ny universitetslov og bedre vejledning på universitetsuddannelserne
Regeringen har den 8. maj 2003 fået vedtaget forslag til ny universitetslov (L 125). Lovforslaget indebærer, at universiteterne forpligtes til at yde en styrket vejledning til de studerende med henblik på at reducere frafaldet på uddannelserne. Vejledningen skal gives undervejs i uddannelsen for at understøtte de studerendes valg af studieelementer og øge gennemførelsen. Især i uddannelsens sidste år kan vejledningen også fokusere på beskæftigelsesvejledning. Loven træder i kraft den 1. juli 2003. Om vejledning i forbindelse med indgang til ungdomsuddannelserne til bacheloruddannelserne på universiteterne henvises til Undervisningsministeriets lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

I forbindelse med den nye universitetslov lægges der op til en præcisering af adgangskravene til universitetsuddannelserne. Hensigten er at klargøre, hvilke specifikke faglige forudsætninger der er nødvendige i forbindelse med pågældende uddannelse. Formålet med en præcisering af de specifikke adgangskrav er at skabe et forbedret grundlag for information til og vejledning af ansøgere og dermed øge tilgangen til og gennemførelsen på universitetsuddannelserne.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Integrationsministeriet vil - for at afdække indvandrernes situation på universitetsuddannelserne - iværksætte en afsøgning og supplerende opdatering af allerede tilgængeligt statistisk materiale. Arbejdet igangsættes i 2003.

5.3.6. Voksenuddannelserne

47% af de 16-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande var i beskæftigelse den 1. januar 2001. Blandt 16-66-årige danskere var det tilsvarende tal 76%. Hvis udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet var den samme som danskernes, ville der være omkring 60.000 flere indvandrere og efterkommere fra tredjelande i arbejde.

Blandt indvandrerne fra tredjelande er der stor forskel i de to køns tilknytning til arbejdsmarkedet. Omkring 52% af mandlige indvandrere fra tredjelande var således i beskæftigelse den 1. januar 2001 mod 32% af kvinderne. Blandt efterkommerne fra tredjelande og blandt danskere er der en betydeligt mindre forskel i de to køns tilknytning til arbejdsmarkedet.

I 2002 har danskundervisningen for voksne udlændinge omkring 45.000 deltagere. Det store behov for danskundervisning fremgår af en interviewundersøgelse foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed i 2001. Den viser, at kun lidt over 50% af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har ”meget gode” (flydende dansk) eller ”gode” danskkundskaber efter interviewerens vurdering. De øvrige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har ”middel” eller ”dårlige” danskkundskaber.

Ny lovgivning på danskundervisningsområdet med henblik på effektivisering og erhvervsretning af danskundervisningen for voksne udlændinge
Den 1. januar 2003 trådte ændringer af danskundervisningsloven i kraft (lov nr. 1043 af 17. december 2002), som skal sikre større erhvervsretning og konkurrence på danskundervisningsområdet. Lovændringen indebærer, at danskundervisningen skal kunne tilrettelægges fleksibelt efter den enkelte udlændings og virksomheds behov. Lovændringen giver endvidere kommunerne og arbejdsformidlingen flere valgmuligheder for at indgå aftaler med andre udbydere og virksomheder om at gennemføre danskundervisning.

Styrket efteruddannelse af lærere i den almene voksenuddannelse (VUC)
Den almene voksenuddannelse på VUC, som har undervisning og prøver på niveau svarende til 9. og 10. klasse i folkeskolen, skal generelt set være et brugbart tilbud til tosprogede kursister, så de på linje med kursister med dansk som modersmål kan bruge VUC's uddannelsestilbud i deres vej mod beskæftigelse eller videre uddannelse. Derfor er der sat fokus på efteruddannelse af lærerne, således at de får øgede danskfaglige og kulturelle kvalifikationer, som kan styrke undervisningen og integrationen af udlændinge.

Nye tillægstaxametre på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
I finansåret 2003 ydes et tillægstaxameter til højskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med henblik på at fremme integrationen af indvandrere og efterkommere gennem ophold på disse skoleformer. Den særlige takst på 15.450 kr. pr. årselev ydes kun for elever på kurser af mindst 12 ugers varighed og kun for elever, der er indvandrere fra mindre udviklede tredjelande eller efterkommere af indvandrere fra sådanne lande. Tillægstaksten ydes som et statstilskud.

Folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
Indsatsen for undervisning i dansk som andetsprog på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal fremmes.

Initiativ 90: Regeringen bidrager fra 2003 med økonomisk støtte til konsulentvirksomhed, informationsarbejde og efteruddannelse for at fremme bedre integration på folkehøjskoler, og husholdnings- og håndarbejdsskoler.

Ny arbejdsmarkedsuddannelseslov (AMU-lov)
Regeringens forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. blev vedtaget den 4. juni 2003. Loven præciserer, hvordan arbejdsmarkedsuddannelserne også fremover skal have tilbud til udlændinge med det klare sigte at medvirke til integrationsindsatsen.

Der vil fremover være endnu flere fleksible muligheder for at etablere uddannelsesforløb, som kombinerer dansk med faglig undervisning. Uddannelsesforløbene skal kunne kombineres med praktik. Derudover kan indvandrere og flygtninge anvende Individuel Kompetenceafklaring (IKA) og unge med særlige vanskeligheder (f.eks. problemer med kriminalitet eller misbrugsproblemer) kan bruge Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

Initiativ 91: Regeringen har den 6. november 2002 fremsat forslag om ny arbejdsmarkedsuddannelseslov. Lovforslaget blev vedtaget den 4. juni 2003, og loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Ny danskuddannelseslov
Folketinget har den 20. maj 2003 vedtaget lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Loven skal sikre en langt mere målrettet og systematisk deltagelse i danskundervisningen, således at flere udlændinge gennemfører danskuddannelserne med prøveaflæggelse. Med loven lægges der endvidere op til en generel erhvervsretning af danskuddannelserne og styrkelse af undervisningen i kultur- og samfundsforhold i Danmark. En række incitamenter, herunder økonomiske incitamenter over for kommuner og udbydere af danskuddannelserne, skal medvirke til at sikre dette.

Initiativ 92: Folketinget vedtog den 20. maj 2003 regeringens forslag til en ny danskuddannelseslov, der træder i kraft den 1. januar 2004. I forbindelse med opfølgningen vil regeringen sikre, at lovens formål afspejles i undervisningens indhold og tilrettelæggelse samt i prøverne.

Overgangsproblemer for nyankomne udlændinge
Med ovennævnte forslag til en ny danskuddannelseslov styrkes danskuddannelserne, særligt Danskuddannelse 2, der tilrettelægges for kursister med kort uddannelse fra hjemlandet.

Det skal derfor være realistisk, at flere udlændinge med en afsluttet Danskuddannelse 2 kan deltage i et kompetencegivende AMU-kursus eller anden faglig uddannelse, f.eks. en uddannelse som social- og sundhedshjælper og en erhvervsuddannelse, da det kan være en nødvendig forudsætning for, at udlændinge kan fastholde faglært eller ufaglært arbejde.

Selv om slutniveauet for Danskuddannelse 2 styrkes med henblik på optagelse på bl.a. social- og sundhedshjælperuddannelsen (SOSU), erhvervsuddannelser og ordinære AMU-kurser, vil mange udlændinge fortsat have behov for dansksproglig støtte.

Som led i den styrkede indsat for arbejdsmarkedsintegration er der behov for, at der ikke mindst på SO- SU-uddannelserne skabes mulighed for at imødekomme udlændinges særlige problemer med støtteforanstaltninger undervejs i uddannelsesforløbet. På mange SOSU-skoler og ved andre uddannelsesinstitutioner etableret for-kurser, særligt tilrettelagt for udlændinge, med henblik på kvalificering til optagelse på den pågældende uddannelse. Med den nye danskuddannelseslov vil f.eks. SOSU-skolerne kunne tilbyde danskundervisning. Dette giver nogle åbenbare muligheder for at lave sammenhængende forløb mellem danskundervisning og forberedelse til f.eks. SOSU-uddannelserne.

Initiativ 93: Regeringen vil iværksætte initiativer for nyankomne udlændinge med henblik på, at lette deres adgang til erhvervsrettede uddannelser, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Det kan dels ske gennem for-kurser for udlændinge, hvor det er strengt nødvendigt, dels gennem fjernelse af boglige krav, der virker som urimelige barrierer for udlændinge.

Effektmåling af danskundervisningen for voksne udlændinge
Som opfølgning på den nye danskuddannelseslov bør der gennemføres en effektmåling af danskundervisningen for voksne udlændinge, således at det kan vurderes, om der er behov for tilpasninger af loven, og således at resultaterne af hver enkelt kommunes eller udbyders indsats kan belyses.

Effektmålingen skal bl.a. vise, i hvilket omgang voksne udlændinge opnår de nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Det skal endvidere måles, i hvilket omfang danskkundskaberne er tilegnet i samspil med udlændinges beskæftigelse.

Initiativ 94: Regeringen vil gennemføre en effektmåling af danskundervisningen for voksne udlændinge.

Regeringen vil sikre, at der sker en opfølgning på resultaterne af effektmålingen:

Fodnoter

1 OECD-undersøgelsen benævnes også ”PISA-undersøgelsen”, idet det er PISA (Program for International Student Assessment), der er et program under OECD, der har stået for undersøgelsen. PISA har til formål at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i informationssamfundet. I 32 lande undersøges 15-åriges kompetencer i læsning, matematik og naturfag.

2 Ungdomsuddannelserne består af de almengymnasiale, de erhvervsgymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser.

Kapitel 6. Tredje strategi: Indsats for at flere udlændinge kan komme i arbejde

6.1. Flere udlændinge i arbejde – en fælles opgave

Arbejde er nøglen til en vellykket integration af udlændinge i det danske samfund. Målet er, at beskæftigelsen skal øges – bl.a. ved at der skal ansættes flere udlændinge i offentlige og private virksomheder. Færre skal være ledige og passive i forhold til arbejdsmarkedet. Det er spild af ressourcer, hvis integrationen ikke lykkes. Et spild, som vi ikke har råd til - hverken menneskeligt eller økonomisk.

Befolkningens sammensætning i den arbejdsdygtige alder, dvs. 16-66 år, vil ændre sig markant fra 2001 til 2021. Det skyldes, at antallet af 16-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande vil stige med 242.693 personer, hvilket svarer til mere end en fordobling af denne befolkningsgruppe (123,6 pct.).

Hvis det antages, at den nuværende arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere og efterkommere med baggrund i tredjelande ikke ændres de kommende år, vil der i 2021 være knap 30.000 arbejdsløse indvandrere og efterkommere med baggrund i tredjelande, jf. tabel 3, mens ca. 204.500 fra denne befolkningsgruppe vil stå helt uden for arbejdsmarkedet.

Hvis indvandrere og efterkommere i 2021 skal have samme beskæftigelsesfrekvens, som danskerne har i dag (76%), skal godt 333.500 indvandrere fra tredjelande og deres efterkommere være i beskæftigelse i 2021. Det er ca. 242.000 flere, end der var beskæftiget pr. 1. januar 2001, og ca. 129.000 flere, end der med den nuværende beskæftigelsesfrekvens vil være i arbejde i 2021.

Arbejde giver den enkelte mulighed for at forsørge sig selv og forbedre sine levevilkår.

Gennem arbejde opnår etniske minoriteter kontakt med danskere, de forbedrer deres danskkundskaber og øger deres viden om danske samfundsforhold. Flere indvandrere og flygtninge på arbejdspladsen betyder, at flere danskere får mulighed for at danne sig et mere personligt billede af etniske minoriteter.

En højere beskæftigelsesgrad for udlændinge vil have en positiv effekt for samfundsøkonomien. Og det danske samfund har brug for de kvaliteter og kompetencer, som udlændinge medbringer – i en situation med udsigt til mangel på arbejdskraft som følge af den demografiske udvikling. Langt de fleste udlændinge ønsker heldigvis også at yde en indsats for at få et arbejde og skabe sig en ny tilværelse i Danmark.

Det danske velfærdssystem hviler på den forudsætning, at den enkelte har ansvar for at forsørge sig selv og sin familie. Personer, der modtager ydelser fra det offentlige, skal have udnyttet alle muligheder på arbejdsmarkedet og stå til rådighed for alle jobs. Ikke alle kan få deres drømmejob med det samme. Udlændinge, der kommer til Danmark, må acceptere, at det er vilkårene. De må acceptere, at de i mange tilfælde må tage arbejde uden for de arbejdsområder, som de hidtil har været beskæftiget med – eller kunne ønske at beskæftige sig med.

En vellykket integration afhænger ikke kun af den enkelte nyankomne udlænding. Det er et fælles samfundsanliggende. Regeringen og Folketinget udformer lovgivningen, der skaber de overordnede rammer for integrationsindsatsen. Kommunerne har ansvaret for dens praktiske gennemførelse. Og virksomhederne skal have en langt mere central rolle i integrationsprocessen end i dag.

Tabel 3: Udviklingen i 16–66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelandes arbejdsmarkedstilknytning pr. 1. januar 1995, 2001 og i 2021
	1995	2001	2021
*Beskæftigede*	*35.865*	*91.332*	*204.500*
Arbejdsløse	20.440	13.489	30.000
Uden for arbejdsmarkedet	38.857	91.486	204.500
I alt	95.162	196.307	439.000
Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, udd21

Udlændinges beskæftigelse i Danmark

I Danmark var der den 1. januar 2001 278.000 indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder fra 16 til 66 år, svarende til 8 pct. af den samlede befolkning i denne aldersgruppe. 196.000 af indvandrerne og efterkommerne var fra tredjelande.

Kun 47 pct. af de 16-66-årige indvandrere fra tredjelande og deres efterkommerne var i beskæftigelse den 1. januar 2001 mod 76 pct. af danskerne i den samme aldersgruppe. Hvis indvandrere og efterkommere med baggrund i tredjelande skal have samme tilknytning til arbejdsmarkedet som danskere, kræver det, at yderligere 60.000 udlændinge kommer i arbejde.

Blandt de 16-66-årige indvandrere fra tredjelande er der stor forskel i de to køns tilknytning til arbejdsmarkedet, mens det ikke er tilfældet for danskere og efterkommere fra tredjelande. 52 pct. af de mandlige indvandrere fra tredjelande var således i beskæftigelse den 1. januar 2001 mod kun 38 pct. af kvinderne.

Der er stor forskel i beskæftigelsessituationen mellem indvandrere og efterkommere fra forskellige lande. Særligt indvandrere og efterkommere fra Somalia, Afghanistan, Irak og Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien og Montenegro) har vanskeligt ved at komme i beskæftigelse. Det kan blandt andet skyldes, at indvandrere og efterkommere fra disse lande har boet i Danmark i en relativt kort periode. De seks grupper af indvandrere og flygtninge, hvor beskæftigelsesfrekvensen for 16 – 66 årige er lavest (pr. 1. januar 2001), er følgende: Somalia (15%), Afghanistan (19%), Forbundsrepublikken Jugoslavien (20%), Irak (21%), Statsløse (21%) og Libanon (27%). Beskæftigelsesfrekvensen måles som antal arbejdende divideret med antal personer i den pågældende gruppe.

6.2. Hvad er gennemført – og hvad kan gøres bedre?

Det er afgørende, at kommunerne - som har det overordnede ansvar for integrationsindsatsen - har de bedst mulige betingelser for at tilrettelægge indsatsen fleksibelt og ud fra lokale forhold. Med en reform af integrations- og arbejdsmarkedsområdet har regeringen skabt disse rammer for integrationsindsatsen.

Reformen bygger på regeringens integrationsudspil ”På vej mod en ny integrationspolitik” af 5. marts 2002. Der henvises til bilag 2 om status på implementeringen af de arbejdsmarkedsrelaterede forslag i integrationsudspillet.

Reform af integrationsområdet

Reform af integrationsloven og danskundervisningsloven – fase 1 (Sommer 2002/ Vinter 2002):

Lavere ydelser som incitament til at komme i arbejde
Forpligtende individuelle integrationskontrakter
Tidlig udarbejdelse af integrationskontrakten – direkte fra asylcenter på højskole
Statstilskud til intensive opkvalificerende forløb for veluddannede udlændinge
Brud med sprogskolernes monopol
Sprogskolerne kan anvise job- og praktikpladser
Statstilskud til opkvalificering og danskundervisning til udlændinge, herunder familiesammenførte, i ordinær beskæftigelse
Smidigere regler for samarbejde mellem kommuner og virksomheder

Reform af integrationsloven og danskuddannelsesloven – fase 2 (Sommer 2003):

Øget klarhed om kommunalbestyrelsens ansvar for enkeltsager
Forenklede og fleksible aktiveringstilbud
Fleksibel og fagspecifik danskundervisning
Udlændinges ansvar for egen integration understreges – krav om aktiv jobsøgning
Statstilskud til virksomhedsrettede tilbud til familiesammenførte
Tilmelding til arbejdsformidlingen for arbejdsmarkedsparate udlændinge
Højt statstilskud ved virksomhedsrettede tilbud
Resultattilskud til kommuner for at få flere i arbejde
Tidligere permanent opholdstilladelse til velintegrerede udlændinge

De gennemgribende reformer af integrations- og arbejdsmarkedsområdet betyder, at vi i dag har en lovgivning, der belønner de udlændinge, der gør en indsats for at komme i arbejde. En lovgivning, der stiller enkle, gennemskuelige og effektive tilbud til rådighed for de udlændinge, der ønsker at kvalificere sig til at træde ind på arbejdsmarkedet – men som ikke her og nu uden en hjælpende hånd selv er i stand til det. Og det er i lovgivningen sikret, at de udlændinge, der – selvom de evner det – nægter at medvirke til at komme i arbejde, mærker øjeblikkelig konsekvens fra samfundets side ved, at deres forsørgelsesydelser nedsættes.

Kommunerne har siden integrationsloven trådte i kraft i 1999 haft det samlede ansvar for integrationsindsatsen for nyankomne udlændinge.

Hvis integrationsindsatsen skal lykkes, kræver opgaven politisk bevågenhed. Regeringen har derfor fået gennemført, at kommunalbestyrelserne – i modsætning til, hvad der gælder for sager på det sociale område – kan behandle enkeltsager på integrationslovens område. På den måde kan kommunalbestyrelsen gennem konkrete sagsforløb få indsigt i, hvordan forvaltningen rent faktisk fungerer og dermed få et bedre grundlag for at fastsætte retningslinier og sikre en koordineret indsats.

Den politiske fokus på integrationsområdet kan også sikres ved, at kommunalbestyrelsen systematisk gennemgår kommunens arbejde med integration af nyankomne udlændinge. Integrationsministeriet har derfor som et tilbud til kommunerne udarbejdet et skema, der kan bruges som et service-tjek af kommunens integrationsindsats. Skemaet indeholder en lang række centrale spørgsmål om kommunernes integrationsindsats og kan for eksempel bruges som oplæg til diskussion i kommunalbestyrelsen eller blandt de kommunale integrationsmedarbejdere.

Regeringen har gjort det nemmere for kommuner at samarbejde med virksomheder og andre kommuner om integrationsindsatsen. For eksempel vil en kommune kunne indgå aftale med en virksomhed om at stå for at opkvalificere nyankomne udlændinge. Det er også blevet muligt at etablere en fælles integrationsenhed med en anden kommune.

De nye samarbejdsformer giver kommunerne mulighed for at tilrettelægge opgavevaretagelsen mere smidigt, og et samarbejde mellem kommuner vil kunne effektivisere integrationsindsatsen – og forbedre den både fagligt og økonomisk. Dermed er der også skabt grundlag for, at indsatsen i endnu højere grad kan erhvervsrettes og specialiseres.

Endelig har regeringen tilvejebragt en række økonomiske instrumenter og incitamenter til at fremme den arbejdsmarkedsrelaterede kommunale integrationsindsats:

Reform af beskæftigelsesområdet

Som opfølgning på ”Flere i arbejde” er der gennemført en række lovgivningsinitiativer, der har betydning for flygtninge og indvandrere. Flygtninge og indvandrere er omfattet af den generelle beskæftigelsesindsats, når den tre-årige integrationsperiode er gået. Den generelle indsats udformes, så den kan tilpasses flygtninge og indvandreres særlige forhold. Ændringerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder blandt andet et styrket kontaktforløb, en forenklet redskabsvifte med vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud.

* Det styrkede kontaktforløb og den øgede fokus på den kortest mulige vej til beskæftigelse, herunder styrkelsen af hele den virksomhedsbaserede indsats, vil forbedre både ledige indvandreres og andre ledige målgruppers muligheder for at blive integreret på arbejdsmarkedet.

* Virksomhedspraktikordningen åbner mulighed for, at kommunerne og Arbejdsformidlingen kan tilbyde arbejdspladsintroduktion og opkvalificering for særlig udsatte ledige kontanthjælpsmodtagere med henblik på efterfølgende at kunne varetage et løntilskudsjob eller et helt almindeligt arbejde.

* Tilbud om vejledning og opkvalificering kan gives i op til 26 uger, når danskundervisning indgår som en betydelig del. Hvis tilbuddet alene består af danskundervisning, er der ingen tidsbegrænsning.

* Der skabes mulighed for at give tilskud til opkvalificering i forbindelse med ordinære ansættelser.

Jobformidlingen styrkes bl.a. gennem det styrkede kontaktforløb, og med den nye forenklede redskabsvifte, der består af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion og løntilskud, gives der mulighed for trinvis opkvalificering til arbejdsmarkedet med en fleksibel kombination af sprogundervisning, uddannelse og virksomhedspraktik.

En forstærket jobsøgning er et skridt på vejen mod en stærkere integration. Denne formidlingsindsats styrkes med udgangspunkt i den nye job- og CV-bank; Jobnet.dk.

Virksomhederne skal spille en langt mere central rolle i integrationsprocessen end i dag. Det betyder ikke, at regeringen vil vælte ansvaret over på virksomhederne. Når nogle virksomheder betragter dét at ansætte en medarbejder af udenlandsk oprindelse udelukkende som en social heltegerning, er det efter regeringens opfattelse en misforståelse. Regeringens klare udgangspunkt er, at medarbejdere – og også udlændinge – kun skal ansættes, fordi de kan tilføre virksomhederne arbejdskraft af værdi. Og virksomhederne skal kun betale for den arbejdskraft, de rent faktisk får.

Det har regeringen sammen med de kommunale parter og arbejdsmarkedets parter banet vejen for med den historiske fire-partsaftale fra maj 2002 – og med aftalen om ”Flere i arbejde”. Regeringen har med reformen af integrations- og beskæftigelsesområdet fået gennemført de lovgivningsmæssige tiltag, der følger af aftalerne på integrationsområdet.

Aftalerne betyder, at virksomheder og kommuner nu har grundlaget på plads for at indgå konkrete aftaler om, at udlændinge gennemgår sammenhængende integrationsforløb i tæt tilknytning til en rigtig arbejdsplads. Udlændingene får hermed den bedst mulige introduktion til arbejdsmarkedet – og til sidst opnår de ordinær beskæftigelse. Det undgås på denne måde, at udlændingene udvikler sig til sociale klienter og belaster de kommunale budgetter. Kommunerne får en håndgribelig økonomisk gevinst i form af resultattilskud, og virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft og kan efter aftale med kommunerne få dækket udgifter til den nye medarbejders faglig opkvalificering og danskundervisning.

Arbejdsmarkedets parter har i fire-partsaftalen tilkendegivet, at de vil aftale løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer, at integrationen kan foregå efter den trinvise model for arbejdsmarkedsintegration, som anbefales i aftalen. Hensigten er, at der på den enkelte arbejdsplads kan indgås en lokal aftale om de konkrete ansættelsesvilkår. Der kan f.eks. være tale om en lavere startløn og fleksible arbejdstider, der giver plads til nødvendig danskundervisning. Med sådanne aftaler bliver det endnu mere attraktivt for virksomhederne at ansætte udlændinge.

Partsaftaler om integration

Flere overenskomstparter har set de gode muligheder for at indgå integrationsaftaler. Dansk Industri og CO-industri blev allerede den 8. januar 2003 enige om et protokollat, som skal udfylde bestemmelserne om en trinvis introduktion til ordinær ansættelse i den politiske aftale om ”Flere i arbejde”.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Dansk Forsikringsfunktionærers Landsforening og Finansforbundet fulgte efter den 17. januar 2003 med en aftale, som direkte er møntet på integration af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Aftalen indeholder blandt andet tilkendegivelser om ansættelse på særlige vilkår, hvad angår løn, arbejdstid og arbejdstidens placering, indtil den ansatte på baggrund af udvikling i arbejdsopgaver og/eller faglige, personlige og sproglige kvalifikationer kan ansættes på normale overenskomstvilkår.

Det er nu afgørende for regeringen, at der bliver fulgt effektivt op på det gennemførte lovgivningsarbejde, og at de nye, forbedrede rammer udnyttes fuldt ud af kommuner, Arbejdsformidlingen og virksomheder.

Regeringen har identificeret følgende områder, hvor den vil sætte ind og bistå kommuner og virksomheder med at få udlændinge hurtigt i beskæftigelse:

Indsatsområde 1: Beskæftigelsesindsatsen skal effektiviseres yderligere ved en hurtig og effektiv kompetenceafklaring og en opstramning af kontrollen med, om ledige udlændinge står til rådighed for arbejdsmarkedet (afsnit 6.3.).

Indsatsområde 2: Der skal foretages effektmålinger med henblik på at sikre optimering af integrationsindsatsen (afsnit 6.4.).

Indsatsområde 3: De gode erfaringer skal udveksles, så den vigtigste viden og information om kommuners og virksomheders praktiske erfaringer med integration samles på ét sted (afsnit 6.5.).

Indsatsområde 4: Kommunale integrationsmedarbejderes kompetencer skal styrkes, så de bliver dygtigere til at formidle jobs (afsnit 6.6.).

Indsatsområde 5: Der skal ansættes flere udlændinge i den offentlige sektor, blandt andet gennem kampagner i forbindelse med elevstillinger mv. og ved fremme af mangfoldighedsledelse (afsnit 6.7.).

Økonomisk tilskyndelse til at tage et arbejde

For flygtninge og indvandrere på kontanthjælp og andre uden arbejde har regeringen taget en række initiativer:

* Indførelse af et loft over den samlede ydelse i form af kontanthjælp og boligstøtte til kontanthjælpsmodtagere efter 6 måneder sikrer at det bedre kan betale sig at tage et arbejde - både fuldtidsarbejde og mindre jobs. Loftet er rettet mod de grupper, hvor incitamentsproblemet er størst, dvs. de gifte kontanthjælpsmodtagere med børn. De pågældende er ofte indvandrere.

* Sanktionerne for ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller manglende deltagelse i aktiveringstilbud er ændret, så der fremover er tale om mere forståelige og tydelige krav og konsekvenser af ikke at opfylde kravet.

* Reglerne om forsørgertillæg er ændret, så kommunerne fremover har mulighed for at overflytte ægtepar, hvor den ene ikke står til rådighed for arbejde eller aktivering, til den betydeligt lavere samlede støtte med forsørgertillæg i stedet for kontanthjælp til den ene ægtefælle. I praksis giver det kommunerne en langt bedre mulighed for at håndhæve pligten til at være til rådighed. Det er en realistisk og økonomisk alvorlig trussel, som kommunen kan stille overfor f.eks. ægtemanden, som hidtil har forhindret sin kone i at deltage i aktivering. Konsekvensen af at modtage forsørgertillæg i stedet for kontanthjælp er en indkomstnedgang på 8.000 kr. månedligt.

6.3. Beskæftigelsesindsatsen skal effektiviseres yderligere

Samfundet skal dirigere de ressourcer, der anvendes til integration, derhen hvor der ydes en effektiv indsats for at få integrationen til at lykkes. Regeringen har med reformerne af integrations- og arbejdsmarkedsområdet sørget for, at kommunerne kan tilrettelægge indsatsen for at få flere udlændinge hurtigt i arbejde effektivt og på den måde, der bedst passer til forholdene i den enkelte kommune. Samtidig har regeringen sikret sig, at det ikke kan betale sig for nogen kommune at lade stå til.

Udlændingenes medbragte kompetencer og kvalifikationer er værdifulde ressourcer for samfundet og skal udnyttes bedst muligt. Det må ikke være sådan, at der går ledige udlændinge rundt med uddannelser eller kvalifikationer, som kan bruges på områder, hvor der behov for arbejdskraft, blot fordi vi ikke kan finde ud af at vurdere de medbragte kompetencer.

Udlændinge har generelt et lavere uddannelsesniveau end danskere. Ikke desto mindre fremgår det af analyser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, at hver tredje indvandrer og efterkommer fra ikke-vestlige lande har en faglig eller videregående uddannelse.

Det fremgår af Integrationsministeriets "Årbog om udlændinge 2002 - Status og udvikling", at indvandrere ikke fuldt ud kan udnytte deres medbragte uddannelse til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er således kun 50 pct. af de indvandrere fra tredjelande, der har taget en mellemlang eller lang videregående uddannelse i udlandet, som er i arbejde. Blandt danskere og indvandrere fra tredjelande med en dansk uddannelse på samme niveau er det tilsvarende tal omkring 80 pct.

Der kan være flere årsager til, at indvandrere ikke fuldt ud kan udnytte deres medbragte uddannelse. Det kan bl.a. skyldes dårlige danskkundskaber. En anden forklaring kan være, at virksomheder og myndigheder ikke vil ansætte indvandrere med uddannelser, som de ikke kender.

Dette understreger, at der er behov for, at udlændingenes kompetencer registreres og afklares på en effektiv måde.

En mere ubureaukratisk registrering af kompetencer
I dag bliver udlændinges kvalifikationer registreret af en række forskellige myndigheder og til forskellige formål. Ifølge en konsulentundersøgelse som Integrationsministeriet har fået foretaget af registreringen af udlændinges medbragte kvalifikationer, gennemfører Dansk Røde Kors, Udlændingestyrelsen, kommuner, sprogcentre, Arbejdsformidlingen, Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU) og Danmarks Statistik alle en eller anden form for registrering af udlændinges kvalifikationer.

Institutionerne har forskellige formål med registreringen og foretrækker derfor som udgangspunkt at gennemføre egne registreringer frem for at anvende andres oplysninger. For en nyankommen flygtning betyder det, at kvalifikationerne typisk bliver registreret fem gange af fem forskellige institutioner og eventuelt yderligere i CVUU og Arbejdsformidlingen.

Regeringen finder, at den nuværende praksis for registrering af kvalifikationer er spild af myndighedernes og udlændingenes tid.

Registreringen af udlændinges medbragte kvalifikationer må samtænkes og effektiviseres, så den bliver så enkel og brugbar som muligt. De registrerede oplysninger skal så vidt muligt kunne videregives og bruges af andre myndigheder.

Initiativ 95: Regeringen vil nedsætte en embedsmandsgruppe med deltagelse af de myndigheder, der registrerer udlændinges kvalifikationer. Embedsmandsgruppen skal inden udgangen af 2003 fremlægge forslag til forenkling og effektivisering af registreringen af medbragte kvalifikationer.

En effektiv kompetenceafklaring
Et grundlæggende element i den kontrakt, som kommunen og nyankomne udlændinge indgår efter integrationsloven, er, at kommunen hurtigst muligt skal foretage en grundig afklaring af, hvilke kvalifikationer og kompetencer den enkelte udlænding bringer med sig fra hjemlandet, således at introduktionsprogrammet kan blive så målrettet som muligt og så hurtigt som muligt bringe den pågældende i beskæftigelse og dermed til at blive selvforsørgende.

Regeringen har derfor allerede fået gennemført initiativer, som skal sikre en bedre afklaring af både formelle kompetencer og praktiske færdigheder.

Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelseskvalifikationer (CVUU) foretager vurdering af de fleste formelle uddannelseskvalifikationer. Vurderingen foretages som oftest på baggrund af uddannelsesdokumenter. Regeringen har fået vedtaget en lovændring, der har styrket CVUU. Centrets vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer er således fremover bindende i en række tilfælde, bl.a. i forhold til myndighedernes afgørelser om ansættelse og uddannelsesinstitutioners afgørelse om optagelse. Endvidere er CVUU blevet forpligtet til bl.a. at rådgive kommuner, arbejdsformidlingen og andre myndigheder.

Ved lovændringen er der samtidig etableret et nyt klagenævn, Kvalifikationsnævnet. Nu kan personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer klage til nævnet over danske uddannelsesinstitutioners meritafgørelser.

En erhvervsrettet praktisk afprøvning af reelle kompetencer kan finde sted som en værkstedsbaseret afprøvning på en relevant erhvervsskole eller AMU-center. Der benyttes redskaberne Individuel Kompetenceafklaring (IKA) og Individuel Kompetencevurdering (IKV). Afprøvningen kan ske for såvel personer med danske som udenlandske kvalifikationer og kompetencer. I regeringens nye lov om arbejdsmarkedsuddannelser understreges det, at den kompetenceafklaring, der finder sted i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne (IKA), kan bruges til afklaring af flygtninge og indvandreres reelle kompetencer.

Hvorledes en kompetenceafklaring bedst muligt kan ske, vil ofte afhænge af en konkret vurdering. For nogle udlændinge kan afprøvning ske via virksomhedspraktik eller løntilskud i en konkret virksomhed. I andre tilfælde er det nødvendigt at få vurderet uddannelsespapirer i CVUU eller hos den myndighed, som vurderer lovregulerede erhverv, og i andre situation igen vil der med fordel kunne ske afklaring på en erhvervsskole eller AMU-center, eller ved en kombination af forskellige redskaber.

Med 2. fase af gennemførelsen af ”Flere i arbejde” forbedres mulighederne for at kombinere danskundervisning og uddannelse med virksomhedspraktik, løntilskud eller ordinær beskæftigelse. Med de lovgivningsmæssige ændringer, der følger af ”Flere i arbejde” er det således sikret, at personer, der har behov for kompetenceafklaring, kan få et tilbud om tidlig og hurtig kompetenceafklaring. Kompetenceafklaring indgår i den forenklede redskabsvifte og kan foregå enten på en uddannelsesinstitution og/eller en virksomhed.

Det kan imidlertid i praksis være svært at overskue de formelle systemer til kompetenceafklaring. Derfor kan det også virke uigennemskueligt, hvordan en afklaring sker hurtigt og bedst muligt. Hertil kommer, at nogle kommuner ikke selv har kapacitet til at opbygge et specialiseret kendskab til kompetenceafklaring af udlændinge.

Regeringen vil derfor sikre, at der regionalt findes den nødvendige ekspertise ved at etablere et mindre antal kompetenceafklaringsenheder til at give kommunerne og arbejdsformidlingerne den nødvendige støtte i form af rådgivning, opsøgende virksomhed og undervisningstilbud til integrationsmedarbejdere. Enhederne skal have særligt kendskab til kompetenceafklaringsmetoder i forhold til forskellige målgrupper, herunder flygtninge og indvandrere. Der vil ikke være tale om at etablere nye institutioner, men om at udnytte den ekspertise der allerede er på dette område.

Initiativ 96: Regeringen vil etablere et mindre antal kompetenceafklaringsenheder med særlig ekspertise med hensyn til at rådgive og formidle om den mest hensigtsmæssige og hurtigste form for afklaring og vurdering af udlændinges medbragte kvalifikationer. Opgaven vil blive sendt i udbud i 2003 med henblik på, at både AF, kommuner og andre aktører kan byde ind på opgaven.

Initiativ 97: Regeringen vil fremme erfaringsudveksling i forhold til kompetenceafklaring, og der er via satspuljemidlerne afsat 4,5 mio. kr. til støtte af forsøg med systematisk kompetenceafklaring.

Initiativ 98: Regeringen vil udvikle en visitationsmodel, fælles for AF og kommunerne, som skal kunne indplacere forskellige målgrupper ud fra deres arbejdsmarkedsparathed.

Regeringen vil arbejde for, at alle, der modtager hjælp fra det offentlige, får tilbud om aktivering – og helst konkrete jobtilbud. Hvis en person ikke vil tage eller opsiger et anvist arbejde, skal det straks have økonomiske konsekvenser for den enkelte – pengekassen skal smækkes i.

Regeringen har senest indført bagudbetaling af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse, således at kommunerne umiddelbart kan trække i hjælpen, hvis den ledige ikke står til rådighed.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har i en undersøgelse fra 2000 påvist, at kun 51 pct. af de ledige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er alt for få. Det tilsvarende tal for ledige i hele befolkningen er 67 pct.

Regeringen vil gennem en styrket rådighedskontrol sikre, at det fremover ikke skal være muligt at vælge at blive arbejdsløs. Ledige udlændinge - og danskere - skal være aktivt jobsøgende og parate til straks at tage et arbejde, også selv om det ikke er et drømmejob. Rådighedskontrollen skal sikre, at den offentlige forsørgelse ikke bliver en sovepude for den ledige.

Regeringen har derfor fået gennemført, at kommunerne straks skal tilmelde nyankomne udlændinge – i lighed med andre, som alene har ledighed som problem - til arbejdsformidlingen med henblik på formidling af arbejde. Den enkelte udlænding skal derefter hurtigst muligt indlægge sit CV i den nye Job- og CV-bank.

Kommunerne har en pligt til – allerede ved udarbejdelsen af den individuelle kontrakt eller jobplan – at vurdere, om udlændingen alene har ledighed som problem og dermed skal tilmeldes arbejdsformidlingen.

Kommunerne skal i alle tilfælde foretage en konkret vurdering af udlændingens uddannelsesbaggrund, personlige og sociale ressourcer, tidligere arbejdsmarkedstilknytning samt sproglige forudsætninger – herunder dansksproglige forudsætninger. Det skal i den forbindelse sikres, at udlændingen har de fornødne sproglige færdigheder til at begå sig på en arbejdsplads før tilmelding til arbejdsformidlingen.

Hvis en udlænding, der er tilmeldt arbejdsformidlingen, afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, skal arbejdsformidlingen underrette kommunen, som herefter har pligt til at foretage en vurdering af, om udlændingens ydelser skal bortfalde (rådighedskontrol).

Det er afgørende, at der bliver fulgt effektivt op på de nye regler om rådighedskontrol. I forbindelse med forliget om ”Flere i Arbejde” er det derfor aftalt, at der fremover skal føres tilsyn med kommunernes administration af rådighedsreglerne.

Initiativ 99: Regeringen vil medio 2003 gennemføre en sammenligning (benchmarking) af kommunernes rådighedskontrol over for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere samt introduktionsydelsesmodtagere. Desuden gennemføres en praksisundersøgelse og temarevision af kommunernes administration af rådighedsreglerne.

Initiativ 100: Regeringen vil som opfølgning på forliget om "Flere i Arbejde" styrke tilsynet med kommunernes rådighedsvurdering af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere efter de principper, der gælder for Arbejdsdirektoratets tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger. I første omgang sættes der fokus på de allerede kendte værktøjer til opfølgning af rådighedsvurderinger i kommunerne, jf. initiativ 99. Herudover analyseres mulighederne for en yderligere styrkelse af tilsynet med kommunerne efter de principper, som gælder for Arbejdsdirektoratets tilsyn med a-kasserne. Etablering og udvikling af et sådant rådighedstilsyn sker efter drøftelser med de kommunale parter.

6.4. Effekten af kommunernes integrationsindsats skal måles

Det er regeringens målsætning, at integrationsopgaven skal kunne løses så fleksibelt og så effektivt som muligt. Dette kan - udover at overlade opgaver i forbindelse med den praktiske gennemførelse af introduktionsprogrammer til virksomheder - ske ved øget samarbejde kommunerne i mellem. Herudover har kommunens interne organisering og tilrettelæggelse af integrationsindsatsen stor betydning for, om der opnås den størst mulige integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet.

Kernen i integrationsindsatsen er det særlige introduktionsprogram, som kommunen skal tilbyde nyankomne udlændinge, som er fyldt 18 år. Introduktionsprogrammet skal give udlændinge bedre muligheder for at komme i beskæftigelse eller få en uddannelse. Kommunen har det overordnede ansvar for introduktionsprogrammets gennemførelse, men den har frihed til at løse opgaven på mange forskellige måder.

Der er mange gode eksempler på vellykkede integrationsforløb. Integrationsministeriet har i februar 2003 udgivet en pjece, der beskriver kommunernes muligheder for at tilrettelægge en effektiv og målrettet integrationsindsats over for nyankomne udlændinge med henblik på, at den enkelte udlænding hurtigst muligt bliver selvforsørgende, jf. afsnit 6.5.

Det er nødvendigt med konkret viden om, hvilke kommuner der har nået de bedste resultater og hvilke kommuner, der er dygtigst til at organisere integrationsindsatsen. Det er nødvendigt, så de dygtige kommuner kan videregive deres erfaringer til andre. Og det er nødvendigt, så der kan sættes ind med en særlig indsats, hvor det går mindre godt.

Med henblik på at skabe et grundlag for at kunne følge og forklare resultaterne af hver enkelt kommunes integrationsindsats er Integrationsministeriet i færd med at dels udvikle en metode til at måle og forklare effekten af kommunernes integrationsindsats, dels gennemføre effektmålinger. Effektmålingerne vil tage højde for, at kommunerne har forskellige grundlæggende forudsætninger for at integrere udlændinge på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Resultaterne af den første effektmåling vil foreligge i sommeren 2003.

Initiativ 101: Regeringen vil foretage årlige effektmålinger af kommunernes integrationsindsats samt synliggøre kommunernes ansvar gennem bedre information til kommunerne.

Initiativ 102: Regeringen vil sikre, at der sker en opfølgning på resultaterne af de årlige effektmålinger, og sætte særlig fokus på de kommuner, der ikke gør en tilstrækkelig indsats. Regeringen vil opfordre de 20 kommuner med den mest effektive indsats til at formidle deres erfaringer via ministeriets erfarings- og vidensportal. Regeringen vil opfordre de 20 kommuner, der klarer sig dårligst, om at udarbejde en handlingsplan for, hvordan de vil forbedre deres indsats.

Initiativ 103: Regeringen vil senest i løbet af foråret 2004 stille et internet-baseret program til rådighed for kommunerne, der gør den enkelte kommune i stand til selv at sammenligne resultaterne af sin integrationsindsats med resultaterne i andre kommuner.

Initiativ 104: Regeringen vil udpege årets integrationskommune, blandt andet på grundlag af effektmålingerne.

Initiativ 105: Regeringen vil i efteråret 2003 indsamle erfaringer vedrørende kommunernes organisering af arbejdet med at integrere udlændinge på arbejdsmarkedet, som kan danne udgangspunkt for generelle anbefalinger til andre kommuner og øvrige aktører i det lokal integrationsarbejde.

6.5. Erfaringer skal bruges bedre

Integration afhænger i høj grad af de lokale forhold og forudsætninger, og der er ikke én rigtig måde at gøre tingene på. Der er mange. Regeringen vil sikre, at der sker en systematisk opsamling og formidling af erfaringer med integration af udlændinge på arbejdsmarkedet, så den eksisterende viden udbredes og udnyttes i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag.

Det skal ikke være en undskyldning for at lade stå til, at regeringen ikke stiller tilstrækkelige og tilgængelige informationer til rådighed.

Integrationsministeriet sender derfor løbende information via ministeriets hjemmeside, vejledninger, årbøger mv. til aktører på integrationsområdet. Senest har ministeriet etableret nyhedsbrevet I•job•nu, der giver overskuelig og præcis information om den beskæftigelsesrettede integrationsindsats.

Endvidere har ministeriet for nylig sendt en pjece til kommunerne om de muligheder, der findes i integrationsloven for at få nyankomne udlændinge i beskæftigelse, og om de økonomiske fordele ved en vellykket og målrettet integrationsindsats. I pjecen videreformidles helt konkrete eksempler på vellykkede integrationsforløb. Eksemplerne viser, at kommunerne kan høste en betydelig økonomisk gevinst ved hurtigt og målrettet at gøre en aktiv indsats for at få nyankomne udlændinge i arbejde.

Integrationsministeriet har endvidere etableret et internetbaseret redskab til erfaringsudveksling - Erfaringsdatabasen. Her kan kommuner, virksomheder og andre dele deres integrationserfaringer på blandt andet beskæftigelsesområdet.

Forudsætningen for, at den internetbaserede erfaringsudveksling faktisk forbedrer indsatsen for at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet, er naturligvis, at kommunerne og andre aktører vælger at dele ud af deres erfaringer – og selv søger oplysninger om andres erfaringer. Regeringen vil derfor opfordre virksomheder, kommuner og andre aktører til lægge deres erfaringer ud på erfaringsdatabasen.

Også kommunerne og virksomhederne kan selv forbedre deres integrationsindsats gennem større erfaringsudveksling.

Og kommunerne kan med fordel optimere deres integrationsindsats gennem i højere grad at udveksle indbyrdes erfaringer om, hvordan udlændinge hurtigt er kommet i arbejde. Der er f.eks. markante forskelle på, i hvilket omfang kommunerne anvender de virksomhedsrettede redskaber, der mest effektivt bringer indvandrere i beskæftigelse. Her kan kommunerne lære af hinanden. Det fremgår da også af firepartsaftalen, at kommuner med beslægtede problemer i integrationsarbejdet skal danne erfa-cirkler, således at de kan drage nytte af hinandens erfaringer.

Initiativ 106: Regeringen vil undersøge mulighederne for at styrke kommunernes, Arbejdsformidlingens, virksomhedernes og andre aktørers incitamenter til erfaringsudveksling, og herunder løbende foretage systematisk indhentning og bearbejdning af erfaringer fra såvel det offentlige som det private område. Regeringen vil senest i sommeren 2003 etablere en erfarings- og vidensportal, der samler den vigtigste viden og information om integration af flygtninge og indvandrere. Portalen vil gå på tværs af eksisterende hjemmesider og databaser om integration, så brugere hurtigt og effektivt kan finde al viden ét sted. Integrationsministeriets erfaringsdatabase vil være en integreret del af portalen.

6.6. Integrationsmedarbejdere og socialrådgivere skal også være jobformidlere

Jobformidlingen skal fungere bedre, så alle ledige jobs, gode eller mindre gode, hurtigst mulig bliver besat. Regeringen vil tilskynde kommuner og sprogskoler til at være aktive i formidling af jobs til udlændinge – på lige fod med arbejdsformidlingen.

Med ændring af danskundervisningsloven har sprogskolerne fra 1. januar 2003 fået mulighed for efter aftale med kommunerne at varetage andre integrationsopgaver, herunder formidling af praktikforløb og job. Sprogskolerne har ofte et grundigt kendskab til den enkelte kursist, og vil dermed ofte med fordel kunne varetage sådanne formidlingsopgaver.

Hertil kommer, at regeringen med en ændring af integrationsloven har fået gennemført, at kommunerne fra 1. januar 2004 får udbetalt et resultattilskud på 30.000 kr. for hver udlænding, der er omfattet af introduktionsprogrammet og som kommer i ordinær beskæftigelse inden for den treårige introduktionsperiode. Hermed belønnes de kommuner, som gør en effektiv indsats for at få udlændinge i arbejde.

De kommunale nøgletal afslører, at der er stor forskel på, hvor godt landets kommuner formår at løfte opgaven. Frem for alt viser tallene, at det kan lade sig gøre at fremme beskæftigelsen og nedbringe antallet af udlændinge, der modtager langvarig hjælp til forsørgelse. Det er afgørende, at såvel de kommunale integrationsmedarbejdere som socialrådgivere har den rette viden og de nødvendige redskaber til at kunne indgå i et samarbejde med virksomheder, AF og uddannelsesinstitutioner om anvisning af job- og efteruddannelsestilbud, der passer til den enkelte udlændings kompetencer og ressourcer og til arbejdsmarkedets behov.

Kommunerne får de bedste resultater, når socialrådgivere og integrationsmedarbejderne har en tæt dialog med det lokale erhvervsliv om beskæftigelsesindsatsen.

Kommunerne skal efter regeringens opfattelse tilbyde virksomhederne en god service og tage udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft. Integrationsmedarbejderne skal efter regeringens opfattelse stille konsekvente og kontante krav til den enkelte udlænding. Som en hjælp hertil kan integrationsmedarbejderne blandt andet anvende de skemaer, der et udarbejdet af Integrationsministeriet i forbindelse med service-tjek af kommunens integrationsindsats, jf. afsnit 6.2.

Der kan også være grund til at se på integrationsmedarbejdernes holdninger til udlændinge. Det handler blandt andet om, at integrationsmedarbejderne skal have viden om forskellige gruppers forskellige forudsætninger, og at de kan bruge denne viden til at opnå så god kontakt med den enkelte ledige som muligt – som en forudsætning for at lave en målrettet og realistisk jobplan for vedkommende.

Behov for nye perspektiver

Integrationsministeriets tænketank har peget på, at vi skal væk fra ”det er synd-for-kulturen”, hvor nogle sagsbehandlere af misforståede hensyn ikke får ledige udlændinge ud på arbejdsmarkedet, før sociale problemer er løst, og i det hele taget ikke stiller krav til udlændinge om selv at gøre en indsats for at komme i arbejde. Arbejde bør i stedet betragtes som en vigtig del af løsningen på den enkeltes sociale problemer.

Regeringen finder det for eksempel helt uacceptabelt, hvis udlændinge ikke bliver tilbudt for eksempel ledige rengøringsjobs eller andre jobs inden for servicesektoren ud fra en misforstået hensyntagen til udlændingene. Ethvert job er at foretrække – også sæsonarbejde i land-, skov- og gartneribrug - frem for en tilværelse på passive ydelser, idet et arbejde styrker tilknytningen til arbejdsmarkedet og giver de bedste muligheder for eventuelt senere at få et andet job.

Det er derfor af afgørende betydning, at kommunens politiske og administrative ledelse løbende følger integrationsindsatsen og dens resultater. Det er for eksempel vigtigt, at ledelsen afkræver medarbejderne svar, hvis en stor del af kommunens flygtninge og indvandrere ikke er kommet i ordinær beskæftigelse eller i virksomhedsbaserede tilbud.

Som led i implementeringen af ”Flere i arbejde” har Beskæftigelsesministeriet iværksat et større kompetenceudviklingsprojekt, der skal løfte de mange kompetenceudviklingsbehov, der følger af reformen. Der er hertil afsat 60 millioner kr. over de næste to år, hvoraf en mindre del formentlig vil kunne bruges på kompetenceudvikling af medarbejderne i AF og kommunerne i forhold til indsatsen overfor flygtninge og indvandrere.

Endvidere er der med reformen af socialrådgiveruddannelsen fra efteråret 2002 sket et løft og en indholdsmæssig stramning af kravene i socialrådgiveruddannelsen. Uddannelsen er blevet et halvt år længere , den har fået mere praktik, og indholdsmæssigt afspejler uddannelsen i højere grad arbejdsmarkedets krav til fremtidige socialrådgivere. Det sikrer, at studerende, der gennemfører den nuværende uddannelse, i endnu højere grad vil kunne bidrage til at integrere indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet.

Indsatsen for at få flygtninge/indvandrere i arbejde er en integreret del af den samlede arbejdsmarkedsindsats i forhold til såvel de ledige som virksomhederne. Men der er en række særlige kompetencebehov forbundet med den etniske integration, som forudsætter kompetenceudvikling af medarbejderne i AF og kommunerne. Medarbejderne skal således kunne:

Initiativ 107: Regeringen vil finansiere et fælles udviklingsprojekt, som arbejdsmarkedets parter ved LO, DA og KL har skabt med henblik på en hurtig implementering af fire-partsaftalen. Udviklingsprojektet, som skal gennemføres i tre regioner, har fokus på den virksomhedsrettede integration og vil anvende den trinvise model for arbejdsmarkedsintegration med en aktiv start, virksomhedspraktik og introduktion til ordinær ansættelse.

Initiativ 108: Regeringen vil opfordre kommunerne til løbende at gennemføre et internt service-tjek af kommunens integrationsindsats. Service-tjekket skal både omfatte kommunens integrationstilbud og resultaterne af integrationsindsatsen.

Initiativ 109: Regeringen vil i foråret 2004 udarbejde generelle eksempler på resultataflønning af kommunale integrationsmedarbejdere, f.eks. efter hvor mange udlændinge de får i ordinær beskæftigelse eller i virksomhedsbaserede tilbud, og i den forbindelse opfordre kommunerne til at afprøve eksemplerne.

Initiativ 110: Med henblik på at understøtte en bedre integration vil regeringen økonomisk støtte de sociale højskolers udvikling af diplomuddannelser inden for området arbejdsmarkedsforhold og særlig indsatsen for at fremme integration af indvandrere og flygtninge. Der vil blive lagt vægt på, at de sociale højskoler udvikler disse tilbud i samarbejde med relevante aktører, for eksempel andre uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere. Samtidig vil det blive et krav, at diplomuddannelserne er fleksibelt opbyggede i moduler, således at socialrådgivere kan tage dele af diplomuddannelser og i fritiden.

Initiativ 111: Regeringen vil gøre en indsats for videreuddannelse af socialrådgivere og andre sagsbehandlere i Arbejdsformidlingen og kommunerne, så de mere målrettet og konkret kan arbejde for, at indvandrere og flygtninge kommer i beskæftigelse.

6.7. Der skal ansættes flere udlændinge i den offentlige sektor

Regeringen vil arbejde for at fremme forståelsen for mangfoldighedsledelse, hvor den enkeltes kompetencer er i fokus frem for den pågældendes navn og udseende.

Det offentlige har som arbejdsgiver en særlig forpligtelse til at sikre, at en vis del af de ansatte er flygtninge, indvandrere og efterkommere. Det må være en generel målsætning, at personalesammensætningen på de offentlige arbejdspladser så vidt muligt afspejler arbejdsstyrkens sammensætning.

Mangfoldighed i personalesammensætningen i form af forskelle i f.eks. køn, alder og etnisk tilhørsforhold er en ressource, som ledelsen kan udnytte til at få en bred sammensætning af kompetencer, der kan løse forskelligartede opgaver. Det offentlige får også med en bredt sammensat medarbejderstab bedre mulighed for at tilbyde rådgivning og service, der afspejler borgernes og erhvervslivets forskellige behov.

Den aktuelle praktikpladssituation på de offentlige arbejdspladser rummer gode udviklingsmuligheder. Erfaringer viser, at langt de fleste af de unge, der har været i praktik på en virksomhed, har fået arbejde efterfølgende.

Staten har - ligesom andre offentlige arbejdspladser - en forpligtelse til at bidrage til øget integration af etniske minoriteter gennem ansættelse af erhvervsuddannelseselever i praktikpladser på de statslige arbejdspladser. Målet er, at de statslige arbejdspladser viser et godt eksempel og bidrager til at mindske marginaliseringen af unge indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Barriererne i forhold til at integrere helt unge mennesker er typisk mindre, da det er unge mennesker der er født og opvokset i Danmark. Muligheden for gode erfaringer med praktikpladser er derfor stor og kan medføre en positiv synergieffekt på det statslige arbejdsmarked.

Ligeledes skal indsatserne for at øge indvandreres og flygtninges andel af arbejdsstyrken på det ordinære statslige arbejdsmarked styrkes fremover. Hovedelementerne i statens hidtidige indsats har været:

Personalestyrelsen vil på baggrund af den løbende statistik og de selvangivne måltal for ansættelse af etniske minoriteter på de enkelte ministerområder gennemføre en effektmåling. Effektmålingen skal nærmere afdække udviklingen i ansættelse af etniske ministerier i udvalgte ministerier. Følgende parametre forventes at indgå:

Figur 1: Indvandrere og efterkommere fra tredjelande ansat i staten, 1999 – 2002.

Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i tredjelande ansat i staten er stagneret på 2,2 pct. fra 1. kvartal 2002 til 3. kvartal 2002. Regeringen finder det derfor afgørende, at indsatsen fremover styrkes yderligere.

Initiativ 112: Regeringen offentliggør i foråret 2004 en værktøjskasse – et idékatalog - med en række instrumenter til at fremme en mangfoldig personalesammensætning og til at fremme mangfoldighedsledelse i det offentlige.

Initiativ 113: Regeringen vil tage initiativ til at der i løbet af 2003 gennemføres en møderække med personalechefer i statslige departementer og større styrelser om deres handlingsplaner for integration af etniske minoriteter. De etniske konsulenter og rollemodeller, der er engageret i forbindelse med Integrationsministeriets projekt ”Brug for alle unge”, skal besøge uddannelsesinstitutioner med henblik på at inspirere andre unge med etnisk minoritetsbaggrund til at søge ansættelse i det offentlige.

Initiativ 114: Regeringen vil i efteråret 2003 tage initiativ til en drøftelse mellem de offentlige arbejdsgivere, Personalestyrelsen, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Integrationsministeriet med henblik på at fremme erfaringsudveksling og samarbejde på hele det offentlige arbejdsmarked om øget integration af etniske minoriteter, specielt med fokus på elever.

Kapitel 7: Den fremadrettede dagsorden

Bedre integration af udlændinge er en central og selvstændig målsætning for regeringen. Regeringen kan ikke acceptere, at en stigende andel af befolkningen er sat udenfor det aktive samfundsliv. Det har samfundet ikke råd til, hverken nu eller på længere sigt. Tænketankens beregning viser, at hvis beskæftigelsesgraden for udlændinge ikke øges, vil der i 2021 være 235.000 indvandrere og efterkommere, som ikke er i beskæftigelse – og som hovedsageligt forsørges af det offentlige. Dette vil være et grundstød til det danske velfærdssamfund. Alle borgere i samfundet – udlændinge som danskere - skal have lige mulighed for at kunne bidrage til samfundets fortsatte fremgang, vækst og velfærd. Skal Danmark kunne opfylde Lissabon-målsætningen om en markant fremgang i beskæftigelsen frem mod 2010, er det afgørende, at der allerede nu gøres en ekstra indsats for at integrere udlændinge fuldt ud i samfundet. Regeringen kan heller ikke acceptere et opsplittet samfund, hvor grundlæggende værdier og rettigheder søges sat ud af kraft med henvisning til kulturel forskellighed. For det er netop den enkelte borgers frihed, der er grundlaget for, at mangfoldigheden overhovedet kan eksistere.

Med regeringens tre overordnede strategier, jf. kapitel 2, for at fremme bedre integration, og herunder de konkrete initiativer og indsatsområder, er der sat en ny dagsorden for integrationspolitikken. Og der er banet nye veje for måder at tænke og handle på i integrationsprocessen. En styrket integrationsindsats er nemlig ikke et spørgsmål om, at der sættes endnu flere penge af til endnu flere projekter. Det er i højere grad et spørgsmål om, at der stilles skarpt på klare målsætninger, og at eksisterende midler omprioriteres, således at der skabes en egentlig værditilvækst.

”Regeringens vision og strategier for bedre integration af udlændinge” er også et bidrag til regeringens overordnede dagsorden for det danske samfund. En dagsorden hvor frihed, vækst og velfærd står øverst, og hvor virkelyst og belønning går hånd i hånd. Målsætningen om en mere borgernær offentlig sektor, der hviler på principper om valgfrihed under ansvar, forenkling og åbenhed, omfatter naturligvis alle borgere i samfundet. Udlændinge er ikke klienter. Udlændinge er ligeværdige borgere, der skal have mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med alle andre. Derfor skal de udlændinge, der gør en ekstra indsat for at blive integreret og bidrager positivt til samfundsudviklingen, belønnes. Og derfor skal de udlændinge, der passivt sætter sig uden for og ikke vil bidrage, også mærke konsekvenserne. Det er principper, der gælder for såvel udlændinge som danskere. På samme måde skal udlændinge som alle andre have mulighed for og tilskyndes til at tage selvstændige initiativer; til at åbne en forretning, til at starte en forening m.v.

En vellykket integrationspolitik i dag er en økonomisk og menneskelig investering i fremtiden.

Oversigt over lovgivning, lovforslag, udspil, anvendt litteratur etc. Love & lovbekendtgørelser

Aftale med arbejdsmarkedets parter den 24. maj 2002: 'Fælles konklusionspapir fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil' (Fireparts aftalen).

'Regeringens integrations- og udlændingepolitik – status marts 2003', af 5. marts 2003.

Kamp, Anette og Rasmussen, Peter Hagedorn (2003): Mangfoldighedsledelse. Mellem vision og praksis.(Socialforskningsinstituttet, København 2003)

Danmarks Statistik: Diverse særtræk fra Danmarks Statistik (tal for 1. januar 2003).

Jakobsen, Vibeke og Nina Smith (2002): The educational attainment of children to guest worker immigrants in Denmark.

Integrationsministeriet (2002): Befolkningsudviklingen 2001-2021 – mulige udviklingsforløb. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark.

PLS RAMBØLL Management (2002): Billeder af Danmark: Undersøgelse af undervisningen i danske samfundsforhold samt grundlæggende værdier og normer. Rapport til Integrationsministeriet. December 2001.

PLS RAMBØLL Management (2002): Evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn – folkeskolelovens §4a. Rapport til Undervisningsministeriet. December 2002.

Rockwool Fonden (ed. Gunnar Viby Mogensen & Poul Chr. Matthiessen) (2000): Mislykket integration? Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. Spektrum.

Integrationsministeriet (2003): ”Gør som os”. Pjece der beskriver 8 unge tosprogedes uddannelsesvalg (udkommer forår 2003).

Integrationsministeriet (2003): ”Medborger i Danmark – En håndbog for nye borgere om det danske samfund”.

BILAG 1

Kommissorium for Ministergruppen om bedre integration

Ministergruppen skal inden udgangen af maj 2003 afgive redegørelser om sine overvejelser og forslag til indsats på de tre følgende fokusområder:

Regeringens integrationspolitiske udspil fra marts 2002 indeholder en række initiativer og reformer, der skal sikre en bedre og hurtigere integration af både kvindelige og mandlige udlændinge på arbejdsmarkedet.

Ministergruppen skal fremlægge en redegørelse for arbejdet med disse initiativer og reformer samt vurdere, om tiltagene må antages at få den ønskede effekt. Ministergruppen skal i den forbindelse fremlægge forslag til eventuelle justeringer i det allerede igangsatte arbejde.

Ministergruppen skal herudover fremlægge forslag til nye initiativer og indsatsområder, der kan fremme udlændinges beskæftigelse. Ministergruppen kan i den forbindelse bl.a. fremlægge forslag, der kan medvirke til at sikre:

2. Indsats for at sikre at personer med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig i uddannelsessystemet.

I de kommende år vil antallet af børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk blive øget markant. Det er helt afgørende for de kommende års integrationsindsats, at børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk i såvel folkeskolen, ungdomsuddannelser som erhvervs- eller de videregående uddannelser klarer sig på linje med andre jævnaldrende.

Ministergruppen skal komme med forslag, der – i lyset af de forslag, som regeringen allerede har fremsat eller indgået forlig om, bl.a. folkeskoleforliget og lovforslagene i forbindelse med en reform af vejledning om valg af uddannelse og erhverv – kan medvirke til at sikre:

Initiativerne på arbejdsmarkedsområdet har fokuseret på det primære i integrationsindsatsen – nemlig at udlændinge hurtigst muligt skal være selvforsøgende. Det er imidlertid også vigtigt, at integrationspolitikken mere generelt sikrer, at der er opbakning til de værdier, der er grundlæggende i et frit, mangfoldigt og demokratisk velfærdssamfund. Disse værdier indebærer bl.a., at der skal være et aktivt medborgerskab med lige pligter, rettigheder, friheder og muligheder for enhver uanset køn, hudfarve og overbevisning, at alle skal yde en indsats efter bedste evne – f.eks. ved at uddanne sig, arbejde, betale skat, udnytte mulighederne for deltagelse i demokratiet m.v. - og at der skal være frihed til og respekt for, at mange forskellige politiske, kulturelle og religiøse overbevisninger kan udfolde sig.

Integrationspolitikken skal tillige afspejle, at samfundet ikke accepterer lovovertrædelser i forbindelse med f.eks. racisme, diskrimination, kvindelig omskæring, tvangsægteskaber og misbrug af det sociale system.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at der er nedsat en projektgruppe om normbestemte integrationsproblemer i det danske samfund. Denne projektgruppe refererer til ministergruppen. En foreløbig redegørelse for projektgruppens arbejde forventes at foreligge i marts 2003 og vil indgå i ministergruppens arbejde.

Arbejdet skal sigte mod at sikre, at integrationsprocessen omfatter målrettede initiativer med henblik på et aktivt og ansvarsbevidst medborgerskab i et samfund med plads til mangfoldighed. Ministergruppen skal i den sammenhæng:

Ministergruppen kan efter behov inddrage andre myndigheder, organisationer m.v. i gruppens arbejde.

Ministergruppen skal som et integreret led i arbejdet vurdere mulighederne for budgetforbedringer og "mere for pengene" i form af styrket effektivitet mv.

BILAG 2

Status over beskæftigelsesrettede initiativer i regeringens udspil af
5. marts 2002 ”På vej mod en ny integrationspolitik”.

I det følgende gennemgås de beskæftigelsesrettede initiativer i regeringens udspil af 5. marts 2002 ”På vej mod en ny integrationspolitik”. De enkelte forslag i udspillet beskrives, og der redegøres for, hvordan forslagene nærmere er gennemført.

Forslag i integrationsudspillet
Indførelse af en enkel model for virksomhedspraktik.

Status
Det indgår i regeringens aftale om integration af 24. maj 2002 med arbejdsmarkedets og de kommunale parter – den såkaldte fire-partsaftale – og aftalen af 7. oktober 2002 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om ”Flere i arbejde”, at der skal indføres en model for trinvis arbejdsmarkedsintegration.

Modellen skal sikre de bedst mulige rammer for, at udlændinge kan få en aktiv start, virksomhedspraktik og introduktion til ordinært arbejde. Modellen indebærer mulighed for en trinvis opkvalificering til arbejdsmarkedet, med en fleksibel kombination af sprogundervisning, uddannelse og virksomhedspraktik eller anden tilknytning til en virksomhed, f.eks. gennem løntilskud eller ordinært arbejde.

Der er ved ændringer af integrationsloven og vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats den 4. juni 2003 indført nye, forenklede aktiveringstilbud, som sikrer, at modellen for trinvis arbejdsmarkedsintegration kan anvendes af kommuner og AF med mulighed for inddragelse af virksomheder.

Forslag i integrationsudspillet
Borgere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, kan i en introduktionsfase ansættes til en særlig startløn.

Status
Arbejdsmarkedets parter har i fire-partsaftalen tilkendegivet, at de vil anvise løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer, at integrationen kan foregå efter den trinvise model for arbejdsmarkedsintegration med en aktiv start, virksomhedspraktik og introduktion til ordinær ansættelse, således at der på den enkelte arbejdsplads kan indgås en lokal aftale om de konkrete vilkår, herunder lavere startløn og nedsat arbejdstid.

Gennemførelsen påhviler arbejdsmarkedets parter i forbindelse med indgåelse af overenskomster.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Dansk Forsikringsfunktionærers Landsforening har den 17. januar 2003 indgået en aftale, som direkte er møntet på integration af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Aftalen indeholder blandt andet tilkendegivelser om, at ansættelse kan ske på særlige vilkår, hvad angår løn, arbejdstid og arbejdstidens placering, indtil den ansatte på baggrund af udvikling i arbejdsopgaver og/eller faglige, personlige og sproglige kvalifikationer kan ansættes på normale overenskomstvilkår.

Forslag i integrationsudspillet
Nytilkomne, der har gjort en vellykket indsats, kan få permanent opholdstilladelse tidligere.

Status
Gennemført ved en ændring af udlændingeloven den 4. juni 2003. Ændringen indebærer, at en udlænding, som i de sidste tre år har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet og må antages fortsat at være det, og som i de sidste tre år ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem års lovligt ophold her i landet, hvis den pågældende har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.

Loven indebærer endvidere, at den tidsmæssige betingelse om fem års lovligt ophold her i landet ikke kræves opfyldt, hvis ganske særlige grunde taler derfor.

Herudover er der – for at tilgodese blandt andet erhvervslivets behov for at fastholde udenlandsk arbejdskraft – gennemført en ordning, hvorefter en udlænding, hvis opholdstilladelse som f.eks. flygtning eller familiesammenført inddrages eller nægtes forlænget, kan få meddelt opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse, hvis den pågældende gennem længere tid har været i et fast ansættelsesforhold eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.

Ordningen er gennemført ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven, som trådte i kraft den 1. juli 2002. Efter lovændringen kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.

Forslag i integrationsudspillet
Særligt kvalificerede asylansøgere skal have adgang til arbejdstilladelse.

Status
Gennemført ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. juli 2002. Ændringen indebærer, at en asylansøger under opholdet i Danmark kan indgive ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, hvis den pågældende har en arbejdskontrakt eller et arbejdstilbud inden for et fagområde, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft. Asylansøgere vil herefter kunne blive meddelt opholdstilladelse, når de i øvrigt opfylder kravene for at blive meddelt opholdstilladelse af beskæftigelsesmæssige grunde.

Forslag i integrationsudspillet
Asylansøgere skal være forpligtede til at arbejde enten på centret eller på lokale virksomheder uden for centret. Betaling af lommepenge betinges af, at asylansøgere opfylder sin arbejdsforpligtelse. Der kan først udbetales ydelser ved registrering af asylansøgningen i Danmark.

Status
Gennemført ved en ændring af udlændingeloven (lov nr. 292 af 30. april 2003 om ændring af udlændingeloven). Ændringen indebærer bl.a. en pligt for asylansøgere til at udføre en række opgaver på asylcentrene og til at deltage i undervisning og aktivering. Asylansøgere, der opfylder disse forpligtelser, får udbetalt en tillægsydelse.

Forslag i integrationsudspillet
Familiesammenførte skal underskrive kontrakter med kommunen.

Status
Gennemført ved lov nr. 364 af 6. juni 2002 om ændring af integrationsloven. Herefter stilles der i integrationsloven krav om, at kommunen og udlændingen indgår en individuel kontrakt. Kontrakten skal sikre kvaliteten i introduktionsprogrammet, således at de enkelte dele af introduktionsprogrammet er konkret og individuelt afpasset i forhold til udlændingens kvalifikationer og ressourcer og samtidig er direkte målrettet mod et arbejde eller en uddannelse. Introduktionsprogrammet skal gøres mere erhvervsrettet, så den enkelte hurtigt kommer i gang med en uddannelse eller et arbejde.

Det følger af ændringen, at kommunalbestyrelsen også skal indgå kontrakter med familiesammenførte udlændinge.

Forslag i integrationsudspillet
Der fremskaffes flere rigtige praktikpladser. Der etableres jobnære uddannelsesforløb inden for social- og sundhedsområdet.

Status
Integrationsministeriet har iværksat kampagnen ”Brug for alle unge”, der skal styrke unge indvandrere og efterkommere i deres uddannelses- og erhvervsvalg. Kampagnen løber over fire år, og der er afsat 6 mio. kr. om året hertil via satspuljeaftalen for 2003. Der er tilknyttet etniske konsulenter til kampagnen, der blandt andet skal medvirke til at fremskaffe flere praktikpladser. Endvidere et der dannet et team af rollemodeller bestående af unge med anden etnisk baggrund end dansk, som har klaret sig godt inden for deres uddannelses- eller erhvervsområde – herunder på social- og sundhedsområdet. Der er oprettet en hjemmeside for kampagnen.

Forslag i integrationsudspillet Overgangstilskuddet til kommunerne omlægges. Pengene skal i stedet anvendes til at præmiere de kommuner, der har fået nye borgere i arbejde eller i virksomhedspraktik. Tilskuddet til danskundervisningen omlægges, så kommuner og nye borgere motiveres til at gennemføre undervisningen langt hurtigere end i dag.

Status
Gennemført ved ændring af integrationsloven den 4. juni 2003, hvorved der bl.a. er indført resultattilskud til kommunerne. Kommunerne vil herefter få et resultattilskud på 30.000 kr., når nyankomne udlændinge er kommet i ordinær beskæftigelse i mindst 6 måneder. Kommunerne vil endvidere få et resultattilskud på 20.000 kr., når udlændingene har bestået deres danskprøve. Resultattilskuddene erstatter overgangstilskuddene til kommunerne.

Regeringen har endvidere fået vedtaget en ny danskuddannelseslov (lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.), der bl.a. indebærer, at udlændinges ret til danskuddannelse som hovedregel bliver begrænset til tre år, og at udbyderne af danskuddannelse modtager tilskud efter udlændingens fremskridt i danskkundskaber.

Forslag i integrationsudspillet
Kvalitetsmål og kvalitetstjek for integrationsindsatsen.

Status
Integrationsministeriet vil fremlægge resultaterne af den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats i slutningen af 2003. Effektmålingen måler og forklarer resultaterne af de enkelte kommuners integrationsindsats. Integrationsministeriet vil årligt foretage nye effektmålinger af kommunernes integrationsindsats.

Forslag i integrationsudspillet
Flere lokale jobformidlere. Internet og andre medier skal bruges til jobformidling.

Status
Gennemført ved lov nr. 1043 af 17. december 2002 om ændring af bl.a. danskundervisningsloven, hvorved der er skabt hjemmel til at sprogcentre og andre udbydere af danskundervisningen kan udføre andre integrationsopgaver efter aftale med en kommune, herunder formidling af job og praktikophold.

Som led i satspuljeaftalen for 2003 er der oprettet en pulje til at etablere og styrke en lokal beskæftigelsesindsats i form af lokale jobformidlinger og -rådgivninger.

Forslag i integrationsudspillet
Særlig indsats for nye borgere, der vil drive selvstændig virksomhed.

Status
I regeringens handlingsplan for iværksættere fra januar 2003 er der afsat midler til tre nye initiativer med henblik på at stimulere et bredere branchevalg blandt iværksættere med anden etnisk baggrund end dansk, og med henblik på at imødegå de særlige barrierer, som mange etniske iværksættere støder på.

Det indgår i den nye danskuddannelseslov (lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.), at information om etablering af selvstændig virksomhed skal være en del af danskundervisningen som led i styrkelsen af undervisningen i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Det indgår endvidere i en ændring af udlændingeloven, som Folketinget vedtog den 24. april 2003 [lov nr. 292 af 30. april 2003 om ændring af udlændingeloven], at asylansøgere skal deltage i undervisning i danske kultur- og samfundsforhold, og at denne undervisning vil kunne indeholde undervisning om iværksætteri.

Forslag i integrationsudspillet
Staten ansætter flere med udenlandsk baggrund. Indsatsen mod diskrimination styrkes.

Status
Regeringen har opstillet et mål om, at 3,5 pct. af de statsansatte skal tilhøre etniske minoriteter, og samtlige ministre er i den forbindelse blevet bedt om dels at selvangive mål for deres ministerområde, dels at udarbejde en handlingsplan for integration af etniske minoriteter på deres ministerområde. To gange årligt offentliggøres statistik over antallet af etniske minoriteter ansat i staten.

For så vidt angår indsatsen mod diskrimination indeholder såvel regeringens tidligere integrations- og udlændingepolitiske udspil som regeringens nye integrationsudspil (juni 2003) en lang række initiativer, der vil kunne bidrage til øget ligeværdighed og gensidig respekt i befolkningen. Endvidere fremlægger regeringen som nævnt i udspillet i løbet af 2003 en særskilt handlingsplan til fremme af mangfoldighed, tolerance og ligestilling som opfølgning på FN's Verdenskonferencen om Racisme, der blev afholdt i Sydafrika i september 2001.

Forslag i integrationsudspillet
Udvalgsstrukturerne forenkles og tilpasses det civile samfund.

Status
Ved lov nr. 1043 af 17. december 2002 om ændring af bl.a. integrationsloven er der skabt grundlag for, at den arbejdsmarkedsrettede del af integrationsrådenes arbejde flyttes til koordinationsudvalgene ved, at kravet om, at arbejdsmarkedets parter skal være repræsenteret i de lokale integrationsråd, opløses. Ved en ny lov om styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, der blev vedtaget den 4. juni 2003, er koordinationsudvalgene styrket med en repræsentant fra de lokale integrationsråd.

Med den nye lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.) afskaffes pligten til at oprette sprogcenterråd i tilknytning til hvert enkelt sprogcenter.

Forslag i integrationsudspillet
Inddragelse af arbejdsmarkedets parter i en dialog om diversity management.

Status
Der er udviklet en elektronisk værktøjskasse (www.jobintegration.dk) på grundlag af seks virksomheders erfaring med mangfoldighedsledelse.

Som en del af det danske formandskab for EU er der afholdt en konference om integration på arbejdsmarkedet med vægt på bl.a. mangfoldighedsledelse.

Forslag i integrationsudspillet
Danskundervisning må aldrig blokere for et arbejde.

Status
Gennemført ved lov nr. 1043 af 17. december 2002 om ændring af integrationsloven, danskundervisningsloven m.fl. love og den nye danskuddannelseslov (lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.). Med ændringerne får udbyderne af danskundervisningen, kommunerne og arbejdsformidlingen langt friere hænder med hensyn til undervisningens tilrettelæggelse, således at den fleksibelt kan tilpasses de enkelte kursisters og virksomhedernes behov.

Forslag i integrationsudspillet
Danskundervisning og virksomhedspraktik/introduktion til ordinær ansættelse skal kunne kombineres på virksomheden. Kommunerne skal kunne lade pengene til danskundervisning følge den enkelte.

Status
Gennemført ved lov nr. 1043 af 17. december 2002 om ændring af integrationsloven, danskundervisningsloven m.fl. love. Ændringen indebærer, at sprogcentrenes hidtidige monopol på uddannelsesområdet er brudt ved at give kommunerne og arbejdsformidlingen adgang til at kontrahere med nye udbydere, når danskundervisningen skal kombineres med beskæftigelse på offentlig eller privat virksomhed eller uddannelse.

Den nye lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.) stiller krav om øget fleksibilitet i gennemførelsen af danskuddannelsen med hensyn til tid, sted, indhold og tilrettelæggelse, herunder præcisering af, at undervisningen skal tilrettelægges, så det er muligt at følge den udenfor normal arbejdstid, ligesom undervisningen skal kunne gennemføres i tæt tilknytning til arbejdspladser.

Forslag i integrationsudspillet
Ulovligt fravær skal reelt medføre reduktion i introduktionsydelsen.

Status
Ved en ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven mv. (lov nr. 438 af 10. juni 2002), der trådte i kraft den 1. juli 2002, bortfaldt den hidtidige maksimumsgrænse på 30 pct. for fradrag i kontanthjælpen, starthjælpen og introduktionsydelsen ved ubegrundet fravær fra danskundervisningen og øvrige integrationstilbud.

Forslag i integrationsudspillet
Kurset i samfundsforståelse indgår i danskundervisningen, der også skal informere om oprettelse af egen virksomhed.

Status
Med den nye lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.) styrkes undervisningen i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Samtidig med, at det hidtidige obligatoriske kursus i samfundsforståelse indarbejdes i danskundervisningen. Desuden indgår information om etablering af selvstændig virksomhed i danskundervisningen som led i styrkelsen af undervisningen i kultur- og samfundsforhold i Danmark, jf. punkt 11.

Forslag i integrationsudspillet
Styrkelse af mulighederne for at kortlægge og anerkende nye borgeres medbragte formelle kvalifikationer.

Status
Som led i en forbedring af vurdering og godkendelse af medbragte uddannelser, er der ved lov nr. 415 af 6. juni 2002 om ændring af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer sket en styrkelse af Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU). Centrets vurderinger om udenlandske uddannelseskvalifikationer er nu bindende i en række tilfælde, sådan at de skal lægges til grund for bl.a. myndighedernes afgørelser om ansættelse og uddannelsesinstitutioners afgørelse om optagelse. Endvidere forpligtes CVUU bl.a. til at rådgive kommuner, AF og andre myndigheder, der har ansvar for integration af flygtninge og indvandrere, om afklaring af uddannelseskvalifikationer mv. i forhold til den enkelte person.

Forslag i integrationsudspillet
Styrkelse af mulighederne for at kortlægge og anerkende nye borgeres medbragte kompetencer gennem arbejdsprøvning.

Status
Ændringen i lov om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), der blev vedtaget den 4. juni 2003, indebærer, at individuel kompetenceafklaring (IKA) bl.a. skal kunne anvendes til afklaring af flygtninge og indvandreres reelle kompetencer i forhold til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Beskæftigelsesministeriet forbereder et udbud med henblik på etablering af et mindre antal kompetenceafklaringsenheder, som ”bagstoppere” for AF og kommunernes indsats.

Forslag i integrationsudspillet
Flygtninges erhvervskompetencer får en større rolle i boligplaceringen.

Status
Udlændingestyrelsen har foretaget en revision af boligplaceringsskemaet og udvidet dette med uddybende spørgsmål om bl.a. udlændingenes skolegang og uddannelse. I Kommunedatabasen søger Udlændingestyrelsen at konkretisere oplysninger fra de enkelte kommuner. Ændringer til kommunedatabasen er på nuværende tidspunkt i planlægningsfasen.

Status
Undervisningsministeriet har i 2002 givet dispensation for engelskundervisning på social- og sundhedsuddannelserne til de elever, der ikke har forudgående kendskab til sproget.

Version 1.0 Juni 2003 • © Ministeriet for Flygtninge, Invandrere og Integration.
Udgivet af Ministeriet for Flygtninge, Invandrere og Integration, http://www.inm.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering